søndag den 7. august 2011

Sønner af metal

Satan Jokers var et af de førende bands på den franske heavy metal-scene i 1983/84. Og nej, bandnavnet lyver: Satan Jokers spillede ikke black metal.

Interviewartikel: Peter Béliath (Publiceret i Hot Rockin’ nr. 2, primo 1984)

Satan Jokers: musikalsk lå de tættere på Iron Maiden og Rush end på Mötley Crüe.
[Baggrund: I starten af 1980’erne var Frankrig lidt af en metallisk stormagt. Bands som Trust, Shakin’ Street, H-Bomb, Ocean, Warning, Vulcan, Blaspheme, Sortilège, Demon Eyes og Satan Jokers udfordrede den britiske dominans på heavy-scenen. Desværre insisterede de fleste af disse bands på at synge på fransk. Og det viste sig at hæmme gruppernes kommercielle gennemslagskraft.

I dag har disse franske forløbere for Gojira & Co. kultstatus. Heriblandt Satan Jokers, der åbenbart er aktive i vore dage: så sent som i 2009 udgav gruppen albummet ”Fetish X”.

Danmarks første heavy metal-fanzine, Hot Rockin’, havde Satan Jokers på forsiden af første nummer (udgivet i november 1983), og i nummer to bragte fanzinet en halvanden sides artikel, der tog afsæt i Satan Jokers’ debutalbum, ”Les Fils Du Métal”. Albumtitlen betyder noget i retning af ”sønner af metal”.

Pierre Guiraud: vokal og akrobatik.
Disclaimer: trods det sataniske bandnavn var Satan Jokers langt fra black metal. Deres glamourøse look (glitrende kluns, rødt læder, en sanger med afbleget hår etc.) var også vildledende. Musikalsk havde de ind imellem lidt jazzede franskmænd mere tilfælles med Iron Maiden og Rush end med Mötley Crüe.

Nedenstående artikel bringes mest af sentimentale grunde. Den er nemlig baseret på det første interview, jeg lavede som rockskribent. Der vankede dog ingen Cavlingpris for indsatsen.]

DRØMME-LP FOR METAL-FREAKS
For 3 år siden mødte Renaud Hantson (trommer) og Laurent Bernat (bas) hinanden på deres fælles gymnasium. De dannede straks jazz-rock-bandet Jartelles. Senere rekrutteredes den excentriske forsanger Pierre Guiraud, og stilen og navnet blev ændret.

Efter først at have prøvet to guitarister blev Stéphane Bonneau optaget i december 1981. Stéphane spillede tidligere i Warning  og medvirker på deres første lp.

Gruppens succes i hjemlandet har medført, at andre franske heavy metal-bands er blevet ”opdaget”, men ifølge rygter er Satan Jokers ikke særlig populære blandt franske heavy-bands.

I 1983 udgav Satan Jokers deres debut-album. Hvis man kun kan li’ kraniesmadrende heavy metal, er ”Les Fils Du Métal” næppe sagen, da den byder på en del overraskende eksperimenter, såvel i struktur som i vokalharmonier etc.

Lp’en begynder med et kor-præludium, hvorefter titelnummeret følger. Det indeholder foruden ”normale” heavy metal-riffs interessante breaks. Produktionen er fantastisk god – guitar- og vokalarbejdet endnu bedre!

”Samouraï” er side l’s mest heavy-metalliske nummer, men det meget originale arrangement gør det hele til noget særligt, specielt den meget mystiske guitar/bas-duel til slut. Hyperoriginalt!

”Tokyo Geisha” er meget melodisk. Koret minder lidt om Scorpions i Roth-dagene. Midtvejs er der et japseragtigt break, som simpelthen er uhørt originalt. Læg dertil store præstationer af diverse medlemmer – især Bonneau.

”Offrande” præges af et stærkt bas- og trommespil. Nummeret er slæbende tungt på en ny og spændende måde. På toppen af det hele svæver Guirauds store stemme.

”Derrière Les Portes Closes” lukker side 1’s port. Det er et mere pågående nummer med et meget melodisk harmoni-kor, som næppe falder i Venom-fans’ smag. Jeg er i øvrigt meget imponeret over guitarsoloen på denne skæring.

”En Partance Pour L’Enfer” er et stærkt deruda’-nummer med Satan Jokers’ specielle kendetegn, i dette tilfælde soli efter tur.

”Age De Confusion” er pågående og meget melodisk og indeholder et klassisk-inspireret mellemspil.

”Les Forces Maléfiques” er et Rush-Iignende instrumentalnummer ­– nok det heavieste og bedste på pladen.

”Le Fouet” er ”typisk” fransk heavy metal.

”Quand Les Héros Se Meurent” afveksler behageligt mellem at være afdæmpet og aggressivt. Denne skæring viser virkelig, hvor sammenspillet Satan Jokers er, og hvor gode individualister, bandet råder over.

Dette er en drømme-lp for metal-freaks på udkig efter noget nyt uden at forråde den syndige heavy metal/hard rock-bevægelse. Kun én ting ku’ jeg ønske mig af de sataniske spasmagere: en smule mere POWER!

INSPIRATION FRA SPRUT OG SEXEDE PIGER
Interview med trommeslager og bandleder Renaud Hantson:

Renaud Hantson: trommeslager og bandleder.
- Hvorfra får I jeres musikalske inspiration?

”Vi forsøger at være Satan Jokers! De første bands, vi elskede var Led Zeppelin, Deep Purple og Humble Pie. Men man kan ikke sige, vi er påvirket af nutidens bands. Vi lytter til al slags musik, selvom vi selvfølgelig foretrækker, når det er HØJT! Faktisk får vi vor musikalske inspiration fra sexede piger og sprut.”

- Hvad er ”filosofien” bag gruppenavnet. Er I satanister?

”Nej, vi er ikke! Et heavy-band behøver et godt navn; det er som et lD-kort. I 50’erne var der to Hell’s Angels-bander i U.S.A.: Gypsy Jokers og Satan Slaves, og jeg har kun ændret lidt på det.”

- Har Mötley Crüe inspireret jeres glam-image?

”Mötley Crüe eksisterede ikke, da jeg dannede bandet. Men da vi var yngre, syntes vi godt om grupper som Slade og Sweet. I Frankrig er vi ene om at ha’ et sådant udseende.”

- Er der en stor heavy metal-scene i Frankrig?

”l dag er der mange bands i Frankrig, fordi heavy metal er oppe i tiden. Men fremtiden vil vise, hvilke bands der overlever. Det er meget svært at få kontrakt med et stort selskab i Frankrig. Nye franske bands lyder ofte som gamle grupper, og selskaberne vil ha’ original hard rock, vi er trods alt i 1983 (interviewet er lavet i december 1983 – red.) det er derfor der opstår så mange små selskaber, men det er svært, og alt for ofte udgiver de heavy metal, bare fordi det er heavy metal, de glemmer kvalitet.”

- Hvad synes I om andre franske heavy metal-bands?

”H-Bomb er vi gode venner med, fordi de er fine fyre, og vi kan li’ dem på scenen. Sædvanligvis tror nye franske bands, at de er på toppen fra starten af. Det er åndssvagt! Men generelt har vi et godt forhold til andre bands, men jeg føler, at de synes, vi er skøre p.g.a. vort drikkeri; faktisk er vi glade og laver konstant sjov, men måske forestiller de sig, at vi går rundt i sort læder hele tiden og holder sabbat og sådan noget. De tager alting for alvorligt!”

- Franske bands kører ofte med samfundskritiske tekster. Tager I politiske standpunkter?

”Vi mener ikke, vi behøver politiske standpunkter. Rock’n’roll er til for at glemme den triste hverdag. Derfor foretrækker vi at synge om kærlighed og fantastiske ting, frem for at synge: ’alt er noget lort i dette land!’.”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar