Da Tipper Gore blev bange for et dansk band

Dæmon-riffs og brændende kors. Sange om at ofre spædbørn til Satan. Sådan markerede Mercyful Fate sig i 1980’erne.

Cd-anmeldelser: Peter Béliath (Publiceret i Hot Rockin’ nr. 2, primo 1984; Jam Magazine nr. 39, august 1992; Zoo Magazine nr. 13, april/maj 1998)

Mercyful Fate var med til at bane vejen for den ekstreme metal i 1980'erne.
(Foto fra lp-versionen af "The Beginning")

[Baggrund: Dette tilbageblik på Mercyful Fates udgivelser i 1980’erne er en sammenskrivning af anmeldelser fra tre forskellige epoker i mit liv som skriverkarl. Ingen ord kan dog yde Mercyful Fates musik retfærdighed.]

Mercyful Fate er det mest skelsættende og forkætrede rockband, som Danmark har fostret. Der i begyndelsen af 1980’erne skabte det danske kultband røre med deres satanistiske image og en mørk, okkult heavy rock, der var domineret af King Diamonds uhyrlige falsetskrig og Hank Shermann og Michael Denners indpiskende guitardueller. Mercyful Fates sound var unik, og deres numre var ofte lange og rigt facetterede med uforudsigelige breaks og sindssygt skæve akkordsammensætninger.

”Return Of The Vampire” (udgivet i 1992) er en samling med ni indspilninger fra 1981 og 1982, der aldrig før er udgivet på plade. Og her er de så: tidlige og meget rå og dystre versioner af ”Desecration Of Souls”, ”A Corpse Without Soul”, ”A Dangerous Meeting” etc. – de fleste numre endda i længere, uredigerede versioner med andre tekster og titler og dæmonriffs, der af Gud ved hvilke årsager blev skrottet på lp-versionerne. Således er demoversionen af ”Curse Of The Pharaos” absolut dødelig, og ”Return Of The Vampire” er bygget op omkring et truende transylvansk riff, der emmer af folkeovertro fra Karpaterne.

Men det er ”Burning The Cross” (der rummer nogle af metalhistoriens mest dystre riffs) samt den manisk kværnende ”You Asked For It” (der blev udgivet som single-b-side i en lam version med titlen ”Black Masses”), som for alvor stikker ud på denne cd. De to numre viser Mercyful Fate fra deres mest indædte og slagkraftige side. Intet under, at disse demoer var i høj kurs blandt tapetradere allerede før, at Mercyful Fate udkom på plade.

Et af Mercyful Fates mest kontroversielle
numre hed "Nuns Have No Fun". Live
eksperimenterede gruppen med en effekt,
hvor en nonne eksploderede på scenen.
(Foto fra cd-versionen af "The Beginning")

SKRÆKSCENARIER

Da Mercyful Fate i 1982-83 endelig dukkede op på det internationale plademarked, skabte det en chokbølge, der påvirkede alle lige fra Metallica til Slayer og Sepultura. Og det forstår man, når man hører de remasterede cd-udgaver af gruppens to første stilskabende albums, ”Melissa” (1983) og ”Dont’t Break The Oath” (1984), samt kompilationen ”The Beginning” (1987), der samler Fates debut-ep fra 1982 og deres legendariske 1983-BBC-sessions på én cd. Sange som ”Doomed By The Living Dead”, ”At The Sound Of The Demon Bell” og ”Night Of The Unborn” kan stadig hensætte selv de mest forhærdede metalfans i en tilstand af skrækblandet fryd.

”Melissa” lægger ud med den fandenivoldske ”Evil”; den forrygende guitarduel til slut manifesterer Michael Denner som den melodiske og Hank Shermann som den aggressive solist. Trommeslageren Kim Ruzz’ energiudladning er også ret imponerende, og rytmesektionen Ruzz/Timi Grabber (bas) er en sammentømret og ubrydelig enhed.

Det er dog det knap 12 minutter lange tour de force-nummer ”Satan’s Fall”, der er kronen på Mercyful Fates værk. ”Satan’s Fall” er et mærkværdigt nummer, som er sat sammen af godt en halv snes satser, og kompositionen må siges af være mere banebrydende end så meget såkaldte progressiv rock. King Diamond udpensler de helt store skrækscenarier om ”seven satanic hell preachers”, der bringer djævlen offerblodet fra et nyfødt barn. Den tekst er gefundenes Fressen for kristne fundamentalister og censurivrige burgøjsere med politiske magtdrømme – og Mercyful Fate havnede da også på Tipper Gores og PMRCs berygtede liste over de femten mest anstødelige sange (”Filthy Fifteen”). Besynderligt nok var det ikke ”Satan’s Fall”, der drønede ind på listen, men ”Into The Coven”.

”Into The Coven” er et episk nummer, som har en kammermusik-lignende intro af Denner. Der er et sakralt touch over denne skæring, bl.a. i kraft af King Diamonds ophøjede vokal. Måske var det sammenblandingen af det okkulte og det sakrale, som gjorde Tipper Gore bange?

Hank Shermann komponerede al musikken på ”Melissa”. På ”Don’t Break The Oath”, der af mange anses for at være Mercyful Fates hovedværk, bidrog King Diamond og Michael Denner også med musik. Det gjorde albummet mere nuanceret, og det klædte bandets sangskat, at der blev plads til et overjordisk smukt og melodisk nummer som ”Gypsy” – pudsigt nok var det netop ”Gypsy”, som de norske black metal-majestæter Emperor kastede sig over, da de i 1990’erne skulle hylde Mercyful Fate.

Siden 1990’erne er Mercyful Fate nemlig blevet rådyrket af black/death metal-miljøet. I 1998 udkom ”Mercyful Fate Tribute” (Listenable), hvor ekstremmetal-bands som Immolation, Dark Tranquillity og Sacramentum hyldede deres danske forbilleder. Mercyful Fates essens er ellers alt andet end dødsmetallisk. I stedet for den spastiske og hyperaktive thrash-spillestil gik det danske band efter en mørkere og mere skummel 1970’er-lyd, der afslører hovedinspirationerne: Black Sabbath, Judas Priest og Uriah Heep. Faktisk eksperimenterede Mercyful Fate en overgang med en coverversion af Led Zeppelins vikingehymne ”Immigrant Song”.

Oven i dette skal der føjes en King Diamond, der på scenen gav den som Alice Coopers sataniske genganger, og hvis sangstil med de uhyrlige banshee-skrig kunne splintre krystalglas. Det er netop denne kombination af metal-traditionalisme og et kulør djævledyrker-image, der stadig gør Mercyful Fate så appellerende for mange metalfans, som holder af at få et godt gys uden at skulle gå på kompromis med de musikalske kvaliteter. \m/

”Return Of The Vampire” (Roadrunner) ******

”The Beginning” (Roadrunner) ******

”Melissa” (Roadrunner) ******

”Don’t Break The Oath” (Roadrunner) ******

 En komplet Mercyful Fate-diskografi findes på Encyclopaedia Metallum

FACEBOOK: Bliv ven med Peter Béliaths Rifferama