Monica Bråten før, hun bliver ofret i "Mother North". |
Norsk black
metal i 1990’erne var som oftest dystert og farveløst. Pladecovers blev gerne
holdt i sort/hvidt eller i forskellige gustne nuancer af ”farven” grå.
Men så i
1996 skete der noget nyt på den front. Et band blæste deres image op i den
fulde farveskala. Og nej, der var ikke tale om et af de udskældte
”udsalgs-black metal”-bands (Cradle Of Filth, Dimmu Borgir), men om et
vaskeægte norsk eliteband, nemlig Satyricon.
Satyricon
har i årenes løb talt medlemmer fra Den Sorte Cirkel (aka Black Metal Mafiaen) såsom Samoth (Emperor) og
Nocturno Culto (Darkthrone) alias Kveldulf. Så der var tale om et band med
integriteten i behold. Og det med god grund, for Satyricon har lige siden
udgivelsen af det banebrydende album ”Nemesis Divina” holdt en høj musikalsk
standard.
Men det var
ikke kun musikken, der gjorde et stort indhug i udenforståendes fordomme om
norsk black metal. Satyricons musik var godt nok grum, men ”Nemesis Divina” var
indspillet med et for black metal rekordstort budget, og lyden blev derefter. Den
velproducerede musik var tilmed pakket ind i et labert omslag med stærke farver
– og symboler, der skar i øjnene på fredselskende humanister.
Mest
skelsættende var vel den video, som Satyricon indspillede til nummeret ”Mother
North”. Den var selve antitesen til de musikvideoer, som sekulære hårdrockgrupper
lancerede sig med på MTV. ”Mother North”-videoen var et overflødighedshorn af
symboler. Religiøse symboler, vel at mærke.
Selvfølgelig
foregår handlingen om natten – natten symboliserer døden, men også moderskødet,
hvoraf noget nyt og stærkere kan fødes. Ilden er selve ånden og lidenskaben, og
den kæde, som de tre Satyricon-medlemmer holder i deres næver, mens de hæver
den højt mod himlen, kan vel tolkes som et symbol på det ubrydelige broderskab.
Og sådan kunne man blive ved.
Der jo tale
om en black metal-video, og det helt centrale i handlingen er menneskeofringen,
der kombineres med erotisk dans. Sex og død og sort spiritualitet går her op i
en højere enhed. Dét var selvfølgeligt kontroversielt. Men underligt nok var
det ikke det rituelle drab, som fik gang i censuren. Næ, det var de bare babser
og de slørede, men dog æggende skud af den kvindelige models nøgne skød.
I
Valravn-klummen i NRG nr. 6 (1997) skrev jeg:
”[…] drømmen
om igen at se Norden på storhedens trone er smuk. Vi må hæge om slige drømme,
hvis vi ikke vil lade os fælde af det moderne samfunds sjæledød. Og det er da
også drømmen, eller måske ligefrem visionen eller profetien om, at det faldne
Nord skal genrejses i storheds pragt, der ligger bag Satyricons betagende video
til ”Mother North” (Moonfog/Zodiac).
”Mother
North” er et erotisk billeddigt med krypto-kultiske indslag. Foruden Satyr,
Kveldulv og Frost ses den dårende dejlige Monica Bråten i en meget afklædt
hovedrolle i videoen, der er behageligt fri for den hektiske sammenklipning af
scenerne, som er så typisk for multidollar-produktioner på MTV. ”Mother North”
er langsom, nærmest helt oldnordisk i sin langsommelighed, og den giver dermed
seeren lejlighed til at lade øjnene dvæle ved de sanselige billeder af natlige
ceremonier med ild, blod, sværd og nøgen kvindehud.”
Billedkvaliteten
af nedenstående Youtube-udgave af ”Mother North”-videoen er ikke supergod, men
den giver da et udmærket indtryk af Satyricons rituelle billeddigt. \m/
Rifferama zoomer i den nærmeste tid ind på 1990'ernes norske black metal-scene. Følg med via Facebook: gå ind på Peter Béliaths Rifferama og klik på "synes om".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar