Øreblødende brutalt

Exciter skabte vild begejstring i undergrunden, og ”Heavy Metal Maniac” lå højt placeret på listen over de mest solgte importalbums i Kerrang!. Men Metallica stjal Exciters torden.

Lp-anmeldelse: Peter Béliath (Publiceret i Hot Rockin’ nr. 3, april 1984)
Introduktion: Peter Béliath (april 2012)

Exciter tog deres bandnavn fra åbningsskæringen på Judas Priests 1978-album, "Stained Class".

Exciter er i dag kun kendt af en meget lille skare af true metal-entusiaster. Men en overgang så det ud til, at den canadiske trio skulle blive et af de mest toneangivende bands på 1980’ernes metalscene.

Exciter var tordnende heavy efter datidens målestok. Og det er de sådan set stadig, når man genhører deres to første og skelsættende albums, ”Heavy Metal Maniac” (1983) og ”Violence & Force” (1984).

Exciter pladedebuterede med skæringen ”World War III” på kompilationen ”U.S. Metal II” (udgivet i 1982 på Mike Varneys selskab Shrapnel Records). Og fra første færd stod det klart, at Dan Beehler & Co. var eksponenter for en hidtil uhørt brutalitet i metal. Her var heavy-musikken skåret helt ind til stålet. Alt fyld og alle dikkedarer var flået bort, så musikalske metalspåner og 
-spiraler rev i øregangen. Selv melodierne var reduceret til et absolut minimum.

Exciter spillede hammerhårdt og nådesløst voldsomt heavy metal. Exciter tog de tungeste parter fra Black Sabbath, de vildeste elementer fra Judas Priest og fusionerede dem med det barske beat hos Saxon – og speedede så tempoet yderligere op. Exciters musik var øreblødende brutal – og vældig populær hos den nye generation af metalfans, der ikke kunne få deres metalrock heavy nok i begyndelsen af 1980’erne.

Det var utroligt, at en trio kunne lave så megen støj. Men Dan Beehler (trommer og vokal), John Ricci (guitar) og Allan Johnson (bas) holdt sig til den canadiske trio-tradition. Husk på, at to af heavy rockens stærkeste bands i 1970’erne var canadiske Rush og Triumph, der begge havde skåret deres besætninger ned til tre mand.

Exciter blev hurtigt yndlinge hos den hårde kerne af headbangere. I metalfanzines som Metal Forces blev Exciter hyldet, og i det trendsættende Kerrang! skamroste skribenten Malcolm Dome trioen fra Canada for deres metalliske excesser. Malcolm Dome var i de år den hårdeste hals i overgrundspressen (han sørgede bl.a. for, at kendskabet til de allerheavieste bands som Mercyful Fate og Acid blev bredt ud til en større læserskare).

I sit interview med Exciter i Kerrang! nr. 42 (maj 1983) brugte Dome begrebet ”true heavy metal” om Exciter. Og det var formentlig første gang, at dette begreb blev set på tryk. Men det gav god mening i en tid, hvor nordamerikansk hårdrock stadig var domineret af slatne AOR-grupper (tænk på hits som Journeys ”Don’t Stop Believing”, Styx’ ”Mr. Roboto” og Survivors ”Eye Of  The Tiger”).

Exciter skabte vild begejstring i undergrunden, og ”Heavy Metal Maniac” lå højt placeret på listen over de mest solgte importalbums i Kerrang!.

Exciters brutale metal blev spillet med hjerteblod,
synes coveret at fortælle.

KRITIK FOR SPEED-MANI

Men meget gik galt for Exciter. De var for tidligt ude med deres brutale proto-thrash, og det var en hæmsko for dem at komme fra Canada, da karrieremulighederne var bedst i USA. Altså den sædvanlige historie: Metallica, Slayer, Anthrax og senere hen Megadeth stjal Exciters torden og blev til De 4 Store inden for thrash metal, den genre som Dan Beehler & Co. havde været med til at grundlægge med deres ”World War III”-demo allerede i 1982.

Det hjalp heller ikke, at Exciter drejede deres musik i retning af en mere almindelig heavy metal, just som thrash metal-stilen begyndte at boome i midt-80’erne. Men hvorfor skiftede Exciter pludselig stil?

Måske var det fordi, Malcolm Dome lavede en typisk Kerrang!-vending: Dome havde som sagt jublet over ”Heavy Metal Maniac”, men da ”Violence & Force” udkom, faldt han Exciter i ryggen og kritiserede deres speed-mani i en anmeldelse, der bar lidt for meget præg af den engelske presses trang til bygge et band op for derefter at rive det ned igen – sådan bare for at demonstrere pressens magt over kunsten.

Men der er selvfølgelig meget mere i den historie. I hvert fald burde Exciters udmærkede tredje album, ”Long Live The Loud” (1985), have fået en nådigere skæbne, end det fik.

Malcolm Dome har for resten tegnet et kærligt portræt af Exciter i Classic Rocks Cult Heroes-serie. Læs artiklen her.

Nuvel, nedenfor følger min anmeldelse af ”Violence & Force”. Bemærk, at begrebet thrash metal endnu ikke var kommet i brug. I stedet anvendtes ofte termen power metal. 

Coveret til "Violence & Force" var kikset af flere grunde. Der
gik kage i farvelægningen, og voldsmandens arm så sort ud;
dermed fik det i forvejen lovlig platte scenarie uønskede
(=racistiske) undertoner. 

EXCITER

”VIOLENCE AND FORCE”

(Roadrunner/

Music For Nations)

Exciter var med debuten ”Heavy Metal Maniac” det første power metal-band fra det amerikanske kontinent, som tog verden med storm.

”Violence And Force” viser, at bandet er modnet lidt, og materialet er blevet mere varieret – og heavier! Jeg havde i starten lidt svært ved at vænne mig til Carl Canedys meget tunge og mørke produktion, men efter et par gennemlytninger glider (eller blæser) den bedre ind.

Introen ”Oblivion” er en guitar-war, der går lige over i titelnummeret, hvis tekst ikke er ligegyldig – et utroligt fedt nummer!

”Pounding Metal” er en kranie-brydende gigant-betonblok metal-anthem, melodisk og noget så satans heavy. Det frarådes kraftigt at headbange til dette klassiske track.

”Delivering To The Master” har en delikat akustisk guitarintro, som viser, at John Ricci kan andet end at flænse trommehinder; et track med en stærk identitet i øvrigt.

”War Is Hell” (korrekt!) er sammen med det Bankende Metal-nummer pladens højdepunkt. Hvis Exciter kan udvikle sig i denne retning, har mayhem ingen begrænsninger.

De øvrige numre er så homogene, at det næsten virker monotont – en skam, for dette canadiske band har power som få. \m/

NB! Exciter eksisterer stadig, men John Ricci er eneste originalmedlem, og i dag leverer canadierne en marginaliseret form for speed metal, som gør sig bedst hos konservative metalfans i Tyskland. Få et overblik over Exciters karriere her. 

ACHTUNG! Rifferama zoomer i de næste uger ind på thrash metal-genrens pionertid i 1983-84. Følg med ved at klikke på "Synes om" Peter Béliaths Rifferama på Facebook. Seriens første artikler handlede om Slayer, Metallica og Venom.