Hård rock har en magisk kraft

Coveret til Triumphs "Allied Forces" blev noget af et heavy rock-ikon for headbangerne
i starten af 1980'erne.

Lynild og guitarer som missiler. Jo, der er kamp og kraft i Triumph, der blev gendannet på Sweden Rock Festivalen i 2008.

Det omslag fangede virkelig blikket hos enhver headbanger: to zigzag-lyn og en metallisk Flying V-guitar, der mest af alt lignede et missil. Så snart man så det cover, vidste man, at her var et album, som man bare skulle eje.

Albummet hed ”Allied Forces” (1981) og var med den canadiske trio Triumph. ”Allied Forces” hørte til den række af succeser, som har gjort, at Triumph i årenes løb har kunnet fylde en hel hal med guld- og platinplader.

Lynet går igen på Triumphs pladeomslag.
Her ses bagsiden af "Allied Forces", hvor trioen
poserer foran et monument.

MONUMENTAL SUCCES

Især i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne var Triumph store. I hjemlandet Canada var Triumph megastore. Det samme gjaldt i USA. I Europa blev den canadiske trio aldrig ret meget andet end et kultband, der stod respekt om.

I den første heavy metal-bibel, der kom på markedet (Brian Harrigan og Malcolm Domes ”Encyclopedia Metallica” fra 1981) figurerer Triumphs ”Progressions Of Power” (1980) på listen over storsælgende nordamerikanske hård rock-udgivelser, som det er værd at gå på jagt efter.

I 1981 stemte det britiske musikmagasin Sounds’ læsere Triumph-nummeret ”I Live For The Weekend” ind blandt de såkaldte ”Heavy Hundred” – en liste over de hundred mest populære heavy-sange igennem tiden. Listen blev offentliggjort i det første nummer af Kerrang!, og blev lanceret som intet ringere end ”the official All-Time HM Top 100”.

Det er alt sammen længe siden. Men Triumph er ikke glemt. Trioen har givet stafetten videre, bl.a. til landsmændene i Cauldron, som har haft Triumph-hittet ”Lay It On The Line” på sætlisten. Cauldron er ligesom Triumph fra storbyen Toronto, og meget symbolsk har Cauldron ladet sig fotografere ved det samme monument, som Triumph poserede foran på omslaget til ”Allied Forces”.

Siden Triumphs originalbesætning (guitaristen og sangeren Rik Emmett, trommeslageren og sangeren Gil Moore samt bassisten og keyboards-spilleren Mike Levine) gik i opløsning i 1988, har en genforening været på mange hårdrock-fans ønskeliste. Den 7. juni 2008 skete det så: Emmett, Moore og Levine stod på Sweden Rock Festivals scene. I fuldt dagslys!

Det med dagslyset må have været noget af en udfordring for de gamle Triumph-musikere, for i deres velmagtsdage slæbte Toronto-trioen et af rockens største lysshows med sig på turné. Kast et blik på omslaget til det dobbelte livealbum ”Stages” (1985) og få syn for sagn.

Men hvad koncerten må have manglet af spektakulære indslag, havde den til gengæld i musikalsk power. Det dokumenterer ”Live At Sweden Rock Festival”, den dvd og cd som selskabet Frontiers udsendte i august.

Ørnen symboliserer bl.a. styrke og åndeligt overblik.
Ørnen optræder på flere af Triumphs omslag.

TRIUMF PÅ SWEDEN ROCK

Triumph er svære at sætte i bås. De er for heavy til at være AOR og for direkte rock’n’roll til at være progressive. Men slægtskabet med Canadas ultimative powertrio, Rush, fornægter sig ikke i Triumphs sfæriske klangflader og lyse vokaler. Triumph flirter med klassisk musik, men også med pop. I Triumphs sangbog er der plads til både sentimentalitet og øllet party-glæde.

En fartsynder som ”Rock N Roll Machine” er en 1970’er-forsmag på speed metal. Og lige præcis ”Rock N Roll Machine” er noget af en tour de force på Sweden Rock-albummet. Midtvejs lirer Emmett løs og syrer ud i riff-citater fra bl.a. Edvard Griegs ”I Dovregubbens hall”, inden nummeret skifter kurs og forvandles til noget, der minder om en fusion af thrash og doom metal.

”Live At Sweden Rock Festival” er vellykket. Den er ikke alene heavier end ”Stages”-livealbummet, den er også mere helstøbt og organisk i sit samlede indtryk. Også selvom Rik Emmetts stemmebånd har mistet evnen til at svæve helt op i tonernes høje luftlag.

Der er frydefulde genhør med Triumph-klassikere som ”Lay It On The Line” og ”I Live For The Weekend”. Der er sange med et stærkt budskab om at kæmpe det godes kamp, om at holde hovedet højt og ikke overgive sig. Den reggae-prægede ”Never Surrender” er en direkte uafhængighedserklæring. Det er måske ikke superoriginal sangskrivning, men det var sådan, heavy-ideologien var i genrens guldalder.

Hos Triumph er troen på den hårde rocks forløsende power intakt. Lyt blot til headbanger-slagsangen ”Allied Forces”. Eller til Triumphs store kærlighedssang til rocken: ”Magic Power”. Her er musikken noget magisk, en kraft som trækker lytteren gennem trængslerne. Det er måske banalt. Men det er med garanti en oplevelse, som millioner af hårdrock-fans har haft. \m/

ACHTUNG! Læs endnu en historie om Triumph på Rifferama her.

FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama

Et af Triumphs kendeste numre hedder "Blinding Light Show". Dette koncertfoto
demonstrerer hvorfor. (Foto fra inderposen til "Allied Forces")