mandag den 28. maj 2012

Den ledeste mær af et heavy rock-riff

Bachman-Turner Overdrives musik var hård og robust og umulig at slå i stykker, om man så tævede løs på den med en mukkert.

Koncertanmeldelse: Peter Béliath (Publiceret i Jam Magazine nr. 32, juni 1991)
Introduktion: Peter Béliath (maj 2012)

Randy Bachman (til venstre) og C.F. Turner udskilte rigelige mængder testosteron.
(Foto fra coveret til "Four Wheel Drive")
I 1974 udkom en af heavy rockens største fuldtræffere nogensinde. Hittet hed ”You Ain’t Seen Nothing Yet” og var med den canadiske kvartet Bachman-Turner Overdrive (ofte forkortet til BTO).

Historien om ”You Ain’t Seen Nothing Yet” er finurlig. Sangen var skrevet af guitaristen og sangeren Randy Bachman, som allerede i 1970 havde skabt sig et navn som hitsmed i gruppen The Guess Who, for hvem han skrev den rockende ørehænger ”American Woman”.

Bachman-Turner Overdrive var ikke et såkaldt one hit wonder. Bandet grovhittede i midten af 1970’erne med en stribe singler (”Let It Ride”, ”Takin’ Care Of Business”, ”Roll On Down The Highway”, ”Hey You”), der ligesom ”You Ain’t Seen Nothing Yet” var medrivende kombinationer af rullende betonrock og iørefaldende melodier.

Der var bare ét problem: Randy brød sig ikke om ”You Ain’t Seen Nothing Yet”. Han betragtede sangen som en vits, hvor han stammede sig igennem omkvædet. Videre original var sangen heller ikke; den var baseret på elementer, der mindede lovlig meget om tyvekoster fra The Who.

Den sang var for banal, ja, nærmest pinlig, mente Randy, så han lagde den tilbage i skuffen. Men også i 1974 skulle der hits til for at sælge heavy rock i de kvanta, som store pladeselskaber kræver for at overholde deres del af kontrakten. BTOs forrige album, ”Bachman-Turner Overdrive II” (1973), havde solgt til platin, og den succes ville Mercury Records gerne gentage.

Så BTO blev bedt om at diske op med noget, der kunne spilles i radioen – og som kunne sætte skub i salget af bandets kommende album, ”Not Fragile” (1974). Og på den måde endte ”You Ain’t Seen Nothing Yet” på plademarkedet. Og det med succes!

Som single opnåede ”You Ain’t Seen Nothing Yet” en førsteplads i flere territorier, ikke mindst i USA. Men også i Tyskland – og i Danmark! – toppede BTO-sangen salgslisten. I modsætning de fleste andre af datidens smash hits er ”You Ain’t Seen Nothing Yet” ikke gået i glemme. Den er blevet en klassiker i den hårde rock, og BTOs bagkatalog er for nylig blevet genudgivet på cd. Så der er stadig salg i de canadiske betonrockeres gamle travere.

Coveret til "Not Fragile" sendte et robust signal.
TOG PIS PÅ HIPPIE-BAND
Det er værd at sætte spot på ”Not Fragile”. Det er BTOs heavieste og mest helstøbte album, og ikke mindst det tonstunge titelnummer rejser sig som en obelisk på heavy rockens elysiske marker. (Hør nummeret her, ledsaget af fine tidsbilleder.)

”Not Fragile” er et af de allertidligste eksempler på, at en hårdrockgruppe brugte termen ”heavy” om deres egen musik. Det manglede også bare, for nummeret er bygget op omkring et monster-riff, der har mindst ligeså meget power som de mest hårdtslående Black Sabbath-riffs. Sangen har et knusende tungt anslag og pløjer sig frem med et brontosaurus-agtigt drive. Meget sigende har Six Feet Under, 3 Inches Of Blood og Spiritual Beggars alle indspillet coverversioner af ”Not Fragile”.

BTO lod musikkens tyngde få gennemslagskraft i teksternes formsprog. I ”Sledgehammer” synger Randy Bachman f.eks., at kærligheden rammer ham som en forhammer. Ikke noget hippie-ævl om blomster og klappe-klappe-kage her. Kærligheden er ikke sødsuppe, kærligheden slår hårdt.

”Not Fragile”-albummet var så tungt, at der ligefrem var optræk til stoner doom på skæringer som ”Sledgehammer” og ”Second Hand”. Læg dertil, at BTOs sange som oftest blev sunget med en grødet røst, der vidnede om, at især bassisten og vokalisten C.F. Turner udskilte rigelige mængder testosteron.

Albumtitlen var ikke valgt tilfældigt. Den sagde, hvad der var passende at sige om BTO anno 1974: de var ikke skrøbelige. Deres musik var hård og robust og umulig at slå i stykker, om man så tævede løs på den med en mukkert. BTO var den diametrale modsætning til nogle af datidens hippie-darlings, gruppen Yes. Yes havde i 1971 udsendt et album, der rummede alfe-let og spindelvævssart prog rock med kastratsang. Den slags hadede man i heavy rock-kredse. Og titlen ”Not Fragile” var da også et decideret piss-take på Yes’ ”Fragile”.

BTO BLEV EN SAGA BLOT
BTO scorede platin for ”Not Fragile”. Men på opfølgeren, ”Four Wheel Drive” (1975), begyndte nedturen, den kommercielle såvel som den kunstneriske. Randy Bachman blev træt af heavy rock og tvang bandet i en mere ordinær og kedelig mainstream-rock-retning på albummet ”Head On” (1975). Med den tamme ”Freeways” (1977) var det endegyldigt slut med at hænge guld- og platin-plader på væggen hjemme hos BTO.

1978-albummet ”Street Action” var et delvist vellykket forsøg på at vende tilbage til den hårde rockstil, men da havde Randy Bachman forladt gruppen – og desuden var tiden løbet fra BTO. Punk og new wave dominerede rockmiljøet, og en ny, mere aggressiv metal-torden trak op i det fjerne (New Wave Of British Heavy Metal ramte rockscenen med stor kraft i 1979-80).

Efter at have udsendt den søvndyssende ”Rock n’ Roll Nights” i 1979 gik BTO i opløsning. Medlemmerne har ved flere lejligheder forsøgt at få comeback med de obligatoriske gendannelser og skiftende besætninger. Det er der kommet flere vellykkede turnéer ud af, for BTOs bagkatalog har vist sig at være langtidsholdbart. Men som pladekunstnere har BTO været et saga blot siden 1970’erne. Også selvom gruppen mere eller mindre helhjertet har forsøgt at fange publikums interesse med diverse udgivelser.

Nu om dage får Randy Bachman og BTO-kompagnonen C.F. Turner tiden til at gå med revival-bandet Bachman & Turner. Bachman & Turner udsendte i 2010 et album med splinternyt materiale, ligesom de også har genindspillet flere af BTOs hits fra 1970’erne. D’herrer Randy og C.F. leverer en hæderlig indsats – der er bare knap så meget overdrive over det, som det var over BTO på ”Not Fragile”.

Nedenstående koncertanmeldelse er skrevet på baggrund af en forrygende BTO-optræden i Odense i 1991.
BTO i deres velmagtsdage i 1970'erne. (Foto fra coveret til cd-opsamlingen
"Classic Bachman-Turner Overdrive - The Universal Masters Collection")

                                                   *     *     *

TRUCKER-ROCK

Bachman-Turner Overdrive cruisede ud ad nostalgiens highway, da de den 11. april gav koncert på Grand Palace.

”Geared Up And Ready To Roll” stod der på ryggen af de t-shirts, der solgte som skidt denne aften. Og Bachman-Turner Overdrive var virkelig gearet op, og det samme var publikum. Grand Palace kogte allerede, inden BTO var nået til omkvædet i det første nummer: ”Let It Ride”.

Og det var næsten heller ikke til at tro det. Dér stod de, disse betonrockens grand old men, der ikke havde gæstet Danmark siden 1975. I 1975, mand, var BTO bare det hotteste, ti uger i rap blev det til på Jørgen Mylius’ Tipparade.

Men der stod de altså, noget så bandsatte og opsatte på comeback: C.F. Turner med måne og obligatorisk trucker-vom! Og selveste Randy Bachman, nu adskillige kilo tungere end dengang (og det siger ikke så lidt!) – han lignede en mellemting mellem en pelsjæger og en dansende bjørn, som han stod der på Grand Palaces scene og svingede Stratocasteren i sine vældige, barkede næver. Og det var selvfølgelig aftenens absolutte højdepunkt, da han stammede sig igennem betonrock-hittet over alle betonrock-hits: ”You Ain’t Seen Nothing Yet”.

Vi elskede det! Vi hoppede og dansede og klappede som imbeciler og jamrede med på alle omkvædene. Det var, som skulle Grand Palaces mure styrte sammen. Det var næsten ikke til at få vejret i denne fortættede hørm af mandesved og nostalgisk begejstring.

Og det var nostalgiens highway, som de canadiske trucker-rockere cruisede ud ad. Vi fik  alle de gamle turboladede hits: ”Four Wheel Drive”, ”Roll On Down The Highway”, ”Hey You” og –selvfølgelig – ”Not Fragile”, nummeret, der er bygget op omkring den ledeste mær af et heavy rock-riff!

Hvad mere kunne vi ønske os? Måske et par nye numre, der kunne give et praj om, at BTO ikke bare er endnu en 1970’er-dinosaur, som en sidste gang bliver trukket rundt i det store rock’n’roll-cirkus’ manege …

FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama

Ingen kommentarer:

Send en kommentar