As I Lay Dyings nyeste album, ”An Ocean Between Us”, hittede stort i USA og er Metal Blade Records’ største success nogensinde. Men går det an, at et kristent band spiller så ekstrem musik?
Artikel: Peter Béliath (Publiceret i NRG nr. 33, februar 2008)
Et kranium med langt hår stirrer ufravigeligt på den, der samler As I Lay Dying seneste album op. Nu er kranier og langt hår jo ingen sjældenhed i heavy metal. Men As I Lay Dying skiller sig alligevel ud. Faktisk skiller de sig så meget ud, at de har været en tur på den amerikanske Billboard-hitliste. Det nye album, ”An Ocean Between Us”, nåede helt op på listens 8.-plads, og sammen med Ozzy Osbournes ”Black Rain”, der opnåede en 3.-plads, var As I Lay Dying dermed en af de største metal-succeser i 2007. På Metal Blade Records kaster man hornene i begejstring, for ”An Ocean Between Us” er intet mindre end pladeselskabets største succes – nogensinde!
Guitaristen Phil Sgrosso er dybt taknemlig for As I Lay Dyings succes. Og han mener, at det nye album er bedre end forgængeren ”Shadows Are Security” (2005), som gav bandet et gennembrud på metal-scenen med 275.000 solgte eksemplarer.
”Det nye album er mere dynamisk. Der er større dybde i sangene, og sangene er i det hele taget bedre. Vi havde bedre tid til at forberede albummet. Personligt er jeg blevet inspireret af en masse forskellige bands de seneste to år, og min sangskrivning er blevet mere moden,” forklarer Sgrosso over en skrattende telefonlinje. Sgrosso fortæller, at det bl.a. er klassisk heavy metal à la Iron Maiden, der har inspireret ham på det seneste.
Men As I Lay Dying, der oftest slås i hartkorn med nutidens populære metalcore-bands, har naturligvis også lyttet til thrash og dødsmetal. Ikke mindst svenskerdød og thrash-kongerne Slayer lader til at dominere As I Lay Dying-medlemmernes iPods. Faktisk er der indslag på sange som ”Within Destruction” og ”Forsaken”, der minder temmelig meget om Slayer.
“Ja, vi er fans af Slayer. Personligt hørte jeg ikke Slayer, mens jeg voksede op. Men jeg respekterer bandet. De spiller stadig hurtigt, de rykker for vildt, og de var med til at grundlægge ekstremmetal-genren. Men jeg lytter ikke så ofte til Slayer, og det er ikke bevidst, hvis vore sange kommer til at lyde som dem.”
Normalt ville der ikke være noget sært ved, at et metalcore-band inspireres af Slayer. Men i Sgrosso & Co.’s tilfælde er det dog lidt af et paradoks. For Slayers sange er ofte antikristne (deres seneste opus hedder som bekendt ”Christ Illusion”), hvorimod As I Lay Dying-medlemmerne er kristne.
“Vore tekster er på ingen måde inspireret af Slayer og den slags bands,” slår Sgrosso fast. ”Jeg har ingen problemer med at blive inspireret af andre bands, hvis de laver virkelig god musik. Jeg kan li’ virkelig ekstrem musik, og jeg mener ikke, at der noget i vejen med ekstrem musik.”
EKSTREM KUNST
As I Lay Dyings medlemmer er rigt dekoreret med tatoveringer, og de hverken ligner eller lyder som sekulære menneskers fordomme om kristen ungdom. Gruppens kunstneriske udtryk er temmelig brutalt, og sangeren Tim Lambesis synger ikke ligefrem som en kordreng. Hovedparten af Lambesis’ sangpræstation er baseret på at pine stemmebåndene med growl og skrig og skrål.
Sgrosso mener ikke, at der er en modsætning mellem musikkens brutalitet og bandmedlemmernes tro.
“Nogle mennesker finder det besynderligt. Mange mennesker mener, at de har brug for noget mere positivt i livet. Men vi er et band med et positivt budskab. Vi skriver sange om at få det bedre med sig selv. Vor ekstreme musik er ikke et udtryk for, at vi retter vort had mod andre. Jeg mener, at det er godt for de unge mennesker, at vi er et band, som faktisk skriver sange, som har en mening. Vi skriver sange, som kan påvirke dem på en positiv måde.”
Sgrosso mener helt bestemt, at As I Lay Dying på trods af deres voldelige udtryk har et positivt budskab. ”Vi er kristne, som arbejder på en rå scene, men vi skriver sange på vore egne betingelser, ikke på scenens.”
As I Lay Dying har turneret med ekstreme metal-bands, hvis sange ofte har hel- eller halvdiabolske budskaber. As I Lay Dying har således optrådt sammen med Rob Zombie, The Haunted, Arch Enemy og Cannibal Corpse, ja, bandet har ligefrem spillet på den franske Hellfest Summer Open Air-festival. Men det har Sgrosso ingen problemer med.
“Cannibal Corpse er nogle flinke fyre. De er helt nede på jorden, og de er fede at hænge ud sammen med. Cannibal Corpses sange er bare historier. De skal jo ikke tages bogstaveligt. Men der er andre bands, som udtrykker had mod Gud og de kristne – men måske skyldes det, at de aldrig har mødt nogle normale kristne, som er helt nede på jorden. På den måde gør vi en positiv forskel. Og der er måske fans, som ellers aldrig ville høre et kristent budskab, så derfor er det vigtigt for os at spille sammen med den slags bands.”
Sgrosso fortæller også, at det sker, at As I Lay Dying diskuterer deres tro med de ikke-troende metal-musikere, de spiller sammen med. ”Det fede er, at vi accepterer dem for det, de er, og de accepterer os for det, vi er. Men der findes selvfølgelig metal-bands, som hader os mere, end vi hader dem – vi hader faktisk ingen.”
DJÆVLENS MUSIK
Nogle mennesker – ikke mindst folk på den kristne højrefløj – hævder, at rock’n’roll og heavy metal er djævlens musik. Men den køber Sgrosso ikke.
“Jeg mener, at det er en gammeldags opfattelse. Det er den slags, som snæversynede mennesker siger. Det er en stereotyp opfattelse, den er bare et udtryk for fordomme. Det er den slags mennesker, som man alligevel ikke kan ændre, og dem lader jeg mig ikke gå på af.”
Sgrosso mener ikke, at der er noget specifikt satanisk ved rock’n’roll og heavy metal i måden, som musikken er struktureret på. ”Musik er ikke satanisk, bare fordi sangene spilles med en forvrænget guitar. Der er folkemusik-sange, som er mere sataniske på grund af deres tekster. Musik er ikke satanisk, bare fordi den rykker og er heavy. Metal er en kunstart ligesom opera, og det er langt fra alle metal-bands, som er sataniske.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar