Philip Lynott er en af den hårde rocks allerstørste legender. Han var en gudsbenådet sangskriver. Og sanger og bassist.
Thin
Lizzy-frontmanden var en yderst sammensat person: på en gang følsom og sej. Han
var en rebel og en læderhals. Men også en poet med flair for livets skyggesider
og for de dybere lang i menneskets psyke.
Lynott
hang ud med Hells Angels såvel som med punkrockere. Han fulgte med i rockens
nyeste udviklinger, men forblev dog tro mod heavy rocken. Han var en uforbederlig
scorekarl og trussetyv. Men han troede på Gud og hyldede paven.
Det
er i disse dage 30 år siden, Philip Lynott døde. Derfor hylder Rifferama ham med
denne diskografiske gennemgang af Thin Lizzys bagkatalog.
Philip
Lynott (20. august 1949 – 4. januar 1986). Requiescat
in pace.
Diskografi:
Peter Béliath (Publiceret i NRG/EMP katalog 4/2011)
“THIN
LIZZY”
(DECCA,
1971)
Debutalbummet. Sangene er uden kontur og kant, og det er kun sporadisk, at Thin
Lizzy rammer en nerve, der minder om den
hårde rock, som har gjort gruppen legendarisk. Bandboss Philip
Lynotts stemme fornægter sig dog ikke, men hvad angår
sangskrivning, lader Thin Lizzy kun til at have tågede
forestillinger om, hvilken retning de skal gå i. Den remasterede og udvidede udgave af albummet fra 2010 indeholder ni bonusnumre, bl.a. ”New Day”-ep’en.
Besætning:
Philip Lynott (vokal, bas), Brian Downey (trommer), Eric Bell (guitar)
“SHADES
OF A BLUE ORPHANAGE”
(DECCA,
1972)
Thin Lizzy skulle vist have været en power-trio i stil med heavy rock-grundlæggerne Cream, men kun “Baby Face” rykker
bandet ud af sumpen af folk-agtige og
anonyme stiløvelser udi blues-trivialiteter og
andre ligegyldigheder. Den remasterede og
udvidede udgave af albummet fra 2010 indeholder ni bonusnumre, bl.a. de mere kantede “Black Boys On The Corner” og “Whiskey In The Jar”.
Besætning:
Philip Lynott (vokal, bas), Brian Downey (trommer), Eric Bell (guitar)
“VAGABONDS
OF THE WESTERN WORLD”
(DECCA,
1973)
I 1972 får Thin Lizzy et uventet Top 10-hit med singlen “Whiskey In The Jar”. Optur. Decca giver bandet et
større budget til dette album. Thin Lizzy skruer
bissen på, musikken bliver mere kontant. Det
er dog kun “The Rocker”, der for alvor
sparker røv. Men man kan fornemme, at noget
er i gære. Det kan Eric Bell dog ikke vente
på, så guitaristen forlader Thin Lizzy. De
luxe-udgaven fra 2010 rummer bonusnumre og
en cd med ekstramateriale, bl.a. “Little Darling” og “Suicide”.
Besætning:
Philip Lynott (vokal, bas),
Brian Downey (trommer),
Eric Bell (guitar)
(VERTIGO, 1974)
Bakket
op af et nyt pladeselskab og med to nye flamboyante guitarister (skotten Brian
Robertson og amerikaneren Scott Gorham) i besætningen er Thin Lizzy klar til en
ny start med hård rock, der virkelig rykker på skæringer som “Sha La La”.
Højdepunktet er dog power balladen “Still In Love With You”, hvor gæsten Gary
Moore spiller en sjæleudkrængende solo. Men Thin Lizzys karakteristiske stil er
stadig i sin vorden.
Besætning: Philip Lynott
(vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar), Brian Robertson (guitar)
(VERTIGO, 1975)
Thin
Lizzy har opdaget, at de er Thin Lizzy. Scott Gorham og Brian Robertson fletter
deres guitarharmonier og dueller ind i sangene på en måde, som gør Thin Lizzys sound
unik. Til højdepunkterne hører “Rosalie” (cover version af Bob Seger-nummer) og
en ny udgave af “Suicide”. Phil Lynotts på en gang barske og følsomme poesi, de
hymniske melodier og Brian Downeys elegante slagkraft holdes kun tilbage af en
tam produktion. På det oprindelige albumcover er bandmedlemmerne bevæbnet som
en gadebande, og “Fighting” giver en forsmag på det, der senere hen skulle blive
til både punk og New Wave Of British Heavy Metal.
