søndag den 2. december 2018

Klenodie i dansk guldalder-metal


Evil spillede en slags speed metal. ADHD-rastløst, men melodisk på en bad ass-måde. Evil havde sans for temposkift, breaks og andre tricks, og de havde et drive, der appellerede til den første generation af thrashere og dødshoveder.   

Flashback-artikel: Peter Béliath (Publiceret i Metalized nr. 93, aug./sep. 2014)  

EVIL: EVIL’S MESSAGE  
(Udgivet på vinyl af Rave-On i 1984, genudgivet af Axe Killer i 1999 som split-cd med Sortilège)   

I første halvdel af 1980’erne var Holland det forjættede land. Den danske pladebranche var stadig for træg til, at metalbands kunne bruge den til noget. Så akkurat ligesom Mercyful Fate drog københavnske Evil ned til Jac. Hustinx’ Stonesound Studio i Roosendaal. 

Hustinx var boss på det lillebitte selskab Rave-On Records, som i sin korte levetid udgav klassikere med Mercyful Fate, H-Bomb og Sortilège. Rave-On udgav ep’en Evil’s Message i 1984. Ep’en var en low budget-produktion, men den gnistrede af den autenticitet, som så ofte går tabt i nutidens Pro-Tools-perfektion. Kort sagt: Evil’s Message er et klenodie i dansk guldalder-metal.

Evil spillede en slags speed metal. ADHD-rastløst, men melodisk på en bad ass-måde. Evil havde sans for temposkift, breaks og andre tricks. Instrumental-nummeret ”Evil’s Message” og sange som ”Evil” havde et drive, der appellerede til den første generation af thrashere og dødshoveder – Deaths leader, Chuck Schuldiner, var angiveligt fan!

”Son Of The Bitch” havde et gregoriansk-agtigt omkvæd, hvor det sakrale tørnede sammen med en skiderik-attitude.

Evils musik blev drevet hårdt frem af den eminente trommeslager Freddie Wolf, som senere kom med i Hotel Hunger. Men guitaristen Kim Xmas brillerede også med sine mange fills og soli, der gjorde Evils numre ekstra spændende.

Det var dengang, hvor metalgenren endnu ikke var blevet voksen og følsom, og hvor selv skribenter på fanzines skulle have heavy kunstnernavne. Evils øvrige medlemmer lød således navnene Pete Hurricane (b) og Pearl Angel (v).

Evil gik ikke af vejen for at bruge klichéer og øllede taktikker. En sangtitel som ”Take Good Care (Of Your Balls)” ville næppe gå i dag. Det samme gælder coveret, hvor en letpåklædt blondine henrettes, eller … præcis hvad der foregår på det omslag, kan være svært at forklare. Men altså: trods bandnavnet var Evil ikke et black metal-band. De påstod selv, at de var engageret i kampen mod ondskaben.

På Youtube findes en musikvideo til ”The Devil Wants Me” – den video er så metal, som det kun kunne være i midten af 1980’erne: et post-apokalyptisk inferno af knytnæver, nittebælter, eyeliner og etageklippet hår! Evil struttede af arbejderklasse-testosteron, og de var en udfordring for den gode smag.

Der er opstået visse myter om Evil. Fx skulle guitaristen Kim Xmas være et dæknavn for Kim Bendix Petersen. Med al respekt for King Diamonds guitarspil, så nej, Kim Xmas er sin helt egen herre.

Evil var omgærdet med goodwill. De fik hammergode anmeldelser over alt. Og der var store forventninger til gruppen. Materialet til grupens første fuldlængde-album lå klar, men det gik med den, som det gik med så meget andet i 1980’erne: det blev til ingenting. Årsagen? Den går der også mange rygter om. Men Metalized er ikke Se & Hør, så lad os blot runde af med Evils egen advarsel: ”The power of evil is not to be taken lightly!” <13>