torsdag den 27. december 2018

Da der gik rotter i Ghosts besætning

Tobias Forge alias Cardinal Copia.

Ghosts seneste album, ”Prequelle”, handler ikke bare om pesten i middelalderen. Det er også et angreb på de tidlige bandmedlemmer, der lagde sag an mod Ghosts Tobias Forge.

Stening er noget, vi bedst kender fra oldtiden. Og fra nutidens barbariske ”kulturer”. Og dog. Har diverse shitstorms og de forskellige former for hate speech på de sociale medier ikke præg af oldtidens steninger? Pøbelvælde, flokmentalitet. Et uciviliseret ritual, hvor man bruger forsvarsløse personer til at afreagere på – så man får afløb for sine egne frustrationer, sin egen lidelse?

Tobias Forge (alias Papa Emeritus I-III og Cardinal Copia) har været inde på det i et interview, som han gav i forbindelse med lanceringen af Ghosts nyeste opus, ”Prequelle”. Og Forge ved, hvad han taler om. For han og Ghost er lagt for had af brede kredse i metalmenigheden. Ghost er for poppede, mange metalhoveder gider ikke alle Ghosts raffinementer, de vil bare have noget smadder, noget feee dø. Og så slæber den Ghost-stodder en saxofon-solo med på Copenhell!

Oven i det hele har Tobias Forge haft fornøjelsen at blive sagsøgt. Af tidligere venner og bandmedlemmer. Ghost-fans kender sikkert alt til dette sagsanlæg, der, så vidt jeg kan afgøre, må være det tyndeste pis, nogen domstol nogensinde er blevet belemret med. Læs mere her.

I pressen er ”Prequelle” blevet præsenteret som et konceptalbum, der handler om pesten i middelalderen. Sådan kan man sagtens opfatte pladen. Der er en logisk storyline, der er nogenlunde meningsfulde referencer til pesten og den kultur, der omgav den.

Men …

Albummet handler om andet og mere end pesten i middelalderen. Pesten bruges som metafor. Albummet er på mange måder dagsaktuelt. Ting spredes viralt på nettet – som pesten spredtes til hele Europa. 

Rotter er der masser af på ”Prequelle”. 

Hvorfor lige rotter? Ifølge en forklaringsmodel, der sågar har vundet indpas i den akademiske verden, blev pesten spredt af rotter. Så hvad er mere passende end at åbne et konceptalbum om pesten med en sang om – netop: rotter.

”Rats” er et arketypisk heavy rock-åbningsnummer. Forge har fortalt, at han skrev sangen med Ozzy Osbournes ”I Don’t Know” som inspiration. Og nummeret drives da også frem af et manisk, Randy Rhoads-agtigt rifferama, så jeg lige måtte tjekke, om det var en gammel 220 Volt-plade, der var blevet skubbet ind i Ghost-coveret (fans af traditionelt metal ved, hvad jeg hentyder til her). 

I videoen til ”Rats” danses der. Vi skal vist helt tilbage til de skrækkelige MTV-dage i 1980’erne for at finde en hårdrock-video, hvor der danses. Men Forge er en snu rad, så han forener rockklichéer med historiske kendsgerninger. For der florerede faktisk epidemier i 1500-tallets Europa, hvor mennesker blev grebet af en ”danseplage”, der i flere tilfælde førte dem i døden. De dansede sig simpelthen ihjel. Så der er altså en forbindelse mellem rotter, pest og dans.

Men rotter har alle dage været en metafor for mennesker, man afskyr. Hitler talte om jøder som rotter. I ”See The Light” synger Forge: ”Many a rat I’ve befriended.” Og jeg tror, Rifferamas læsere gætter på det samme som mig: Tobias Forges rottevenner er tidligere Ghost-medlemmer. 

Her et par eksempler:

”Swede Saint Peter” synger Forge på ”Pro Memoria”, hvor han laver et ordspil på sweet (søde) / swede (svensker). Sankt Peter er selvfølgelig den bibelske person, som Jesus gav forrang blandt sine disciple, og som ifølge katolsk tradition blev den første pave. Egentlig hed denne discipel Simon, men Jesus kaldte ham Kefas (= Klippe), der via den græske og latinske oversættelse blev til Peter. Simon Peter kaldes han også i kirkelige sammenhænge.

Det hører med til historien, at Peter svigtede/fornægtede Jesus i det afgørende øjeblik. Måske var det derfor, Peter senere ikke følte sig værdig til at dø som sin herre. Derfor bad han under kristenforfølgelserne om at blive korsfæstet med hovedet nedad. Og det er dér, det omvendte kors stammer fra. Det omvendte kors har INTET med Satan at gøre. Det omvendte kors er Sankt Peters kors.

