onsdag den 28. november 2012

Daggry for dansk dødsmetal


I 1992 var Konkhra dansk dødsmetal, når det var mest brutalt og miskendt. Peter Béliath lyttede uden ørepropper og fordomme.

Interviewartikel: Peter Béliath (Publiceret i Jam Magazine nr. 40, oktober 1992)

[Baggrund: I 1992 udgav Konkhra minialbummet ”Stranded” (Progress Red Labels). Det var noget af det allerførste danske dødsmetal, der blev sendt på markedet. Og den danske overgrundspresse var hård ved fænomenet. Jeg forsøgte at være undtagelsen, der bekræfter reglen. Resultatet kan læses her …]

I 1992 havde Konkhra mere at tilbyde end tyngde og voldsomhed.
Det er Claus Vedel nummer to fra venstre.
Konkhra har fået stryg af en anmelder i Ekstra Bladet. Men Claus Vedel, Konhras guitarist og ”desperate vokalist” (sådan betegnes han på coveret til ”Stranded”, bandets debut-cd), tager det med ophøjet ro.

”Jeg er da ikke i tvivl om, at vi en dag vil være på midtersiderne af Ekstra Bladet,” udtaler han med en overbevisning, som klæder hans muskuløse overkrop. Death metal-musikerens puls stiger ikke synligt, mens han forklarer mig om sit syn på sensations-sprøjtens usaglige nedsabling af Konkhra-cd’en.

”Ligeglad er man jo aldrig, vel? Men fyren går lige netop et stykke længere, end det var nødvendigt. Det havde ikke været nødvendigt at fornærme os, men da han ikke ved, hvad har med at gøre, er han tilgivet.”

Strengt taget er death metal en undergrunds-genre, som overgrundspressen efter Claus’ bedste overbevisning ikke har forstand på.

”Det er ligesom med surrealistisk kunst,” pointerer han og nævner Hans Henrik Leerfeldt som et miskendt geni.

”Han syrede rundt og fik en masse drag over nakken, men ved siden af i inderkredsen var han højt respekteret. Og jeg synes godt, man kan sammenligne det en smule, fordi det har noget med pressefolk at gøre, som ikke har forstand på det, men som alligevel skriver om det.”

Med Jam Magazines oplag på 15.000 eksemplarer i ryggen slipper jeg nok ikke for at gå som repræsentant for overgrundspressen. Så jeg spørger forsigtigt, om Konkhra er Københavns svar på jyske Invocator, som er guderne i dansk dødsmetal.

”Vi er meget mere tunge og voldsomme end Invocator,” instruerer Claus mig.

”Hvor de mere kører bopti-bopti-bopti hele vejen, går vi mere helt ned i det ultratunge og op i det ultrahurtige grindcore. Men vi har klart meget stor respekt for Invocator, for de var sgu de første herhjemme, der havde nosser med hår på.”

UD AF FORMØRKELSEN
Men selvfølgelig har Konkhra mere at byde på end tyngde og voldsomhed. Københavnerne lægger stor vægt på deres tekster, der har både mytologiske og surreelle islæt.

”Jeg står nok mere for de poetiske tekster i bandet, hvor Anders (Lundemark, bandets guitarist og ”growling” vokalist) nok mere er mytologisk,” forklarer Claus.

”Anders går meget op i nordisk religion. Han kører meget på, hvordan menneskene var dengang, hvordan folk behandlede hinanden dengang. Det var øje for øje og tand for tand. Hvor jeg så mere skriver om ting, der foregår inde i mit hoved og rundt omkring. Det er der, det surreelle kommer ind i vores koncept.”

Uden på nogen måde at være hvidvaskede kristne på mission med det glade budskab, distancerer Konkhra sig fra horden af satanistiske death metal-bands. Flere af Claus Vedels tekster bærer faktisk præg af et spirende Messias-kompleks.

Et eksempel er nummeret ”Day-Break”, hvor der bl.a. bliver sunget: ”we are not equal / I can always find you where you may be / because I want to touch you / caress your twisted mind / to take you through the dark forest / trees whisper of wiser generations.”

””Day-Break” er ikke myntet bestemt på nynazister, men dem kunne jeg godt tænke mig at lære noget om det virkelige liv, fordi, jeg synes, de går glip af så meget. ”Caress your twisted mind” – altså virkelig fortælle dem en masse gode ting, hive dem igennem den der ”dark forest”, som er den der forsumpede måde at tænke på, den formørkelse, der er over dem,” siger Claus og underbygger mit indtryk af ham som et menneske, der er stort i mere end fysisk forstand. \m/

FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama

1 kommentar: