tag:blogger.com,1999:blog-80598255725205975922024-02-07T05:38:10.005+01:00Peter Béliaths RifferamaDen højere mening med elektricitetUnknownnoreply@blogger.comBlogger246125tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-18587471198878625672020-11-01T10:31:00.002+01:002020-11-01T15:09:57.779+01:00Talerør for syge motherfuckere<p><b></b></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><b><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjbvB3oxIs2oZece01bo2OW7bBzji5f3loFBkPEvwrV_sPFg0LQ9H8I-CYl8rwCmomqIXmmIPQJg3aEsXCHRte-Sv5rZfEDvQwbHxtYKRC8KZlbRWgvr-gJBlCUvDOcqgOoYC3d1ghV_KgV/s499/Twisted+Sister.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="497" data-original-width="499" height="399" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjbvB3oxIs2oZece01bo2OW7bBzji5f3loFBkPEvwrV_sPFg0LQ9H8I-CYl8rwCmomqIXmmIPQJg3aEsXCHRte-Sv5rZfEDvQwbHxtYKRC8KZlbRWgvr-gJBlCUvDOcqgOoYC3d1ghV_KgV/w400-h399/Twisted+Sister.png" width="400" /></a></b></div><b><span style="font-family: inherit;"><p><b><span style="font-family: inherit; font-size: medium;">Før de blev konfekt på MTV, var Twisted Sister ligeså farlige som slangegift.</span></b></p></span></b><p></p><p><span style="font-family: inherit; font-size: medium;"><i>Artikel: Peter Béliath (Publiceret i Metalized nr. 92, juni/juli 2014)</i></span></p><p><span style="font-family: inherit; font-size: medium;">Farlige! Man skulle ikke tro det, men der var engang, hvor Twisted Sister var cirka ligeså farlige som slangegift. De fem granvoksne fyre fra New Yorks baggårde spillede hårdt og primitivt. Og med et vist flair for iørefaldende melodier.</span></p><p><span style="font-family: inherit; font-size: medium;">Der var muskler bag Twisted Sisters hårde rock. Og der var øretæver i luften, hvis rivaliserende bands svinede Dee Snider & Co. til i pressen. Manowar spillede smarte i et interview og sagde noget om Twisted Sister, de ikke skulle have sagt. Prompte udfordrede Twisted Sister rivalerne til nævekamp. Manowar kom til fornuft. De blev hjemme og sagde pænt undskyld. </span></p><p><span style="font-family: inherit; font-size: medium;">Twisted Sisters tekster var konfrontatoriske og langede ud efter enhver form for borgerlighed. Det var enkel, men effektiv poesi, hvor Dee Snider af og til lånte en frase fra hårdkogt litteratur.</span></p><p><span style="font-family: inherit; font-size: medium;">Dee Snider var ekspert i at vende det normale på hovedet: ”Det kan godt ske, at vi ser løjerlige ud i jeres øjne, men hvordan tror I, at I ser ud i mine øjne?” spurgte han ”the straights”, altså de åh så pæne mennesker, der pegede fingre ad Twisted Sisters outrerede look: stramtsiddende læderdragter med kulørte frynser garneret med grel Dame Edna-agtig make-up. </span></p><p><span style="font-family: inherit; font-size: medium;">Twisted Sister kom fra de samme baggårde som New York Dolls og Kiss, og deres image var glamourøst på en hæslig måde. Selv afviste Dee Snider, at Twisted Sister var glam. De var hid – hid som i forkortelsen af hideous (hæslig).</span></p><p><span style="font-family: inherit; font-size: medium;">Dee Sniders tekster var skrevet på en måde, så han kunne fungere som talerør for gruppens fans, der gik rundt og følte afmagt og vrede mod det bestående samfund. Dee Snider satte ord på alt det, der trykkede hos flokken af utilpassede rockfans, som Dee kaldte ”sick motherfuckers.” Når Dee sang: ”We walk the streets in tattered armies,” var det let for de tidlige 1980’eres metalfreaks at identificere sig med hæren i laser og pjalter (=de forrevne jeans og cowboyjakkerne, der var dekoreret med stofmærker med metalbands-logoer etc.).</span></p><p><span style="font-family: inherit; font-size: medium;">Twisted Sister blev dannet helt tilbage i starten af 1970’erne. Bandet hærdede sig selv ved at spille i de mest beskidte amerikanske klubber, og deres musik trak på en gammel tradition fra dengang, den hårde rock endnu ikke havde splittet sig selv op i punk vs. metal. Jo, der var punk-attitude og -nerve over det tidlige Twisted Sister. Men musikken, der ikke lå milevidt fra Motörhead og Rose Tattoo, appellerede måske mere til bikere end til punks. ”Ride To Live, Live To Ride” hed en af Twisted Sisters motorcykel-schlagere.</span></p><p><span style="font-family: inherit; font-size: medium;">Den egentlige pladedebut fik Twisted Sister i 1982 med ep’en <i>Ruff Cuts</i>, der gav en forsmag på Dee Snider & Co.’s meget personlige blanding af møgbeskidt punkmetal og melodiske hooklines. </span></p><p><span style="font-family: inherit; font-size: medium;">Især England kogte af begejstring. Og det var da også bassisten og vildmanden Pete Way fra det engelske betonrock-band UFO, som producerede Twisted Sisters første album, <i>Under The Blade</i> (Secret, 1982). Pete Way var ikke ligefrem nogen stjerne-producer, og det var let at finde fejl og mangler ved lyden på debutalbummet. Men nerven var nogenlunde intakt, og selv efter nutidens standard er der vildskab i Dee Sniders vokal, når han i åbnings-nummeret ”What You Don’t Know Sure Can Hurt You” skriger: ”Don’t look to me for answers, honey / ’Cause I don’t want to lllliiiiiiiiiiiieeeee!”</span></p><p><span style="font-family: inherit; font-size: medium;">Det var dog først med to’eren, <i>You Can’t Stop Rock ’N’ Roll </i>(Atlantic, 1983), at Twisted Sister fik deres gennembrud. Pladen fik kun en halvhjertet opbakning fra deres nye major label, Atlantic, men takket være singlehits som ”I Am (I’m Me)” og ”The Kids Are Back” solgte albummet til guld i både USA og Canada. Især maxi-udgaverne af de to singler var eftertragtede blandt fans, for de indeholdt liveoptagelser af numre fra det første album – sådan lød det VIRKELIGE Twisted Sister: livsfarligt!</span></p><p><span style="font-family: inherit; font-size: medium;"><i><b>Achtung!</b></i> Succesen ødelagde på rekordtid Twisted Sister. De efterfølgende albums, <i>Stay Hungry</i> og <i>Come Out And Play </i>(Atlantic, hhv. 1984 og 1985), indeholdt mestendels harmløs poprock, og i videoerne til store MTV-hits som ”I Wanna Rock” plattede det helt ud for Dee Snider & Co. Budskabet i ”We’re Not Gonna Take It” blev modsagt af musikken – det var ungdomsoprør solgt som konsumvare. Og det blev endnu værre på <i>Love Is For Suckers </i>(Atlantic, 1987). I 1988 gjorde Twisted Sister verden en tjeneste: de gik i opløsning.</span></p><p><span style="font-family: inherit; font-size: medium;">Som alle andre bands fra den epoke har Twisted Sister selvfølgelig ladet sig gendanne. Dee Snider, guitaristerne Jay Jay French og Eddie ”Fingers” Ojeda, bassisten Mark ”The Animal” Mendoza og trommeslageren A.J. Pero har dog været for kloge til at indspille nyt materiale (vi forbigår julealbummet fra 2006 i dybeste tavshed). De lever højt på nostalgien fra dengang, Twisted Sister blev voldspillet på MTV. Men forhåbentlig bliver der plads til et par numre fra dengang, Twisted Sister var farlige, når de går på Copenhells Helviti-scene den 12. juni 2014.</span></p><p><span style="font-family: inherit; font-size: medium;"><i><b>Edit:</b> 20. marts 2015 døde trommeslageren A.J. Pero. Han blev erstattet af Mike Portnoy (ex-Dream Theater m.fl.). Twisted Sister spillede deres afskedskoncert den 12. november 2016 i Monterrey, Mexico.</i> <b><13></b></span></p><p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhSfD1voVgODUqDCQuSn-RlX98cNIqO6Z5fITXZ-nZ6KWd85QLSEkGXWZxwXDGQom8nOGnNrCX68b9YN3UmkldL_x7T8WLuTcLNFWhRKrzczWVgA4Fw1YdTFCHVQvRvYI_WcAUgMX7UME4T/s2048/Twisted+i+Metalized.jpeg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="1536" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhSfD1voVgODUqDCQuSn-RlX98cNIqO6Z5fITXZ-nZ6KWd85QLSEkGXWZxwXDGQom8nOGnNrCX68b9YN3UmkldL_x7T8WLuTcLNFWhRKrzczWVgA4Fw1YdTFCHVQvRvYI_WcAUgMX7UME4T/w300-h400/Twisted+i+Metalized.jpeg" width="300" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: medium;">Artiklen, som den så ud i Metalized i forbindelse med <br />Twisted Sisters optræden på Copenhell 2014.</span></td></tr></tbody></table><span style="font-family: inherit;"><br /><br /></span><p></p><p><br /></p>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-49285957590600311142020-07-21T12:51:00.011+02:002020-07-21T20:09:48.477+02:00En gade-gepard med hjertet fuld af napalm<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqvn7uTEI6yb930FTukNX7Z_HmRynbKxCf303_iO5KJBICnz2XNLKNitR0R46-gmDfomLhD6jZTULpeX-xR3BoTYxErv8jo_ea4ea6juER06hS73mXtGYjFe4tHZ3kW-kAXwW3MnMa9p76/s1600/Iggy+Gepardjakke.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: inherit;"><img border="0" data-original-height="629" data-original-width="426" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqvn7uTEI6yb930FTukNX7Z_HmRynbKxCf303_iO5KJBICnz2XNLKNitR0R46-gmDfomLhD6jZTULpeX-xR3BoTYxErv8jo_ea4ea6juER06hS73mXtGYjFe4tHZ3kW-kAXwW3MnMa9p76/s640/Iggy+Gepardjakke.png" width="432" /></span></a></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">I 1973 udsendte Iggy and the Stooges albummet ”Raw Power”. Pladen var så vild og ustyrlig, at den ødelagde bandet.<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">D</span><span style="font-size: 12pt;">etroit var en møgbeskidt storby, hvor man lavede støjende ting af metal. Som fx biler. Detroit og omegn gav os nogle af rockens grummeste navne: Alice Cooper, MC5, Mitch Ryder, Ted Nugent, Suzi Quatro – og The Stooges.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">The Stooges var ledet af sangeren James Newell Osterberg. Det navn lød lidt for meget af pæn dreng, så James forvandlede sig til Iggy Pop. Iggy havde brugt barndommen til at lytte sig ind på de lyde, som metallet gav fra sig på bilfabrikkerne. Iggy mente, at man måtte kunne sætte den der metalliske støj sammen til en slags musik. Det kom der The Stooges ud af.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Foruden Iggy Pop bestod The Stooges af Asheton-brødrene Scott (trommer) og Ron (guitar) samt Dave Alexander (bas). Ingen af de fire fyre i The Stooges var ellevilde med samfundets normer. Iggy Pop var længere ude end langt ude – og det siger ikke så lidt, for The Stooges pladedebuterede i slipstrømmen på The Summer of Love og ungdomsoprøret med alt, hvad dertil hørte af stoffer med høj udknaldetheds-faktor.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">The Stooges var dog langt ude på den forkerte måde. De udgjorde en 4-mands modkultur til hippiernes modkultur. The Stooges var ikke til fred, kærlighed og hundekurvs-nusning. Faktisk havde guitaristen Ron Asheton en fest ud af at iklæde sig naziuniform og dekorere sig med jernkors. </span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span style="font-family: inherit;">Mens blomsterbørnene lallede rundt og bare var så positive og kosmisk lyksalige over alt det dejlig nye, der skete i samfundet, så var The Stooges helt på tværs. Iggy Pop var nihilist, en spielverderber, som sang negative strofer som: </span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span style="font-family: inherit;">Well, it</span>’<span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">s 1969 okay </span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span style="font-family: inherit;">All across the USA</span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span style="font-family: inherit;">It</span>’<span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">s another year </span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span style="font-family: inherit;">For me and you </span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span style="font-family: inherit;">Another year </span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span style="font-family: inherit;">With nothing to do ...</span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEim05_p9Yy2DOdO-YrO-dhcN9vfkLD_zUsLC7AuCZCsynDHgWUJ-pijHt7WWQxzORNR-WXTx-rq-KFZsEQEi3GI1U-w_cV2y7jutSH8H_SDcz3ml5Rf3Vtf8_9Lw0t194pQV-yMnSSGnNpA/s1600/Iggy+I+wanna+be+dog.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="554" data-original-width="541" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEim05_p9Yy2DOdO-YrO-dhcN9vfkLD_zUsLC7AuCZCsynDHgWUJ-pijHt7WWQxzORNR-WXTx-rq-KFZsEQEi3GI1U-w_cV2y7jutSH8H_SDcz3ml5Rf3Vtf8_9Lw0t194pQV-yMnSSGnNpA/s400/Iggy+I+wanna+be+dog.png" width="390" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>THE STOOGES KUNNE</b> dårlig nok stemme deres instrumenter, før de fik en pladekontrakt. Med selveste Elektra Records. I august 1969 ramte albummet ”The Stooges” gaden. Men selv om Iggy havde luret grundigt på øglekongen Jim Morrison fra succesgruppen The Doors, havde The Stooges’ debutalbum stort set nul effekt på de betjaldede pladekøbere. Året efter udkom ”Fun House”, og den blev mødt med endnu større ligegyldighed.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">The Stooges gjorde alt det forkerte. </span><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">The Stooges var aggressive og spillede koncerter med et lydtryk, der var designet til at få publikum til at gå i spagat og slå flikflak i kropslig ekstase. Men blomsterbørnene ville sidde ned og lulle døsigt til deres beat-koncerter. At bappe på en bong og vippe lidt med sundheds-sandalerne, det var action for blomsterbørnene.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Normen i den såkaldte beat-musik i sentresserne var fred og frisind. Bryster blev blottet, og sexlysten blev tilfredsstillet med samme lethed, som når man bæller et glas vand.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Under freds-tralleriet og bollerums-frigjortheden lå der godt nok en stålkold ideologi, marxismen. Men hippierne var søde; de delte blomster ud og flashede smilerynker gennem sygekassebriller, mens smagsdomstolene på magasiner som Rolling Stone udlagde beat-musikkens jura: Rock skulle spilles med slappe håndled – eventuelle aggressioner skulle forbeholdes demonstrationer mod Vietnamkrigen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">The Stooges fik tæsk i medierne af de fredselskende hippier. Rolling Stone havde for god smag til at kunne tolerere Iggy & Co. The Stooges’ debutalbum fik kærligheden at føle: albummet var ”larmende, kedeligt, smagløst, fantasiløst, barnligt, afskyeligt.”<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Debutalbummet var for resten produceret af John Cale fra The Velvet Underground, et band, der ligesom The Stooges, var ude af sync med tidsånden. Cale var allerede som ung noget af en partisan udi musikalsk sabotage. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Selvfølgelig tiltrak The Stooges sig opmærksomhed. Outsidere, individer blandt hippiedommens udskud, blev draget af Iggy Pop & Co. Denne hårde kerne af rockfans forstod, hvad der var på færde, når Iggy Pop opførte sig som en besat på scenen. Når Iggy skar sig selv til blods med en brækket trommestik eller en knust flaske, eller når han rullede sig i glasskår. Iggy var gang på gang ved at kværke sig selv med mikrofonkablet snoet stramt om halsen. Engang var han syg, så han brækkede sig på scenen – med stil. Iggy var også berygtet for at vise sin bare røv, ja, sågar vifte med dilleren. Ved en enkelt lejlighed gik han sig en spadseretur på publikums opstrakte hænder. Det var vel at mærke et årti før stage diving og den slags stunts. Forresten var det Iggy, som opfandt det med at springe ned fra scenen med hovedet først.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Generelt blev The Stooges mødt med afvisning. Elektra Records fyrede gruppen. Og i juli 1971 gik bandet i opløsning. På sigt skulle det dog vise sig, at The Stooges fik en afgørende indflydelse på rockmusikkens udvikling. ”Jeg mener, at jeg var med til at udslette tresserne,” udtalte Iggy Pop lakonisk i 1977 i tv-programmet The Dinah! Show (se <a href="https://www.youtube.com/watch?v=qRtz8DNjwxM"><span style="color: blue;">her</span></a>).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMiVItOHQA3Ssf_hBnHnZbX08kRbsyUXDqfHaH6iPvdbTYAPRaVaDHBkNIOUxWU2StJL0Ls9euQaWiIWf1iLRMyrdBk6Ap8HtwCwRUgQFYbupRofFMuKaErph6BSi4lcefXDTwW8pDmJs5/s1600/Iggy+Raw+Power+lineup.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="725" data-original-width="899" height="321" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMiVItOHQA3Ssf_hBnHnZbX08kRbsyUXDqfHaH6iPvdbTYAPRaVaDHBkNIOUxWU2StJL0Ls9euQaWiIWf1iLRMyrdBk6Ap8HtwCwRUgQFYbupRofFMuKaErph6BSi4lcefXDTwW8pDmJs5/s400/Iggy+Raw+Power+lineup.png" width="400" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>I 1972 VAR</b> David Bowie gået i gang med sin glam rock-fase. Det var uden sammenligning Bowies mest kreative periode, hvor han havde overskud til at give et kunstnerisk boost til Lou Reed og Mott The Hoople. Og så var der jo Iggy Pop.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Den opmærksomme læser har luret, at der rent fonetisk ikke er langt fra Iggy til Ziggy. Altså: Iggy Pop havde inspireret David Bowie, som altså også godt kunne tænke sig at arbejde med den tidligere The Stooges-sanger. Bowie fik fikset Iggy en kontrakt med MainMan, Bowies management, som blev styltet op som ”produktionsselskab”. Produktionsselskabet solgte så ”produktet” Iggy Pop til CBS Records (Columbia i USA).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Iggy Pop blev inviteret til London. Med sig tog Iggy vildskabs-guitaristen James Williamson, som havde været medlem af The Stooges i slutspurten. Nu skulle de to lave deres drømmeplade.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Dog: Iggy havde bøvl med at finde musikere i London, som passede til hans og Williamsons stil. Briterne manglede aggression! Så Iggy ringede efter brødrene Asheton. Bum: The Stooges var gendannet som Iggy and the Stooges.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Sangene sprøjtede ud af Williamson og Iggy: ”I Got A Right”, ”Tight Pants” og så’n. MainMan fattede hat. Det var alt, alt for vildt. Sang efter sang blev afvist. Heldigvis fik MainMan drøntravlt med at gøre Bowie til stjerne, så mens alle kiggede i Ziggy Stardusts retning, sneg Iggy and the Stooges sig ind i CBS Studios og indspillede otte skærebrænderskæringer.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">CBS krævede to ballader. Så de fik ”Gimme Danger” og ”I Need Somebody”. Hvis selskabet troede, at Iggy & Williamson ville skænke dem et verdenshit i stil med Tony Orlando and Dawns ”Tie A Yellow Ribbon Round The Ole Oak Tree” (udsendt ca. samtidig med ”Raw Power”), så tog de fejl. Iggy var omtrent ligeså nænsom som en stubfræser, når han skrev kærlighedssange. ”I Need Somebody” er ikke en ordinær omgang hjertesmerte, og en titel som ”Your Pretty Face Is Going To Hell” pakker ikke budskabet ind: Jeg hader dig for evigt!<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Ballade var der fra første skæring: ”Search And Destroy” åbnede med James Williamson i en spillestil, der mest af alt mindede om guitarismens svar på turboladet vanvidskørsel. Williamsons soli stak helt af fra start til slut på ”Raw Power”. Williamson var tilsyneladende ude af kontrol, præcis som det sømmede sig, når man leverede lyd til Iggy Pop anno 1972.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Verden havde endnu ikke glemt, at Iggys fædreland, USA, havde smidt to atombomber over Japan i 2. Verdenskrig. Vietnamkrigen raserede stadig, og Iggy var uden for værnepligtens rækkevidde, idet han jo strejfede rundt i London, mens amerikanske soldater spredte napalm ud over den vietnamesiske civilbefolkning. Vreden og skylden over amerikanernes udåd optændte Iggy, og det skreg igennem ”Search And Destroy”. Men Iggy lod også til at være fascineret af krigen og dens gru og magt. Alt sammen sprang det ud over tændernes gærde, når Iggy sang:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I’m a street walking cheetah<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">With a heart full of napalm<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I’m a runaway son of the nuclear A-bomb <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I am a world’s forgotten boy<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">The one who searches and destroys<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Sangen var selvbiografisk, for som man kan se på coveret til ”Raw Power”, bar Iggy Pop i den periode en kunstlæderjakke med gepardskind. Som udtryk for en slags rock’n’roll-totemisme følte Iggy sig besjælet af gepardens rovinstinkt og farlighed. Og det kom alt sammen til udtryk på albummet, hvis titelsang var en nærmest religiøs dyrkelse af den rå, uspolerede, ufiltrerede kraft, styrke, magt. Her tilbad Iggy denne P-O-W-E-R, som både kan skabe og ødelægge:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Raw power got a healin’ hand<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Raw power can destroy a man<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Raw power is more than soul<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Got a son called rock’n’roll<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Iggy and the Stooges spillede i flere gear på ”Raw Power”. Musikken spændte lige fra psykopat-blues til amfetamin-ræs, men det gennemgående indtryk svarede til det, man får, hvis man affyrer en flammekaster i retning af en tændt mikrofon.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Hillemænd! tænkte Tony Defries på MainMan, da han hørte indspilningerne. Det spektakel kunne de da ikke udgive. ”Det er jo ikke musik,” som Defries udtrykte det. Så David Bowie blev sat til at ”redde” pladen ved at mixe den om.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Åbningsnummeret ”Search And Destroy” fik lov at være i fred. I huj og hast remixede Bowie de øvrige syv numre. Der er delte meninger om resultatet, men det var nok mere Bowies navn end det overstyrede mix, som gjorde, at ”Raw Power” så dagens lys i februar 1973.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Alle brokkede sig over Bowies mix. Indtil Iggy i 1996 gik i studiet og lavede et nyt mix. Så var Bowies mix med ét slag pissegodt. I 2012 udkom en 2lp-udgave af ”Raw Power”, hvor man både finder Bowies og Iggys mix – i remastereret udgave. På denne udgave kan stokkonservative lofi-entusiaster vederkvæge sig med originalmixet, mens de mere omstillingsparate fans kan fornøje sig med en version af ”Raw Power”, hvor der er mere bund og større detaljerigdom. Man kan fx høre, hvor smukt et nummer ”Penetration” egentlig er.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisa3JKDQw2-zdkcmknwpN3rqnPHFHYqg5sfn4KHSt00stRfCYPbtMivYUvUC9ncuTPzX3OuFggdgg1MWU269AmtFE43MkcVK3uID6usvPDCLCLI4SyXYzzsByeVsCcQnKQVlZ2ggQyHYhj/s1600/Iggy+Rare+power.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="504" data-original-width="509" height="395" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisa3JKDQw2-zdkcmknwpN3rqnPHFHYqg5sfn4KHSt00stRfCYPbtMivYUvUC9ncuTPzX3OuFggdgg1MWU269AmtFE43MkcVK3uID6usvPDCLCLI4SyXYzzsByeVsCcQnKQVlZ2ggQyHYhj/s400/Iggy+Rare+power.png" width="400" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>IGGY AND THE STOOGES</b> mente selv, at de havde indspillet et mesterværk. Men verden var ikke klar. I USA fik ”Raw Power” den elendigste hitliste-placering i The Stooges’ historie. Singlen ”Shake Appeal” var en fuser. MainMan opsagde kontrakten og skyndte sig hen til håndvasken. Og Columbia, gruppens amerikanske pladeselskab, kørte kontrakten igennem makulatoren.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Skuffelsen i bandet må have været total. Men det skulle blive værre …<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Iggy and the Stooges havde brug for penge. Dem kunne de tjene ved at spille koncerter. ”En dødsmarch.” Sådan har James Williamson senere beskrevet The Stooges’ turné efter ”Raw Power” (se <a href="https://www.youtube.com/watch?v=RZ8bFEt3YAM"><span style="color: blue;">her</span></a>). Live gav Iggy den som agent provocateur: ”Kom og hav sex med mig!” råbte han fra scenekanten. Eller: ”Røvpulere prøver at styre verden!” Oven i det hele mishandlede Iggy sig selv på scenen. Vold var nu en del af The Stooges’ livesæt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">The Stooges mødte selvfølgelig modstand. Hippierne nøjedes med at slå med ord, men det skulle vise sig, at bikerne brugte mere håndfaste metoder. Iggy Pop var berygtet for sin provokerende opførsel på scenen. Måske var Iggy Pop et flop, men Iggy Pop var usårlig. Det troede han selv, og det troede bandet. Afhængighed af narko samt en udknaldet livsstil fik Iggy & Co. til at se verden som gennem en vidvinkel. Virkeligheds-tjekket ramte hårdt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Ved The Stooges’ næstsidste koncert (i en lille snusket bar, kaldet The Rock And Roll Farm i Wayne) hidsede Iggy nogle rockere op ved at kalde dem ”bøssetøsedrenge”. Sandheden er som bekendt ilde hørt, og en forvokset rocker gav Iggy en kæberasler, som sendte The Stooges-sangeren flyvende gennem lokalet. Efter koncerten måtte Iggy smugles ud af bagdøren.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men Iggy lod sig ikke kue, og i et interview på radiostationen WABX inviterede The Stooges-sangeren læderjakkerne fra Scorpions MC til anden omgang: </span>”Kom ned og få kampen afgjort, lad os se, om I er mandige nok til at klare de forbandede Stooges!”<span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"> Iggy har siden hævdet, at </span>”vi havde vores egen rockerbande, som hed God’<span style="font-size: 12pt;">s Children, og de kom op på scenen og forsvarede os.” Det forhindrede dog ikke, at det kom til </span><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">voldshandlinger. Og det viste sig at blive Iggy and the Stooges’ sidste koncert (den 9. februar 1974 i Michigan Palace, Detroit).</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Med sangtitler som ”Cock In My Pocket” og ”Rich Bitch” var det ikke ligefrem en koncert til fordel for verdensfreden. Iggy hidsede publikum op: ”Skinsyge pikslikkere!” Koncerten er dokumenteret på livepladen ”Metallic K.O.” (udsendt på Skydog Records i 1976). I et inferno af hæsblæsende metalrock kan man høre, hvordan det fjendtlige publikum bombarderede The Stooges med for hånden værende missiler. Kasteskyts haglede ned over musikerne på scenen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Fysisk og mentalt var gruppen udkørt, nedbrudt, da de forlod scenen. Umiddelbart derefter gik The Stooges i opløsning. Iggy Pop kunne skrive stofmisbrug, kommerciel fiasko og tørre tæsk på sit CV.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”Raw Power var for vild, for ustyrlig. For verden, men også for The Stooges. ”Raw Power” ødelagde bandet, og den endte med at sende Iggy Pop på psykiatrisk hospital. At dét var en reel risiko, måtte Iggy have vidst. For han sang jo: ”Raw power can destroy a man” … <b><13></b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br />
+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Senerehen skete:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgBTf8eDXqfLH_zhe0M0hr7lcH1dQXDB9OVRdmtzHY083_Ml6tn3ltGXABFmc7CerwPeqMshLcyDgNe8g1wXaPQzu0nf4Je9QLSRDXDOUFo5tz4DVwadP4m11pZBan3nE2iq1DQZNQZUo1k/s1600/Iggy+Kill+City.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="601" data-original-width="448" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgBTf8eDXqfLH_zhe0M0hr7lcH1dQXDB9OVRdmtzHY083_Ml6tn3ltGXABFmc7CerwPeqMshLcyDgNe8g1wXaPQzu0nf4Je9QLSRDXDOUFo5tz4DVwadP4m11pZBan3nE2iq1DQZNQZUo1k/s640/Iggy+Kill+City.jpeg" width="476" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">”KILL CITY” (INDSPILLET I 1975, UDSENDT I 1977)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Efter opløsningen af The Stooges slog Iggy Pop og James Williamson pjalterne sammen for at lave opfølgeren til ”Raw Power”. De fandt et beskedent studie i Los Angeles, hvor de formedest en pose græs pr. dag fik lov til at indspille demoerne til ”Kill City” – et mørkt, men knap så metallisk fræsende album som ”Raw Power”. Men verslinjer som: </span>”<span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">There</span><span style="font-size: 12pt;">’s danger in our honesty / ’Cause trouble comes to those who are free," fortæller, at ex-The Stooges-folkene stadig hørte blandt rockens desperados. </span><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">Pladen blev indspillet, mens Iggy var indlagt på psykiatrisk hospital pga. senfølgerne af The Stooges’ kollaps. Selvom ”Kill City” rummede nogle af Iggy & Williamsons allerbedste sange, sagde samtlige pladeselskaber nej tak. Iggy blev opfattet som en spedalsk. Først i november 1977 udkom ”Kill City” – på undergrundsselskabet Bomp! Records, som også har udgivet obskure ting med Dead Boys, Venus and the Razorblades etc. Bemærk: ”Kill City” blev indspillet FØR, men udkom kom EFTER, at Iggy Pop fik sit kommercielle gennembrud med de David Bowie-producerede berlinerplader ”The Idiot” og ”Lust For Life” (begge 1977).</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">”NEW VALUES” (INDSPILLET I 1978, UDSENDT I 1979)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Iggy Pop var blevet afgiftet, og hans karriere var kommet på ret kurs med David Bowies hjælp. Nu ville Iggy springe badut på egne ben, og han skrev kontrakt med Arista Records. James Williamson blev hyret – som producer. Hovedparten af guitarsporene på ”New Values” blev spillet af Scott Thurston, der tidligere havde været klaverbokser for Iggy and the Stooges (han kan høres på ”Metallic K.O.” og ”Kill City”). På ”New Values” vendte Iggy tilbage til den nøgne rock’n’roll, som passede fint til tidsånden og til Iggys nye titel som punk rockens gudfader. ”New Values” fik høflige anmeldelser. Men mange savnede Williamsons vræl på guitaren.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">… Efter ”New Values” har Iggy Pops solokarriere ikke været tynget af overdreven kvalitetskontrol. Hvad angår metallisk fræs er det kun den udskældte ”Instinct” (1988), som giver mindelser om ”Raw Power” …<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">REUNION<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">På deres gamle dage stak Iggy Pop og The Stooges igen hovederne sammen. Det skete på ”The Weirdness” (2007) og ”Ready To Die” (2013). Som så mange andre gendannelser har denne ikke gjort indtryk på rockhistorien.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">FRA ARKIVERNE<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I 1993 udgav Bomp! Records ”Rough Power”, en samling med Iggy Pops oprindelige mix af ”Raw Power”. I forbindelse med Record Store Day i 2018 udkom lp’en ”Rare Power”, indeholdende diverse efterladenskaber fra indspilningen af ”Raw Power”, bl.a. ”I Got A Right” og ”I’m Sick Of You”. Obskure ting fra ”Kill City”-perioden er tilgængelige på diverse sidegadeselskabers mere eller mindre officielle udgivelser, såsom ”I’m Sick Of You” (Bomp!, 1980) og ”I Got A Right” (Revenge, 1987). Hvordan det alt sammen lød live, kan man høre på fx ”Open Up And Bleed” (Bomp!, 1995) og ”Live At The Whiskey a Go-Go” (Revenge, 1988).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-size: 12pt;"><i><span style="font-family: inherit;">KILDER TIL ARTIKLEN –</span></i></b></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">⦁ Paul Trynka: ”Iggy Pop: Open Up And Bleed” (Little, Brown Book Group, 2008)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">⦁ Simon Reynolds: ”Shock And Awe: Glam Rock And It’s Legacy” (Faber & Faber, 2016)</span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">⦁ Legs McNeil & Gillian McCain: </span>”Please Kill Me: The Uncensored Oral History Of Punk” (Little, Brown & Company, 1996)</div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">⦁ Kris Needs’ og Brian J. Bowes noter til 2lp-udgaven af ”Raw Power” (Columbia, 2016)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">⦁ Wikipedia-artikler om Iggy Pop og The Stooges</span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"><br /></span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">Læs endnu en Rifferama-historie om Iggy Pop <a href="http://peterbeliath.blogspot.com/2012/02/et-rigtig-vildt-barn.html"><font color="#2b00fe">her</font></a>.</span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"><br /></span></div><div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-14804875468821009292020-07-06T13:05:00.003+02:002020-07-06T18:42:04.305+02:00Leopard-mand med klør og kælen stemme<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-size: 12pt;"></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<b style="font-size: 12pt;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFvdvy7vY2OxGGQdnQ2C90Ayyy7loniaEQV0AJh0w8NVtV1aRzsQvgSmH_EwHtsNlew9eFexrTwGSxElIuuMWfWs98-TpjO1dmg1tD-TXX2VX8ZSh7mdtjQUHcumH7OCIsiCR8GgMM7gRv/s574/Geisha.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="377" data-original-width="574" height="263" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFvdvy7vY2OxGGQdnQ2C90Ayyy7loniaEQV0AJh0w8NVtV1aRzsQvgSmH_EwHtsNlew9eFexrTwGSxElIuuMWfWs98-TpjO1dmg1tD-TXX2VX8ZSh7mdtjQUHcumH7OCIsiCR8GgMM7gRv/w400-h263/Geisha.png" width="400" /></a></b></div>
<b style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<br />
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: inherit;">Brats brød sammen i et kaos af pladeselskabs-idioti og musikalske stridigheder. Dansk metals pionerband knækkede over og blev til hhv. Mercyful Fate og Geisha.</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span lang="" style="background: white; font-size: 10.5pt;"><span style="font-family: inherit;">(Flashback-artikler: Peter Béliath (Publiceret i Metalized nr. 92, juni/juli 2014 + Metalized nr. 94, okt./nov. 2014)<o:p></o:p></span></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">Y</span><span style="font-size: 12pt;">enz (Cheyenne, Leonhardt) var som sanger og bassist i Brats en central skikkelse i skabelsen af Danmarks metalscene. Rifferamas Brats-historie kan læses <a href="http://peterbeliath.blogspot.com/2019/07/bandet-der-ikke-ville-accepteres_93.html" target="_blank"><span style="color: #3367d6;">her</span></a>. </span></span><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">Nedenfor følger historiens fortsættelse:</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<b><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivbm4mugkpMK69sN6Jpd5EwsoIfBX4oooacxpaUV0B3QCvkE1mVkt__dqFvQNVJgcREMWJcBEVprshTP6L0huPB-6kRV4oyE6ECLS3F3y7IW5b_Q_PG_IEjGgxAvbETCn2H7AakbelDTRU/s500/Geisha+cover.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="500" data-original-width="500" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivbm4mugkpMK69sN6Jpd5EwsoIfBX4oooacxpaUV0B3QCvkE1mVkt__dqFvQNVJgcREMWJcBEVprshTP6L0huPB-6kRV4oyE6ECLS3F3y7IW5b_Q_PG_IEjGgxAvbETCn2H7AakbelDTRU/w400-h400/Geisha+cover.jpg" width="400" /></a></b></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<br />
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">GEISHA: </span><i style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: inherit;">PHANTASMAGORIA</span></i></b></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>(Udgivet på vinyl af Heavy Metal Records i 1987, udsendt på bootleg-cd i 2009 af Time Warp)</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Brats brød sammen i et kaos af pladeselskabs-idioti og interne, musikalske stridigheder. Dansk metals pionerband knækkede over og blev til hhv. Mercyful Fate og Geisha.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Brats-sangeren Yenz fulgte sit hjerte og gik i en knap så heavy retning som Mercyful Fate – men Yenz lavede en vigtig del af forarbejdet for King Diamonds solokarriere, skulle det senere vise sig. Yenz drønede nemlig til Sverige og samlede en flok kompetente musikere omkring sig. Trommeslageren Mikkey Dee (King Diamond, Don Dokken, Motörhead, Scorpions), guitaristen Pete Blakk (King Diamond), Hal Patino (Maltese Falcon, King Diamond, Force Of Evil m.fl.), trommeslageren Tony Nemisto (Europe), bassisten Magnus Rosén (Hammerfall, Jorn etc.) og bassisten Joel Starander (Swedish Erotica) var nogle af de navne, som udgjorde bandet Geisha op gennem 1980’erne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Ligesom King brugte Yenz (der nu kaldte sig Cheyenne til efternavn) Kiss-lignende ansigtsmaling. Hele konceptet omkring Geisha var gennemtænkt i mindste detalje, og der indgik punk-rebelskhed, psykologiske arketyper og en indianer-inspireret religiøsitet i det livssyn, som Yenz minutiøst byggede bandet op omkring. Geisha var glam, ja, de var nærmest ultra-glam. Men Geisha var også metal – med tryk på METAL! Store dele af musikken blev da også skrevet af Pete Blakk, hvis riffs mindede en del om Ozzy Osbournes materiale fra starten af 1980’erne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Geisha var så tjekkede, at selv King Diamond ikke kunne ignorere det. Kings guitarist Andy LaRocque kaldte i Hot Rockin’ nr. 11 (januar 1986) Geisha for ”vores værste konkurrent.” Allerede før Geisha nåede at indspille deres eneste plade, minialbummet <i>Phantasmagoria</i>, i 1986, gik King på hugst i Geisha. Mikkey Dee fulgte villigt med over i Kings soloband, men Pete Blakk troede så meget på Geishas potentiale, at han takkede nej. I første omgang.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><i>Phantasmagoria</i> var et helstøbt album. Der var masser af power i de Randy Rhoads-agtige riffs og i den Bob Daisley-agtige pumpebas, og de glamourøse omkvæd var ikke nær så fesne, som det ofte var tilfældet i 1980’ernes glam-stil.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Åbningsnummeret ”You Got What It Takes” blev boostet med en <a href="https://www.youtube.com/watch?v=LP01bu7I7-g"><span style="color: blue;">musikvideo</span></a>, som havde leopardmanden Yenz Cheyenne i det visuelle midtpunkt. Geishas musik var ikke voldsomt original, men den var effektiv, og numre som ”Shock Rock School”, ”Claws Of Sin”, ”Gangland Sector 21” og ”S & M Youth” havde en kant, man kunne skære sig på.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men albummet floppede. Hvorfor? Måske var Geishas musik for heavy for datidens feminiserede glam-publikum. I 1987 gik det for alvor galt. Ugen før Geishas andet album skulle indspilles, gik Pete Blakk og Hal Patino over til King Diamond. Ildsjælen Yenz fortsatte dog ufortrødent, og Geisha blev videreført i gruppen =Y=, der udsendte to glimrende plader i starten af 1990’erne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"></span></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<b><span style="font-family: inherit;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXvQSPosknAhWofTH-6zVCEjUxSQm7On8AGEiX0uV0snUQYJHjMvQWvnPBa859qA8JM9g8UJXnH0lBOHfqNQm7Q_AoyvJKfQ7830dPEuShuAxzj16N3nM_G7jWxkDttSDLYkGjiN176-yq/s495/%253DY%253D+cover.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="486" data-original-width="495" height="393" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXvQSPosknAhWofTH-6zVCEjUxSQm7On8AGEiX0uV0snUQYJHjMvQWvnPBa859qA8JM9g8UJXnH0lBOHfqNQm7Q_AoyvJKfQ7830dPEuShuAxzj16N3nM_G7jWxkDttSDLYkGjiN176-yq/w400-h393/%253DY%253D+cover.jpg" width="400" /></a></span></b></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">=Y=: </span><i style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: inherit;">RAWCHILD</span></i></b></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>(Udgivet af Mega Records i 1993)</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I Flashback i Metalized nr. 92 fortalte jeg historien om dansk-svenske Geisha, som endte med at blive storleverandør af musikere til King Diamonds band. Efter Geisha fortsatte kapelmester Yenz Cheyenne (ex-Brats) den melodiske metal-stil i bandet =Y=.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Akkurat ligesom Geisha bestod =Y= af både danske og svenske musikere: foruden Yenz talte line-uppen guitaristen Oliver Steffensen (Freak Of Nature), Tony NeMisto (Europe, Geisha) og Hal Patino (Maltese Falcon, King Diamond, Force Of Evil). På papiret et stærkt hold. Og mindst ligeså stærkt på plade.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">=Y= debuterede i 1991 med minialbummet <i>? </i>(ja, det hed det). =Y=s sangskrivning var unik. Og tjekket. Produceren Tommy Hansen (Helloween, Illdisposed, Pretty Maids etc.) gav gruppens første og eneste fuldlængde-album, <i>RawChild</i>, et rigt-facetteret lydbillede med masser af plads til Yenz’ kælne, Marc Bolan-agtige vokal samt til individuelle præstationer fra især Steffensen, der er en af dansk hårdrocks mest miskendte guitarister.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Pladeselskabet Mega Records ønskede at gøre Yenz & Co. til et nyt D.A.D. Det var desværre et urealistisk ønske. =Y= manglede fuldstændig den ”folkekære” faktor, som tager kegler på Grøn Koncert.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">=Y= var for ekstreme, for langt ude. Yenz talte åbent om, at han troede på reinkarnation, og at han var en genfødt cheyenne-indianer. Yenz’ tekster var fyldt med religiøs alvor, vilde metaforer om totemdyr og om at leve med guderne. Det var for hård kost for protestantiske danskere med de materialistiske fødder plantet i den mentale pløjemarks muld. Det blev ikke bedre af, at den krigeriske og rebelske Yenz i sine sange hånede ”almindelige”, jordbundne mennesker for at være tamme. Og så stavede han sine titler på en blæret, glam’et måde, som fx ”Rebel ResurreXion”. Det flugtede ikke lige med janteloven.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Dertil kom musikken. Den var for melodisk for thrasherne og for sofistikeret til at passe ind i den metervare-stil, der var typisk for hair metal-bølgen i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. =Y= havde deres rødder i 1970’ernes T.Rex, Iggy Pop, Alice Cooper og Aerosmith. Plus den der skæve trickster-faktor, som vist nok kom fra grupper som Faith No More!<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">=Y= var ganske enkelt for anderledes. Der skal store doser kommerciel dødsforagt til at starte et melodisk metal-album med et godt 7-minutter langt titelnummer. Men det gjorde =Y= altså. Gruppen var heller ikke blege for at ”låne” en sangtitel fra pornoen. Albummets første single-udspil hed således ”SheMale” – en sang, der var bygget op omkring et (ahem) potent rockriff. Det var musik, som fik alt det forkerte til at stritte på majoriteten af DK’s ikke alt for udfordringslystne rock- og metal-publikum.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men hvad med udlandet? Mega Records påstod selvfølgelig, at de havde ambitioner om at lancere =Y= internationalt. Desværre fik de travlt med at gøre disco-gruppen Ace Of Base til millionærer ca. samtidig med, at <i>RawChild</i> blev sendt på gaden …<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjGFJ2UvSVmIlAUwh_qsHa9pYPg4xgLqU02vdMxlFuMhHqGxLm58Pj0OHK9oSJt8MemkKfcEgc9K2m1dhsTRmgoEmX_cubBT9oPUn4w7vmwN7uD9Jscf4L_Pr833m6c23Zp-aVxwhGv66f1/s690/Geisha+bandfoto.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="690" data-original-width="690" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjGFJ2UvSVmIlAUwh_qsHa9pYPg4xgLqU02vdMxlFuMhHqGxLm58Pj0OHK9oSJt8MemkKfcEgc9K2m1dhsTRmgoEmX_cubBT9oPUn4w7vmwN7uD9Jscf4L_Pr833m6c23Zp-aVxwhGv66f1/w400-h400/Geisha+bandfoto.jpg" width="400" /></a></div>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<br />
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"><i>Achtung</i></b><i style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">!</i></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Efter opløsningen af =Y= immigrerede Yenz til Hamburg. I Tyskland har han således været medlem af Iron Savior, Savage Circus og Stormwarrior, ligesom han har fungeret som livemusiker for Saxon, Kingsom Come og Lacrimosa. I 2017 udkom kompilationen <i>Youth Stand Tall</i> (Demon Doll Records), som samler Geishas indspilninger fra 1980’erne, inkl. skæringer fra den uudgivne <i>Transform Or Conform</i>. <b><13></b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: "times new roman", serif; font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: "garamond" , serif;"><br /></span></div>
Unknownnoreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-32231445142814711202020-05-22T13:53:00.001+02:002020-05-24T13:06:52.045+02:00Overgearet<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjciEQLSpx0gM2SnfvRoeWd-a0E1oM7x5rQVeVZQOqCtngOwPK3zfcPGslmq5pX6_LCmOqIohFjyqnrafVk4_Th6zS5HggLlWgd787cjjvkVO9XDkRi65lKYC8AbGPmjqtFmaMJeKczTKi3/s1600/fullsizeoutput_676.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="356" data-original-width="371" height="383" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjciEQLSpx0gM2SnfvRoeWd-a0E1oM7x5rQVeVZQOqCtngOwPK3zfcPGslmq5pX6_LCmOqIohFjyqnrafVk4_Th6zS5HggLlWgd787cjjvkVO9XDkRi65lKYC8AbGPmjqtFmaMJeKczTKi3/s400/fullsizeoutput_676.jpeg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">B.T.O. var uløseligt forbundet med firhjulstrukne motorkøretøjer. <br />
Logisk nok indgik et tandhjul i bandets logo. </td></tr>
</tbody></table>
<b style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: inherit;">Bachman-Turner Overdrive lignede en mellemting mellem pelsjægere og dansende bjørne. Men de efterlod en stribe af heavy rockens største hits.</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">H</span><span style="font-size: 12pt;">årdrocken er fyldt med sære historier. En af dem stammer fra Winnipeg i den canadiske provins Manitoba. Her havde nogle af byens stolte sønner engang et band med et besynderligt navn: The Guess Who.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">The Guess Who havde en god ting kørende ved indgangen til 1970’erne, og med ”American Woman” (udsendt i marts 1970) løftede de taget af hitlisterne her, der og alle vegne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">The Guess Whos succes skyldtes ikke mindst lead guitaristen og backing-sangeren Randy Bachman. Bachman var en mesterlig sangskriver, men han rodede sig ud i noget religion: Bachman blev mormon. Det huede ikke Guess Who-forsangeren, Burton Cummings. Så der blev dårlig stemning i omklædningsrummet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det pis gad Randy Bachman ikke. Bachman sagde adjø og dannede Brave Belt, der endte med at blive til Bachman-Turner Overdrive (debutalbum udsendt i maj 1973). Og SÅ begyndte det at gå hurtigt. Både op og ned.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">The Guess Who raslede ned ad hitlisterne efter Bachmans exit. På vej ud i glemslen kunne Cummings & Co. se måbende til, mens Randy Bachmans nye band plastrede deres vægge til med guld- og platinplader.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiLQ6N5eojhNeSksTekRp-dRHf-XdzsBOAOL6VNPdOxm8QySaDMZtFQ8Nr4qWEthxuZer-68VmVMwK4xV02K2ohoXb3bjh28RtMBAdU-bHWwJy1P_qowYnwrS7mJs7a7OmVKFGEwEggqr2t/s1600/BTO+You+Ainy.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="612" data-original-width="614" height="318" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiLQ6N5eojhNeSksTekRp-dRHf-XdzsBOAOL6VNPdOxm8QySaDMZtFQ8Nr4qWEthxuZer-68VmVMwK4xV02K2ohoXb3bjh28RtMBAdU-bHWwJy1P_qowYnwrS7mJs7a7OmVKFGEwEggqr2t/s320/BTO+You+Ainy.png" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">BACHMAN-TURNER OVERDRIVES</b><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"> speciale var alsangs-inspirerende og fodstampende øredrillere. Tænk: ”You Ain’t Seen Nothing Yet”, ”Roll On Down The Highway”, ”Hey You” etc. </span><br />
<span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">Gruppen forkortede ofte deres navn til B.T.O. Og B.T.O. havde fart på: Med deres singler scorede de hele seks top 10-placeringer i streg. På bare to år: 1974-75.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Også i Danmark stod det unge rockpublikum klar med åbne arme. Danmarks Radio kapitulerede og spillede B.T.O. mellem alt det andet hit-tjullahop, og selv i jyske provinsbyer kastede diskenspringere B.T.O.-plader over disken, som var det lerduer før en travl jagtsæson.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">I 1975 fik B.T.O. deres store kommercielle gennembrud i Danmark med </span><span style="font-size: 12pt;">”You Ain’t Seen Nothing Yet”. Singlen blev nr. 1 på den danske Top 20-salgsliste, mens albummet </span><span style="font-size: 12pt;">”Not Fragile” opnåede en laber andenplads på listen. På Tipparaden var B.T.O. urørlige i 1975: De var det band, som fik flest lytterstemmer i løbet af hele året!</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: inherit;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhy_FnZhIsokIaoS2rQ4IyaVPfZ_b7IdhVLIDkEirLHsCQcetRBRUvpYo5dhdlQqCVp2xACvKO6UFg2c5yZLr6X5n_33ligwtUFPUY5rdHVKJ8otL8-LjdHRGA-jGLjNYQpWQgxaz-BjQbO/s1600/BTO+Takn.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="487" data-original-width="468" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhy_FnZhIsokIaoS2rQ4IyaVPfZ_b7IdhVLIDkEirLHsCQcetRBRUvpYo5dhdlQqCVp2xACvKO6UFg2c5yZLr6X5n_33ligwtUFPUY5rdHVKJ8otL8-LjdHRGA-jGLjNYQpWQgxaz-BjQbO/s320/BTO+Takn.png" width="307" /></a></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">DEN FØRSTE B.T.O.</b><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">-besætning bestod af Randy og hans to brødre Robbie (trommer) og Tim Bachman (guitar). Men esset var dog bassisten og sangeren C.F. Turner. Charles Frederick tog kvælertag på sin firestrengede spade, og så havde han en stemme, der lød, som startede han dagen med at gurgle hals i afløbsrens.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Når det endelig gjaldt, kunne C.F. også flikke en sang sammen. Det var fx Turner, der skrev titelnummeret til ”Not Fragile” – en sang, som rullede afsted på en lindorm af et riff.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">På ”Not Fragile” havde Blair Thornton desuden overtaget broder Tims rolle som lead guitarist. Det højnede kvaliteten af guitarspillet. Randy og Blair begyndte at lave guitarparløb i stil med dem, som The Yardbirds havde introduceret i 1960’erne, og som Thin Lizzy senere gjorde til standardinventar i hård rock. For resten var Thin Lizzy med B.T.O. på turné – som opvarmning!<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMuqzvEPI2UzcE1s1zfARfqK2A37cvZMviEMCjIADK5F5gIyjN-sPGAJD0jmPPPKbAHAvtIPm3eiqXn_tS8I68JIVVhiu3OpN6eMjXibAb3aDsax88dVj1JjLAGfenWC_E1PV96YT2cwxc/s1600/BTO+hvidt+cover.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="585" data-original-width="592" height="316" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMuqzvEPI2UzcE1s1zfARfqK2A37cvZMviEMCjIADK5F5gIyjN-sPGAJD0jmPPPKbAHAvtIPm3eiqXn_tS8I68JIVVhiu3OpN6eMjXibAb3aDsax88dVj1JjLAGfenWC_E1PV96YT2cwxc/s320/BTO+hvidt+cover.png" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"><b>B.T.O. VAR ET ØMT</b></span><span style="font-size: 12pt;"> </span><b style="font-size: 12pt;">SYN</b><span style="font-size: 12pt;">. </span><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">Kraftige, lodne fyre, stablet op på plateau-hæle. Bachman & Co. lignede en mellemting mellem pelsjægere og dansende bjørne, så deres kontrafejer hang ikke på pigeværelsers vægge side om side med Donny Osmond og David Cassidy.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Tag ikke fejl: B.T.O.s musik var måske nok iørefaldende, men den var også robust. B.T.O.s musik blev spillet af mænd fra en kultur, hvor der blev båret blå kraver. Åh ja, en af gruppens første sange hed faktisk ”Blue Collar” og var en forsvarstale for arbejderklassekulturen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det var længe før Greta Thunberg, så der blev brændt en masse diesel af i B.T.O.s sange, der bar titler som ”Four Wheel Drive”, ”Let It Ride” og ”Freeways”. Det var ikke for ingenting, at Bachman og Turner kaldte deres band Overdrive – deres musik var perfekt til kørsel i motorkøretøjers overgear. Meget passende blev B.T.O.s fans kaldt <i>gearheads</i>.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrb0R9JAmij8A6ixgNy0SEygITBIGdDaAVnAVkOeQGfNI89hKLD9e2pTKXn52-93096eK3il8n4CUd8bjyByR9kH-e6dU9-vX46hqSWZTn67oP0UzcK9VF89Xtw9mfpkhO5lzIVSkA77VR/s1600/BTO+Take+it+like.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="305" data-original-width="311" height="313" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrb0R9JAmij8A6ixgNy0SEygITBIGdDaAVnAVkOeQGfNI89hKLD9e2pTKXn52-93096eK3il8n4CUd8bjyByR9kH-e6dU9-vX46hqSWZTn67oP0UzcK9VF89Xtw9mfpkhO5lzIVSkA77VR/s320/BTO+Take+it+like.png" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>MASKULINITETEN SAD </b>i førersædet, og en titel som ”Take It Like A Man” sladrer om fraværet af kønsneutralitet i B.T.O.s tekstunivers. </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Bachman & Co. havde ikke meget til overs for rockens flimsediller. Albumtitlen ”Not Fragile” var selvfølgelig et pisstake på prog rock-orkestret Yes’ pompøse og fistelstemte oevre ”Fragile” (1971).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">På ”Not Fragile” slog den heavy rock-selvbevidste C.F. sig på brystet som en anden Johnny Weissmüller:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">You ask do we play heavy music<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">Well, are thunderheads just another cloud?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
Klart, B.T.O. spillede heavy rock. Men det holdt de op med, og det kostede ved kasse 1.<br />
<br />
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMN60a31qsPx-rYMhrJr8GT2TD4tkH7pEQog0PBRQCJjZrX5wL4drrNYUlUZlUCCXLkYeChJEFZJaFdnGPDNPFH0ni7Di0nHpe2tJeQl6sYk6kNN632udzBTAoLe3VpnF82h_bpWvy5P3I/s1600/BTO+Hey+You.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="309" data-original-width="312" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMN60a31qsPx-rYMhrJr8GT2TD4tkH7pEQog0PBRQCJjZrX5wL4drrNYUlUZlUCCXLkYeChJEFZJaFdnGPDNPFH0ni7Di0nHpe2tJeQl6sYk6kNN632udzBTAoLe3VpnF82h_bpWvy5P3I/s1600/BTO+Hey+You.png" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">HITFESTEN STOPPEDE </b><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">i takt med, at B.T.O.-medlemmerne blev mere og mere udbrændte. Fem albums på tre år – plus nonstop-turnéer! Oven i det hele blev </span><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">Randy Bachman blød om hjertet og insisterede på at skrive afdæmpede sange til </span><span style="font-size: 12pt;">”Head On</span><span style="font-size: 12pt;">” (1975) og </span><span style="font-size: 12pt;">”Freeways</span><span style="font-size: 12pt;">” (1977)</span><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">. C.F. blev skubbet mere og mere til side, og Randy styrede bandet væk fra B.T.O.s heavy rock-spor.</span><br />
<span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">Dykket startede med singlen </span><span style="font-size: 12pt;">”Down To The Line</span><span style="font-size: 12pt;">”, som til overflod havde rockmanager-charlatanen Kim Fowley og selveste Alice Cooper som komponister sammen med Randy Bachman og Mark Anthony. Sidstnævnte var medlem af kultbandet The Hollywood Stars, og han satte sit fingeraftryk på sange med Kiss, Alice Cooper og The Runaways. </span><br />
<span style="font-size: 12pt;"><br /></span>
<span style="font-size: 12pt;">Bachman, Fowley, Alice Cooper og Anthony. Det ser sejt ud på computerskærmen i dag. Historien er dog pinlig, for oprindeligt krediterede Randy Bachman sig selv for </span>”Down To The Line<span style="font-size: 12pt;">”. Men hov:</span><span style="font-size: 12pt;"> Bachman havde planket dele af Alice Coopers </span><span style="font-size: 12pt;">”Escape</span><span style="font-size: 12pt;">”, og så fik B.T.O.-sangeren et sagsanlæg lige i sylten. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Nedturen var igang. B.T.O. mærkede sandhedsværdien af en af verslinjerne i ”Rock Is My Life And This Is My Song”, hvor Randy synger: ”You’re only as good as your last record.” Ergo: B.T.O.s fans listede ud ad bagdøren, samtidig med at rockens gadedrenge, punkerne, overtog rockscenen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Stemningen var på nulpunktet, da B.T.O. indspillede ”Freeways”. Randy Bachman, som var B.T.O.s stifter, producer og mellemled til pladeselskabet, kvittede gruppen i 1977. Formentlig til de øvrige medlemmers lettelse. C.F. overtog Randys position som guitarist, mens Jim Clench (ex-April Wine) greb bassen og fik lov til at give hals på titelnummeret på ”Street Action”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: inherit;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdJdPYKIl3yS8GYhZQF2kGkAcZZfDBU-vxkS4vuAuMcT-MsyVeuEBjtTQnyMmVhB5j1WSCMFnOYCf3YzfIZpqQG_XC2vhE0ZRpH9BDprGFCfWrVJs_1Wr2t3bGlyyWiwZebhvHb32_2YUh/s1600/BTO+Down+the.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="610" data-original-width="620" height="314" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdJdPYKIl3yS8GYhZQF2kGkAcZZfDBU-vxkS4vuAuMcT-MsyVeuEBjtTQnyMmVhB5j1WSCMFnOYCf3YzfIZpqQG_XC2vhE0ZRpH9BDprGFCfWrVJs_1Wr2t3bGlyyWiwZebhvHb32_2YUh/s320/BTO+Down+the.png" width="320" /></a></span></div>
<br />
<span style="font-family: inherit;"><b style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">MED ALBUMMET </b><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">”Street Action” (1978) skruede B.T.O. igen volumenknappen op mod 10. ”Street Action” emmede af storbystemning og rummede nogle af de bedste sange, B.T.O. nogensinde har indspillet. Men albummet floppede grandiost. </span></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"><br /></span></span>
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">Opfølgeren, den AOR-agtige </span></span><span style="font-size: 16px;">”Rock </span><span style="font-size: 16px;">’</span><span style="font-size: 16px;">n</span><span style="font-size: 16px;">’</span><span style="font-size: 16px;"> Roll Nights</span><span style="font-size: 16px;">” (1979), rettede ikke op på situationen – omend knaldperlen </span><span style="font-size: 16px;">”Rock And Roll Hell</span><span style="font-size: 16px;">” senere blev samlet op af Kiss.</span><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"> At B.T.O. på dette tidspunkt var i kreativ krise kom til udtryk ved, at flere af sangene var skrevet af folk udenfor gruppen, primært hitsnedkeren Jim Vallance (Bryan Adams, Aerosmith, Tina Turner, Heart m.fl.).</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"><br /></span></span><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">Slutningen af 1970</span></span><span style="font-size: 16px;">’erne tilhørte punk og new wave. Bamsede pelsjægere var yt. </span><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;">Grønt hår og lange, tynde ben var dagens orden; generation x havde taget over, og B.T.O. blev afskrevet som gamle røvhuller, skubbet i samme bås som – uak! – de fragile Yes. </span><span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"> </span><b style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"><13></b><br />
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiG-IEub7vIM2H_nnBOcYPx6KnIZ3MbvmrjPm7GqFydu2txJ6xH78-EVAFux_mOdPZBgYirdsLP7jAKo9B9GgBT7wBIEmR1Rb_tn1gXL31buE1tigPXADo5w-H9A8uMu8N7mnei3U3epqa_/s1600/BTO+Roll.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="648" data-original-width="629" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiG-IEub7vIM2H_nnBOcYPx6KnIZ3MbvmrjPm7GqFydu2txJ6xH78-EVAFux_mOdPZBgYirdsLP7jAKo9B9GgBT7wBIEmR1Rb_tn1gXL31buE1tigPXADo5w-H9A8uMu8N7mnei3U3epqa_/s320/BTO+Roll.png" width="310" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><i>Rifferama-tips</i></b>: B.T.O. har eksisteret <i>on and off</i> og i forskellige konstellationer siden <span style="font-size: 16px;">”Rock </span><span style="font-size: 16px;">’</span><span style="font-size: 16px;">n</span><span style="font-size: 16px;">’</span><span style="font-size: 16px;"> Roll Nights</span><span style="font-size: 16px;">”</span>. Men hver eneste klapsalve, som gruppen har høstet i disse sammenhænge, har været affødt af arvesølvet fra B.T.O.s succesperiode: 1973-1975. Aficionados går efter følgende albums:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”Bachman-Turner Overdrive” (Mercury, 1973)<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”Bachman-Turner Overdrive II” (Mercury, 1973)<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”Not Fragile” (Mercury, 1974)<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”Four Wheel Drive” (Mercury, 1975)<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Opsamlings-lp’en ”Rock Is Our Life And These Are Our Songs” (Mercury, 1975) samler højdepunkter fra B.T.O.s storhedstid. Knap så skarp er ”Best Of B.T.O. (So Far)” (Mercury, 1976) og ”BTO’s Greatest” (Mercury, 1986). Der findes en vrimmel af opsamlings-cd’er med B.T.O.-materiale – flere af dem er kompileret ud fra et uigennemskueligt tilfældighedsprincip.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Læs mere Rifferama-stof om Bachman-Turner Overdrive <a href="https://peterbeliath.blogspot.com/2012/05/den-ledeste-mr-af-et-heavy-rock-riff.html"><span style="color: blue;">her</span></a>.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjZhqyyTZDZXTfXcZlyE21oyxHLBqx85qsJMVZyqW9z5lDkEWBHNmNkK9KCapnTHWZ-WlKNPisjXezrHyBieWFvpMDJxW7L6-KM2NMLooFrDjIBvwBij-7R6pZgKGc5V3KOcXJJCUuvfPF/s1600/C1JzvgneQoGf6U3Vf6DUKQ.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjZhqyyTZDZXTfXcZlyE21oyxHLBqx85qsJMVZyqW9z5lDkEWBHNmNkK9KCapnTHWZ-WlKNPisjXezrHyBieWFvpMDJxW7L6-KM2NMLooFrDjIBvwBij-7R6pZgKGc5V3KOcXJJCUuvfPF/s400/C1JzvgneQoGf6U3Vf6DUKQ.jpg" width="400" /></a></div>
<span style="font-family: inherit;"><b style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"><i><br /></i></b></span>
<span style="font-family: inherit;"><b style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"><i>KILDER:</i></b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;">Michael Heatley: </span><span style="font-size: 12pt;">”</span><span style="font-size: 12pt;">From rags to riches and back: The turbulent story of Bachman-Turner Overdrive</span><span style="font-size: 12pt;">”</span><span style="font-size: 12pt;"> (<a href="https://www.loudersound.com/features/the-turbulent-history-of-bachman-turner-overdrive"><span style="color: blue;">Classic Rock</span></a> nr. 66, maj 2004)</span></span><br />
<span style="font-family: inherit; font-size: 12pt;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: 12pt;">John Einarson: </span><span style="font-size: 12pt;">”Bachman-Turner Overdrive? Let's Rock</span><span style="font-size: 12pt;">” (Classic Rock nr. 143, april 2010)</span></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><a href="https://www.sickthingsuk.co.uk/01-discography/10-welcome-to-my-nightmare.php"><span style="color: blue;">SickthingsUK</span></a>: Albumnoter til Alice Coopers </span><span style="font-size: 12pt;">”</span><span style="font-size: 12pt;">Welcome To My Nightmare</span><span style="font-size: 12pt;">”</span></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: 12pt;"><br /></span>
<a href="https://web.archive.org/web/20170102055542/http://danskehitlister.dk/?hitlist_id=1&y=1975"><span style="color: blue;">Danske Hitlister.dk</span></a></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Den menneskelige kollektivbevidsthed kaldet <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Bachman%E2%80%93Turner_Overdrive"><span style="color: blue;">Wikipedia</span></a></span></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-size: 12pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">+ det erindrings-drivtømmer, som flyder rundt i min egen hjerne</span><br />
<br />
<br />
<br /></div>
Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-24431087454728446262020-01-09T16:48:00.000+01:002020-01-09T20:21:25.981+01:00Greven er her!<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgr4Lmdjm7CieW7zimGevCbyyXERsI125YynuCCI8E3jCdS9-nPev2hfUni4yJFjPm11dNvrkiQfC4Efvg_7XI64WXauzvoluWnf8BGfX-T9k8QOU1_ytL78YoogyGXW0Qg2RZZnfOWHWZO/s1600/Grishnackh.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="742" data-original-width="549" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgr4Lmdjm7CieW7zimGevCbyyXERsI125YynuCCI8E3jCdS9-nPev2hfUni4yJFjPm11dNvrkiQfC4Efvg_7XI64WXauzvoluWnf8BGfX-T9k8QOU1_ytL78YoogyGXW0Qg2RZZnfOWHWZO/s640/Grishnackh.png" width="472" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Count Grishnackh aka Varg Vikernes aka Louis Cachet.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">Min personlige beretning om dengang, norsk black metal lavede ravage i den hårde rock.</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><i><span style="font-size: large;">G</span>reven är här!</i> Ordene stod skrevet med tusch på et stykke pap, som var stukket ned i rækken af cd’er under B. B for Burzum. Pladebutikken var Skivhugget på Masthuggstorget i Göteborg. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Denne forårsdag i 1993 var Burzum dét, alle talte om. Nogle dramatiske begivenheder havde bragt den norske black metal-scene i mediernes søgelys. Mange ønskede at høre, hvordan den sorte Greve af det hvide Norge lød på plade. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Dér i Skivhugget stod den så, den nye Burzum-cd: ”Aske”. En ep med tre numre – og med skelettet af en udbrændt kirke på omslaget. ”Aske” var i mere end én forstand Grevens værk, forstod man.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Ved dens side stod Burzums debutalbum fra året før. Den havde Jannicke Wiese-Hansens forblæste ødemark på forsiden. Jeg samlede cd’en op og vendte den. På bagsiden var der et sort/hvidt skud af Count Grishnackh himself i kappe og corpsepaint og med noget, der lignede et sårmærke på den ene af de korslagte arme. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">På det tidspunkt var min glam-identitet nogenlunde intakt: cowboystøvler, bandana og eyeliner. Og nu holdt jeg dette monstrum i mine hænder, frastødt – og fascineret. Der stod en adresse på cd’en under pladeselskabets navn, som var trykt med rustikke, gotiske bogstaver: DEATHLIKE SILENCE PROD. Jeg griflede adressen ned for at tigge mig til et anmeldereksemplar af Burzums cd.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Jeg var nemlig ansvarshavende redaktør af Jam Magazine – et gratis musikblad, som udkom i 20.000 eksemplarer. I Jam Magazine havde jeg tilmed en hårdrock-klumme, der hed Rifferama.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Deathlike Silence var ejet af selveste Euronymous, og nogle uger senere sendte han mig en foret kuvert med cd’er. Selvfølgelig var Burzum blandt dem. Burzum var verdens ondeste band!<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">At dømme ud fra anmeldelsen i Jam Magazine #44 (juni 1993) var Euronymous’ promopakke hård kost for en mand, som grunge-moden havde tvunget på glam- og sleaze-afvænning. Min tilvænning til den musikalske brutalisme fra Norge skulle vise sig at tage nogle måneder …<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_ZiyJ7lvd02NQaVkt6w6S0cu04DFD7ABLTojG9xuk0Py6UkUrIcI9sCscZnbNPCLn6JiKP2X90ZHW3Z1cYrzyD9WGjF2nVmzsG6209WB712ET8-au2ZTecE4FI11QvteE7YOk_IfUR3kv/s1600/fullsizeoutput_4ea.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="986" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_ZiyJ7lvd02NQaVkt6w6S0cu04DFD7ABLTojG9xuk0Py6UkUrIcI9sCscZnbNPCLn6JiKP2X90ZHW3Z1cYrzyD9WGjF2nVmzsG6209WB712ET8-au2ZTecE4FI11QvteE7YOk_IfUR3kv/s640/fullsizeoutput_4ea.jpeg" width="393" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Jam Magazine #46 (oktober 1993). <span style="font-family: inherit;">Citatet er stjålet fra Kerrang!</span></td></tr>
</tbody></table>
</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>JEG VAR 30 ÅR</b> og boede i Odense den dag, jeg samlede Burzum-cd’en op i Skivhugget. Jeg har altid godt kunnet li’, når rocken er farlig. Desuden var jeg meget optaget af myter og alt nordisk, og det var interessant at studere alle de mytologiske lag i black metal-genren. Jeg måtte vide mere, jeg måtte dybere ned i genren.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I sensommeren 1993 sad jeg på Jam Magazines redaktion og ringede til en distributør, som havde omdannet sit parcelhus til lager for dødsmetal-cd’er. Han himlede op om, at Darkthrone havde ødelagt deres karriere med deres nye skive, ”Under A Funeral Moon”. Om jeg da ikke havde hørt det lort? Nej, det havde jeg ikke. Og så gav han en nøje beskrivelse af produktionen, som – forstod jeg – fik musikken til at lyde som noget, der blev afspillet på en transistorradio placeret under et tykt gulvtæppe. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Den plade måtte jeg bare høre. Men ”Under A Funeral Moon” var umulig at støve op i Odense. I stedet fandt jeg i brugtpladebutikken Moby Disc et eksemplar af ”A Blaze In The Northern Sky”. Og det blev dét album, som åbnede mine sanser for norsk black metals kvaliteter.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWQOKyUoP3ByUrZXQWxqt-iCJOSvKcSc0BpCRz8HOxYjoKm53ReldWv0YqDCmOAQokpMRTHCJq8xiczZiOI7qRUqEzPL1PAu2DXVKbz6r3pKMUtuxH74zHbUSDToM3xXdKtVezVWqB851X/s1600/fullsizeoutput_4ec.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1048" data-original-width="1600" height="260" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWQOKyUoP3ByUrZXQWxqt-iCJOSvKcSc0BpCRz8HOxYjoKm53ReldWv0YqDCmOAQokpMRTHCJq8xiczZiOI7qRUqEzPL1PAu2DXVKbz6r3pKMUtuxH74zHbUSDToM3xXdKtVezVWqB851X/s400/fullsizeoutput_4ec.jpeg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Jam Magazine #50 (juni 1994).</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-family: inherit;">1990’ERNE VAR ET</b><span style="font-family: inherit;"> </span><span style="font-family: inherit;">disruption-årti. Den 10. september 1991 begyndte de store omvæltninger. Hverken før eller siden har den hårde rock oplevet så store forandringer på så kort tid. Næsten alt blev rykket op med rode og vendt på hovedet. Det, der var smart og sejt den ene dag, var røvballe-rock den næste dag. Nirvana var den musikalske ækvivalent til meteoren, der slog dinosaurerne ihjel.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Alt stod i forandringens tegn. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Nu var læder yt, de traditionelle battle veste blev stuvet dybt ind i skunken, og på gader og stræder bevægede metalfans sig rundt i noget, som kaldtes street wear, men som i mine øjne lignede kitler. <i>No way</i>, tænkte jeg, <i>I får mig ikke til at gå rundt og ligne en bonderøv</i>. Læderet blev siddende på min ryg.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">De eneste fødder, hvor jeg kunne øjne cowboystøvler eller biker boots, var dem, der sad for enden af Darkthrones eller Emperors ben. Og hvor åndssvagt det end må lyde, så var black metal-folkets look med til at forsone mig med genren. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Jeg droppede hverken eyeliner eller bandana. Men det blev kombineret med Burzum-trøje, lædervest og -bukser. Og min begejstring for nordisk kultur satte prikken over i’et: Jeg lod mig behænge med vikinge-kopismykker i et omfang, der ville have været et juletræ værdigt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det resulterede i, at folk – selv nære venner – havde svært ved at skelne mediet fra budskabet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Jeg husker en togtur op gennem Jylland i midten af 1990’erne. Jeg sad i en af de der store, åbne kupéer og læste Nietzsches ”Afgudernes ragnarok” med Burzums logo på brystet og en Midgårdsorm-ring snoet rundt om armen. På sædet skråt overfor mig sad mor og datter. De talte norsk, og efter at have taget mig i øjesyn, trak moren skyndsomst datteren med ind i næste kupé. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det var også i den periode, at jeg i Århus interviewede Seigmen. Seigmen er et band fra Tønsberg. De ramte mig i solar plexus med en atmosfærisk musik, som havde elementer af goth og nyrock, og såmænd også et anstrøg af metal over sig. Vi sad rundt om bordet backstage, og alt var fryd og gammen – indtil jeg fortalte, at jeg satte ligeså stor pris på Seigmen, som jeg gjorde på black metal. Og at jeg havde både Seigmen og Emperor på min playlist i Jam Magazine. Seigmen-medlemmerne kiggede på mig, som Van Helsing ville have kigget på en vis transsylvansk greve. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det var bare én af et utal af lejligheder, hvor jeg måtte forklare, at det var black metals æstetik, jeg var fascineret af. Djævledyrkelsen og de ekstreme politiske rablerier sympatiserede jeg ikke med. </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">De ægte racister kunne dog godt genkende mit indre bløddyr. Og da jeg i min Valravn-klumme i NRG nr. 5 (1997) lod kritikken hagle ned over Varg Vikernes<o:p></o:p></span>’ bog ”Vargsmaal”, fordi den indeholdt det, jeg kaldte ”hjernedøde raceteorier”, fik jeg post. Bl.a. et hadebrev, anonymt selvfølgelig og behørigt udstyret med de af højreekstremister så tiljublede <i>14 words</i>. Brevskriveren miskrediterede min anmeldelse, fordi jeg var venstreorienteret – hvad jeg jo sådan set også var. Jeg stemte SF.</div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpRTUgYgaeIg9seEqn8mfx9YJc9ekuCu637PGITM6nV5vDWa3unHWUgwAid3ZBgCxvhm02vc4phgbPDA183Eiwe1BoNuBS1BEeWVexWgi8B416o9LxFMOdeJFr6gbLCWPX4Ox4pfso1dl-/s1600/FullSizeRender-5.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1400" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpRTUgYgaeIg9seEqn8mfx9YJc9ekuCu637PGITM6nV5vDWa3unHWUgwAid3ZBgCxvhm02vc4phgbPDA183Eiwe1BoNuBS1BEeWVexWgi8B416o9LxFMOdeJFr6gbLCWPX4Ox4pfso1dl-/s400/FullSizeRender-5.jpg" width="347" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Jam Magazine #54 (februar 1995).</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-family: inherit;">EKSTREMISMEN BLEV</b><span style="font-family: inherit;"> </span><span style="font-family: inherit;">jeg hurtigt træt af. Og det skete, at jeg censurerede mine musikalske helte, fordi deres udtalelser stod i vejen for den modkulturelle historie, jeg ønskede at fortælle. Jeg skrev fx en artikel om Burzum til Jam Magazine i 1996. Den hed ”Grevens fejde” og var sammenstykket af interviews fra forskellige medier. Også nogle af de mere – ahem – esoteriske, såsom Kadmons Aorta-traktak nr. 20 om Oskorei. Et af Aorta-citaterne klippede jeg midt over, så det ikke fremgik, at Grishnackh kaldte sig selv fascist.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Samme politiske remse fik jeg af en navnkundig trommeslager. Jeg interviewede ham backstage efter en koncert. Mens jeg quizzede ham, sad han og rensede negle med en stor jagtdolk med blodskær. Uden tvivl til ære for mig, pressen. Nogle af de ting, han sagde, var fornuftige nok. Men så kom vi til politik. ”Jeg er fascist!” Saks. Om narkomaner sagde han: ”De sku’ fanme skydes!” Saks. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I Ålborg fik jeg engang lejlighed til at interviewe et svensk band, som havde nære relationer til den norske black metal-scene. Det blev en helt lille rundbordssamtale. Inde på midten af bordet lå to-tre klassiske grimoirer, altså lærebøger i magi. Det så ellers seriøst ud. ”Det er bare som underholdning,” forsikrede sangeren. Jeg spurgte så ind til gruppens tro på Satan og helvede. Om ikke de mente, at helvede var et pinefuldt sted at være? ”Jo,” svarede bassisten, ”men der skal jo også være nogen til at pine de andre.” Det kunne jeg simpelthen ikke tage alvorligt, så jeg klippede det ud af den færdige artikel. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men … jeg fik noget positivt ud af denne annammelse af ondskaben. Jeg kom til at se menneskeheden gennem black metal-kunstnernes maske. Og jeg så den forlorne, den forløjede, farisæiske godhedskult, som florerer alle steder i vores moderne civilisation – ikke mindst i den politiske korrekthed. <i>Vi</i> er altid de gode, og <i>de andre</i> er altid de onde. Men i black metal oplevede jeg nogle unge mennesker, som var ærlige. De sagde: Vi er onde. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Hånden på hjertet: Hvem kan sige sig fri for at bære det onde rundt i verden?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFGUqFXf5LBkZNk79acRzhCGv2wKCm7Yqgh1ziUI0NwsuKZORjgptdrh7966dX6plrfQIoDa1g1p2ur3MUkcFwBw-GX0ocycYk0_jHfoXvdfka1OtRYxFjSiXZQt40bw9atXaWXJbZp7_g/s1600/FullSizeRender-6.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1272" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFGUqFXf5LBkZNk79acRzhCGv2wKCm7Yqgh1ziUI0NwsuKZORjgptdrh7966dX6plrfQIoDa1g1p2ur3MUkcFwBw-GX0ocycYk0_jHfoXvdfka1OtRYxFjSiXZQt40bw9atXaWXJbZp7_g/s400/FullSizeRender-6.jpg" width="317" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Jam Magazine #59 (marts 1996). Fra artiklen "Grevens fejde".</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-family: inherit;">BLACK METAL VAR</b><span style="font-family: inherit;"> </span><span style="font-family: inherit;">designet til at skræmme uvedkommende væk. Men genren havde tiltrækningskraft på en broget skare af især purunge fyre. Også i Danmark. Der var curlingbørn fra middelklassen, som fik lektiehjælp af moar. Og der var kid fra socialgruppe 5 med overtræk på kontoen for kulturel kapital.</span><span style="font-family: inherit;"> </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Især de yngste grupperinger virkede rabiate. De gik rundt i et harnisk af alvor. Det klikkede aldrig med mig og de typer. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">En dag stødte jeg ind i en gruppe sorte alvorsfolk. Det foregik i en lokal pladebutik, og der udbrød straks en heftig ordduel. Deres logik var, at det var TRVE og KVLT, når fx Satyricon integrerede folkemusik i deres metal. Men når Sepultura gjorde noget lignende med etnisk musik fra den brasilianske regnskov, så var det falsk metal. Black metal-kiddene var ligeså dogmatiske som en flok madammer samlet omkring et dialogkaffebord. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Den slags diskussioner blev selvfølgelig ikke kønnere af, at jeg på det tidspunkt ikke var bange for at sige min mening om andres intelligens. Rigelige doser Nietzsche, Neutzsky-Wulff og Odin-myter gjorde mig ikke ligefrem til verdens mest tolerante menneske. I dag forstår jeg godt, hvis nogle af unggutterne fra miljøet fandt mig arrogant.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Heldigvis var der knap så fundamentalistiske folk i miljøet, som hørte black metal. De fleste af dem var et stykke oppe i tyverne – og nogen af dem havde tilmed humor. En af mine black-venner gav den i rollen som Ironimous og omformulerede en af Mayhem-sangeren Deads sangintroer sådan her: ”When it’s cold and when it’s dark, the old man’s moon will obsess you.” Den gamle mands måne sad på min isse. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Dette miljø var med til at åbne min musikalske horisont for industrial, dark ambient og folk noir, ligesom det var her, jeg ”genopdagede” The Sisters Of Mercy og Fields Of The Nephilim. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I det hele taget husker jeg 1990’erne som meget eklektiske. Det ene øjeblik lyttede man til Dead Can Dance, det næste satte man Von på anlægget. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Denne eventyrlyst var også tilstede i black metals randområder. Thorns, In The Woods …, Ved Buens Ende, Arcturus, Fleurety og The 3rd And The Mortal var bare nogen af de norske bands, som brød med genrekonventionerne i 1990’erne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0QbJUXe4zyzYg3Y-i67iV0BVpxYs8b7Mfnem24KM2KSWCTWe8vlXN04ZpjTrjaq8GCcEtsHIYQ3kITMZm-9Xfs54UwLOHRjbMRfK-K18BbYaLSgpZKuWgNIiCs_x0fQM4i0LuS-WNjqW1/s1600/fullsizeoutput_4e7.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0QbJUXe4zyzYg3Y-i67iV0BVpxYs8b7Mfnem24KM2KSWCTWe8vlXN04ZpjTrjaq8GCcEtsHIYQ3kITMZm-9Xfs54UwLOHRjbMRfK-K18BbYaLSgpZKuWgNIiCs_x0fQM4i0LuS-WNjqW1/s400/fullsizeoutput_4e7.jpeg" width="300" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Odins vi i 1990'erne.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-family: inherit;">ALT SAMMEN VAR</b><span style="font-family: inherit;"> </span><span style="font-family: inherit;">det med til at flytte grænser i min bevidsthed, til at åbne porte ind til nye dimensioner i mit liv. Af og til førte det til togter ind i menneskesindet, hvor man bliver konfronteret med arketyper, der ikke passer ind i den moderne civilisation.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Black metal blev aldrig en religion for mig. Men den blev en æstetik, en slags sort romantik. Black metal var lydsporet til nogle af de stærkeste oplevelser i mit liv. Ikke kun foran stereoanlægget og i koncertsalene, men også udendørs, under åben himmel.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Jeg husker nattevandringer i snestorm, den isnende kulde og suset af skønhed. En særlig frostvinter, hvor isen lagde sig som skulpturer i Odense Havn, de tilisede kæder og pullerter og den der følelse, som kun findes i det høje Nord.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Jeg husker hellige øjeblikke i skove, hvor træer hvælvede sig over mig som gotiske spidsbuer. Jeg husker ekskursioner til gravhøje og skibssætninger, de mentale erobringer af det danske landskab og samhørighedsfølelsen med forfædrene, oplevelsen af at være et led i lang, lang slægtskæde, der fører dybt ind i oldtiden …<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEib2FrLk4TwvMzVrvVe5D7VfiyAptmVaSuwE6ldb_x9i1HjVm7bEM7-BEeFhPS99UM9Q8HooW68T0ANTw5ifPAvNXyS9nqOZsgGIrD4fPQ3-UHzH73mvqL-QSxTH7d_MskTT5nbuOhnAt-r/s1600/FullSizeRender-2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="985" data-original-width="1600" height="245" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEib2FrLk4TwvMzVrvVe5D7VfiyAptmVaSuwE6ldb_x9i1HjVm7bEM7-BEeFhPS99UM9Q8HooW68T0ANTw5ifPAvNXyS9nqOZsgGIrD4fPQ3-UHzH73mvqL-QSxTH7d_MskTT5nbuOhnAt-r/s400/FullSizeRender-2.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">NRG nr. 1 (juni 1995).</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-family: inherit;">MODVILJEN MOD BLACK METAL</b><span style="font-family: inherit;"> </span><span style="font-family: inherit;">blev mindre hen mod midten af 1990’erne. Markedet for den sorte metal blev så stort, at Progress-shoppen i Odense gik helt i sort og skrev i vinduet: ”The time is black!” Så de lokale og regionale disciple kunne valfarte til butikken og købe ”Til Evighet …” af Trelldom – et band, som var særlig attraktivt, for rygtet fortalte, at gruppens bagmand, Gaahl, nærmest var politisk spedalsk.</span><span style="font-family: inherit;"> </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Trelldom-musikanten endte dog med at blive taget til nåde af det etablerede, og i 2010 kårede Bergen ham til årets bøsse.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Kristian Vikernes aka Count Grishnackh aka Louis Cachet bliver næppe kåret til årets bøsse eller noget tilsvarende etableret. Han er og bliver en skovgangsmand. Men vargens musik har dannet skole. Den anti-trendy tonekunstner er blevet trendy. Burzum har haft en afgørende indflydelse på black metals senere udvikling. Både i den radikale TRVE-del af sortmetallen, men sandelig også i genrens hipster-segment.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det er pudsigt, at lige præcis det kunstneriske udtryk, som blev lagt allermest for had i de tidlige 1990’ere, nemlig Burzums primitivistiske lo-fi-excesser, i dag er blevet ophøjet til genreideal og -konvention. Dét havde jeg ikke regnet med, da jeg sad og fjumrede med mit meningsmageri om Burzums musik til Jam Magazine i forsommeren 1993. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Mine første black metal-anmeldelser i Jam Magazine bar præg af, at jeg drømte om et nyt Guns N’ Roses. De anmeldelser indhentede mig senere. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det forholdt sig nemlig sådan, at der i en mental katakombe i det mørke Jylland huserede nogle vældig TRVE ungersvende, der var medlemmer af et black metal-band (som jeg aldrig havde hørt!). Til en koncert på Rytmeposten i Odense trængte en af disse ikke helt nyvaskede typer mig op mod baren og krævede, at jeg betalte aflad for mine bespottelige ord mod den uhellige sortmetal.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Nej, jeg blev aldrig nogen autoritativ stemme i det TRVE black metal-miljø. Jeg var mainstream, basta! Og som sådan blev jeg castet som ”dyrker af alt sort og gotisk” i et nyt farvesprælsk og layout-bombastisk metalmagasin, der så dagens lys i juni 1995. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Magasinet hed NRG, og i det fik jeg mulighed for at omvurdere min indstilling til Burzums første to plader. For på det tidspunkt var Burzum blevet et hovednavn af årsager, som ikke kun hang sammen med vargens kunstneriske evner. Burzum solgte cd’er i pallevis på internationalt plan, og som den naturligste ting i verden blev enmandsbandets plader genudgivet. Og genanmeldt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpFirst" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 36pt;">
<br /></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">. . .<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span style="font-family: inherit;">Læs nedenfor – <o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span style="font-family: inherit;">Anmeldelse: Peter Béliath (Publiceret i NRG nr. 1, juni 1995)<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span style="font-family: inherit;"><br /></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipxAmNMoEAnauISnrx5Mg37X-EsMqv2Zl9wsPMqzxd3BaSmHJSehBsY0kSrKttsALOR26M9oPLvuu38Z4aQcto1zuSzkjQNuVzNTSLqOGLK8fP7W0liD1tVu39iSJ-G21KUXH-aFFgckAf/s1600/Burzum+cover.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="697" data-original-width="695" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipxAmNMoEAnauISnrx5Mg37X-EsMqv2Zl9wsPMqzxd3BaSmHJSehBsY0kSrKttsALOR26M9oPLvuu38Z4aQcto1zuSzkjQNuVzNTSLqOGLK8fP7W0liD1tVu39iSJ-G21KUXH-aFFgckAf/s400/Burzum+cover.png" width="398" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">BURZUM: </span></b><b><span style="font-family: inherit;">”BURZUM” / ”ASKE”</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Misanthropy)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><span style="color: red;">****</span></b><b>**<o:p></o:p></b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Greifi Grishnackh er mest kendt for sin anti-kristelige terrorisme og mordet på Euronymous, men 1000 kr.-spørgsmålet er: Holder hans musik?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">De fleste pæne mennesker vil afgjort svare NEJ!, hvis de blev udsat for Grishnackhs debutplade med Burzum, som netop er blevet genudsendt. Grishnackhs growl er frygtindgydende skrig, og den stygge greve spiller alle instrumenter selv, og det gør han så grumt og primitivt, at det ligger lige på grænsen til det komiske.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Burzums debutalbum byder ikke på stor sangskrivning. En ’sang’ som den hurtige ”War” er direkte uhjælpelig, mens andre af numrene, bl.a. ”Ea, Lord Of The Depths”, er melodiske på en underlig kluntet måde. Det er afgjort de langsomme og mere stemningsmalende numre, hvor Grishnackh fremmaner en dyster atmosfære af råkold og skæbnesvanger skandinavisk skønhed, som står sig bedst her tre år efter pladens indspilning.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">1993-ep’en ”Aske”, der følger med som bonus på genudgivelsen af ”Burzum”, er derimod noget af det bedste, Grishnackh har udgydt. Måske det bedste. Ep’en rummer de lange ”Stemmen Fra Taarnet” og ”A Lost Forgotten Sad Spirit” samt den sorte instrumentalperle ”Dominus Sathanas”. Det er bedre spillet, bedre produceret, bedre komponeret, og stemningen fra den temmelig originale musik, der ikke minder det fjerneste om traditionel, death metal-baseret black metal, lægger sig som et rugende mørke over lytteren. En klassiker inden for genren. </span><b><span style="font-family: inherit;"><13></span><span style="font-family: "times new roman" , serif;"><o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh22PXzS2yPWTfSDtHs_7t3uLDf2ZoytpGNM3aN0KYdlQKIpiiFV127bWBDYiz6mpbBhN-cl83t2GpWvFZTg6UdtAPd87BrYUzSKNsGo59Zzen2NyWt7yDUR1ADYl6aaBXzN3l7WDVf53gm/s1600/fullsizeoutput_4e6.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="996" data-original-width="1600" height="246" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh22PXzS2yPWTfSDtHs_7t3uLDf2ZoytpGNM3aN0KYdlQKIpiiFV127bWBDYiz6mpbBhN-cl83t2GpWvFZTg6UdtAPd87BrYUzSKNsGo59Zzen2NyWt7yDUR1ADYl6aaBXzN3l7WDVf53gm/s400/fullsizeoutput_4e6.jpeg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">NRG nr. 5 (1997)</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="color: red;">FACEBOOK:</span></b></span><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"> Bliv en SMF ven af </span><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><a href="https://www.facebook.com/rifferamablog" style="color: black; text-decoration: none;"><span style="color: blue;">Peter Béliaths Rifferama</span></a></span></b></span></b></span></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
</div>
Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-37863630477143070112019-07-29T21:04:00.000+02:002019-08-03T08:21:36.797+02:00Bandet der ikke ville accepteres<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjQeOsefbdG8XBUvDZP3vCoyH_uUSwSfJ6rnvCKHXVa5rmTNRt7yqwwdZkBUYTNfEPZpyn3jhJZuSMvLi3YwrBHp0ZEhx6RWvsBrBywZS28FQgDXx-Iv9ZdE9atLhaJvlIoN_8OL2Uv9Feg/s1600/Brats+1980.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="393" data-original-width="609" height="257" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjQeOsefbdG8XBUvDZP3vCoyH_uUSwSfJ6rnvCKHXVa5rmTNRt7yqwwdZkBUYTNfEPZpyn3jhJZuSMvLi3YwrBHp0ZEhx6RWvsBrBywZS28FQgDXx-Iv9ZdE9atLhaJvlIoN_8OL2Uv9Feg/s400/Brats+1980.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Brats ved udgivelsen af "1980". <br />
Fra venstre: Monroe, Denner, Hank, Yenz.</td></tr>
</tbody></table>
<h3>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></h3>
<h3>
<span style="font-family: inherit;">Dansk heavy metal startede med punk. Altså med Brats, der senere muterede og blev til Mercyful Fate og Geisha og Fate og 117 andre bands. </span></h3>
<div>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Concert Of The Day var navnet på en skelsættende koncert. Koncerten foregik i Brumleby, København, den 15. september 1978. Concert Of The Day markerede, at dansk rocks hippie-dage var talte. En ny generation af energisk spillende grupper sprang ind i rampelyset: Nemlig fem af DKs allerførste punk rock-bands. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">En af grupperne, der spillede til Concert Of The Day, hed Brats. De fire andre var Sods (senere Sort Sol), No Knox, Elektrochok og Local Operator. Brats blev dannet fire måneder før koncerten i Brumleby. Besætning:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">Hank De Wank, guitar<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">Franz De Zaster, vokal<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span lang="EN-US"><span style="font-family: inherit;">Eddie Haircut, trommer<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span lang="EN-US"><span style="font-family: inherit;">Mickey Rat, bas<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det gik lynhurtigt for Brats. Lige fra starten. Bandet spillede deres debutkoncert i juli 1978, og de medvirkede på kompilationen ”Pære Punk” sammen med bl.a. Sods, Lost Kids, Kliché og Dream Police. ”Pære Punk var baseret på en idé, der opstod i forbindelse med festivalen Pære Punk i november 1978 (albummet udkom dog først i april 1979). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-za3yCwi2crgoq8H-P76WirEFa_AuHoGuDBq11Uroz0mWKXEcjVFeg77hbRJSAsPFvMPgR2MQj87-NEW6fZShBiavkJKdV0kquLMRIO06XjGV4WFQrZTYNY06lB6aNB7kF-v6Fy4Mswq5/s1600/Brats+lost+tapes.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="470" data-original-width="468" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-za3yCwi2crgoq8H-P76WirEFa_AuHoGuDBq11Uroz0mWKXEcjVFeg77hbRJSAsPFvMPgR2MQj87-NEW6fZShBiavkJKdV0kquLMRIO06XjGV4WFQrZTYNY06lB6aNB7kF-v6Fy4Mswq5/s400/Brats+lost+tapes.png" width="397" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Det nye Brats, som Iklipsx dissede.<br />
Fra venstre: Monroe, Hank, Yenz. Bemærk Hanks Kiss-bæltespænde.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>BRATS BLEV FRA STARTEN </b>blåstemplet af københavner-punkens inderkreds. Men det skulle ændre sig. For i begyndelsen af 1979 gik det originale Brats i opløsning. Hank rekrutterede straks to nye medlemmer, og så så besætningen sådan ud: <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">Hank, guitar<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">Yenz, bas/vokal <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">Monroe, trommer<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Dele af Københavns punk-miljø var ikke begejstret for det nye Brats. ”Det <u>nye </u>Brats er en bunke lort!” kunne man læse i det toneangivende fanzine Iklipsx (nr. 1, maj 1979). I samme nummer kunne læserne bade øjnene i et foto af Hank med grel eyeliner og sorte læber. ”Iklipsx bringer dette billede af René fra <s>Kiss</s> Brats, og gør opmærksom på, at de 4 Kiss-solo-LP’er <u>er</u> udkommet (who cares).”<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det nye Brats = Kiss. Sådan var logikken. Underforstået: Brats var nu indbegrebet af underlødig heavy rock. Alligevel indspillede det nye Brats materiale til et album for nyrock-selskabet Irmgardz.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Vurderet ud fra Irmgardz-albummet var det nye Brats et decideret punk-band. Lyden på albummet var bulet og skrammet og ridset. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Den Monroe/Yenz-komponerede ”Prostitute” var et aftryk af gruppens Ramones-fanatisme. Numre som ”D.I.M.T.” og ”Disco Sissy” staccato-fræsede afsted i en stil meget lig den punk rock, man fandt på Sods’ ”Minutes To Go” (februar 1979). Hanks ”I Do What I Wanna Do” var et levn fra det originale Brats’ sætliste, mens ”Zombie People” var en heavy metal-omskrevet udgave af ”Magazine”, et af de numre, som førsteudgaven af Brats havde med på ”Pære Punk”. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men det var også tydeligt, at der med Yenz’ indtræden i Brats var kommet bedre styr på melodierne, og med Monroe bag trommerne fik musikken mere ryk og kapow. Det var formentlig det nye Brats’ flair for det iørefaldende og hårdtslående samt det stadig større lydtryk fra Hanks guitar, som faldt Iklipsx-folkene for brystet. Ligesom det nye Brats’ pretty boy look med læder og afbleget hår næppe heller passede ind i punk-inderkredsens grimheds-æstetik.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLM5eKGvKfavW7BB9nFwPQ84_LjNDb8bBNNNXn-2pbViVmVpPEmO9oy1W_NZPtxUgFI-9bM2yXuwIDFTH1usiUG_h9hRbTjSt9axIiVsBaZV6oSWGVBKaDAInw51fH-X9BYNT4psHxDHjg/s1600/Brats+%25221980%2522.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="474" data-original-width="471" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLM5eKGvKfavW7BB9nFwPQ84_LjNDb8bBNNNXn-2pbViVmVpPEmO9oy1W_NZPtxUgFI-9bM2yXuwIDFTH1usiUG_h9hRbTjSt9axIiVsBaZV6oSWGVBKaDAInw51fH-X9BYNT4psHxDHjg/s400/Brats+%25221980%2522.png" width="396" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Stregkoder var det nyeste nye i 1980. Coveret skreg: Det her er fremtiden!</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>BRATS</b></span>’ <b style="font-family: inherit;">KONTRAKT MED </b><span style="font-family: inherit;">Irmgardz blev </span><span style="font-family: inherit;">annulleret. Og Irmgardz-albummet udkom først i 2008 med titlen ”The Lost Tapes: Copenhagen 1979” (Arg! Records). Hvad gik galt? Ingenting! For Brats var i rivende udvikling. Ved at indlemme guitaristen Denner i besætningen fik Brats en heavier lyd med et såkaldt twin lead attack fra seksstrengsfronten. Besætning:</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">Hank, guitar<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">Denner, guitar<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">Yenz, bas/vokal<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">Monroe, trommer<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Modsætningsforholdet til københavner-punkens inderkreds blev ikke ligefrem mindre af denne udvidelse. Brats måtte nu spille rollen som forrædere, og Denner, der havde større musikalsk erfaring end de fleste i miljøet, blev mødt med spytklatter fra punk-zeloterne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Brats’ fanbase blev dog ikke mindre. Brats havde gang i en ny scene! Med hjælp fra ingen ringere end Franz Beckerlee (Gasolin’) havde Brats held til at lokke en pladekontrakt ud af CBS. I august ramte ”1980” gaden, skubbet ind i et stålkoldt sølv-cover designet af Flemming Jönsson.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">DK havde nul tradition, hvad angår produktion af hård rock. Så man måtte bruge det, man havde. ”1980” blev således produceret af Tom Rønlov Andersen (bedst kendt for sit arbejde med Gnags, TV-2, Sanne Salomonsen, C.V. Jørgensen etc.). Med som tekniker var Thomas Breckling (Rugsted Kreutzfeldt, Michael Falch, Sebastian, Lis Sørensen m.fl.). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Single-forløberen ”B-Brains” var produceret af hit-snedkeren Stig Kreutzfeldt med Flemming Rasmussen (i metalkredse kendt for sit arbejde med Rainbow, Metallica, Artillery, Morbid Angel etc.) som tekniker. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Resultatet blev overraskende godt. Lyden på ”1980” var klasser bedre end den på Irmgardz-albummet. Musikkens udtryk var mere poleret, men også mere metallisk. Der var et langt bedre flow i musikken, musikerne spillede bedre. Bukserne sad simpelthen strammere på Brats i 1980. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Og looket var supervigtigt for Brats, hvis medlemmer var så kønne, at de kunne bruges som plakatmateriale i Vi Unge. True story.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Brats havde et street-agtigt look, som kombinerede punk-attitude med heavy metal-nitter og glam-afbleget hår. En overgang var Monroes pandehår så langt, at det nåede ned et sted syd for hans næse. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Brats var street. Yenz’ tekster kredsede om gadedrengelivet med damer og gang i den. Men teksterne handlede også om fremmedgørelse og oprør mod normer og den konformitet, som også i 1980 holdt ungdommen nede. Mange af teksterne gav udtryk for en ungdommelig utilpassethed og trods, som kunne minde om den, man fandt i punk-digteren Michael Valeurs samling ”Mørkets splintrede øje” – en samling, der pudsigt nok udkom på Irmgardz i 1981-82. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Stoltheden over at være outsider var til at tage og føle på. For Brats gjaldt det om IKKE at blive accepteret. Brats var fire fyre, som turde stå alene, og som ikke gav efter for gruppepres. Brats var fortalere for en læderklædt ungdomskultur, hvor man gav flokmentaliteten en strittende langemand. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1MbzooK_xnh3HTlhAQQfzNHFfoRsVclPpbpke3ku3II7kzQdokfe_XuUq21g7fiGb8ukYXrHDOwHA3WFApQSPyn5J07NS1bm1A_muJBj7rxiXOxIBl5ohUQRv4T0gzAoU-H1hsyazaOIf/s1600/Brats+Vi+Unge.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="289" data-original-width="404" height="285" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1MbzooK_xnh3HTlhAQQfzNHFfoRsVclPpbpke3ku3II7kzQdokfe_XuUq21g7fiGb8ukYXrHDOwHA3WFApQSPyn5J07NS1bm1A_muJBj7rxiXOxIBl5ohUQRv4T0gzAoU-H1hsyazaOIf/s400/Brats+Vi+Unge.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Brats som pin-up-modeller i Vi Unge.<br />
Fra venstre: Denner, Hank, Monroe, Yenz.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>HVIS MAN NÆRLYTTER </b>til ”1980”, kan man høre, at Iklipsx havde – delvist – ret: Det nye Brats <i>var</i> inspireret af Kiss. Pladens hitnummer var ”B-Brains”, og det rummede et break, der var rent Kiss – komplet med Gene Simmons-bas og Ace Frehley-solo. Og en sang som den tunge, dystre ”Complex (Don’t Destroy Me)” ville næppe have lydt helt sådan, hvis det ikke havde været for Kiss’ ”Goin’ Blind”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US">”1980” blev indspillet i februar-marts 1980, dvs. <i>før</i> New Wave Of British Heavy Metal-stilskabende albums som Iron Maidens debut, Saxons ”Wheels Of Steel” og Def Leppards ”On Through The Night” udkom. </span>Så det er begrænset, hvor meget NWOBHM kunne have nået at inspirere Brats. Men der var da sværme af forvrængede guitarer og et rygradsbrækkende Judas-break i ”Tame Me (Insomniac)”. Derimod pegede Denners lyriske guitarsoli – som fx den i ”OY-905” – på arven fra 1970’er-betonrock-koryfæet Michael Schenker (UFO, MSG).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men ellers var punk-elementerne stadig intakte. Selv de mere heavy metal-typiske sange var præget af Yenz’ flabede snotnæse-vokal, der mere end noget andet gav ”1980” dens punk-islæt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Her og der var det svært ikke at komme til at tænke på Buzzcocks eller Generation X, for flere af sangene på ”1980” var punkfræs med overdrevent fængende melodier. Ramones lod til at være et af Brats’ pejlemærker – ikke mindst på ”Fuel”. På den modepunk-kritiske ”Punk Fashion” legede Brats med The Clash’s slogan ”fashion is a passion”. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”1980” blev rundet af med Brats’ heavy-udgave af ”Magazine”, nu kaldet ”Zombie People”. Nummeret var bygget op omkring et tungt, tungt riff af Hank. Men det var på side 2’s åbningsnummer, ”Heavy Rocker”, at headbangingen gik amok. Nummeret var en slags The Rolling Stones på anabole steroider, og det var et tidligt eksempel på riffmeister Hanks nærmest troldske evner. Hank og Denner duellerede på livet løs i ”Heavy Rocker”, og det var ret tydeligt, at Judas Priest havde gjort indtryk på gruppen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMsIIGQatTLmxMLfJM-Hl3GhYEe4WkAKC_0wUrP0NyRVeidje9VeTKTXoDVG2LE2UhWfRgJApZHTiLqPl3f8yeBbLkvL3bv0wgoY5YX7TE8WyrS6Xvunt725rbnaDVYKWcDayS-HrOUsP1/s1600/fullsizeoutput_1f2.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="995" data-original-width="1382" height="286" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMsIIGQatTLmxMLfJM-Hl3GhYEe4WkAKC_0wUrP0NyRVeidje9VeTKTXoDVG2LE2UhWfRgJApZHTiLqPl3f8yeBbLkvL3bv0wgoY5YX7TE8WyrS6Xvunt725rbnaDVYKWcDayS-HrOUsP1/s400/fullsizeoutput_1f2.jpeg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Ikke længe efter, at "1980" var udsendt, blev Denner erstattet af Carsten van der Volsing,<br />
der også var med i en af de første inkarnationer af Mercyful Fate.<br />
Fra venstre: Yenz, Hank, Monroe, Carsten.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>MAN KAN SKÆNDES </b>fra nu af og til Kingdom Come, om ”1980” er en punk- eller en heavy metal-plade. Den er vel begge dele, men hvis man sammenligner den med Sods’ mesterlige ”Minutes To Go”, der udkom året før (februar 1979), er ”1980” klart heavier og mere strømlinet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I mine øjne var de to albums gamechangere i dansk rock. Der var et før og efter ”Minutes To Go” og ”1980”. Jeg siger ikke, at DK slet ikke fostrede bands, som spillede hård rock i 1970’erne. Gasolin’ krydsede af og til ind på stærkstrøms-territoriet, og derudover var der i årenes løb grupper som Kalemaris, Sensory System og Zig Zag Band – men ingen af disse havde gennemslagskraft, og ingen af dem blev eksempler til efterfølgelse. Men det blev Sods og Brats med de to omtalte albums. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Hvis man er fræk, kan man sige, at skæringen ”Heavy Rocker” og det forrygende guitar-parløb mellem Denner og Hank forudsagde Mercyful Fate. Hvis man er endnu frækkere, kan man sige, at ”B-Brains” forudsagde Geisha. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">For, hov, ”1980” var godt nok summen af Hanks, Denners, Monroes og Yenz’ fælles bestræbelser, men Brats’ primære sangskriver var Yenz, som senere tog efternavnet Cheyenne og dannede glam metal-gruppen Geisha. Geisha slog aldrig igennem, men de var ikke kun interessante pga. deres ramasjang-stærke chokrock, men også, fordi bandet talte medlemmer som Mikkey Dee, Pete Blakk og Hal Patino – folk, som senere gjorde karriere i King Diamonds band. Men det er en helt anden historie … <b><13><o:p></o:p></b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span lang="EN-US"><span style="font-family: inherit;">You’re in, I’m sane<o:p></o:p></span></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span lang="EN-US"><span style="font-family: inherit;">I’m a filthy Dane<o:p></o:p></span></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span lang="EN-US"><span style="font-family: inherit;">– Brats<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span lang="EN-US"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><i><span style="color: red;">ACHTUNG!</span></i></b> Brats’ ”1980” er blevet genudgivet flere gange. Senest den 31. maj 2019, hvor High Roller Records udsendte begrænsede oplag på både cd og vinyl.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><i><span style="font-family: inherit;"><span style="color: red;">Kilder:</span><o:p></o:p></span></i></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
</div>
<ul>
<li><span style="font-family: inherit;">Korrespondance med Hank 1980-81 plus samtaler med Denner og Monroe 2019</span><span style="font-family: inherit;"> </span></li>
<li><span style="font-family: inherit;">Yenz’ covernoter på ”Lost Tapes: Copenhagen 1979” og High Roller-udgaven af ”1980”</span></li>
<li><span style="font-family: inherit;">Dansk Punk: En blog om den tidligste danske punk 1977-82 (</span><a href="http://danskpunk.blogspot.com/" style="font-family: inherit;"><span style="color: blue;">http://danskpunk.blogspot.com</span></a><span style="font-family: inherit;">)</span></li>
<li><span style="font-family: inherit;">Dansk Punk & New Wave Historie 1977-2002 (</span><a href="http://www.garagerock.dk/index.php" style="font-family: inherit;"><span style="color: blue;">http://www.garagerock.dk/index.php</span></a><span style="font-family: inherit;">)</span><span style="font-family: inherit;"> </span></li>
<li><span style="font-family: inherit;">Jens ”Jam” Rasmussen: ”Heavy metal: 40 år med hård rock” (Informations Forlag, 2010)</span></li>
<li><span style="font-family: inherit;">Jan Poulsen: ”Something Rotten! Punk i Danmark. Maleri, musik og litteratur” (Gyldendal, 2010)</span></li>
</ul>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-28106673163553600532019-04-21T15:59:00.002+02:002019-04-24T18:00:24.502+02:00Hvem opfandt heavy metal?<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1p84Yhaly5mKzTno2H9sUA4SahrUS4HRdbyrTiMEmVBF3wj5LzWdk3paptVj69LFUwbil-FwogXCF4XddInWIT0zYwAXWuobqQURDpG36FfflMt9fuAtC87jH24E0WrzJ7iJSC_bgf1lb/s1600/Arthur+Brown.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="596" data-original-width="550" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1p84Yhaly5mKzTno2H9sUA4SahrUS4HRdbyrTiMEmVBF3wj5LzWdk3paptVj69LFUwbil-FwogXCF4XddInWIT0zYwAXWuobqQURDpG36FfflMt9fuAtC87jH24E0WrzJ7iJSC_bgf1lb/s400/Arthur+Brown.jpg" width="368" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Arthur Brown</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">En sanger, der optrådte med en brændende krone på hovedet. En anden sanger, som stagedivede og skar sig til blods foran publikum. En guitarist, der smadrede og brændte sin guitar på scenen. Det er bare et lille udpluk af det, der foregik i 1960’ernes proto-metal.</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">H</span>eavy metal er en naturlig og gradvis videreudvikling af 1950’ernes rock ’n’ roll. </span><span style="font-family: inherit;">Meget </span><span style="font-family: inherit;">af </span><span style="font-family: inherit;">den </span><span style="font-family: inherit;">aggression, </span><span style="font-family: inherit;">ungdommelige </span><span style="font-family: inherit;">vildskab, </span><span style="font-family: inherit;">frustration, </span><br />
<span style="font-family: inherit;">højhastighedsfryd, kropsbegejstring og generelle eufori og ekstase, som blev bredkastet </span><span style="font-family: inherit;">af </span><b style="font-family: inherit;">Elvis </b><b style="font-family: inherit;">Presley</b><span style="font-family: inherit;">, </span><b style="font-family: inherit;">Chuck </b><b style="font-family: inherit;">Berry</b><span style="font-family: inherit;">, </span><b style="font-family: inherit;">Little </b><b style="font-family: inherit;">Richard</b><span style="font-family: inherit;">, </span><b style="font-family: inherit;">Jerry </b><b style="font-family: inherit;">Lee </b><b style="font-family: inherit;">Lewis</b><span style="font-family: inherit;">, </span><br />
<b style="font-family: inherit;">Eddie Cochran, Gene Vincent</b><span style="font-family: inherit;">,</span><b style="font-family: inherit;"> Vince Taylor</b><span style="font-family: inherit;">,</span><b style="font-family: inherit;"> Screamin</b>’<b style="font-family: inherit;"> Jay Hawkins </b><span style="font-family: inherit;">og andre, lever videre i det, som vi i dag kalder heavy metal. </span><br />
<br />
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBBjyS-5FWOFXTd_dsJ6i5LejMtO9eJLUi8ZOoBR706lbd6w1k1u5SSl1OpKrM6sl9L0AqAGKcBkA-RCf8lWGJXfHOwg3-iDoY9t7nmdFwJc-7xI37pJm4ccU54TgnOuEtuKAh6ph_D9Rg/s1600/Link+Wray.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="360" data-original-width="480" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBBjyS-5FWOFXTd_dsJ6i5LejMtO9eJLUi8ZOoBR706lbd6w1k1u5SSl1OpKrM6sl9L0AqAGKcBkA-RCf8lWGJXfHOwg3-iDoY9t7nmdFwJc-7xI37pJm4ccU54TgnOuEtuKAh6ph_D9Rg/s400/Link+Wray.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Link Wray</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>MAN KAN SLÅ </b>ned på et mylder af forløbere for heavy metal:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Den læderklædte <b>Link Wray </b>(debut i 1958 med singlen ”Rumble”), der über-cool spillede grimhedsguitar med ryggen til publikum. Nogen hædrer Wray for at have opfundet den hårde rocks dille med at bruge power-akkorden samt den metallisk-forvrængede guitar-lyd (kaldet fuzz). Wray udgav i 1965 en single med nummeret <o:p></o:p></span>“The Fuzz”. Singlens a-side hed forresten “Ace Of Spades”.</div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>The Kingsmen</b>, der i 1963 udgav en version af Richard Berrys ”Louie Louie”, der var så grum, at Motörhead godt ti år senere brugte den som pejlemærke for deres soniske barskhed.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><span lang="EN-US">Kinks</span></b><span lang="EN-US">, <b></b>der på “You Really Got Me” og ”All Day And All Of The Night” (begge 1964) gav eksempler på arketypiske metal-riffs. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>The Who</b>, der med rebelske sange som “My Generation” (1965) og rituel smadring af instrumenter på scenen var med til at kickstarte den udvikling, som førte til alverdens metalrabalder. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>The Pretty Things</b>, der allerede i 1965 spillede en garagerock, som datiden må have oplevet som at få trukket rusten pigtråd gennem øregangen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>The Troggs</b>, der i 1966 raspede hitlisterne med ”Wild Thing” – en af de mest kopierede rock-sange nogensinde.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Man kommer heller ikke udenom, at <b>The Beatles </b>bidrog til udviklingen af heavy metal med deres metalfræsende guitarer på ”Helter Skelter” og ”Revolution” (begge 1968). Eller at <b>The Rolling Stones</b>’ <b></b>djævlerier på ”Sympathy For The Devil” (1968) og hårdtsparkende ramasjang på fx ”(I Can’t Get No) Satisfaction” (1965) og ”Paint It Black” (1966) forudsagde, at heavy metal ville opstå i den nære fremtid. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Man skal også vende det døve øre til for ikke at høre, at <b>The Doors </b>med aggressionen på fx ”Break On Through (To The Other Side)” og ”The End” (begge 1967) var ved at forvilde sig ind i den hårde rock. Hos The Doors var det ned med tabuerne og ind over med myter og mystikere som William Blake. The Doors-sangeren Jim Morrison var klædt i læder fra top til tå, og hans rockstjerne-attituder var en spådom om, hvad der var i vente af rock-destruktion og vilde overdrivelser. <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><b style="font-family: inherit;"><i>ACHTUNG!</i></b><span style="font-family: inherit;"> Der er en tendens til at identificere heavy metal med den massive mur af forvrængede guitarer. Men heavy metal er meget mere end guitar. Basspillet skal fx også være offensivt. På den front lavede en mand som John Entwistle (</span><b style="font-family: inherit;">The Who</b><span style="font-family: inherit;">) et pionerarbejde, ja, han tog ligefrem over og spillede en slags lead – hør bare ”My Generation”. Lemmys stålhårde Stuka-sound var bl.a. inspireret af Entwistles basspil. Men også det tunge trommespil er essentielt i heavy metal. De dobbelte stortrommer blev introduceret i rocken af bl.a. Ginger Baker (</span><b style="font-family: inherit;">Cream</b><span style="font-family: inherit;">) og Carmine Appice (</span><b style="font-family: inherit;">Vanilla Fudge</b><span style="font-family: inherit;">). Og så er der jo vokalen, der lige siden de tidlige rock ’n’ roll-dage har været influeret af de pressede følelser, som kommer til udtryk i sort musik (blues, soul, gospel etc.). Og allerede i 1960’erne røg den hårde rocks vokal gerne op i det røde felt. Tænk: Paul McCartney på ”Helter Skelter”, Arthur Brown, Iggy Pop eller Doug Ingle (</span><b style="font-family: inherit;">Iron Butterfly</b><span style="font-family: inherit;">) på ”In-A-Gadda-Da-Vida”.</span></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiL7-ow5ZWCn7vjl3sNQr-byBJxZslHbl3pt403TlLZe5hPGTffgwZCeR81aerjAbdqQ7eTZVkSXjT3PiaeKWwUEJk_Bu2QtVKUvE-Pl-ZCzY73Xv2q2lAjKJEk1ePhVJJhTcuF3bKeYOtC/s1600/Yardbirds.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="486" data-original-width="716" height="271" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiL7-ow5ZWCn7vjl3sNQr-byBJxZslHbl3pt403TlLZe5hPGTffgwZCeR81aerjAbdqQ7eTZVkSXjT3PiaeKWwUEJk_Bu2QtVKUvE-Pl-ZCzY73Xv2q2lAjKJEk1ePhVJJhTcuF3bKeYOtC/s400/Yardbirds.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">The Yardbirds</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>I DEN TYPISKE </b>fortælling om heavy metals oprindelse zoomes der ind på den britiske scene med De 4 Store: <b>Led Zeppelin</b>, <b>Deep Purple</b>, <b>Black Sabbath </b>og <b>Uriah Heep</b>. Men kigger man på forhistorien, viser det sig, at både britiske og amerikanske bands (tilsyneladende) uafhængigt af hinanden hærdede rocken i </span><span style="font-family: inherit;">1960’erne. </span><i style="font-family: inherit;">Hvis vi skipper De 4 Store</i><span style="font-family: inherit;">, så ser 1960’ernes proto-metalhistorie således ud i (nogenlunde) kronologisk rækkefølge:</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US">The Yardbirds </span></b><span lang="EN-US" style="font-family: inherit;">(London) fostrede superguitaristerne Eric Clapton, Jeff Beck og </span><span lang="EN-US" style="font-family: inherit;">Jimmy </span><span lang="EN-US" style="font-family: inherit;">Page </span><span lang="EN-US" style="font-family: inherit;">samt </span><span lang="EN-US" style="font-family: inherit;">klassikere </span><span lang="EN-US" style="font-family: inherit;">som</span><span lang="EN-US" style="font-family: inherit;"> ”Shapes </span><span lang="EN-US" style="font-family: inherit;">Of </span><span lang="EN-US" style="font-family: inherit;">Things” </span><span lang="EN-US" style="font-family: inherit;">(1966). </span><span style="font-family: inherit;">Fra </span><span style="color: red; font-family: inherit;">1965 </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">begyndte The Yardbirds at spænde musklerne; således brugte gruppen dysterheds-bas og fuzz-guitar på ”You’re A Better Man Than I” og gregoriansk-agtige kor på ”Still I’m Sad”. Generelt skubbede The Yardbirds rockens lydbillede i retning af heavy metal med deres brug af guitar-forvrængning og feedback-støj – bestræbelser, der blev svigtet groft af datidens optageteknik. I filmen ”Blowup” (1966) er der en scene, hvor The Yardbirds spiller en hårdtrockende version af ”Stroll On” live – tekniske problemer får en frustreret Jeff Beck til at smadre både guitar og forstærker.</span><span style="font-family: inherit;"> </span><span lang="EN-US" style="font-family: inherit;">Tableau!</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US"><b>Cream </b></span></span><span style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US">(London) </span></span><span style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US">debuterede </span></span><span style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US">på </span></span><span style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US">lp </span></span><span style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US">i </span></span><span style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US">december </span></span><span style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US"><span style="color: red;">1966 </span></span></span><span style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US">med </span></span><span style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US">“Fresh </span></span><span lang="EN-US" style="font-family: inherit;">Cream”. </span><span style="font-family: inherit;">Motor-cykelbrillerne, som supergruppen bar på coveret, indikerede, at man ledte forgæves efter fredssalmer på pladen. Det var dog først med ”Disreali Gears” (november 1967), at den hårde rock for alvor trådte i karakter hos Cream – altså på plade. For live, fortæller bulletinerne, skruede Eric Clapton, Jack Bruce og Ginger Baker bissen på fra dag 1. Dokumentation: ”Live Cream” og ”Live Cream Volume II”, som inkluderer koncertoptagelser fra 1967-68. Cream var centrale i skabelsen af heavy metal, de var et af de første bands, hvis publikum headbangede til koncerterne. ”Sunshine Of Your Love” rummer et arketypisk metal-riff, og dundergrupper som Trouble har indspillet cover-udgaver af ”Tales Of Brave Ulysses”.</span><span style="font-family: inherit;"> </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh4HwSiXC85VWKWQDpebYKJ-lVYTMflEsF6HFwvtRFNajLPbydiJ4H2XaJiiWK_2sKSR0HSUwhBaENbu-dhXNx5RGgqlJ5GhRIMDLcA1HFrrIS24CiCSn3FUH3v4mmgHkNQm0s77sUzRgpS/s1600/Velvet+underground.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="405" data-original-width="613" height="262" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh4HwSiXC85VWKWQDpebYKJ-lVYTMflEsF6HFwvtRFNajLPbydiJ4H2XaJiiWK_2sKSR0HSUwhBaENbu-dhXNx5RGgqlJ5GhRIMDLcA1HFrrIS24CiCSn3FUH3v4mmgHkNQm0s77sUzRgpS/s400/Velvet+underground.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">The Velvet Underground</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>The Velvet Underground </b>(New York) udsendte deres første album i marts <span style="color: red;">1967</span>. Her kunne man i det fjerne høre heavy metal-torden på Lou Reed-kompositioner som ”I’m Waiting For The Man” og ”Heroin”, ligesom den for metalgenren så typiske subversive trang spillede op til fandango på fx S&M-visen ”Venus In Furs” (”Kiss the boot of shiny, shiny leather …”) og ”The Black Angel’s Death Song”. På albummet ”White Light/White Heat” (1968) var proto-metal-elementerne tydeligere, komplet med dødningehoved på coveret og de forvrængede guitarer, der gjorde lydbilledet til en flosset affære. Og, ja, solbriller og læder var Lous ting.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><i>ACHTUNG!</i></b> Mange vil sikkert studse over at se The Velvet Underground nævnt i en artikel om metal, men gruppen blev i starten opfattet som et hårdrock-navn. <span lang="EN-US">Fx spillede The New Yardbirds/Led Zeppelin en cover version af “I’m Waiting For The Man”. </span>I sommeren 1974 bragte Rolling Stone en oversigtsartikel om det, magasinet døbte ”The Heavy Metal Hall Of Fame”. <span lang="EN-US">Dér optrådte VU sammen med MC5 og The Stooges (plus The Yardbirds, Cream, Jimi Hendrix, Led Zeppelin, Deep Purple, Black Sabbath, Blue Öyster Cult, New York Dolls). </span>Men dét var før, punk rocken i 1976-77 vendte alt på hovedet, og rockhistorikerne gik i gang med den revisionisme, som skulle føre VU, MC5 og The Stooges fra ”den dårlige smag” (heavy metal) over i ”den gode smag” (punk) …<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyy5qaqi2PFvF7L3eukJiKdyfdUjTg097ogTAP3rj4rHwMdXrlO3F5V293ldDCfrJgD53gIRaZW18Z1x5OTWGea8h7c997YYdwwDK5oEOQDVes3X0tV9idTx34dq3NS8AngFffZi9kVUb0/s1600/Hendrix+br%25C3%25A6nder+guitar.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="447" data-original-width="600" height="297" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyy5qaqi2PFvF7L3eukJiKdyfdUjTg097ogTAP3rj4rHwMdXrlO3F5V293ldDCfrJgD53gIRaZW18Z1x5OTWGea8h7c997YYdwwDK5oEOQDVes3X0tV9idTx34dq3NS8AngFffZi9kVUb0/s400/Hendrix+br%25C3%25A6nder+guitar.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Jimi Hendrix</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><span lang="EN-US">The Jimi Hendrix Experience </span></b><span lang="EN-US">(Seattle/London) lp-debuterede i maj <span style="color: red;">1967 </span>med ”Are You Experienced”. </span>Her brillerede Hendrix med både spilleteknik og forvrængnings-eksperimenter, som senere blev standardinventar i heavy metal. Selvom Hendrix’ tætspillende trio optrådte på Woodstock Festivalen, var de et atypisk orkester i hippie-tiden. Sangtitler som ”Manic Depression” snakker over sig, hvad det angår, og Jimis fokus på elektriciteten i rocken trådte frem i titlen på dobbeltalbummet ”Electric Ladyland” fra 1968, ligesom metalgenrens interesse for diverse former for okkultisme og mystik har en tidlig afspejling i coveret på ”Axis: Bold As Love” (1967) og sange som ”Voodoo Chile” og ”Gypsy Eyes”. Live var Hendrix en voldsom oplevelse: Jimi var berygtet for at smadre og brænde sin guitar på scenen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>Vanilla Fudge </b>(New York) sidder på et yderligt mandat, hvad angår heavy metal. Deres musik var løs i kødet og præget af tidens freestyle-mentalitet. Syrerock kalder man det vist. Vanilla Fudges lyd var præget af et tungt beat, drevet frem af trommeslageren Carmine Appice (senere Cactus, King Kobra, Blue Murder m.fl.). Gruppen hittede med en cover version af The Supremes’ ”You Keep Me Hangin’ On”, løftet fra debutalbummet (august <span style="color: red;">1967</span>). Ellers var Vanilla Fudges claim to fame, at deres manager tilhørte mafiaen, at Led Zeppelin fungerede som opvarmningsband for dem, og at Deep Purple scorede idéen til det skurrende Hammond-orgel fra dem.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>The Amboy Dukes </b>(Detroit) opfandt ikke en skid, og de optræder primært på denne liste, fordi Ted Nugent var medlem. Ud over cover versioner af The Who og Cream har Nugents syrebasser mest efterladt sig materiale til rockhistoriens pulterkammer i deres utrættelige søgen efter den kosmiske hvidkål. Gruppen, der angiveligt var opkaldt efter en gadebande i Brooklyn, lp-debuterede i november <span style="color: red;">1967</span>. Med årene kom musikken til at lyde mere og mere som Ted Nugent. Og så kunne The Motor City Madman jo ligeså godt gå solo …<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><span lang="EN-US">Blue Cheer </span></b><span lang="EN-US">(San Francisco) var ligesom Cream og The Jimi Hendrix Experience en power trio. </span>Gruppen, der kom fra hippie-højborgen over dem alle, SF, faldt helt ved siden af flower power-moden. Deres manager var sågar ex-medlem af Hells Angels. Vidner fortæller, at hippiernes blomster visnede, når Blue Cheer skruede op for deres fjelde af Marshall-forstærkere. Selv påstod trioen, at de kværnede luften om til hytteost med deres brutale lydstyrke. Blue Cheers album ”Vincebus Eruptum” ramte gaden den 16. januar <span style="color: red;">1968 </span>og drønede ind på en 11.-plads på den amerikanske hitliste. Dernæst: Masseflugt fra Blue Cheer, og gruppen forblev KVLT, om end den sammen med bl.a. Cream var med til at inspirere bl.a. Rush til at tage livtag med heavy rocken. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>Iron Butterfly </b>(San Diego) debuterede den 22. januar <span style="color: red;">1968 </span>med et album, som slet og ret hed ”Heavy”. Noget større tyngde var der dog i ”In-A-Gadda-Da-Vida” (juni 1968), der solgte i 30 millioner eksemplarer! Stilistisk kan Iron Butterfly i dag virke noget lange i spyttet, og musikkens syreelementer kan med nogen ret beskyldes for at være tidstypiske – en sangtitel som ”Flowers And Beads” er ren hippie-foder. Men Iron Butterfly var før ude end Led Zeppelin med et bandnavn, som kombinerer det metalliske og det flyvske/æteriske. Og titelnummeret fra ”In-A-Gadda-Da-Vida” står tilbage som en af hårdrockens klassikere – bl.a. dækket af Slayer. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhC_BAvBhvzSducZehKDZO_9jkFn_KMd0tOg7dkdfiu370BJ-CbqOh0qBCs7-zOrnPEc94Em9_dg19tDXODFk9fO3P1wL5lql749GpSL5OjWwp6ChPHtqm1S_oBfW-eX11J2dDfQXePpeqC/s1600/Steppenwolf.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="346" data-original-width="623" height="221" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhC_BAvBhvzSducZehKDZO_9jkFn_KMd0tOg7dkdfiu370BJ-CbqOh0qBCs7-zOrnPEc94Em9_dg19tDXODFk9fO3P1wL5lql749GpSL5OjWwp6ChPHtqm1S_oBfW-eX11J2dDfQXePpeqC/s400/Steppenwolf.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Steppenwolf</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>Steppenwolf </b>(Los Angeles) var det første band i verden, som brugte begrebet heavy metal i en sang. Historien er fortærsket, og de fleste ved, at komponisten Mars Bonfire ikke refererede til musik, men til den livssalige lyd, der kommer ud af udstødningsrøret på en amerikansk-fabrikeret motorcykel. Steppenwolfs debut-lp udkom den 29. januar <span style="color: red;">1968</span>, og gruppen, der havde den antiautoritære og læderentusiastiske John Kay i front, spillede med forvrængning og power i riffs og slagtøj. ”Born To Be Wild” fik herostratisk berømmelse (dækket af Slayer, Slade, Blue Öyster Cult, Raven, The Cult og et astronomisk antal andre bands), men Steppenwolfs bagkatalog er værd at tjekke for meget andet gods end denne knaldperle, som for resten gjorde underværker i motorcykelfilmen ”Easy Rider” (1969).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>The Crazy World Of Arthur Brown </b>(London) rumsterede allerede i 1967 med en single, der bar den metalklingende titel ”Devil’s Grip”. Men gennembruddet kom med ”Fire” fra debutalbummet (juni <span style="color: red;">1968</span>). ”Fire” er blevet spillet af More, Cirith Ungol, God Dethroned, Ozzy Osbourne, Cathedral og en fantasillion andre kunstnere. Arthur Brown var en af de første rockmusikere, som brugte corpse paint-agtig sminke, og på scenen optrådte han med en krone, som brød i brand, mens han sang ”Fire”. Der florerer utallige anekdoter om Arthur Brown og hans skøre verden, både on stage og off stage. Tangentspilleren Vincent Crane fortsatte stilen i gruppen Atomic Rooster.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>Jeff Beck Group </b>(London) var en supergruppe med medlemmer som Rod Stewart (vokal) og Ronnie Wood (guitar). Stjernen var dog kapelmesteren og guitarguruen himself. Jeff Beck kom fra The Yardbirds, og dette bands proto-metalliske tendenser fortsatte Beck på albums som ”Truth” (august <span style="color: red;">1968</span>) og ”Beck-Ola” (1969). Beck lavede med egne ord en ”beskidt og ond” udgave af ”Shapes Of Things”. Men der var flere proto-metalliske nybrud i Becks tunge, blues-baserede rock, og ved højttalerne sad Jimmy Page klar med hørerør, så han kunne aflure Beck visse tricks – tricks, som viste sig at have større kapow-kraft i Led Zeppelin, der oprindelig hed The New Yardbirds.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>Gun </b>(London) udsendte deres debut-lp i <span style="color: red;">1968</span>, der åbenbart var et stort år for proto-metal. ”Gun”-albummet inkluderede hitlistestormeren “Race With The Devil” – et af hårdrockens ikoniske hits, der er blevet hyldet med cover versioner af så forskellige navne som Judas Priest, Black Oak Arkansas, Girlschool og Church Of Misery. Mange år før Motörhead klædte trioen Gun sig i læderjakker med patronbælter over kors i grummeste mexikaner-stil – noget, der kan ses på coveret til gruppens andet album, ”Gunsight” (1969). En sangtitel som ”Runnin’ Wild” fortæller, at Gun i høj grad var med til at forme heavy metal-æstetikken.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiT5MfzDhpIUQ6_exabMQi2qbb84ftGjxtx4co4vCkBf-XMODTknTmsnDQ3M0DqZBcetyNvjS1QrlAL87zNJXPYBiuRDII7xfh3uCOsg8DloR_CPu35KJEWcnogMDDJkDbZSFENMjWSBEA9/s1600/MC5.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="696" data-original-width="1080" height="257" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiT5MfzDhpIUQ6_exabMQi2qbb84ftGjxtx4co4vCkBf-XMODTknTmsnDQ3M0DqZBcetyNvjS1QrlAL87zNJXPYBiuRDII7xfh3uCOsg8DloR_CPu35KJEWcnogMDDJkDbZSFENMjWSBEA9/s400/MC5.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">MC5</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>MC5 </b>(Lincoln Park/Detroit) er egentlig en forkortelse af Motor City Five, altså de fem fra motorbyen. Detroit var førhen verdens hovedstad for bilproduktion (Ford, Chrysler etc.), og byens barske industrialisme og arbejderklassementalitet blev afspejlet i MC5s lydbillede. Bandet udgav deres første singler i 1966-1968, men det var med debutalbummet ”Kick Out The Jams” (indspillet live i oktober 1968, udgivet februar <span style="color: red;">1969</span>), at MC5 for alvor begyndte at sende chokbølger gennem rockmiljøet. Det var højenergisk, politisk ladet og metalbaseret rock, hvor især titelnummeret er gået over i historien som en sang, som bl.a. Blue Öyster Cult, Entombed, Michael Monroe og Monster Magnet har dækket.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>Free </b>(London) spillede bluesrock, der var så tung, som kun purunge, hvide fyre kan udklække den. ”Tons Of Sobs” (marts <span style="color: red;">1969</span>) lød den sigende titel på debutalbummet, hvor man bl.a. finder ”I’m A Mover”, som Iron Maiden indspillede i 1990. Frees heavy-udgave af Albert King-sangen ”The Hunter” må have inspireret Danzig. Ellers er Free kendt for skarpe skæringer som ”All Right Now”, ”Mr. Big” og ”Heavy Load” – de to sidste titler blev senere snuppet som bandnavne af andre musikere i den hårde rock.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>Spooky Tooth </b>(Carlisle) er i metalkredse bedst kendt for at have skrevet ”Better By You, Better Than Me”, som i 1990 bragte Judas Priest i fedtefadet. Genremæssigt var Spooky Tooth lidt af et sammenskudsgilde, men på ”Spooky Two” (marts <span style="color: red;">1969</span>) lagdes der vægt på tung bluesrock og sangtitler som ”Evil Woman”. Ind imellem anvendte Spooky Tooth lyse vokaler, som måske har givet Rob Halford et par idéer. Flere medlemmer af Spooky Tooth kom fra grupperne The V.I.P.s og Art, og de medvirkede på et syrerock-album med titlen ”Featuring The Human Host And The Heavy Metal Kids” (1967). Arts guitarist, Luther Gosvenor, spillede så skummelt, at det inspirerede Tony Iommis doom-stil. Gosvenor transformerede sig senere til Mott The Hooples Ariel Bender. Andre Spooky Tooth-medlemmer spredte sig til Humble Pie, The Only Ones, Foreigner etc.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>Alice Cooper </b>(Pontiac/Detroit) blev opdaget af Frank Zappa, som langede dem en kontrakt, fordi de var tilpas bizarre. Debutalbummet ”Pretties For You” (juni <span style="color: red;">1969</span>) flød over med andensorterings-psykedelia og påtaget avantgardisme. Men ”Reflected” lød som en Alice Cooper-sang – så meget, at gruppen senere omskrev den til ”Elected”. Først med ”Love It To Death” (1971) fandt Alice Cooper sig selv musikalsk, men allerede i 1960’erne bidrog gruppen til metalæstetikken med deres image, som rummede choktaktikker, glam samt stramtsiddende læder og nittebesatte bælter. Alice Cooper endte med at blive et af hårdrockens mest stilskabende bands. Men det ville ingen have gættet i 1969.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8NdM0TjZi1SzXzG8jflgCg5ub2_Abk0UjzjtIunAbR0SaogFBE-_5-UnN6hHsn22GP9uq9R8mgHyIOp9haylX7vvrw8NuzahxbUYZa5eQoQTDH_TBAWxghlXEREoPeC-dDv-i-X7q982A/s1600/Ron+Asheton.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="663" data-original-width="477" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8NdM0TjZi1SzXzG8jflgCg5ub2_Abk0UjzjtIunAbR0SaogFBE-_5-UnN6hHsn22GP9uq9R8mgHyIOp9haylX7vvrw8NuzahxbUYZa5eQoQTDH_TBAWxghlXEREoPeC-dDv-i-X7q982A/s400/Ron+Asheton.png" width="287" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Ron Asheton (The Stooges)</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>The Stooges </b>(Ann Arbor/Detroit) udsendte deres debutalbum i august <span style="color: red;">1969</span>. Gruppens musikere spillede med tungen lige i munden, mens sangeren Iggy Pop sang med tungen ud af halsen. Det var ikke kønt, men det var vildt. De efterfølgende albums var både bedre og vildere. The Stooges’ koncerter var rene selvmordsmissioner, hvor Iggy hev dilleren frem, skar sit bryst til blods med brækkede trommestikker, stagedivede og spadserede rundt på hovederne af sit publikum foran scenen. Guitaristen Ron Asheton filede løs på en Flying V og havde en faible for at optræde i naziuniform. The Stooges’ indflydelse på både punk og heavy metal har været stor, og sange som ”No Fun” og ”I Wanna Be Your Dog” er blevet indspillet af hhv. Sex Pistols og Slayer m.fl.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>Grand Funk Railroad </b>(Flint) var en power trio, som vel egentlig skulle forestille at være en amerikansk pendant til Cream. Og I guder, hvor fik de succes! Deres enkle, entusiastiske fodstamper-rock gik rent ind hos arbejderklassens ynglinge. GFRs første mange lp’er høstede guld og platin i godsvognsmængder – til anmeldernes store fortrydelse. Næppe noget band er blevet lagt mere for had af smagsdommere end GFR. Trioen lp-debuterede i august <span style="color: red;">1969</span>, men det var den røde motherfucker af et album, som slet og ret hed ”Grand Funk” (december 1969), der for alvor gav Flint-trioen deres velfortjente status som en af søjlerne i amerikansk hårdrock.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>Humble Pie </b>(Essex) var et af de første bands, som blev kategoriseret som heavy metal. Det skete, da Rolling Stone-journalisten Mike Saunders i 1970 skrev, at Humble Pie var ”et larmende, umelodisk, heavy metal-blytungt lorteband” om gruppens debutalbum ”As Safe As Yesterday Is” (august <span style="color: red;">1969</span>). Sådan var retorikken typisk i metalgenrens begyndelse – hippie-tidens smagsdommere gik nærmest i panik, da det gik op for dem, at blomstermagten var ved at blive afmægtig i forhold til fremvæksten af en ny hårdtrockende strømning, som havde stor appel til især arbejderklassens unge fyre, der ikke kunne se sig selv i yoga-sandaler og hønsestrik<sup><span style="color: red;"><b>1)</b></span></sup>. Humble Pie, der spillede tung bluesrock med riv i guitarerne, var en supergruppe, som bestod af folk med fortid i The Small Faces, Spooky Tooth m.fl. Steve Marriott og Peter Frampton var lederne. Humble Pie havde mindre hits med bl.a. deres version af ”I Don’t Need No Doctor” – en version, som var så heavy, at den i 1980’erne blev emuleret af </span><span style="font-family: inherit;">W.A.S.P. </span><br />