Men historien stikker dybere på ”Prequelle”. Simon er fornavnet på den Söderberg, der engang var medlem af Ghost, og som har stået i spidsen for sagsanlægget mod Tobias Forge. Verslinjen om ”den svenske sankt Peter” er altså et udfald mod Söderberg, der ligesom disciplen Peter fornægtede sin ”herre”, i dette tilfælde Tobias Forge.

Priest er navnet på et elekronisk pop-band, som bruger samme image-strategi som Ghost: masker, kostumer, anonyme kunstnernavne og en forklædt person, som giver interviews. Priest er på mange måde en electro-kopi af Ghost. Og rigtig gættet: Priest er dannet af tidligere Ghost-medlemmer. Og dem sender Forge også en hilsen til på ”Prequelle”.

Det værste af det hele er, at alt dette ikke er noget, jeg har selv har fundet på. Jeg har scoret det meste fra dette website: 
https://genius.com/albums/Ghost/Prequelle. Klik selv ind på teksterne, læs kommentarerne og tab kæben. <13>


søndag den 2. december 2018

Klenodie i dansk guldalder-metal


Evil spillede en slags speed metal. ADHD-rastløst, men melodisk på en bad ass-måde. Evil havde sans for temposkift, breaks og andre tricks, og de havde et drive, der appellerede til den første generation af thrashere og dødshoveder.   

Flashback-artikel: Peter Béliath (Publiceret i Metalized nr. 93, aug./sep. 2014)  

EVIL: EVIL’S MESSAGE  
(Udgivet på vinyl af Rave-On i 1984, genudgivet af Axe Killer i 1999 som split-cd med Sortilège)   

I første halvdel af 1980’erne var Holland det forjættede land. Den danske pladebranche var stadig for træg til, at metalbands kunne bruge den til noget. Så akkurat ligesom Mercyful Fate drog københavnske Evil ned til Jac. Hustinx’ Stonesound Studio i Roosendaal. 

Hustinx var boss på det lillebitte selskab Rave-On Records, som i sin korte levetid udgav klassikere med Mercyful Fate, H-Bomb og Sortilège. Rave-On udgav ep’en Evil’s Message i 1984. Ep’en var en low budget-produktion, men den gnistrede af den autenticitet, som så ofte går tabt i nutidens Pro-Tools-perfektion. Kort sagt: Evil’s Message er et klenodie i dansk guldalder-metal.

Evil spillede en slags speed metal. ADHD-rastløst, men melodisk på en bad ass-måde. Evil havde sans for temposkift, breaks og andre tricks. Instrumental-nummeret ”Evil’s Message” og sange som ”Evil” havde et drive, der appellerede til den første generation af thrashere og dødshoveder – Deaths leader, Chuck Schuldiner, var angiveligt fan!

”Son Of The Bitch” havde et gregoriansk-agtigt omkvæd, hvor det sakrale tørnede sammen med en skiderik-attitude.

Evils musik blev drevet hårdt frem af den eminente trommeslager Freddie Wolf, som senere kom med i Hotel Hunger. Men guitaristen Kim Xmas brillerede også med sine mange fills og soli, der gjorde Evils numre ekstra spændende.

Det var dengang, hvor metalgenren endnu ikke var blevet voksen og følsom, og hvor selv skribenter på fanzines skulle have heavy kunstnernavne. Evils øvrige medlemmer lød således navnene Pete Hurricane (b) og Pearl Angel (v).

Evil gik ikke af vejen for at bruge klichéer og øllede taktikker. En sangtitel som ”Take Good Care (Of Your Balls)” ville næppe gå i dag. Det samme gælder coveret, hvor en letpåklædt blondine henrettes, eller … præcis hvad der foregår på det omslag, kan være svært at forklare. Men altså: trods bandnavnet var Evil ikke et black metal-band. De påstod selv, at de var engageret i kampen mod ondskaben.

På Youtube findes en musikvideo til ”The Devil Wants Me” – den video er så metal, som det kun kunne være i midten af 1980’erne: et post-apokalyptisk inferno af knytnæver, nittebælter, eyeliner og etageklippet hår! Evil struttede af arbejderklasse-testosteron, og de var en udfordring for den gode smag.

Der er opstået visse myter om Evil. Fx skulle guitaristen Kim Xmas være et dæknavn for Kim Bendix Petersen. Med al respekt for King Diamonds guitarspil, så nej, Kim Xmas er sin helt egen herre.

Evil var omgærdet med goodwill. De fik hammergode anmeldelser over alt. Og der var store forventninger til gruppen. Materialet til grupens første fuldlængde-album lå klar, men det gik med den, som det gik med så meget andet i 1980’erne: det blev til ingenting. Årsagen? Den går der også mange rygter om. Men Metalized er ikke Se & Hør, så lad os blot runde af med Evils egen advarsel: ”The power of evil is not to be taken lightly!” <13>