Besætning: Philip Lynott
(vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar), Brian Robertson
(guitar)
(VERTIGO, 1976)
Thin
Lizzys store gennembrud, kunstnerisk såvel som kommercielt. Albummet åbner med titelnummeret,
der slår hårdere end Mike Tyson med knojern. Måske det voldsomst rykkende
heavy-riff nogensinde. Men “Jailbreak” er pakket med hårdrock-klassikere som “Warriors”,
“Emerald” og “Cowboy Song”. Størst af dem alle er selvfølgelig “The Boys Are
Back In Town”, der giver Thin Lizzy deres første Top 10-hit siden “Whiskey In The
Jar” (1972). Der er tale om et mageløst album, hvor Lynott & Co.’s rebelske
attitude får frit spil. Guld i UK, USA og Canada. De luxe-udgaven fra 2011
rummer en ekstra cd med bl.a. remixes og indspilninger fra BBC.
Besætning: Philip Lynott
(vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar), Brian Robertson
(guitar)
(VERTIGO, 1976)
Albummet
udkommer kun et halvt år efter “Jailbreak”. Thin Lizzy virker knap så fokuseret
som på forgængeren, og der er et par numre, som bare er fyld – “Boogie Woogie
Dance” er en ren vrøvlevise. Produktionen er dog forbedret. Titelnummeret er et
sleazy og funky gangster-drama med en stemning, der sitrer af spænding.
“Massacre” og “Don’t Believe A Word” hører blandt Thin Lizzys allerbedste
sange. Guld i UK. De luxe-udgaven fra 2011 rummer en ekstra cd med bl.a.
remixes og indspilninger fra BBC.
Besætning: Philip Lynott
(vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar), Brian Robertson (guitar)
(VERTIGO, 1977)
Thin
Lizzy er mere end musik i midten af 1970’erne. Thin Lizzy er en livsstil. Og
til den livsstil hører druk og slagsmål. Det vilde liv gør Brian Robertson ustabil,
og Phil Lynott beslutter at indspille “Bad Reputation” med én guitarist. Scott Gorham
løfter opgaven udmærket (han får dog hjælp af Robertson på to skæringer). Den
funky popschlager “Dancing In The Moonlight” hitter, og ellers spænder albummet
lige fra hudløse numre som “Soldier Of Fortune” til den aggressive attitude-rocker
“Bad Reputation”. Guld i UK. Den remasterede og udvidede udgave af albummet fra
2011 indeholder seks bonusnumre.
Besætning: Philip Lynott
(vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar)
(VERTIGO, 1978)
Et
af rockhistoriens bedste live-albums, oprindelig udsendt som dobbelt-lp. Albummet
er så overbevisende, at det er anerkendt selv af heavy-hadere. “Live And
Dangerous” er én lang parade af medrivende heavy rock-sange, som tilmed får
fornyet nerve i forhold til studieversionerne. Gnisterne fyger gennem
lydbilledet, og sætlisten er bygget op med tempo- og dynamikskift, som skaber
en perfekt klimakskurve. “Live And Dangerous” skal stå i enhver seriøs
tungrock-samling. Albummet sælger til dobbeltplatin i UK og bliver bakket op af
en koncertvideo, som er optaget separat. Videoen (udgivet på dvd i 2007) følger
med som bonus-dvd på de luxe-2-cd-udgaven af “Live And Dangerous” fra 2011.
Besætning: Philip Lynott
(vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar), Brian Robertson
(guitar)
(VERTIGO, 1979)
Gary
Moore har tidligere turneret og indspillet med Thin Lizzy. Nu erstatter han
Brian Robertson. Gary Moore stjæler billedet fra Scott Gorham. Moores
guitarspil er vildt på et teknisk højt plan. Og det gør Thin Lizzy hidsig på
skæringer som “Toughest Street In Town”. Glansnummeret er den godt syv minutter
lange ode til friheden, “Roisin Dub (Black Rose): A Rock Legend”. Singlerne “Waiting
For An Alibi” og “Do Anything You Want To” hitter. Et af Thin Lizzys
allerstærkeste albums. Guld i UK. De luxe-udgaven fra 2011 rummer en ekstra cd
med bl.a. alternative versioner.
Besætning: Philip Lynott
(vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar), Gary Moore
(guitar)
(VERTIGO, 1980)
Gary
Moore sætter kunsten højere end det vilde liv med sprut og stoffer. Derfor
skrider han fra Thin Lizzy midt under “Black Rose”-turnéen. Krise. Lynott
vælger Moores diametrale modsætning som anden-guitarist i Lizzy: Snowy White.
Snehvide har tidligere været turnéguitarist for Pink Floyd, og han spiller
følsomt og perfekt, men ikke særlig vildt. Overforbruget af rusmidler hæmmer også
gruppen, og Thin Lizzy taber momentum midt i en tid, der går amok med en ny
heavy metal-bevægelse. Det er også noget rod, at Philip Lynott udsender et
soloalbum få måneder før “Chinatown”. Titelnummeret, Top 10-hittet “Killer On
The Loose” og et par andre skæringer holder røven oppe på et album, der er en
skuffelse i forhold til energi-udladningerne på “Black Rose”. Sølv i UK. De
luxe-udgaven fra 2011 rummer en ekstra cd med bl.a. live-versioner.
Besætning: Philip Lynott
(vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar), Snowy White
(guitar)
(VERTIGO, 1981)
Krise
i Thin Lizzy-lejren. Narkoproblemer og Philip Lynotts musikalske identitetsproblemer
(som bliver stillet til skue på hans to soloalbums, der ikke ligefrem rocker
for hårdt) gør “Renegade” til en skuffelse. Der er dog poetisk stof til eftertanke
i mange af Lynotts tekster, men kun tre skæringer bliver stående i eftertiden:
den apokalyptiske “Angel Of Death”, biker- og rebel-hymnen “Renegade” og
“Hollywood (Down On Your Luck)”. Mens The New Wave Of British Heavy Metal er i fuld
gang med at vælte verden, er det tydeligt, hvad Thin Lizzy skal gøre: få sig en
guitarist med riv i. Og han står allerede klar i kulissen.
Besætning: Philip Lynott
(vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar), Snowy White
(guitar), Darren Wharton (keyboards)
(VERTIGO, 1983)
Voldsomt
comeback for Thin Lizzy. At rekruttere John Sykes som ny guitarist er en
genistreg. Sykes kommer fra Tygers Of Pan Tang, og han sætter fornyet power i
Thin Lizzy. Dette er klart Thin Lizzys heavieste album nogensinde. Fremragende kompositioner
med fuldt drøn såsom singleudtrækket “Cold Sweat” parres med den dystre,
hjertekrympende “The Sun Goes Down”. Desværre er Philip Lynott kørt Lizzy-træt,
og han er desuden ved at bukke under for sit misbrug. Derfor beslutter han sig
for at opløse bandet, mens det endnu er på toppen. Sølv i UK.
Besætning: Philip Lynott
(vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar), John Sykes (guitar),
Darren Wharton (keyboards)
(VERTIGO,
1983)
I 1983 lider Philip Lynott af den sære forestilling, at han er producer og ikke narkoman. Derfor beslutter han sig for selv at
producere Thin Lizzys svanesang, dette
dobbelte live-album, som (i grove træk) er
optaget på gruppens afskedsturné. Syv af numrene er gengangere fra den tusindfold federe “Live And
Dangerous”. Den kiksede produktion gør
albummet til en bovlam affære, og tricket
med at invitere bandets tidligere guitarister (Eric Bell, Brian Robertson, Gary Moore, Snowy White) med som gæster er
omsonst. “Life” er et sørgeligt udtryk for
den svigtende dømmekraft, som fulgte med Lynotts selvdestruktive livsstil i hans sidste leveår (Lynott døde i 1986, kun 36 år gammel).
Besætning:
Philip Lynott (vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar), John Sykes (guitar), Darren Wharton (keyboards)
(MAJOR LEAGUE, 2008)
I
tidens løb er der udkommet en del live-materiale med Thin Lizzy. Mest skelsættende
er “UK Tour 75”. Gæt hvor og hvornår, den er optaget. Bandet er veloplagt, og
tracklisten sætter spot på Lizzys sangskat, som den lød før gennembruddet med “Jailbreak”.
Vi får en ur-udgave af “Cowboy Song” plus et godt indblik i, hvor mange fede
sange Thin Lizzy måtte skubbe ud i glemslen for at få plads til deres senere klassikere
på sætlisten. Værd at eje.
Besætning: Philip Lynott
(vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar), Brian Robertson
(guitar)
(VH1, 2009)
Albummet
blev i 2009 lanceret som ’bedre end “Live And Dangerous”’ og som ’den sande
“Live And Dangerous”.’ Årsag: dette er den ægte, rå vare, hvor der ikke er
manipuleret med optagelserne (her er nul overdubs). “Still Dangerous” er da
også et forrygende live-album. Meeeen … bedre end “Live And Dangerous” er den
ikke. Og så er det “kun” et almindeligt album (“Live And Dangerous” er en
dobbelt-lp, fire pladesider!) med halvt så lang spilletid. Som et plaster på
såret inkluderer lp-versionen en single med to bonusnumre. Værd at eje.
Besætning: Philip Lynott
(vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar), Brian Robertson
(guitar)
(UNIVERSAL, 2010)
Spekulanterne
i pladebranchen har i årenes løb udsendt rundt regnet en trillion best
of-albums med Thin Lizzy. Blandt de mest centrale er ”Lizzy Killers” (Vertigo, 1981)
og ”Dedication” (Vertigo, 1991). Man behøver ikke at have et falkeblik for at
konstatere, at tracklisterne på disse opsamlingsplader næsten er ens. Kun
indpakningen varierer. Mest kød er der på bokssættet “Vagabonds, Kings,
Warriors, Angels” (Vertigo, 2002), der fortæller sagaen om Philip Lynott og
Thin Lizzy over fire cd’er. For danske fans er dobbelt-cd’en “The Boys Are Back
In Town – Danish Collection” særlig interessant. 2-cd’en inkluderer bl.a.
“Dedication”, et glimrende nummer som først blev færdigindspillet efter Philip
Lynotts død. Tracklisten rummer også Lynotts solohit “King’s Call” og andre
skæringer fra periferien af Thin Lizzys bagkatalog. Ikke underligt, at albummet
løb storm på de danske salgslister.
Besætning: Philip Lynott
(vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar), Brian Robertson
(guitar), Eric Bell (guitar), John Sykes (guitar), Gary Moore (guitar), Snowy
White (guitar), Darren Wharton (keyboards) m.fl.
(UNIVERSAL, 2011)
Dobbelt-cd med optagelser
fra den britiske statsradiofonis glorværdige arkiver. Lyden er i top. Godt med
nerve i musikken, og albummet rummer mange sjove alternativ-versioner af numre,
vi kender fra Lizzys studiealbums. Desværre er meget af materialet fra tiden,
før Lynott & Co. blev rigtig fede, og man skal lytte sig igennem halvanden cd, før musikken begynder at tordne og lyne. Men her er da kanonversioner af ”Jaibreak”,
”Bad Reputation”, ”Cold Sweat” etc. Der findes for resten en udvidet udgave af
denne BBC-samling: en boks med seks cd’er og en dvd.
Besætning: Philip Lynott
(vokal, bas), Brian Downey (trommer), Scott Gorham (guitar), Brian Robertson
(guitar), Eric Bell (guitar), John Sykes (guitar) m.fl.
ACHTUNG: Der findes en vrimmel af forskellige
opsamlinger og live-optagelser med Thin Lizzy. Bl.a. en live-dvd fra ”Thunder
And Lightning”-turnéen. Der eksisterer sågar en dvd med diverse musikvideoer
med gruppen, kaldet ”Greatest Hits”. Det er for resten også titlen på en
2-cd-boks, som indeholder bemeldte dvd. Diskografien søger at skøjte uden om
hele dette virvar og holde sig til de væsentligste udgivelser. \m/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar