Guitaristen der blev likvideret på scenen

Dimebag Darrell var en af den hårde rocks store stilskabende guitarister. Den 8. december 2004 blev han dræbt af en fan. 

Cd-anmeldelse: Peter Béliath (Publiceret i Zoo Magazine nr. 10, oktober/november 1997)

Det var i en situation som denne, at Dimebag Darrell blev skudt.
(Foto fra bookletten til "Vulgar Display Of Power".)

Den 8. december 2004 blev ex-Pantera-guitaristen Dimebag Darrell skudt, mens han stod på scenen sammen med gruppen Damageplan. Dimebag blev skudt fire gange med et 9-millimeter håndvåben. Morderen var en sindsforstyrret, tidligere elitesoldat ved navn Nathan Gale, som også skød tre andre personer, før han blev dræbt af en betjent.

Der har været mange rygter og myter om, hvorfor den skydegale Gale likviderede Dimebag. Ifølge en tolkning blev guitaristen skudt, fordi Gale var vred over, at Pantera var gået i opløsning. Men mere seriøse kilder tyder på, at Gale, der var paranoid skizofren, mente, at Darrell og de øvrige Pantera-medlemmer stjal hans tanker og lo ad ham.

Den tragiske hændelse rystede hele metalmiljøet. Ikke kun fordi der var tale om en nederdrægtig likvidering, men mindst ligeså meget fordi Dimebag Darrell efterlod sig et tomrum i international metalrock.

Dimebag var en gudsbenådet guitarist, som sammen med Pantera gjorde heavy metal uhørt ekstrem, samtidig med at den tænderskærende musik blev parret med et medrivende groove. Man kan roligt sige, at Dimebags ekstatiske staccato-riffs har dannet skole, og et ekko af Pantera-guitaristens spil kan stadig høres i nutidens ekstremmetal.

Dimebag er blevet hyldet af talløse kunstnere, lige fra den brasilianske dødsmetal-guerilla Krisiun til Kiss-legenden Ace Frehley. Dimebag blev meget apropos begravet i en Kiss-kiste, og med i kisten fik han den ikonografiske guitar, som Alex Van Halen er afbildet med på coveret til ”Van Halen II”. En værdig begravelse af en sand metalmartyr.

Rifferama udbringer en mindeskål for Dimebag Darrell og erindrer guitaristen med denne anmeldelse, som kort beskriver Panteras indflydelse og betydning for den hårde rock i 1990’erne.

PANTERA

”Official Live: 101 Proof”

(EastWest/Warner)

****

Da Panteras ”Vulgar Display Of Power” med en panserværnsrakets styrke bragede gennem lydmuren i 1992, skabte den en revolution. Hvad enten man bryder sig om Panteras ekstreme power groove eller ej, må man erkende, at ”Vulgar Display Of Power” har haft ligeså stor betydninger for 1990’er-metallens udvikling, som Metallicas ”Kill ’Em All” havde for metalgenren i 1980’erne.

Musikalsk tager Pantera kvælertag på Black Sabbath, Judas Priest, Kiss og diverse elementer fra death og thrash metal. Og live er Pantera noget af et psykodrama, hvor vrede, frustration, had og alskens ophobet psykisk slam bliver hostet op under et øresønderrivende lydtryk.

Det er ren tortur for det utrænede øre, men for den hærdede metalfanatiker er Panteras monstrøse heavy rock gudernes tale. Det kan man forvisse sig om på ”Official Live: 101 Proof”, hvor Phil Anselmo & Co. gejler publikum op med ”New Level”, ”Becoming”, ”I’m Broken”, ”Cemetary Gates”, ”Fucking Hostile” og alle de andre Pantera-hits, som hverken radio eller tv vil røre med en ildtang, men som ikke desto mindre sælger i millionoplag i en tid, hvor mange andre metalbands rasler ned ad hitlisterne. Og det kan man da kalde et paradoks. \m/

Panteras officielle hjemmeside  

FACEBOOK: Bliv ven med Peter Béliaths Rifferama