tirsdag den 27. november 2018

Ekstrem uden at være brutal


I 1980 blev heavy metal reformeret. Bl.a. af Tygers Of Pan Tang. Deres debutalbum var overvældende for wimps, fordi den var så direkte, så lige på, så massivt heavy fra start til slut.

Flashback-artikel: Peter Béliath (Publiceret i Metalized nr. 106, okt./nov. 2016)

TYGERS OF PAN TANG
WILD CAT
(Udsendt på vinyl af MCA i 1980. Genudsendt på cd flere gange)

Wild Cat står for mig som noget af det fedeste fra The New Wave Of British Heavy Metal. Da den udkom, elskede jeg den ligeså intenst, som jeg elskede debuterne med Iron Maiden og Angel Witch samt Saxons Wheels Of Steel.  Og det siger ikke så lidt. 

Alle disse albums udkom i 1980, og med dem blev heavy metal reformeret. Metalrocken blev hårdere, de unge bands gik mere til biddet end betonrock-veteranerne fra 1970’erne. 

Man kunne ligefrem se på coveret til Wild Cat,  at der var bid i Tygers Of Pan Tangs musik. Flere anmeldere stod af på Wild Cat.  Wild Cat var simpelthen for heavy for mange folk, som var vokset op med 1970’ernes mere nuancerede heavy rock. 

Der var absolut intet finkulturelt over Wild Cat. Det var 100% working class heavy metal uden de store dikkedarer. Wild Catvar ekstrem uden at være brutal. Tygers spillede ikke specielt hurtigt, og det her foregik som bekendt længe før, growl og blast beats blev opfundet. Wild Cat var overvældende for wimps, fordi den var så direkte, så lige på, så massivt heavy fra start til slut. Og det skadede ikke, at den var tæskeheavy produceret af Chris Tsangarides (bedre kendt for sine jobs med Judas Priest, Thin Lizzy, Anvil etc.). 

Tygers Of Pan Tang kom fra Whitley Bay i det nordøstlige England, og de var opkaldt efter nogle tigre, som optræder i Michael Moorcocks fantasy-romaner om Elric. Mere metal kunne det dårligt blive. 

Kvartetten fra udkants-England bestod af trommeslageren med det sigende navn Big Dick, bassisten Rocky, guitaristen Robb Weir og sangeren Jess Cox. Robb Weir var en teknisk begrænset guitarist. Men ikke siden Ace Frehley har en teknisk begrænset guitarist spillet så fede soli, som Weir gør på Wild Cat.  Klichéer og flabet attitude sprøjter ud af højttalerne. 

Jess Cox havde en gusten røst; nogen mener, at han ikke havde en tone i livet, og at hans melodier var så simple, at enhver nybegynder kunne lave dem. Og ja, han snakker sig nærmest igennem numrene. Men hold kæft, hvor lyder Cox bad ass på Wild Cat.  Kun Lemmy kunne overgå ham. James og Lars pønsede en overgang på at kapre ham til Metallica – men så fandt de ud af, at Cox havde klippet sit hår …

Sangene påWild Cat handler om jordnære emner som motorcykel-kørsel (”Wild Catz”), hasardspil (”Badger Badger”) og sex (”Don’t Touch Me There”). Lidt politik får vi dog også: Tygers er modstandere af aktiv dødshjælp (”Euthanasia”), de tror ikke på voldelige revolutionæres demokratiske hensigter (”Slave To Freedom”). 

Men det episke nummer på Wild Cat er ”Killers”. En knap syv minutters musikalsk og lyrisk højspændings-historie fra det vilde vesten. Sangen er så arketypisk heavy metal, at støv og røg først lægger sig længe efter, at man har taget pladen af. <13>

Jess Cox: "Shoot first and then ask why ..."

Bonus: Tygers Of Pan Tang har siden debuten udsendt et par håndfulde studiealbums samt diverse kompilationer plus live og det løse. Den 21. december 2018 udkommer et album med koncertoptagelser fra 1981. Albummet udgives af danske Mighty Music. For udførlig Tygers-diskografi, klik her.

2 kommentarer:

  1. Spot on. Jeg elsker dette album.

    SvarSlet
  2. Var de ikke i sin tid næsten lige så store som Iron Maiden, Saxon og Venom men traf så nogle dårlige forretningsmæssige beslutninger?

    Forresten...

    "Der var absolut intet finkulturelt over Wild Cat. Det var 100% working class heavy metal uden de store dikkedarer. Wild Catvar ekstrem uden at være brutal. Tygers spillede ikke specielt hurtigt, og det her foregik som bekendt længe før, growl og blast beats blev opfundet. Wild Cat var overvældende for wimps, fordi den var så direkte, så lige på, så massivt heavy fra start til slut." <- Jeg undrer mig, om dette er noget som NWoBHM havde lært af punk. Lagde nemlig mærke til for nylig, at metalmusikere som er krydset over fra punk til metal har det med i deres sangskrivning aldrig inkludere noget hvis det ikke er absolut nødvendigt for at deres musik overhovedet fungerer. Jeg kom dog til at tænke på det i forbindelse med tyske black metal-grupper Mantar og Sun Worship, der deler guitarister med punk-grupperne Sixxxten og Unru henholdsvis.

    Sammenlign med, hvordan den tidligere generation af britiske heavy metal-grupper (Deep Purple, Judas Priest, UFO osv) havde én fod i progressiv rock hvilket kunne høres på deres musik.

    SvarSlet