De rider på lynet

Grand Magus’ saga-metal giver chok-associationer til den hårde rocks guldalder. Trioens sjette album, ”The Hunt”, hæver sig over hoben af true metal-udgivelser.

Grand Magus, fra venstre mod højre: Fox (bas), J.B. (vokal, guitar) og Ludwig (trommer).

Læderjakker med skrå lynlås og rødt fór! Mand, hvor savner jeg bare synet af den slags beklædning i nutidens metal. Men her er altså tre styk af slagsen, slænget over medlemmerne af den svenske power trio Grand Magus. Tilmed garneret med patronbælter og mandhaftigt fodtøj.

Grand Magus er ikke ligefrem nykomlinge. Trioen blev dannet helt tilbage i 1999, og ”The Hunt” er bandets sjette studiealbum. De tidligere Grand Magus-albums har kørt i et mere doomy og sludge metal-agtigt spor. På ”The Hunt” er produktionen ren (i modsætning til bandets mere mudrede bagkatalog), og sangene er lige-ud af-landevejen heavy metal.

Ægte metalfans, som køber "The Hunt" på
cd i stedet for at downloade albummet,
belønnes med dette stofmærke. 

De første takter af åbningsnummeret ”Starlight Slaughter” er et ekko af AC/DC. Og titelnummeret har et groove, der ikke ligger milevidt fra Manowars ”Blood Of My Enemies”. Men led efter Rainbow, Dio, Iron Maiden, Accept, Judas Priest, og du vil finde det på ”The Hunt”.

Betyder det så, at Grand Magus er endnu et identitetsløst retroband? Nix. Grand Magus har deres egen profil og lyd, der især bæres oppe af sangeren J.B., som nogen måske bedre kender fra Spiritual Beggars.

Mange Kloge-Åger har sammenlignet J.B. med Ronnie James Dio (Rainbow, Black Sabbath, Dio). Det har jeg personligt svært ved at høre på ”The Hunt”. 

Derimod er der noget i J.B.’s fraseringer, som minder mig om Bruce Bruce (Dickinson) på Samsons ”Head On”-album (1980). Eller måske snarere om Pete Lovell på Pictures ”Eternal Dark” (1983). Eller er det Bodines Axel Joseph Langemeijer, J.B. lyder som? Pyt med det, for J.B. er en af metalrockens mest sjælfulde sangere lige nu.

Grand Magus’ tekstunivers er proppet med motiver og temaer fra nordisk mytologi, islandske sagaer og sword & scorcery. J.B. synger dem med en naturlighed, som om Heavy Load, Bathory, Allegiance og Amon Amarth aldrig har eksisteret. Og sådan er det stort set med hele albummet, lige fra coveret til sangene. ”The Hunt” gnistrer af spilleglæde, og musikkens puls og beat er selve hjerteslaget i gruppens kærlighed til heavy metal-traditionen.

”The Hunt” er ikke verdens heavieste metalalbum. Det er heller ikke den mest originale musik, man kan lægge øren til. Men hverken tyngde, brutalitet eller nybrud er kvaliteter i sig selv. Det er derimod god sangskrivning. Og den behersker Grand Magus. Til fulde! Det er musik uden dikkedarer, men dog med et poetisk skær.

”Starlight Slaughter” er en helt lille saga med sin egen skjalde-skønhed i beskrivelsen af et morderisk overfald i stjernernes skær.

”Valhalla Rising” er en smuk og intens sang, som fuldstændig gør Nicolas Winding Refns film af samme titel til skamme.

"The Hunt" er udsendt på Nuclear Blast.

”Storm King” er et heltekvad med et hævnmotiv á la Conan Barbaren – om stormkongen hedder det, at han rider på lynet. Og på den måde leger Grand Magus med titlen på Metallicas storværk fra 1984. Men her er lynridtet sat ind i en helt anden kontekst, og det er den slags skjalde-finesser, som hæver Grand Magus et pænt stykke over hoben af mondæne vikingeromantikere og pagan metal-grupper.

”Son Of The Last Breath” akkompagneres af cello (håndteret af bassisten Fox), og sangen bryder med de værste power ballade-klichéer, mens den bygger op mod et heroisk crescendo, før den kammer over i ”Iron Hand”, et af albummets mest hårdtslående numre.

Grand Magus er true metal. Mange metalbands virker forcerede, anstrengte og påtagede i deres forsøg på at være åh så true. Men J.B. & Co. spiller med et majestætisk overblik og en ophøjet ro, der får musikken til at swinge, og som giver sangene en varme og sjælfuldhed, der ellers er ekstremt sjælden i det herrens år 2012, hvor stålet helst skal være iskoldt og sjælløst. \m/

FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama