søndag den 10. august 2014

Da heavy-haderen trak sin Luger


Torben Bille var DK’s mest magtfulde anmelder nogensinde. Han kunne være ondskabsfuld og perfid. Og han påstod, at heavy metal er voldelig – og fascistisk!

Torben Bille på dansk tv i 1984: "Jeg synes, den værste heavy metal-musik i dag er umenneskelig."

[Dette er del 2 af en serie om heavy-hadere i medierne. Del 1 kan læses i Metalized nr. 93.]

Dødt kød. Det var, hvad den hårde rock var i danske medier i 1970’erne og langt op i 1980’erne.

En junta af smagsdommere sad solidt på magten som anmeldere og DJ’s på dagbladene, i Danmarks Radio og de få musikmagasiner, der fandtes i landet på det tidspunkt. Heavy rock og metal blev sjældent spillet i radioen eller vist på tv. Hvis pressen overhovedet behandlede emnet hård rock, var der ofte tale om rene karaktermord, både på kunstnerne og deres fans.

Lars Villemoes og andre notabiliteter i pressen var notoriske heavy-hadere. Men den mest magtfulde af heavy-haderne var dog Torben Bille. Billes ord var lov!

Da Danmarks Radio i 1984 lavede to tv-udsendelser om heavy metal, var det påkrævet, at kameraet lige skulle en tur forbi Torben Bille. Bare sådan for at få en second opinion. Havde det været en udsendelse om jazz, havde man ladet jazz-folk om at kloge sig om musikken. Men man turde ikke lade udsagnene fra metalkulturens repræsentanter stå uimodsagt.

Og Bille leverede varen. Han flashede nogle af sine mest skarpladte fordomme om heavy metal. Han sagde bl.a.:

”Genren har fascistiske tendenser i og med, at den har nogle voldelige aspekter, som er undertrykkende. Jeg nævnte før, at man sætter et skel mellem sig og publikum. Og det skel er for mig at se med til at forhindre al form for dialog. Det er også det, der er med til at gøre heavy metal så forskrækkelig fattig.”

Sådan! Så var ubefæstede sjæle advaret om den hårde rocks sande væsen.

Alice Coopers sceneshow var "usmageligt".
Torben Bille var slet ikke imponeret over
Alices musik. At "School's Out" var sættets
bedste sang, sagde alt om standarden ...
FRYGT OG BÆVEN
Torben Bille havde magt, som han havde agt. Mange menneskers karriere afhang af Torben Billes luner. Og det var ikke kun heavy rocken, som det gik ud over.

Rock- og popmusikere i lille Dannevang levede i frygt og bæven – hvad ville Torben Bille mon skrive om deres seneste album i Politiken eller andre medier, hvor han i årenes løb udgød sin mavesyre over den musik, som han ofte ikke brød sig om? Mange musikere og branchefolk (for ikke at sige: fans!) blev vrede på Bille. Forståeligt nok.

”Bille [kunne] være yderst ondskabsfuld og perfid,” udtalte Steen Sorgenfrei (direktør på pladeselskabet CBS) i en portrætartikel om Torben Bille i Journalisten i 1999.

Pladeselskabsmanden Michael Ritto beskrev Torben Billes magt sådan: “hans rolle var uden sidestykke. I de store år var hans magt enorm. For udsendte du et produkt, som fik fingeren opad fra Torben Bille og de to-tre andre anmeldere, som virkelig talte, kunne man skabe sig en karriere! Så stor var hans betydning” (citat fra Gaffas Torben Holleufers nekrolog på Gaffas hjemmeside).

Som de fleste andre musikanmeldere var Torben Bille ikke selv nogen stor musiker. Til gengæld mente han, at anmelderiet var mindst ligeså vigtigt som selve musikken. Bifrost-sangeren og komponisten Tom Lundén udtrykte det således i sine mindeord på Torben Billes blog:

“Torben mente, at anmeldelsen var en kunstart hævet over den anmeldte kunst. Det anså jeg for at være et særegent, arrogant og opblæst forhold at have til sin passion. Det resulterede da osse i en del perfiditeter fra Torbens side over for den rockmusik, han ikke kunne blive en direkte del af. […] Torbens indgang til musikken var teksterne. Musikken havde han kun meget lidt forstand på.”

Torben Billes manglende forstand på musik fik ham nogen gange til at dumme sig på skrift. Det var således tydeligt, at Billes modvilje mod heavy metal var omvendt proportional med hans viden om genren. Læs fx denne anmeldelse af Black Sabbaths ”Technical Ecstasy” (hvis titel han for resten stavede forkert):

”Jamen tænk … eksisterer betonrocken endnu! Det må have været i 1970, at Black Sabbath havde et hit med ”Paranoid” eller var det i 1960?
   Nå i hvert fald er der ikke sket meget siden. Gruppen har stadig samme lyd og mangel på fantasi. Riff, raff filionggonggong går den der ud a’ uden at flytte sig nævneværdigt fra den stivnede betonrockformel” (MM, december 1976).

Sandheden er som bekendt, at Black Sabbaths musik udviklede sig forrygende i første halvdel af 1970’erne. Et album som ”Sabbath Bloody Sabbath” (1973) har i dag ry for at være decideret progressivt. Og ”Technical Ecstasy” havde kun overfladiske ligheder med ”Paranoid”. Men det kunne Billes øre ikke opfange.

Sensory System brugte rigelige mængder
sminke og glamourøse klæder.
Her udsnit af foto fra Vi Unge, juli 1973.
EN KASTRERET ROBERT PLANT
Torben Bille gik ikke over åen efter vand. Han var ingen journalistisk globetrotter, der rapporterede fra rockens internationale brændpunkter. Torben Bille blev hjemme i den nationale andedam. Skal man tro emneregistret for hans bogproduktion, var hans musikalske fikspunkter kunstnere som Sebastian og Malurt.

På Billes liste over årets bedste udgivelser i 1976 figurerede bl.a. Shit & Chanel, et århusiansk rødstrømpeband med Anne Linnet i front. I et for Bille sjældent øjeblik af begejstring rablede smagsdommeren løs om Shit & Chanels debutalbum i en anmeldelse, som fyldte næsten en hel (!) side i MM 3/76. 

Shit & Chanel var ikke just ekvilibrister på deres instrumenter. Men de havde de rigtige meninger. Og så var deres musik følsom.

Bille vovede aldrig at træde ud af sin egen musikalske comfort zone. Han var tryghedsnarkoman, og han skyede enhver form for kaos i rocken.

Torben Bille var uddannet pædagog, og 1970’ernes hønsestrik-pædagogik førte han med over i sine musikanmeldelser. Det mindste optræk til rå rock og riff-mæssige voldsomheder fik Bille til at trække sin Luger. Det samme skete, hvis der i rocken bare var antydningen af tekstmæssige afspejlinger af menneskesjælens skyggesider. Hvis disse så tilmed blev sat i scene med et dramatisk show, gik det helt galt for Torben Bille.

En koncert med Alice Cooper i 1975 faldt ham for brystet. Om Alices sceneoptræden skrev han: ”et i disse krisetider usmageligt stort, men logisk sceneshow” (MM 5/75). Hvad var det lige, Bille ønskede at insinuere med det lille ord ”logisk”?

Som sagt kunne Torben Bille være ondskabsfuld og perfid. Det fik Sensory System – et tidligt dansk eksempel på hård rock – at føle. Bille nærmest likviderede Sensory System, da de i 1974 udgav deres debutalbum, ”Sensory!”. Bille skrev indirekte, at det ikke var rigtig musik, de danske hårdrockere spillede:

”En række uoriginale riffs og breaks, der får tilføjet stemme og titel, så de kan foregive at være sange. En ”musik”, der kræver musikalsk autoritet og teknik ingen af de medvirkende er tilnærmelsesvis i besiddelse af. […] mindst funderet, for nu at sige det mildt, er afgjort ”sangeren” Brian Burr-Philipp, der lyder, som jeg kunne forestille mig, en kastreret Robert Plant ville gøre” (MM 4/74).

Sådan lød Torben Billes forsøg på at standse det måske første danske optræk til heavy rock.

King Diamond i MM, juni 1984.
Den slags fik Torben Bille stoppet.
SLUT MED HEAVY METAL
Problemet var dog ikke kun det, som heavy-haderen Torben Bille skrev om den hårde rock. Problemet var i mindst ligeså høj grad det, han ikke skrev. Eller sørgede for ikke blev skrevet.

I 1984-85 fik den hårde rock endelig en talsmand i overgrundspressen. Edward Kulikowski fik sneget sig ind i musikmagasinet MMs spalter. 

Kulikowski skrev indsigtsfuldt om danske navne som Pretty Maids, Witch Cross og Maltese Falcon. Men vildest af det hele: han lavede det første egentlige interview med King Diamond om satanisme. Kulikowski interviewede sågar Lars Ulrich på et tidspunkt, hvor Metallica stadig var kult – men kult på en måde, som alle med forstand på metal vidste ville blive til en megasucces om føje år.

Det var banebrydende journalistik på dansk grund. Men så meddelte MM, at Torben Bille var blevet udnævnt til ny redaktør af musikmagasinet. Og så var det slut med heavy metal i MM. Exit Edward Kulikowski. På et tidspunkt, hvor heavy metal fik sit store gennembrud (også i DK!) og kom til at dominere tv-kanalen MTV! Rent journalistisk var Torben Billes overtagelse af redaktørposten på MM et mega tilbageskridt for dansk journalistik. Det var tilbage til rockjournalistikkens mørke middelalder. \m/

DISCLAIMER: Kritikken, som i denne artikel rettes mod Torben Bille, står 100% for min egen regning. Hverken Metalized eller andre repræsentanter fra heavy metal-miljøet kan gøres ansvarlig for artiklens indhold.

Under research-arbejdet med artikelserien døde Torben Bille pludseligt den 12. april 2013. Dette forhindrer i sagens natur, at Bille får mulighed for genmæle.

FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar