Blodrock

Det svenske dødsmetal-band Entombed skriver sange om jærve, dæmoner og vampyrer. Men bandets sanger vil hellere drikke øl end blod.

Interviewartikel: Peter Béliath (Publiceret i Jam Magazine nr. 50, juni 1994)

Teksterne på "Wolverine Blues" beskriver sindstilstande, som forbindes med
Satan, Jesus, Hitler, Dracula og jærven.

[Baggrund: I 1994 dominerede death metal den ekstreme del af metalscenen. Og Entombeds album ”Wolverine Blues” revolutionerede genren ved at fusionere punk og rock’n’roll med dødsmetal. Death’n’roll kom denne afart til at hedde i genre-jargonen. Nedenstående interview er lavet, just som Entombed var i færd med bryde igennem til et bredere publikum. Læs anmeldelse af ”Wolverine Blues” her.]

”Vi er flinke over for folk, men vi vil have kontrol over vores liv, og vi finder os ikke i, at nogen tager røven på os. Så knuser vi dem,” hævder L-G Petrov.

L-G er sanger i det svenske death metal-band Entombed og sidder på Club Milkweg et eller andet sted i Holland, da jeg ringer ham op en varm majaften. Og han virker faktisk meget flink og særdeles imødekommende, taget i betragtning at han om få timer går på scenen for at skråle misantropiske vers som ”I’ve got a heart like a graveyard / they’re dying to get in” og ”at my worst I’m at my best” og ”humanity is the biggest cancer ever to be seen” og ”a human life don’t mean anything to me” og så videre og så videre.

Entombed er Skandinaviens største death metal-band (de har faktisk ligget på den svenske Top 20!), hvilket ikke gør dem til millionærer. L-G er den eneste i Entombed, som har arbejde. ”Jeg fylder syre på batterier,” fortæller han, ”men de andre hutler sig igennem uden arbejde.”

Som faste seere af MTVs Headbanger’s Ball vil vide, blev Entombed kåret til Metal Band Of The Year ved den svenske Zeppelin Galla.

”Vi var pissefulde. Vi var der for øllets og whiskyens skyld,” hoverer L-G, der ligesom sine bandkumpaner ikke regner den slags udmærkelser for noget særligt.

”Jeg mener ikke, at man kan konkurrere i musik, man kan jo ikke sammenligne bands på den måde. Men vi drak en masse bajere og havde gang i den og snakkede med de andre bands. Det er jo bar et party.”

Entombed ser dog deres hjemland som et vigtigt marked.

”Vi sælger temmelig godt i Sverige, og der kommer mange til vores koncerter. Vi kan desværre ikke spille ret mange koncerter, fordi det simpelthen er for dyrt. Promotorerne scorer kassen,” sukker L-G, der i øvrigt ikke er alt for imponeret over den svenske metalscene.

”Der er mange bands, men de konkurrerer bare indbyrdes i stedet for at lave noget originalt.”

L-G ser det dog som ene formildende omstændighed, at alle puddel-bands’ne, der dominerede den svenske hårdrockscene i 1980’erne, er bukket under. ”De har indset, at ingen gider høre på dem mere, så de har opgivet ævred,” ler han.

GUD ER DØD

Entombeds seneste album, trendsætteren ”Wolverine Blues” fra 1993, bestod ikke bare af hovedkulds dødsmetal, men kombinerede ædende ondt death metal med et fedt rock’n’roll-groove og en kæphøj punk-attitude. Stilændringen skyldtes dog ikke, at gruppen følte sig begrænset af death metal-genren.

”Det var snarere, fordi vi følte os ubegrænsede. De ville være kedeligt, hvis vi havde lavet endnu en plade som ”Left Hand Path”. Man bliver nødt til at forny sig.”

Op på spørgsmålet, om Entombed stadig anser sig selv for at være et death metal-band, svarer L-G kontant. ”JA!”

L-G er solidarisk med death metal-scenen. Godt nok indrømmer han, at scenen gentager sig selv, og at der er langt mellem fornyelserne, men:

”Så længe folk spiller death metal, er det cool. Jeg lytter selv meget til dødsmetal: Napalm Death, som vi turnerer med nu, Dismember, Sindrome og en masse demo-bands.”

L-G kender sågar et enkelt dansk band. ”Invocator,” siger han med uforfalsket begejstring i stemmen, ”de er fede!”

Entombed har en ny ep på trapperne. Foruden titelnummeret ”Out Of Hand” indeholder pladen coverversioner af Repulsions ”Black Breath” og Kiss’ ”God Of Thunder” (trommeslageren Nicke Andersson er stor fan af Kiss!).

Omkvædet til ”Out Of Hand” er temmelig blasfemisk: ”Jesus Christ / lord of flies / in disguise / FUCK!” Men L-G bedyrer, at det ikke er ment som et satanistisk statement. ”Vi siger bare, hvordan tingene er. Gud eksisterer ikke, det er bare noget, folk læsser deres personlige ansvar over på. Vi mener, at folk skal tage ansvar for deres eget liv og ikke lægge det i hænderne på Vorherre.”

VERDENS FARLIGSTE DYR

Jeg har på fornemmelsen, at L-G ikke føler sig alt for godt tilpas ved at tale om religiøse emner, og det er da også guitaristen Alex Hellid, som står krediteret for hovedparten af Entombeds tekster; og der er tale om uhyre velskrevne tekster, som ikke ligefrem er bærere af Det Glade Budskab.

Den fjerde skæring på ”Wolverine Blues” er intet mindre end en dæmon-invokation. L-G er dog ikke overbevist om, at der eksisterer dæmoner. ”Jeg tror på dem, når jeg får en at se,” siger han og sender en sund svensk latter ud over telefonnettet. ”Men ind til da skriver vi bare tekster om dem.”

Selve titlen ”Wolverine Blues” har Entombed taget fra James Ellroys bog ”The Big Nowhere”.

”I den bog er der en fyr, som bliver meget deprimeret, og han lytter til denne her meget gamle jazz-sang, som hedder ”Wolverine Blues”. Men vores sang er dedikeret til dyret,” forklarer L-G. Og dyret er naturligvis jærven, der i forhold til dens størrelse er verdens farligste og mest blodtørstige rovdyr.

Også en anden sang på ”Wolverine Blues” handler om et blodtørstigt væsen, nemlig vampyr-tributten ”Blood Song”, som er inspireret af Francis Ford Coppolas ”Dracula”-film (1992) og Anne Rices succesromaner om den moderne vampyr Lestat og hans brødre og søstre udi blodsugningens kunst.

Det lader til, at Entombed er på lidt at et vampyr-trip. ”Jeg har set ”Dracula”-filmen tusind gange, og Uffe [Cederlund, guitarist i Entombed, red.] har læst rub og stub om vampyrer.

Entombed er allerede i gang med at skrive numre til deres fjerde album, som skal på gaden så hurtigt som muligt.

”Nu om dage er der en masse bands, som kun udsender albums hvert fjerde år, og så turnerer de i en uendelighed. Vi vil udsende et album om året,” erklærer L-G. Entombed agter fortsat at bruge Tomas Skogsberg som producer, og L-G skyder på, at den nye skive kommer til at lyde som en syntese mellem ”Wolverine Blues” og den noget mere ortodokse death metal-skive ”Left Hand Path”.

Entombeds officielle hjemmeside.

Entombed på Encyclopeadia Metallum.  

Entombed spiller på Aalborg Metal Festival lørdag den 5. november.