Cd-anmeldelser: Peter
Béliath (Publiceret i Jam Magazine nr. 68, december/januar 1997/98
 |
| King Diamond leverede harmdirrende angreb på heksejagt og religiøs intolerance. |
[Baggrund: I 1997 genudsendte Roadrunner King Diamonds fem
første albums på cd – i hårdt tiltrængte remasterede versioner og tilmed på
guld-discs. Cd’erne havnede i min postkasse, og det kom der følgende
samleanmeldelse ud af. Betragt den venligst som en hyldest til en kunstner, der aldrig har fået den anerkendelse af det danske musik-establishment, som han fortjener.]
King Diamond er en skrækkelig fremtoning. Som en mellemting
mellem en biker-høvding og en statist i ”Evil Dead” springer han én i møde fra
fotografier og pladecovers. Og nu skuer jeg grant, at manden er velsignet – og
her tænker jeg mere på hans evner som komponist end på hans til tider
enerverende falsetsang.
Sammen med sine to tidligere Mercyful Fate-kolleger, guitaristen
Michael Denner og bassisten Timi Hansen, løftede King Diamond på debuten ”Fatal
Portrait” (1986) den tunge arv fra kultbandet Mercyful Fate videre ind i de
strømlinede senfirsere. Raffineret og teknisk betonet heavy metal med rødder i
1970’erne bliver her peppet op med friske guitarindslag fra svenskeren Andy La
Rocque og hamret effektivt på plads af den senere Motörhead-trummis Mikkey Dee.
Dette team fortsatte i fornem stil med ”Abigail” (1987), der
har ord for at være King Diamonds hovedværk: et stramt komponeret konceptalbum
med gys og gru og en lille smule ufrivillig komik.
Men den kommercielle succes (mere end 200.000 solgte
eksemplarer i USA!) opnåede King Diamond først for alvor med ”Them” (1988) – en
plade, der fortæller den græsselige historie om King og hans bedstemor, der
brygger en god, men noget sær kop te, om den forræderiske Dr. Landau og ikke
mindst om ”dem”, der bebor loftet i det gamle ”Amon”-hus. Det er et ambitiøst
koncept, en hel lille rockopera, hvor King Diamond i bedste Mester Jakel-stil
spiller alle roller til stor moro for folk, der ikke forstår sig på den salgs.
Anden del af spøgelseshistorien om ”dem” fortalte King på
”Conspiracy” (1989), der også er den af hans plader, som er plaget mindst af
den gennemgående drilleånd: dårlig produktion.
Den kommercielle nedtur for King Diamond begyndte ved
indgangen til 1990’erne. ”The Eye” (1990), hvor King foruden La Rocque bakkes
op af guitaristen Pete Blakk, bassisten Hal Patino og trommeslageren Snowy
Shaw, er dog et glimrende album og et harmdirrende angreb på heksejagt og
religiøs intolerance.
King Diamonds albums afviger ikke meget fra hinanden. Det er
også svært at finde stand-out-tracks på dem – de er helstøbte værker. Der er
ikke tale om hjernedød headbangerrock, men om komplekse kompositioner og
arrangementer med masser af originalitet og ekvilibristiske præstationer. King Diamond
var en foregangsmand, og hans 1980’er-albums virker forunderligt friske så lang
tid efter, at de blev sendt på markedet. \m/
NB! King Diamond har udsendt hele syv studiealbums siden ”The
Eye”, men ingen af dem har overgået Kings output fra 1980’erne. King og band kan
opleves på Sweden Rock Festival den 9. juni.
En fuldstændig King Diamond-diskografi findes på
Encyclopaedia Metallum
FACEBOOK: Bliv ven med Peter Béliaths Rifferama
Ingen kommentarer:
Send en kommentar