<b style="font-family: inherit;"><br /></b>
<b style="font-family: inherit;">Golden Earring </b><span style="font-family: inherit;">(Haag) var et af de få bands fra det europæiske kontinent, som vovede at lægge arm med hårdrocken i 1960’erne. Nederlænderne spillede nederen psykedelisk rock og pop-rodsammen under navnet The Golden Earrings, indtil de begyndte at få styr på deres lort på ”Eight Miles High” (november</span><span style="font-family: inherit;"> </span><span style="color: red; font-family: inherit;">1969</span><span style="font-family: inherit;">). Der er doomy og desperate passager på albummet, men der er pænt langt til standarden på ”Radar Love” (1973).</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><sup><b><span style="color: red;">1)</span></b> </sup>Den hårde rock fik kolossal succes i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne. Cream fungerede som murbrækker, og en lang række bands, heriblandt The Jimi Hendrix Experience, Steppenwolf, Iron Butterfly, Grand Funk Railroad, Led Zeppelin, Black Sabbath, Deep Purple, Free og Mountain solgte plader og koncertbilletter i kvanta, der gav beatmusikkens bløde yogier tics. Den hårde rock blev prompte beskyldt for at være ideologisk ukorrekt og hedonistisk og det, der var værre: mandschauvinistisk og … fascistisk. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoListParagraph" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 36pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"> <table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMFfCg3MFkpkshrlD3bIcGEZF6zU9NXOF4peiQ1Dg_x4Vfz1MHho96BqSMu3amGvfSNKZbOmFa-_bHIYbDEdZL50ZJBqWweysqH1D0IsQWiaOBR8QIri1Ik_1FfgKdRe1MLqV9Zw-HR2V-/s1600/grand+funk.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1600" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMFfCg3MFkpkshrlD3bIcGEZF6zU9NXOF4peiQ1Dg_x4Vfz1MHho96BqSMu3amGvfSNKZbOmFa-_bHIYbDEdZL50ZJBqWweysqH1D0IsQWiaOBR8QIri1Ik_1FfgKdRe1MLqV9Zw-HR2V-/s400/grand+funk.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Grand Funk Railroad</td></tr>
</tbody></table>
</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><i><span style="font-family: inherit;">EFTERSNAK!<o:p></o:p></span></i></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Nej, jeg mener ikke, at man kan sige, <i>hvem</i> der opfandt heavy metal, eller <i>hvor</i> og <i>hvornår</i> heavy metal opstod. Rocken har en lang udviklingshistorie, som er fyldt med krumspring, sidespring og overspringshandlinger. Og som det er tilfældet med al anden kunst, kan man ikke definere heavy metal. Genregrænserne er flydende, genredefinitionerne er ulogiske i al deres skolemester-logik. Definitionerne vil altid komme til kort, de vil til hver en tid kunne modsiges. Rockens væsen er ikke for fastholdere. Hører fx <b>Mott The Hoople</b>, <b>Taste</b>, <b>Ten Years After</b>, <b>James Gang, Blind Faith </b>og <b>The Move </b>til på en liste over 1960'ernes proto-metal? </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">På denne liste over 20 proto-metalbands mangler der en del. Fx <b>King Crimson</b>s hammerheavy ”21st Century Schizoid Man” (1969). De oplistede bands tilhører de mest kendte eksempler på proto-metal fra 1960’erne. Neden under fandtes en understrøm af nu glemte og miskendte grupper som fx <b>Bitter Creek</b>, der i 1968 udgav en udmærket single med titlen ”Plastic Thunder”. Man kunne også opliste <b>Screaming Lord Sutch</b>, som dyrkede horror og sang løs om ”Jack The Ripper” (single fra 1963), og som udgav et album, der hed ”Lord Sutch And Heavy Friends”. Men da stod der 1970 på kalenderen, så det falder uden for denne artikel rammer. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><i><span style="font-family: inherit;">HELGARDERING!<o:p></o:p></span></i></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Min liste er fejlbarlig. Utilstrækkelig. Og sikkert også rodet. Listen koncentrerer sig om 1960’erne, og den omhandler det, som man nu om dage ynder at kalde proto-metal. Altså: Jeg hævder <i>ikke</i>, at The Yardbirds m.fl. ER heavy metal, kun at deres musik bærer på forstadier til det, vi i dag forbinder med heavy metal. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Belært af erfaringen skal jeg slå fast: Jeg opererer med den oprindelige/klassiske fortolkning af heavy metal. Læsere, der ikke mener, at enkelte eller alle de bands, som denne artikel omtaler, har noget med heavy metal at gøre, henvises til retiraden <a href="http://peterbeliath.blogspot.com/p/er-metal-og-hard-rockdet-samme-og-er.html"><span style="color: blue;">her</span></a>.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">For at få en historie om heavy metals opståen til at give mening, skal man klippe mange tær og hugge mange hæle, man skal sluge et vist antal kameler og være forberedt på at blive modsagt – også af folk, som rent faktisk har forstand på musik. Og dem er der en del af blandt Rifferamas kernelæsere.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Kommentarer, supplerende historier, korrektioner, begejstring, protester, spørgsmål m.m. modtages på Rifferamas <a href="https://www.facebook.com/rifferamablog/"><span style="color: blue;">Facebook-side</span></a>. <b><13></b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2U2DV5tQfr4A7MkqDseFSnV2nVOcOBf2KTmHn9hOL5pvzopnpR_NiLqlulsscOu-qbNRlzaIJho_IsegiTl-vT5nXmkp5ge3vBDIW-0BMNxpQqF7meaocuBofu-BY-K1TTZqPKXuCUNuv/s1600/Ginger+baker.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="550" data-original-width="912" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2U2DV5tQfr4A7MkqDseFSnV2nVOcOBf2KTmHn9hOL5pvzopnpR_NiLqlulsscOu-qbNRlzaIJho_IsegiTl-vT5nXmkp5ge3vBDIW-0BMNxpQqF7meaocuBofu-BY-K1TTZqPKXuCUNuv/s400/Ginger+baker.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Ginger Baker (Cream)</td></tr>
</tbody></table>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><i>KILDER!<o:p></o:p></i></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">* Wikipedia, YouTube, YouSee Musik og svimlende summer af kilder på nettet. </span><br />
<span style="font-family: inherit;">* Adskillige hyldemeter rocktidsskrifter, ikke mindst Classic Rock </span><span style="font-family: inherit;">og Rolling </span><span style="font-family: inherit;">Stone. </span><br />
<span style="font-family: inherit;">* </span><span style="font-family: inherit;">Brian </span><span style="font-family: inherit;">Harrigan </span><span style="font-family: inherit;">& </span><span style="font-family: inherit;">Malcolm </span><span style="font-family: inherit;">Domes </span>”<span style="font-family: inherit;">Encyclopedia Metallica</span>”<span style="font-family: inherit;"> (Bobcat Books, 1981). </span><br />
<span style="font-family: inherit;">* Jens Jam </span><span style="font-family: inherit;">Rasmussens </span>”<span style="font-family: inherit;">Heavy </span><span style="font-family: inherit;">metal: 40 </span><span style="font-family: inherit;">år med </span><span style="font-family: inherit;">hård </span><span style="font-family: inherit;">rock</span>”<span style="font-family: inherit;"> (Informations Forlag, 2010). </span><br />
<span style="font-family: inherit;">* 4-dvd'en </span>”Metal Evolution” (2011) af Sam Dunn & Scot McFadyen.<br />
* Uden at vide det, har Peder Bundgaard fungeret som rockhistoriker-guru.<br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
</div>
Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-59643161895144100322019-02-16T09:13:00.000+01:002019-02-17T16:38:25.274+01:00Da punk rocken kom til de jyske pløjemarker<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghGh7nlqX8Fb30OvQunlgO6157_mDx6ENpIclZieULHrI7BlbgGOk2yWdhJljXd3YiQ4EeN49KHJz7V0nUbKjW1Hwe6iZQU70r9hK4k7y4NMfVQVm6vXDc0iY5eoOkPUv2HQK-cicv3Fwj/s1600/Sid+%2526+Nancy.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><span style="font-family: inherit;"><img border="0" data-original-height="677" data-original-width="515" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghGh7nlqX8Fb30OvQunlgO6157_mDx6ENpIclZieULHrI7BlbgGOk2yWdhJljXd3YiQ4EeN49KHJz7V0nUbKjW1Hwe6iZQU70r9hK4k7y4NMfVQVm6vXDc0iY5eoOkPUv2HQK-cicv3Fwj/s400/Sid+%2526+Nancy.png" width="303" /></span></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">Dér stod jeg med sikkerhedsnåle i Wrangler-jakken og med udsigt over endeløse pløjemarker overhældt med gylle, mens Sex Pistols og Ramones fræsede løs inden i mit hoved. </span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">Det krævede noget af et dobbelt bogholderi at få dét til at give mening. </span></b><br />
<i style="font-family: inherit;"><br /></i>
<span style="font-family: inherit;"><i>Ego-wankende tilbagebliksartikel. </i></span><span style="font-family: inherit;"><i>Vendsyssel 1977-79.</i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">I</span> juli 1977 gæstede Sex Pistols København. De gav to koncerter i Daddy’s Dance Hall, og det må have presset DR til at spille ”Anarchy In The U.K.” For det var jo stort, det her: ”Punk-hysteriet,” som BT kaldte det, kom til vores lille andedam. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Jeg husker den sommereftermiddag i 1977, hvor jeg som sædvanlig sad klar ved min Philips-kassettebåndoptager. Og så pludselig skete det. P3 spillede Sex Pistols!<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Jeg fik ”Anarchy In The U.K.” ned på chrome-båndet, og mens sangen med den vrængende Johnny Rotten, de bastante trommer og motorsavsguitarerne skar sig ud gennem mine små madkasse-højttalere, fik jeg den der følelse i hele kroppen:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Elektricitet, trods, styrke. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det var den eftermiddag, jeg trak stregen. Der var et før og et efter ”Anarchy In The U.K.” Jeg var netop fyldt 15 år, og det her var det store vendepunkt i mit liv. Jeg var punk rocker!<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Og jeg var ikke alene. Vi var et slæng på 4-5 fyre plus nogle mere perifere typer, som kunne li’ den nye, hurtige rock. Til vores fester kørte Blondie på repeat. Men vi rødder hørte også undergrundsbands som danske Sods og Brats. En af rødderne købte sågar ”Bla bla” med Lost Kids. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Punk blev vores kodeord. Klart, vi havde kun tågede forestillinger om, hvad anarki var. Men det havde Johnny Rotten jo også. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">For os kom musikken først, så ideologien. Og ideologien gik i al sin enkelhed ud på, at vi ville bestemme over vores eget liv. Den slags rimer på selvforvaltning, så vi var måske tættere på anarkisme, end vi anede? <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZ7_kxZJvsd0Ig4ZLfrEnNkJkPqwfalD15StNFgZhbC4m4EvXD-DrjnaTp6K5y_pp5yeNUiskFSoFBAmRjcat0tOCBE2lutWdO2KhyphenhyphenG5rOeoATgNTYZWozFAo03vzBSFsR8eso7n2yQzgI/s1600/Generation+X.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="458" data-original-width="451" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZ7_kxZJvsd0Ig4ZLfrEnNkJkPqwfalD15StNFgZhbC4m4EvXD-DrjnaTp6K5y_pp5yeNUiskFSoFBAmRjcat0tOCBE2lutWdO2KhyphenhyphenG5rOeoATgNTYZWozFAo03vzBSFsR8eso7n2yQzgI/s400/Generation+X.png" width="393" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Generation X skrev røddernes og min slagsang: "Youth Youth Youth".<br />
Generation X's look pegede tilbage på glam rocken,<br />
og gruppens lyd pegede frem mod heavy metal. Perfekt!</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>PUNKEN VAR ET STORBY-FÆNOMEN. </b>Punk var noget, der strømmede ud af den forrevne bagside af London og New York. Og vi boede på Taars-egnen. Ude på landet, lige smask i midten af Vendsyssel. De ting, som The Jam sang om i ”In The City”, var ikke noget, vi ligefrem kunne se afspejlet i vores lokalmiljø. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Egentlig var vi punk-fans ude på landet skizofrene. Vi var fanget i et ingenmandsland. Jeg husker, at jeg havde den der følelse af fejlplacering.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Johnny Rottens røde strithår, Sid Vicious med en hængelås i en kæde rundt om halsen – det var sådan, verden så ud indeni mig, men udenfor vinduerne kørte David Brown-traktorer og Claas-majetærskere rundt. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Dér stod jeg med sikkerhedsnåle i Wrangler-jakken og med udsigt over endeløse pløjemarker overhældt med gylle, mens der indeni mit hoved lød rock and roll-fræs à la The Damneds ”New Rose” og Ramones’ ”Blitzkrieg Bop”. Det krævede noget af et dobbelt bogholderi at få dét til at give mening. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Og dog …<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">For godt nok boede vi på bøhlandet, men paradoksalt nok var miljøet på nogle punkter perfekt til punk. Der var nemlig nul overvågning, og vi var ikke underkastet de reguleringer, som nutidens unge begrænses af. Der var masser af plads til selvforvaltning. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">For rødderne og mig var punk lig med rock og action – høj musik, høj spænding. I vores verden var punk noget, der eksploderede mellem hænderne på os.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">For os handlede punk om at slippe for gamle mennesker. Og gamle mennesker, det var dem over 30. Generation X’s ”Youth Youth Youth” var vores slagsang. Guitarsoloen i det nummer sagde det hele: punk var et biologisk udbrud af ungdom med en tilhørende jernvilje til at erobre verden og gøre den til at fristed for lige præcis <i>os</i>. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I skolen skrev en af rødderne en fristil om Sex Pistols. Hans dansklærer var svær at overbevise om, at der virkelig eksisterede et rockband, der lavede så mange skandaler som Johnny Rotten & Co. Vi gassede os over, at vi hørte musik, som forældregenerationens hjerner bare ikke kunne begribe.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhpTJCWGLamlo77t6wq0fR-D2UyN54VAw_AM1OQ9O9WOqcLSSj80iR0e28LCT_gdm6LVh3v1R8tWpowSxRiA7E7fMQXaXwr39JE8tK6G-aoBDxyE3cLtF3N9JINOVfA-kxfDfiWbxE5e_kn/s1600/Richard+Hell.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="488" data-original-width="498" height="391" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhpTJCWGLamlo77t6wq0fR-D2UyN54VAw_AM1OQ9O9WOqcLSSj80iR0e28LCT_gdm6LVh3v1R8tWpowSxRiA7E7fMQXaXwr39JE8tK6G-aoBDxyE3cLtF3N9JINOVfA-kxfDfiWbxE5e_kn/s400/Richard+Hell.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Punkideologen Richard Hell: Vi er den ubeskrevne generation.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><br /></b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>PUNKEN KOM TIL AT PRÆGE </b>mig. Den fik stor betydning for min dannelse. Richard Hell var en af punkens store ideologer. Han skrev sangen <o:p></o:p></span>”Blank Generation”. Sangen udråbte sagen: vi var den blanke (=ubeskrevne) generation, og vi skulle selv udfylde de blanke sider i vores liv.</div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Mens mine punk-venner havde jobs efter skoletid, kørte jeg rundt og fintænkte på min flammerøde Yamaha FS1. Jeg vidste det ikke selv, men jeg var digter. Jeg skrev vers, samfundskritiske vers – på engelsk: ”Do you want DDT in your nice cup of tea?” og så’n. Formsprog og versefødder bar præg af mine nærstudier af tekstarket til Ramones’ ”Rocket To Russia”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Min far købte en rejseskrivemaskine til mig. Og så gik jeg i gang. Jeg skrev små artikler om The Runaways og Sex Pistols, hvor min begejstring var ligefrem proportional med antallet af faktuelle fejl. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det med ordene begyndte at fylde meget i mit liv i de år. Jeg skrev konstant, og selv når jeg drønede afsted på min tunede Yamaha, kunne jeg tage mig selv i at sidde på twinsædet og vende og dreje sætninger i hovedet, så de kom til at lyde flabede og rock-agtige.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Mine stile i skolen var fyldt med oprørske udfald mod forældregenerationen. Jeg havde et helt skydegalleri af fjendebilleder: Glistrup, Erhard Jakobsen, spidserne i lokalmiljøet etc. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">En af mine stile hed ”Brians hævn”. Det var en novelle om en ung fyr med tilpasningsproblemer. Brian var baseret på en jævnaldrende fyr fra Ålborg, som jeg havde mødt på Sæby Strand Camping. Brian stammede fra noget etagebyggeri, og hans historie var grum. Brian var castet perfekt som højtråbende talerør for novellens forfatter. Og når jeg skriver højtråbende, så mener jeg H-Ø-J-T-R-Å-B-E-N-D-E! ”Brians hævn” var nemlig en punk-novelle.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPELRCKm6f3iVHpWYAnpGgJWhFHY023E8qo9ytEDc3_z5igBBJ7dheMsiSKSmoT2W7Px6Ak27BgDLuorj4X4yX7_vPQ1x2ysFI7JbPkR2CtM9RQZIzebILp-jFuwCkNjoBFRFGymHH_ode/s1600/Eddie+and+the+Hot+Rods.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="312" data-original-width="465" height="267" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPELRCKm6f3iVHpWYAnpGgJWhFHY023E8qo9ytEDc3_z5igBBJ7dheMsiSKSmoT2W7Px6Ak27BgDLuorj4X4yX7_vPQ1x2ysFI7JbPkR2CtM9RQZIzebILp-jFuwCkNjoBFRFGymHH_ode/s400/Eddie+and+the+Hot+Rods.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Eddie and the Hot Rods satte ord på viljen.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-family: inherit;">MUSIKKEN VAR DET CENTRALE</b><span style="font-family: inherit;">. Punk rocken havde en nerve, som gnistrede frydefuldt i mig, når jeg skruede op for fx Buzzcocks, The Vibrators, Sham 69 eller Tom Robinson Band. Men teksterne var også vigtige for mig. Meget vigtige.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">En tekst som ”Do Anything You Wanna Do” med Eddie and the Hot Rods blev en slags talepapir for mig. Og Boomtown Rats’ ”Looking After No. 1” var lige præcis den uafhængighedserklæring, jeg stod og manglede:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span lang="EN-US"><span style="font-family: inherit;">I don’t wanna be like you<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span lang="EN-US"><span style="font-family: inherit;">I don’t wanna live like you<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span lang="EN-US"><span style="font-family: inherit;">I don’t wanna talk like you<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US" style="background-color: white; color: #222222;">Don't give me love thy neighbour</span><span lang="EN-US" style="color: #222222;"><br /><span style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial;">Don't give me charity</span><br /><span style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial;">Don't give me peace and love or the good lord above</span><br /><span style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial;">You only get in my way with your stupid ideas</span><br /><br /><span style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial;">I am an island</span><br /><span style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial;">Entire of myself</span><br /><span style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial;">And when I get old, older than today</span><br /><span style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial;">I'll never need anybody's help in any way</span></span><span lang="EN-US"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Den sang opsummerer ganske godt, hvordan jeg opfattede punken i 1977. Punk var synet og lyden af unge mennesker, som satte hælen i jorden og satte strøm til et skrig om, at vi er fandme til. Punk var et opråb til alt og alle, der stod i vejen: Nu er det vores tur, vi vil <i>selv </i>finde ud af det her lort – flyt jer, pis af, skrid!<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjA4oXV63tVENkwV-hXZ3KDDWGFB1HKFpvJOAloWCAWHM80XMBDXJyFM_IZi9I4jvkKKvpgmeSHuS4_ORD_qvhCNJpz_gwMUUiU9zGv7gaKPJJgRebymBHvdWWo1xIFfKCOcGZR48eUf0AQ/s1600/Ramones.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="444" data-original-width="455" height="390" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjA4oXV63tVENkwV-hXZ3KDDWGFB1HKFpvJOAloWCAWHM80XMBDXJyFM_IZi9I4jvkKKvpgmeSHuS4_ORD_qvhCNJpz_gwMUUiU9zGv7gaKPJJgRebymBHvdWWo1xIFfKCOcGZR48eUf0AQ/s400/Ramones.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">De første danske punkere var flinke til at kopiere The Bromley Contigents avantgarde-look.<br />
Men det der med at trække en sort skraldepose over hovedet og bruge den som kjole,<br />
spillede ikke for os. Rødderne og jeg kørte et biker-agtigt look i stil med Ramones:<br />
Korte læderjakker og stramme jeans - gerne med huller.<br />
Jeg var heldig at lokke en sej t-shirt fra en af rødderne.<br />
Den var hvid med røde kanter, og der stod Highway et eller andet på den.<br />
Johnny Ramone ville have båret den med stolthed.<br />
<br /></td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="font-family: inherit;">LOOKET VAR SERIØST </b><span style="font-family: inherit;">i vores version af punk. Rødderne og jeg var sygeligt besatte af stil. Og stil, det var Generation X med høje kindben og fartstriber på deres t-shirts. Jean-Jacques Burnel fra The Stranglers med en mut guerilla-mine trukket hen over fjæset. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det var ikke alle medlemmerne af The Stranglers, som kørte et gennemført punk-look. </span><span style="font-family: inherit;">Helt anderledes forholdt det sig med The Clash. Her var det én for alle og alle for én. The Clash lignede en bande, og de bakkede det op med en sang. Sådan opfattede jeg i hvert fald ”The Last Gang In Town”.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Efter røddernes og min mening var der dog ingen, der havde mere stil end Sid Vicious. Sid med sin pindsvineglorie af strittende hår og læderjakken, der stumpede, og alle vedhængene og den krøllede læbe – dét var punk. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">The Runaways var en vigtig del af lydsporet til vores teenageår. En af mine venner var smuk og blond, og med håret på plads lignede han en Cherie Currie, der stod op og pissede. Andre venner fik fritser i stil med Rat Scabies fra The Damned. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men mindst ligeså vigtig som hår var bukserne. De skulle sidde så stramt, at det så ud, som om vi var hældt ned i dem. Mødte vi nogen, der bare havde antydning af hængerøv, var de diskvalificeret. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Mine ben bar præg af de stramme bukser. Hårsækkene på benene blev revet op, og i gymnastiktimerne så det ud, som jeg havde røde hunde på den nederste halvdel af kroppen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilp-Qk8QKnkIwmDr8nCiRDMX5RygNzLl30oRNZ98qgwfLn6cyZEaVgrFCae9LWd78Zzah8baunEBJYxR0W05OojFDZxGiAIQfICd7z2H8b49OrP62ZEWvHIwGYtGTaOw-6gxHat6ihI14c/s1600/Sounds.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><span style="font-family: inherit;"><img border="0" data-original-height="535" data-original-width="404" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilp-Qk8QKnkIwmDr8nCiRDMX5RygNzLl30oRNZ98qgwfLn6cyZEaVgrFCae9LWd78Zzah8baunEBJYxR0W05OojFDZxGiAIQfICd7z2H8b49OrP62ZEWvHIwGYtGTaOw-6gxHat6ihI14c/s400/Sounds.png" width="301" /></span></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: inherit;">Sex Pistols skriver kontrakt foran Buckingham Palace. </span><br />
<span style="font-family: inherit;">Ballade søger ballade.</span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>PUNK ROCK VAR IKKE NOGET</b>, man bare gik ind i en hvilken som helst pladebutik og købte. I hvert fald ikke i Vendsyssel i 1977 og deromkring. Det ville have været lettere at købe hash på politigården i Hjørring, end det var at købe Sex Pistols i 9830 Taars, da ”Never Mind The Bollocks” udkom. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”Den slags” skulle bestilles hjem. Det var dér, jeg fik lært, at der findes noget, der hedder restordre. Så det lykkedes mig faktisk ikke at få det omdiskuterede Sex Pistols-album under juletræet i 1977. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Den 25. december 1977 kunne en af rødderne dog pr. telefon fortælle, at han havde fået ”Never Mind The Bollocks” i julegave. Så jeg tilbragte juledag hos ham.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I 1970’erne betragtede jeg Danmark som et uland, hvad angik rock and roll. Jeg ignorerede danske medier, for jeg kendte remsen. Men jeg opdagede, at man i Politikens kiosk i Hjørring kunne købe britiske musikaviser: New Musical Express, Melody Maker og Sounds. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Journalisterne på disse musikaviser kunne være nogle arrogante sataner. Men de skrev, så det svimlede, og deres artikler var sublim engelskundervisning for en dansk teenager, der havde svært ved at sidde stille i timerne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Britiske tastaturboksere som Jon Savage og Nick Kent var ikke stjernekiggere. De var gode til at kulegrave rockens vækstlag, de snagede i det, der skete rundt omkring på klubberne, og de vendte og drejede plader, som udkom på små obskure selskaber. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det var via disse aviser, at jeg fra uge til uge kunne følge med i Sex Pistols’ opløsning og i Sid Vicious’ sørgelige deroute: mordet på Nancy Spungen og Sids narkodød. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhPBcieEZ7mFRWD4Pl6Y5XjsvDHLJ-W50gXt0LVhcHOgs8XaYnkeRIF4yq_oz_fo7nC_Bkp2zpVGj73vwAkF0A5f42JGrcS-cmZ4DUd6gQBVgIz2IYWXAThimy-2nUjwLzvsU3_r0IHas0J/s1600/Dead+Boys.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="462" data-original-width="494" height="373" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhPBcieEZ7mFRWD4Pl6Y5XjsvDHLJ-W50gXt0LVhcHOgs8XaYnkeRIF4yq_oz_fo7nC_Bkp2zpVGj73vwAkF0A5f42JGrcS-cmZ4DUd6gQBVgIz2IYWXAThimy-2nUjwLzvsU3_r0IHas0J/s400/Dead+Boys.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Dead Boys kom fra storbyens forrevne bagside.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>MAN GJORDE ET KUP</b>, når man fik neglene i en af de kompilationer, som pladeselskaberne skubbede på markedet for at skumme fløden af punk-moden. I en konkurrence i Vi Unge vandt jeg et eksemplar af ”Catch A Wave” (ukendt selskab, 1978). Opgaven lød: Find på et dansk ord for new wave. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det var i 1978. Smagsdommerne mente, at new wave var finere end det der snavsede punk. Men new wave betød cirka det samme som punk rock – man kunne bare proppe noget artsy fartsy stads som Talking Heads og Elvis Costello med ned i new wave-kassen. Jeg sendte to forslag ind til Vi Unge, og fandme om ikke det dårligste af forslagene (”vinylskvulp”) bonnede ud i en præmie! <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Da postbuddet til min forbløffelse smed pladen på køkkenbordet, kunne jeg og rødderne gå på hugst i navne, vi endnu ikke havde hørt: Radiators From Space, Skrewdriver, X-Ray Spex og nogen, der hed Motörhead! <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det helt store kup var en lp, som en af mine venner havde købt – vist nok i Ålborg, Nordjyllands svar på Downtown L.A. Den hed ”New Wave” (Vertigo, 1977), og på den opdagede vi nogle af de amerikanske navne, som stod i skyggen af de britiske grupper: Richard Hell & the Voidoids og Dead Boys. Patti Smiths ”Piss Factory” figurerede også på lp’ens trackliste.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det var vild lykke at sidde der rundt om kakkelbordet, mens man bællede Grøn Tuborg og lyttede til Stiv Bators, som brægede løs på ”Sonic Reducer”. Det gav den der kollektive elektriske fornemmelse, som kun rock and roll kan give. Vi havde noget, som de andre ikke havde!<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDG_uXYbbaUc5c6zyEGQtoOSllI_pPyAX8-oq56dZdB_6x15rh8Ps8eLdNvuQPRt_a7HUFQVpVjMDFhrQdPXuLZFSuqYF6Nf34M2vReXV1jq0VrbJaLFKEtGKvaOZlrlrALwdUgxncWhH9/s1600/fullsizeoutput_193.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><span style="font-family: inherit;"><img border="0" data-original-height="772" data-original-width="600" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDG_uXYbbaUc5c6zyEGQtoOSllI_pPyAX8-oq56dZdB_6x15rh8Ps8eLdNvuQPRt_a7HUFQVpVjMDFhrQdPXuLZFSuqYF6Nf34M2vReXV1jq0VrbJaLFKEtGKvaOZlrlrALwdUgxncWhH9/s400/fullsizeoutput_193.jpeg" width="310" /></span></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: inherit;">Mig i 1979. Det kornede foto er taget på et mørkt hotelværelse i London. </span><br />
Jeg havde oparbejdet noget af en "I'm Against It"-attitude.<br />
Mit slogan lød: Jeg nægter! I længden fandt mine omgivelser det trættende.<br />
<br /></td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>LONDON VAR DET FORJÆTTEDE LAND. </b>Jeg ankom der først i 1979, hvor der var kommet bedre skub i min pladesamling. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">At komme fra Taars til pladesiloer som HMV og Virgin Megastore var ærefrygtindgydende. For ikke at tale om specialbutikkerne rundt omkring i sidegaderne. Jeg havde købt toldfri Bacardi på færgen over, og de konstante tømmermænd gav euforien et boost.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det var dér i London, at jeg for første gang kunne holde et eksemplar af Heartbreakers’ ”L.A.M.F.” i mine hænder. Jeg stirrede himmelfalden på coveret med de korthårede udgaver af de gamle New York-dukker, Johnny Thunders og Jerry Nolan, mens jeg lige hævede handsken og purrede op i mit eget strit bagerst på issen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">London gav mig mit livs kulturchok. Ikke alene kastede jeg hver dag den fede, britiske morgenmad op (tømmermænd!), men alt var så anderledes. De små orientalske kvinder, som gik rundt i hotelrestauranten om morgenen og spurgte os gæster: ”Dea or gorffee?” Klasseskellene var til at få øje på.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det tog mig et par dage at vænne mig til det høje tempo, den kaotiske trafik med biler, der kom susende i den forkerte kørselsretning. Fodgængere, der pilede over for rødt. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Vi kom rundt i nattelivet med de gammeldags engelske taxier med deres hårde sæder. Om dagen tog vi de ramponerede undergrundstog, der raslede afsted med jakkesætsklædte herrer med bowlerhat, paraply under armen og blankpudsede sko, hvor hælene var runde af slid efter firspringene op og ned ad storbyens trapper.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det værste var den britiske mad. Men så var der alle de små indvandrer-snasker med håndskrevne skilte, hvor man fx kunne købe indiske retter, der var så stærke, at det sved i spiserøret til næste dag. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det generelle indtryk af London anno 1979 var fattigt, lurvet, nedslidt, beskidt. Befolkningen var høflig, men langt mere barsk og robust end os Anker Jørgensen-danskere.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Og så var der alle de hjemløse. De lå ved skakterne ned til The Underground, og nogen havde bygget en mindre bydel af papkasser i et parkeringsanlæg nede ved Themsen. Stanken af det pis, som de hjemløse sprøjtede op ad betonmuren, var dræbende. Den sociale slagside i London var med til at politisere mig. Nogen begyndte ligefrem at kalde mig K.A. Peter.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men London-turen fortalte mig også, at den første punk-bølge var ved at ebbe ud. Og det undgik ikke min opmærksomhed, at den der nye hanekams-punk var ved at tage over. Den fungerede, så vidt jeg kunne se, virkelig godt som udstillingsvare i Londons turistkvarterer. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZwvolfrz0IGkQaktk6C4E0KanqsW5uMt91QHuUyi1Dgo4D7CUauaHr4Fy50z7-WpBEW6DhQ14akbIn7T8N830k5oYhYQKya8vFnph0Vsp_mS1HT0uB_MH1JqGFWDfPkl-5fDdC8jPjKrU/s1600/Joan+Jett+2.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="650" data-original-width="658" height="395" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZwvolfrz0IGkQaktk6C4E0KanqsW5uMt91QHuUyi1Dgo4D7CUauaHr4Fy50z7-WpBEW6DhQ14akbIn7T8N830k5oYhYQKya8vFnph0Vsp_mS1HT0uB_MH1JqGFWDfPkl-5fDdC8jPjKrU/s400/Joan+Jett+2.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Joan Jett fra The Runaways. Hun var et stilikon for mig i punkperioden.<br />
Inspireret af Joan forsøgte jeg også at fabrikere en hjemmelavet Sex Pistols-t-shirt.<br />
Med tectyl (!!!) sprayede jeg bogstaverne på en gammel, hvid herreundertrøje.<br />
Resultatet kom aldrig i brug.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>DET VAR TRE BLITZKRIEG-ÅR. </b>Fra 1977 til 1979. Og så var det slut. Det var game over med det, som <i>jeg </i>forbandt med punk rock. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Sex Pistols var gået i opløsning, og bandet fik via fidusmageren Malcolm McLaren et efterliv, som de fleste i dag forveksler med de virkelige Sex Pistols. Ramones var i færd med at demonstrere, at der faktisk er grænser for, hvor mange interessante måder man kan kombinere tre akkorder. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US">The Damned, The Stranglers, The Clash, The Jam, Boomtown Rats m.fl. var klogere. </span>De skiftede stil og var i fuld gang med at udvikle sig til noget, der i mine øren ikke kunne hamle op med det, der var på vej i heavy metal der ved indgangen til 1980’erne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men punken forlod mig aldrig. For punk er mere end rock and roll.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Misforstå mig ikke. Det er umuligt at definere punk. Punk er ikke en bestemt politisk overbevisning. Punk drejer sig ikke om særlige kostvaner eller boformer. Punk afhænger ikke af frisurer eller tøjmode. Man kan ikke tage patent på punk ved at spille rasende hurtig rock og råbe i vilden sky. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Punk går ikke ud på at blive til noget, men på at blive til <i>nogen</i>. Punk handler om at <i>ville </i>være sig selv, om at <i>insistere </i>på at skrive manuskriptet til sit eget liv. Punk er et evigungt oprør mod de kræfter, som ønsker at gøre os til tilskuere til livet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Punk er en form for trods, som jeg har taget med mig videre i livet. En trods, som – for mig! – aldrig har været uforenlig med heavy metal og alle dens myriader af mærkværdige subgenrer.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Og da jeg i 1983 opdagede punk-poeten Michael Valeurs digtsamling ”Mørkets splintrede øje”, bestemte jeg, at jeg ville skrive en lignende gadepoesi – bare med udgangspunkt i heavy metal. Det endte så med at blive ”Den hæse opera”, som Poul Borum trykte i Hvedekorn i 1985. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men da var jeg selvfølgelig også flyttet til byen.<b><13></b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEieycxs35yueftqhmK4u2jnLR-gDjaoUGFz00Gaq2IJdnhKl_DgEzV7Mo98p5w4XKbfhaPaZ9sWub7D8vx4RkaYrH39cZkEyRL9llHQNvYGAwlEwGFL1TOp2Wp4wy98rSN8BY_Y61YBuTh4/s1600/fullsizeoutput_19e.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><span style="font-family: inherit;"><img border="0" data-original-height="736" data-original-width="601" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEieycxs35yueftqhmK4u2jnLR-gDjaoUGFz00Gaq2IJdnhKl_DgEzV7Mo98p5w4XKbfhaPaZ9sWub7D8vx4RkaYrH39cZkEyRL9llHQNvYGAwlEwGFL1TOp2Wp4wy98rSN8BY_Y61YBuTh4/s400/fullsizeoutput_19e.jpeg" width="325" /></span></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: inherit;">Punken er ikke død. Mig i 1985, på vej til min debut som digter i Hvedekorn.</span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: "cambria" , serif;"><b><br /></b></span></div>
Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-25474284281690675512018-12-27T14:18:00.000+01:002018-12-27T21:03:36.996+01:00Da der gik rotter i Ghosts besætning<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEij9IsU8RRZJO-BCA3ghM7yzoRKiPRxUuUz3foKrUOKw45Jyul1Lf-6m0nXISlJ4Jo2_hDO_fr7riZzDkfDU2Ux1Kzs6_QtJuZDfX-3Hjj9S_8gyB83DW_6gd4_26hv6H0velhNzc3sUg3n/s1600/Tobias+Forge.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="726" data-original-width="715" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEij9IsU8RRZJO-BCA3ghM7yzoRKiPRxUuUz3foKrUOKw45Jyul1Lf-6m0nXISlJ4Jo2_hDO_fr7riZzDkfDU2Ux1Kzs6_QtJuZDfX-3Hjj9S_8gyB83DW_6gd4_26hv6H0velhNzc3sUg3n/s400/Tobias+Forge.png" width="392" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Tobias Forge alias Cardinal Copia.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">Ghosts seneste album, ”Prequelle”, handler ikke bare om pesten i middelalderen. Det er også et angreb på de tidlige bandmedlemmer, der lagde sag an mod Ghosts Tobias Forge.<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">S</span>tening er noget, vi bedst kender fra oldtiden. Og fra nutidens barbariske ”kulturer”. Og dog. Har diverse shitstorms og de forskellige former for hate speech på de sociale medier ikke præg af oldtidens steninger? Pøbelvælde, flokmentalitet. Et uciviliseret ritual, hvor man bruger forsvarsløse personer til at afreagere på – så man får afløb for sine egne frustrationer, sin egen lidelse?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Tobias Forge (alias Papa Emeritus I-III og Cardinal Copia) har været inde på det i et interview, som han gav i forbindelse med lanceringen af Ghosts nyeste opus, ”Prequelle”. Og Forge ved, hvad han taler om. For han og Ghost er lagt for had af brede kredse i metalmenigheden. Ghost er for poppede, mange metalhoveder gider ikke alle Ghosts raffinementer, de vil bare have noget smadder, noget feee dø. Og så slæber den Ghost-stodder en saxofon-solo med på Copenhell!<span lang="EN-US"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Oven i det hele har Tobias Forge haft fornøjelsen at blive sagsøgt. Af tidligere venner og bandmedlemmer. Ghost-fans kender sikkert alt til dette sagsanlæg, der, så vidt jeg kan afgøre, må være det tyndeste pis, nogen domstol nogensinde er blevet belemret med. Læs mere <a href="http://www.blabbermouth.net/news/former-ghost-members-lawsuit-against-tobias-forge-dismissed/"><span style="color: blue;">her</span></a>.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I pressen er ”Prequelle” blevet præsenteret som et konceptalbum, der handler om pesten i middelalderen. Sådan kan man sagtens opfatte pladen. Der er en logisk storyline, der er nogenlunde meningsfulde referencer til pesten og den kultur, der omgav den.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men …<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Albummet handler om andet og mere end pesten i middelalderen. Pesten bruges som metafor. Albummet er på mange måder dagsaktuelt. Ting spredes viralt på nettet – som pesten spredtes til hele Europa. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Rotter er der masser af på ”Prequelle”. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Hvorfor lige rotter? Ifølge en forklaringsmodel, der sågar har vundet indpas i den akademiske verden, blev pesten spredt af rotter. Så hvad er mere passende end at åbne et konceptalbum om pesten med en sang om – netop: rotter.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”Rats” er et arketypisk heavy rock-åbningsnummer. Forge har fortalt, at han skrev sangen med Ozzy Osbournes ”I Don’t Know” som inspiration. Og nummeret drives da også frem af et manisk, Randy Rhoads-agtigt rifferama, så jeg lige måtte tjekke, om det var en gammel 220 Volt-plade, der var blevet skubbet ind i Ghost-coveret (fans af traditionelt metal ved, hvad jeg hentyder til her). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I videoen til ”Rats” danses der. Vi skal vist helt tilbage til de skrækkelige MTV-dage i 1980’erne for at finde en hårdrock-video, hvor der danses. Men Forge er en snu rad, så han forener rockklichéer med historiske kendsgerninger. For der florerede faktisk epidemier i 1500-tallets Europa, hvor mennesker blev grebet af en ”danseplage”, der i flere tilfælde førte dem i døden. De dansede sig simpelthen ihjel. Så der er altså en forbindelse mellem rotter, pest og dans.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men rotter har alle dage været en metafor for mennesker, man afskyr. Hitler talte om jøder som rotter. I ”See The Light” synger Forge: ”Many a rat I’ve befriended.” Og jeg tror, Rifferamas læsere gætter på det samme som mig: Tobias Forges rottevenner er tidligere Ghost-medlemmer. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Her et par eksempler:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”Swede Saint Peter” synger Forge på ”Pro Memoria”, hvor han laver et ordspil på <i>sweet</i> (søde) / <i>swede</i> (svensker). Sankt Peter er selvfølgelig den bibelske person, som Jesus gav forrang blandt sine disciple, og som ifølge katolsk tradition blev den første pave. Egentlig hed denne discipel Simon, men Jesus kaldte ham Kefas (= Klippe), der via den græske og latinske oversættelse blev til Peter. Simon Peter kaldes han også i kirkelige sammenhænge.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det hører med til historien, at Peter svigtede/fornægtede Jesus i det afgørende øjeblik. Måske var det derfor, Peter senere ikke følte sig værdig til at dø som sin herre. Derfor bad han under kristenforfølgelserne om at blive korsfæstet med hovedet nedad. Og det er dér, det omvendte kors stammer fra. Det omvendte kors har INTET med Satan at gøre. Det omvendte kors er Sankt Peters kors.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men historien stikker dybere på ”Prequelle”. Simon er fornavnet på den Söderberg, der engang var medlem af Ghost, og som har stået i spidsen for sagsanlægget mod Tobias Forge. Verslinjen om ”den svenske sankt Peter” er altså et udfald mod Söderberg, der ligesom disciplen Peter fornægtede sin ”herre”, i dette tilfælde Tobias Forge.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Priest er navnet på et elekronisk pop-band, som bruger samme image-strategi som Ghost: masker, kostumer, anonyme kunstnernavne og en forklædt person, som giver interviews. Priest er på mange måde en electro-kopi af Ghost. Og rigtig gættet: Priest er dannet af tidligere Ghost-medlemmer. Og dem sender Forge også en hilsen til på ”Prequelle”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det værste af det hele er, at alt dette ikke er noget, jeg har selv har fundet på. Jeg har scoret det meste fra dette </span><span style="font-family: inherit;">website: </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span class="MsoHyperlink" style="color: #0563c1; font-family: inherit; text-decoration: underline;"><a href="https://genius.com/albums/Ghost/Prequelle" style="color: #954f72;">https://genius.com/albums/Ghost/Prequelle</a></span><span style="font-family: inherit;">. Klik selv ind på teksterne, læs kommentarerne og tab kæben. </span><b style="font-family: inherit;"><13></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<o:p><span style="font-family: inherit;"><br /></span></o:p></div>
Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-91670258815760411662018-12-02T22:02:00.000+01:002018-12-02T22:02:21.979+01:00Klenodie i dansk guldalder-metal<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcF-2K41TwIPiTXvOcCPMoOlMIh8GeNcD8VRmt58HhqHPrpzE2k8gbK218NsnWK3NyeHMX2Gtv7CmwLwMWf11HIJu57zA_pSYEQzA1fi26pxoBiUszbaZPC96cJtLT5WZeQT_UskWATCDK/s1600/Evil.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="498" data-original-width="497" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcF-2K41TwIPiTXvOcCPMoOlMIh8GeNcD8VRmt58HhqHPrpzE2k8gbK218NsnWK3NyeHMX2Gtv7CmwLwMWf11HIJu57zA_pSYEQzA1fi26pxoBiUszbaZPC96cJtLT5WZeQT_UskWATCDK/s400/Evil.png" width="398" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: "Times New Roman", serif;"><br /></span></b></div>
<span style="font-family: inherit;"><b>Evil spillede en slags speed metal. ADHD-rastløst, men melodisk på en bad ass-måde. Evil havde sans for temposkift, breaks og andre tricks, og de havde et drive, der appellerede til den første generation af thrashere og dødshoveder. </b></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><i><span lang="EN-US"><br /></span></i></span>
<span style="font-family: inherit;"><i><span lang="EN-US">Flashback-artikel: Peter Béliath (Publiceret i Metalized nr. 93, aug./sep. 2014) </span></i></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><b><br /></b></span>
<span style="font-family: inherit;"><b>EVIL: </b><b><i>EVIL’S MESSAGE </i></b></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><b>(Udgivet på vinyl af Rave-On i 1984, </b><b>genudgivet af Axe Killer i 1999 som split-cd med Sortilège) </b></span><br />
<span style="font-family: inherit; font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit; font-size: large;">I</span><span style="font-family: inherit;"> første halvdel af 1980’erne var Holland det forjættede land. Den danske pladebranche var stadig for træg til, at metalbands kunne bruge den til noget. Så akkurat ligesom Mercyful Fate drog københavnske Evil ned til Jac. Hustinx’ Stonesound Studio i Roosendaal.</span><span style="font-family: inherit;"> </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br />Hustinx var boss på det lillebitte selskab Rave-On Records, som i sin korte levetid udgav klassikere med Mercyful Fate, H-Bomb og Sortilège. Rave-On udgav ep’en <i>Evil’s Message </i>i 1984. Ep’en var en low budget-produktion, men den gnistrede af den autenticitet, som så ofte går tabt i nutidens Pro-Tools-perfektion. Kort sagt: <i>Evil’s Message </i>er et klenodie i dansk guldalder-metal.<br /><br />Evil spillede en slags speed metal. ADHD-rastløst, men melodisk på en bad ass-måde. Evil havde sans for temposkift, breaks og andre tricks. Instrumental-nummeret ”Evil’s Message” og sange som ”Evil” havde et drive, der appellerede til den første generation af thrashere og dødshoveder – Deaths leader, Chuck Schuldiner, var angiveligt fan!<br /><br />”Son Of The Bitch” havde et gregoriansk-agtigt omkvæd, hvor det sakrale tørnede sammen med en skiderik-attitude.<br /><br />Evils musik blev drevet hårdt frem af den eminente trommeslager Freddie Wolf, som senere kom med i Hotel Hunger. Men guitaristen Kim Xmas brillerede også med sine mange fills og soli, der gjorde Evils numre ekstra spændende.<br /><br />Det var dengang, hvor metalgenren endnu ikke var blevet voksen og følsom, og hvor selv skribenter på fanzines skulle have heavy kunstnernavne. Evils øvrige medlemmer lød således navnene Pete Hurricane (b) og Pearl Angel (v).<br /><br />Evil gik ikke af vejen for at bruge klichéer og øllede taktikker. En sangtitel som ”Take Good Care (Of Your Balls)” ville næppe gå i dag. Det samme gælder coveret, hvor en letpåklædt blondine henrettes, eller … præcis hvad der foregår på det omslag, kan være svært at forklare. Men altså: trods bandnavnet var Evil ikke et black metal-band. De påstod selv, at de var engageret i kampen mod ondskaben.<br /><br />På Youtube findes en musikvideo til ”The Devil Wants Me” – den video er så metal, som det kun kunne være i midten af 1980’erne: et post-apokalyptisk inferno af knytnæver, nittebælter, eyeliner og etageklippet hår! Evil struttede af arbejderklasse-testosteron, og de var en udfordring for den gode smag.<br /><br />Der er opstået visse myter om Evil. Fx skulle guitaristen Kim Xmas være et dæknavn for Kim Bendix Petersen. Med al respekt for King Diamonds guitarspil, så nej, Kim Xmas er sin helt egen herre.<br /><br />Evil var omgærdet med goodwill. De fik hammergode anmeldelser over alt. Og der var store forventninger til gruppen. Materialet til grupens første fuldlængde-album lå klar, men det gik med den, som det gik med så meget andet i 1980’erne: det blev til ingenting. Årsagen? Den går der også mange rygter om. Men Metalized er ikke Se & Hør, så lad os blot runde af med Evils egen advarsel: ”The power of evil is not to be taken lightly!” <b><13></b><br /> </span>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-83152888587580229732018-11-27T20:03:00.000+01:002018-11-27T22:29:09.692+01:00Ekstrem uden at være brutal<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzH8bzch8pF2qMC9y7MqCKSWch1N8tHT0PAdEbbx6kAh2N6T-5ZX60Kqz5Y7b-g7p_WCt1wQPfcRzh09EafF8mhfA03c6KDX4m3sWd0SGUtb639JGBtaj0blnQ3g7HpR645NVIxtrYSXKl/s1600/Tygers+cover.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="497" data-original-width="502" height="395" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzH8bzch8pF2qMC9y7MqCKSWch1N8tHT0PAdEbbx6kAh2N6T-5ZX60Kqz5Y7b-g7p_WCt1wQPfcRzh09EafF8mhfA03c6KDX4m3sWd0SGUtb639JGBtaj0blnQ3g7HpR645NVIxtrYSXKl/s400/Tygers+cover.png" width="400" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><span style="font-size: 10.5pt;"><br /></span></b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><span style="font-size: 10.5pt;">I 1980 blev heavy metal reformeret. Bl.a. af Tygers Of Pan Tang. Deres debutalbum </span></b><b>var overvældende for wimps, fordi den var så direkte, så lige på, så massivt heavy fra start til slut.</b><b><span style="font-size: 10.5pt;"><o:p></o:p></span></b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><i><span lang="EN-US" style="font-size: 10.5pt;">Flashback-artikel: Peter Béliath (Publiceret i Metalized nr. 106, okt./nov. 2016)</span></i><span lang="EN-US" style="font-size: 10.5pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span lang="EN-US"><span style="font-family: inherit;">TYGERS OF PAN TANG<o:p></o:p></span></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span lang="EN-US"><span style="font-family: inherit;">WILD CAT<o:p></o:p></span></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">(Udsendt på vinyl af MCA i 1980. Genudsendt på cd flere gange)<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><i><span style="font-size: large;">W</span>ild Cat</i> står for mig som noget af det fedeste fra The New Wave Of British Heavy Metal. Da den udkom, elskede jeg den ligeså intenst, som jeg elskede debuterne med Iron Maiden og Angel Witch samt Saxons <i>Wheels Of Steel</i>. Og det siger ikke så lidt. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Alle disse albums udkom i 1980, og med dem blev heavy metal reformeret. Metalrocken blev hårdere, de unge bands gik mere til biddet end betonrock-veteranerne fra 1970’erne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Man kunne ligefrem se på coveret til <i>Wild Cat</i>, at der var bid i Tygers Of Pan Tangs musik. Flere anmeldere stod af på <i>Wild Cat</i>. <i>Wild Cat</i> var simpelthen for heavy for mange folk, som var vokset op med 1970’ernes mere nuancerede heavy rock. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Der var absolut intet finkulturelt over <i>Wild Cat</i>. Det var 100% working class heavy metal uden de store dikkedarer. <i>Wild Cat</i>var ekstrem uden at være brutal. Tygers spillede ikke specielt hurtigt, og det her foregik som bekendt længe før, growl og blast beats blev opfundet. <i>Wild Cat</i> var overvældende for wimps, fordi den var så direkte, så lige på, så massivt heavy fra start til slut. Og det skadede ikke, at den var tæskeheavy produceret af Chris Tsangarides (bedre kendt for sine jobs med Judas Priest, Thin Lizzy, Anvil etc.). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Tygers Of Pan Tang kom fra Whitley Bay i det nordøstlige England, og de var opkaldt efter nogle tigre, som optræder i Michael Moorcocks fantasy-romaner om Elric. Mere metal kunne det dårligt blive. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Kvartetten fra udkants-England bestod af trommeslageren med det sigende navn Big Dick, bassisten Rocky, guitaristen Robb Weir og sangeren Jess Cox. Robb Weir var en teknisk begrænset guitarist. Men ikke siden Ace Frehley har en teknisk begrænset guitarist spillet så fede soli, som Weir gør på <i>Wild Cat</i>. Klichéer og flabet attitude sprøjter ud af højttalerne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Jess Cox havde en gusten røst; nogen mener, at han ikke havde en tone i livet, og at hans melodier var så simple, at enhver nybegynder kunne lave dem. Og ja, han snakker sig nærmest igennem numrene. Men hold kæft, hvor lyder Cox bad ass på <i>Wild Cat</i>. Kun Lemmy kunne overgå ham. James og Lars pønsede en overgang på at kapre ham til Metallica – men så fandt de ud af, at Cox havde klippet sit hår …<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Sangene på<i>Wild Cat</i> handler om jordnære emner som motorcykel-kørsel (”Wild Catz”), hasardspil (”Badger Badger”) og sex (”Don’t Touch Me There”). Lidt politik får vi dog også: Tygers er modstandere af aktiv dødshjælp (”Euthanasia”), de tror ikke på voldelige revolutionæres demokratiske hensigter (”Slave To Freedom”). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men det episke nummer på <i>Wild Cat</i> er ”Killers”. En knap syv minutters musikalsk og lyrisk højspændings-historie fra det vilde vesten. Sangen er så arketypisk heavy metal, at støv og røg først lægger sig længe efter, at man har taget pladen af. <b><13></b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi24BV1UYNM0VioZGMvLUr3EgDH2yD0YiAUu-A2cUvEv7VSy54X37LNakI_c7LRJra8I1I1uF_geYA7kqHjhQDk0LLCzBuZ9ra8JvrqHSvFdOU2ReBIn6enginKFyJnGBLWgTWUpa6b7bib/s1600/Tygers+band.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="606" data-original-width="839" height="288" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi24BV1UYNM0VioZGMvLUr3EgDH2yD0YiAUu-A2cUvEv7VSy54X37LNakI_c7LRJra8I1I1uF_geYA7kqHjhQDk0LLCzBuZ9ra8JvrqHSvFdOU2ReBIn6enginKFyJnGBLWgTWUpa6b7bib/s400/Tygers+band.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Jess Cox: "Shoot first and then ask why ..."</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><i><span style="color: red;">Bonus: </span></i></b>Tygers Of Pan Tang har siden debuten udsendt et par håndfulde studiealbums samt diverse kompilationer plus live og det løse. Den 21. december 2018 udkommer et album med koncertoptagelser fra 1981. Albummet udgives af danske Mighty Music. For udførlig Tygers-diskografi, klik <a href="https://www.metal-archives.com/bands/Tygers_of_Pan_Tang/801"><span style="color: blue;">her</span></a>.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
Unknownnoreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-90553494608249279262018-10-10T19:29:00.000+02:002018-10-10T19:57:42.850+02:00Christianshavnsk kraftværk<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjC2WKypo9PoXEnGViduH4ZhzVqJVKXRSlntqTGtPlGmU8PzwFsu7AcOYkPDDgeGtGbF8-WEPK05ZJDd8Tr33jD6kDqt2WGpTJxW7i133sD-iGE7tW4F3kZMJ8nn-F6Sb9IbT78tyoVjbLc/s1600/Gasolin%2527+Live+Sa%25CC%258Adan.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="638" data-original-width="1032" height="245" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjC2WKypo9PoXEnGViduH4ZhzVqJVKXRSlntqTGtPlGmU8PzwFsu7AcOYkPDDgeGtGbF8-WEPK05ZJDd8Tr33jD6kDqt2WGpTJxW7i133sD-iGE7tW4F3kZMJ8nn-F6Sb9IbT78tyoVjbLc/s400/Gasolin%2527+Live+Sa%25CC%258Adan.png" width="400" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">Rifferamas opportunistiske historie om en ungdom med Gasolin’ som soundtrack.</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">G</span>asolin’ var allestedsnærværende i min ungdom i 1970’erne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Jeg er årgang 1962, så jeg tilhører den generation, der rent Gasolin’-mæssigt vågnede op til singlehittet ”Bingo” og de andre sange fra ”Stakkels Jim” (udsendt november, 1974). Og fandommen tog til, da Gasolin’ i oktober 1975 udsendte det, som, de selv mente, var deres hovedværk: ”Gas 5”. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">De fleste af os rødder lignede på det tidspunkt statister fra ”Mig og Charly”. Og Gasolin’ var über alles. Jeg husker, hvordan vi i skolen efter juleferien skulle fortælle, hvad vi havde fået i julegave. ”Gas 5”, lød det række op og række ned. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Gas-feberen steg yderligere, da gruppen i juni 1976 udsendte det dobbelte powerhouse-album ”Gasolin’ Live Sådan”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">STØRRE VINGEFANG<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det var min årgangs ældre søskende, som var til de tidlige Gasolin’-albums. Jeg må indrømme, at jeg er enig med produceren Roy Thomas Baker, der udtalte noget i retning af: <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span lang="EN-US"><span style="font-family: inherit;">”Those lousy tunes only work in this pissy country.” <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Når jeg sætter de første to-tre Gas-skiver på, så hører jeg noget, der passer lidt for godt til at stå ved siden af Christiania-pladen (den med vrøvlevisen ”I kan ikke slå os ihjel”). Det er for </span><span style="font-family: inherit;">batikfarvet, for </span>fodformet.</div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men det ændrede sig. Radikalt. For Gasolin’ havde held til at kapre superproduceren Roy Thomas Baker, som på sit CV har sværvægtere som Queen, Free, Nazareth, The Cars, The Stranglers, Ozzy Osbourne m.fl. Og med Baker kom der et helt andet format over Gasolin’. Et internationalt format. Melodierne blev skarpere og rytmerne tungere. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Fx forvandlede Baker ”Rabalderstræde” fra at være en letbenet rock og rul-fjollert til et fænomenalt betonrock-nummer, hvor Søren Berlev fik lov til at buldre løs på sine Led Zeppelin’ske trommer.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Nej, jeg sidder ikke og påstår, at Gasolin’ var et heavy metal-band. Men de spillede stærkstrømsrock i lange stræk, ikke mindst takket være Franz Beckerlees Jimi Hendrix-fiksering.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Roy Thomas Baker gav Gasolin’s musik et større vingefang. Med lidt god vilje kan man høre paralleller mellem Queens grandiose arrangementer (tænk: ”Bohemian Rhapsody”) og orkestreringerne på Gasolin’-skæringer som ”Sct. Emetri”, ”Fatherless Hill” og ”Stenalderjazz”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">AT SIGE DET, DER IKKE KAN SIGES<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Jeg husker eftermiddage, efter skoletid, med hovedet inde i højttalerne, hvor jeg forsøgte at finde hoved og hale i Gasolin’s tekster. De var udpræget storbytekster med malende miljøbeskrivelser fra Københavns mere grumsede og tilrøgede kvarterer. Her var der livskunstnere og baggårdspumaer galore.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Ud over de talløse numre med ubeskrivelig fed rock var Gasolin’s stærke side teksterne. Helt ærligt: hvor mange rockbands, danske såvel som udenlandske, har et bagkatalog med så megen og så stor poesi? <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">Se dem komme <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">en for en <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">til de store slotte <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">af glas og sten. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">Og se dem handle <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">i den kolde krig <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">med brugte biler <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">og sminkede lig.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt 65.2pt;">
<span style="font-family: inherit;">(”Sirenesangen”)<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I en af de dokumentarer, der er lavet om Gasolin’, citeres bassisten Wili Jønsson for denne perle: ”Poesi, det er at sige det, der ikke kan siges.” Bull’s eye. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Allerede fra starten havde Gasolin’ flair for poesi. ”Se din by fra tårnets top” og ”Tremastet beton” er bare to eksempler. Men Kim Larsen & Co. fik også kompetent hjælp fra Mogens Mogensen, kaldet den femte Gasolin’. Mogensen var ifølge Kim Larsen en gammel sømand af Kaptajn Haddock-typen. Angiveligt også vicevært og drukkenbolt fra gruppens elskede Christianshavn. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Mogensen er et slående eksempel på noget, der stadig eksisterede dengang: en poet, som var rundet af arbejderklassen og formet af levet liv. Den type digtere er desværre en uddød race. Erstattet af det middelklassificerede forfatterskoleri, der har lagt sig som en statsautoriseret curling-glasur over dansk litteratur.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">IKKE MARXISTISKE METODISTER<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Når man hører en strofe som den ovenfor citerede fra ”Sirenesangen”, kan man fristes til kalde Gasolin’ et samfundskritisk band. Men i forhold til den salon-kommunisme og hønsestrikkede kulturmarxisme, som plagede store dele af dansk ”rock” i 1970’erne, kørte Gasolin’ ret meget på frihjul. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I sange som ”1975” og ”Refrainet er frit” tog de samtiden lige på kornet. Men Gasolin’ prædikede ikke. De var story tellers, de fortalte historier, ofte om livet blandt outsidere og randeksistenser. Som fx historierne om Christoffer eller om Joshua og Ming eller om Kattemor eller om Sjakke og Jens med fanen eller om Billy, der var på speed i Herstedvester. Eller den om Inga, Katinka og smukke Charlie på sin Harley. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Og hvis man efter at have hørt Kim Larsens rant mod ”hr. Orla Møller plus hans slæng og en hel masse småfascister” på ”Gasolin’ Live Sådan” skulle få sære forestillinger om gruppens partitilhørsforhold, så kan man lige sætte pickuppen i en skæring som den om den marxistiske metodist Pilli-Villi.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Bemærk forresten Kim Larsens ræb halvvejs inde i sangen. Ret punket, ikke sandt? Apropos …<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">EN CHRISTIANSHAVNSK LANGEMAND<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I 1976-78 skete der en revolution i international rock. Punken tiltede rocken. Gasolin’ må have sniffet lidt til tidsånden, for uden på nogen måde at sælge ud, udsendte de i november 1977 albummet ”Gør det noget”. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Albummet havde en punkagtig grafik: sort/hvidt cover, hvor bandnavnet var skrevet med tusch i kasketten på et mug shot af Wili Jønsson. Albummet var langt mere råt end forgængeren, den lovlig afdæmpede ”Efter endnu en dag” (november, 1976). Jeg husker, at vi rødder, der i mellemtiden havde skiftet bell-bottom-bukserne ud med cigaretlårs-jeans, snakkede begejstret om pladen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”Det bedste til mig og mine venner” var en vinder. Og da vi kom til ”Kina rock”, var der ingen tvivl: ”Det er sgu da punk, det der!” Så på en underlig måde kilede Gasolin’ sig lige ind imellem Sex Pistols, The Jam, The Clash, Ramones og, hvad vi ellers hørte i den periode.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Og titlen ”Gør det noget”, var den ikke bare en christianshavnsk langemand i stil med det britiske udtryk never mind the bollocks? Jeg mener, verslinjer som ”kigge på en fjerner, hvor store, dumme dengsedrenge fylder dig med nytteløst nyt.” Johnny Rotten ville have nikket anerkendende.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”Gør det noget” var et helstøbt album. Struttende af selvbevidsthed. Roy Thomas Baker var en saga blott i Gasolin’-regi. ”Gør det noget” var produceret af gruppens roadie, Tommy Bogs, og havde en ung Flemming Rasmussen som tekniker. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men hvis man lyttede efter en sang som ”Strengelegen”, havde man måske anet, hvad der ventede rundt om hjørnet. ”Strengelegen” handler vel dybest set om tvangen i rocken. Om at kunstneren bliver taget som gidsel i et større spil. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">På det tidspunkt havde Gasolin’ masser af succes. De kørte fra koncert til koncert i limousine. Lastvognstog med grej og gear, der blev stillet op, uden at gasserne skulle røre en finger. Idolplakater, der blev solgt pr. postordre. De fleste rockstjerner ville have kørt pul på den succes. Men ikke Gasolin’.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”Gør det noget” blev deres sidste studiealbum. Gruppen gik i opløsning og spillede deres afskedskoncert den 21. august 1978. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Allerede dagen efter var Gasolin’ en legende. <b><13></b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-46875766326818926072018-09-19T08:58:00.001+02:002018-09-19T11:49:05.180+02:00En hård PiL-le at sluge<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">”Det er sådan her, heavy metal burde lyde.” Citat: John Lydon, punk-arketypen og provokatøren, som slog igennem med Sex Pistols, og som siden hen har terroriseret rockbranchen med gruppen PiL.</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span lang="EN-US"><span style="font-family: inherit;">Flashback-artikel: Peter Béliath (Publiceret i Metalized nr. 107, dec./jan. 2016/17)<o:p></o:p></span></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgE80sIyElZBT4JddSDbnhtPxvi4G-RTV7CCDi75IfuEu99dbTgu5fhygA5AJdobMDjTqMVR8S9WtqLof7RiDD1iEaGaJYY2CBE8SMzOF3xcpQ63GSb6gInWZ9X-XJkM_78YpBeh_UqwFfR/s1600/Lydon.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="420" data-original-width="293" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgE80sIyElZBT4JddSDbnhtPxvi4G-RTV7CCDi75IfuEu99dbTgu5fhygA5AJdobMDjTqMVR8S9WtqLof7RiDD1iEaGaJYY2CBE8SMzOF3xcpQ63GSb6gInWZ9X-XJkM_78YpBeh_UqwFfR/s400/Lydon.png" width="277" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">PiLs kapelmester, som han så ud i 1986.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><span lang="EN-US"><br /></span></b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><span lang="EN-US">PUBLIC IMAGE LTD: </span></b><i>ALBUM</i><b><span lang="EN-US"><o:p></o:p></span></b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">(Udsendt af Virgin/Elektra på vinyl, cd og kassettebånd i 1986; genudgivet cd og download i 2016)<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">P</span>unk rocken. Den rigtige punk rock, som væltede frem i 1976, ebbede hurtigt ud. I højt tempo blev punk til new wave, så til post-punk [1]. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Lad os lige kigge nærmere på et såkaldt post-punk-album, som netop er blevet genudgivet. Kultklassikeren <i>Album</i> er relevant, fordi den er H-E-A-V-Y, om end på en radikalt anderledes måde end traditionel heavy metal. <i>Album</i> var det femte album fra Public Images Ltd (PiL). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">PiL var det band, som provokatøren og skandalemageren Johnny Rotten dannede, da han droppede ud af det legendariske punk-band Sex Pistols i 1978. Johnny Rotten blev i sensationspressen selve inkarnationen af punk. Hans look med strithår og sikkerhedsnåle blev mode i løbet af en nat. Nogen påstår, at Rotten stjal looket fra amerikaneren Richard Hell [2]. Men det var Rotten, som med sine hatespeech-tekster til sange som ”Anarchy In The U.K.” og ”God Save The Queen” blev punkens mest forhadte talsmand. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I PiL skiftede Johnny sit kunstnernavn ud og blev til John Lydon. Men han fortsatte den vrisne fuck-dit, fuck-dat-stil, komplet med rødt strithår. PiLs musik var TOTALT anderledes end Sex Pistols’. PiL var anti-rock’n’roll. PiLs musik var avantgardistisk og tydeligvis inspireret af genrer som reggae og krautrock. Og jazz. PiLs musik var også aggressiv, og de sfæriske klangflader blev spillet på guitarer. Støjende guitarer. Metalliske guitarer! <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Lydon udtalte til magasinet Mojo nr. 276, november 2016), at PiL på <i>Album</i> spillede heavy metal, som det burde lyde. Med på <i>Album</i> havde Lydon selveste Steve Vai (Alcatrazz, David Lee Roth, Whitesnake, Alice Cooper, Ozzy Osbourne etc.). I flere af solostykkerne er det tydeligt, at det er virtuosen Vai, der har om gribebrættet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men ellers er det trommespillet, som stjæler opmærksomheden på dette opsigtsvækkende album. Rytmen kører i en huggende, trance-skabende stammetromme-stil, som også kendes fra fx Killing Joke. På flere af skæringerne spilles trommerne af ingen ringere end Ginger Baker. Baker spillede som bekendt trommer i selve ur-heavy-bandet Cream (lp-debut i 1966), og heavy rockens trommespil er baseret på Gingers både tekniske og powerfulde spillestil. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Baker har en ting kørende med Afrika, hvor han nu bor, og på <i>Album</i> er det tydeligt, at de afrikanske rytmer har smittet af på verdens bedste hårdrock-trommeslager. Et track som ”Bags” er helt forrygende. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Pladen kører da også i et nærmest hypnotisk groove fra start til slut. Men det er den mere kommercielle ”Rise”, som blev lanceret med video – sangen, hvor Lydon synger sit mantra: ”Anger is an energy!” Det var for vildt for Elektra, som fyrede PiL, just som <i>Album</i> entrede hitlisterne. Kloge mennesker der. <b><13></b><o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><b><br /></b></span>
<span style="font-family: inherit;"><b>. . .</b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">[1] Punk kan ikke defineres. Og der er både kunstnere og fans, som mener, at den såkaldte post-punk ikke var en ny (sub)genre, men en naturlig videreudvikling af punk rocken. John Lydon har ofte kritiseret grupper som Green Day og andre, som har forsøgt at videreføre punken med strithår, hanekam, læderjakker og en hurtigt kørende, elementær rockmusik. For Lydon er punken ”en attitude, ikke en tøjstil” (No. 1 Magazine, maj, 1986, kan læses <a href="https://www.fodderstompf.com/ARCHIVES/INTERVIEWS/no186.html"><span style="color: blue;">her</span></a>), punk handler om at udvikle sig, ikke om at størkne i klichéer. Se desuden Lydons selvbiografi <i>Anger Is An Energy. My Life Uncensored</i> (Simon & Schuster, 2014).<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><a href="https://www.youtube.com/watch?v=78S0yrMLfTU"><span style="color: blue;">Her</span></a> er forresten, hvad punkens stamfader mener om begrebet punk.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">[2] Manageren og mediemanipulatoren Malcolm McLaren har påstået, at han modellerede Sex Pistols’ look efter amerikaneren Richard Hell (læs mere <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Richard_Hell"><span style="color: blue;">her</span></a>). Angiveligt skulle McLaren have spottet Richard Hells punkede og hår- og tøjstil, da han var manager for New York Dolls i midten af 1970’erne. Men fotoarkiver antyder, at Johnny Rottens strithår og sikkerhedsnåle var på plads, før han kom i kløerne på Malcolm McLaren. Generelt er meget af mytemageren McLarens spin omkring Sex Pistols blevet dementeret eftertrykkeligt af både bandmedlemmer og hangarounds. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="color: #1c1c1c; font-family: -webkit-standard; font-size: 18.66666603088379px;"><span class="Apple-style-span" style="color: black; font-size: 14px; font-weight: normal; line-height: 19px;"><span class="Apple-style-span" style="color: red;"><b>FACEBOOK:</b></span> Bliv en SMF ven af <a href="https://www.facebook.com/rifferamablog" style="color: black; text-decoration: none;"><span class="Apple-style-span" style="color: blue;">Peter Béliaths Rifferama</span></a></span></b><span style="font-family: -webkit-standard;"> </span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-67573140402504473422018-08-13T21:14:00.000+02:002018-08-19T11:31:07.137+02:00Metallens sorte riddere<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjuDpvMaUWuNGlhgZ9TbJKXer4svVIANy69MvazLgQk716ZR5w1GXGKMUdFki82s5c8lqd4KznJHX7FRfoFd31U8ABDmjQf-ukhw1zKd5QdQYl9sN7GekID3tuKNEG3AVM2VqFp93m3Ixp/s1600/Manowar.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1208" data-original-width="976" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjuDpvMaUWuNGlhgZ9TbJKXer4svVIANy69MvazLgQk716ZR5w1GXGKMUdFki82s5c8lqd4KznJHX7FRfoFd31U8ABDmjQf-ukhw1zKd5QdQYl9sN7GekID3tuKNEG3AVM2VqFp93m3Ixp/s400/Manowar.jpg" width="321" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">True er et af de mest forkætrede begreber i heavy metal. Det er blevet misbrugt til hatespeech og dødstrusler. Det er blevet latterligjort og hånet. Men det har eksisteret lige siden den hårde rocks begyndelse.<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i>Temaartikel<span style="font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 13.859999656677246px;">: Peter</span></i><i style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 13.859999656677246px;"> Béliath (Publiceret i Metalized nr. 103, april/maj 2016)</i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">T</span>RVE, tr00, true. Alle metalfans kender begrebet – på godt og ondt. ”True” er fundamentalisme. Men ”true” er umuligt at komme uden om. Det er en integreret del af den hårde rock. Det har eksisteret ca. ligeså længe, som musikere og fans har samlet sig om metalrocken. Og hvad man end mener om ”true”-begrebet, så er der mening bag galskaben. Lad mig forklare.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">OMRINGET AF FJENDER<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det tidligste tilfælde, jeg er stødt på, er ”Metal” Mike Saunders’ anmeldelse af Sir Lord Baltimores album <i>Kingdom Come</i>. Anmeldelsen stod trykt i magasinet Creem i maj 1971. Saunders tiltaler her et specielt segment af bladets læsere som ”[a]ll you true blue heavy fans”. Sauders er interessant, fordi han er stamfaderen til en del af den terminologi, som den dag i dag bruges inden for den hårde rock. Saunders er fx en af de første, der dokumenterbart anvendte begrebet ”heavy metal” om den hårde rock. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det kan være svært at afgøre, om Saunders selv opfandt termer som ”heavy metal”, ”sludge” og ”true”, eller om han stjal dem fra jargonen i det tidlige metalmiljø. Men hans sprogbrug afslører den mentalitet, der har været herskende i metalmiljøet lige fra starten.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Man må forstå, at heavy rocken/metalrocken allerede fra starten var en modkultur til modkulturen. Den hårde rock var i opposition til hippierne. Hvis man er i tvivl, kan man tune ind på en sang som Blue Öyster Cults ”This Ain’t The Summer Of Love” (1976). Blue Cheer spillede allerede i 1960’erne så højt, at lydtrykket ”kværnede luften til hytteost,” påstod gruppens manager. Den slags tonale vold forstod hippierne ikke.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">1968’erne og diverse peaceniks og venstreorienterede meningsdannere fremførte i pressen en ideologisk kritik af den hårde rock. Den hårde rock blev beskyldt for at være militant, mandchauvinistisk og fascistisk. Fra den modsatte flanke, fra højrefløjen, blev den hårde rock anklaget for at nedbryde lov og orden og for at forføre ungdommen og undergrave samfundets familieværdier. Højrefløjen og venstrefløjen var enige om, at heavy rocken var voldelig og direkte skadelig at lytte til.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Heavy rocken var altså ”kringsatt av fiender”. Og det påvirkede selvopfattelsen hos mange af genrens fans. At være fan af hård rock var det samme som at være soldat eller kriger. Man var i kamp mod både hippier og ”borgerdyr” og mod den musik, som var på mode, og som de fleste heavy rockere allerede fra slutningen af 1960’erne opfattede som tom og indholdsløs. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne var der fx en indædt krig mellem heavy metal og disco. Så indædt, at April Wine under deres koncerter tirrede deres fans ved at spørge, om de monstro ikke var mere til disco. Det var del af et ritual, hvor April Wines fans sværgede en slags troskabsed til den hårde rock.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjesGNV9ccWLB1eLStUpaxgdpHqge0a9odiTUwZDEYOawZ_90F-1MCJ7UfUdFzJBBRzAT0SelSFbRGd0fmsUiOvLyOw76WWJIT3Sm9coiT5oIBFtvFZLkqbo8PSm9CcLI8JZi0ymuEOvil/s1600/The+Gun.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1024" data-original-width="1024" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjesGNV9ccWLB1eLStUpaxgdpHqge0a9odiTUwZDEYOawZ_90F-1MCJ7UfUdFzJBBRzAT0SelSFbRGd0fmsUiOvLyOw76WWJIT3Sm9coiT5oIBFtvFZLkqbo8PSm9CcLI8JZi0ymuEOvil/s400/The+Gun.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Gun i 1969. To af medlemmerne dannede senere bands med militærnavne som <br />
Three Man Army og Baker Gurvitz Army</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><br /></b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>MILITANT METAL</b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I 1975 rottede nogle amerikanske heavy rock-fans sig sammen. De begyndte at bombardere en radiostation i Indiana med lytterønsker. De ville høre Kiss! De truede sågar med at sprænge stationen i luften. Dermed var Kiss Army født. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Siden da har fanklubber fået krigeriske navne som: Blue Army (Aerosmith), Slatanic Wehrmacht (Slayer), The Militia Guard (Saxon), Bathory Hordes (Bathory) og Black Metal Militia (Watain). Der findes tillige en vrimmel af sange, som sætter lighedstegn mellem den hårde rock og militarisme: Metallicas ”Metal Militia”, Ace Frehleys ”Rock Soldiers”, Exodus’ ”Metal Command” etc.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det militante blev hurtigt understreget visuelt. MC5s Fred ”Sonic” Smith var udstyret med patronbælte på coveret til <i>Kick Out The Jams </i>(1969). Samme år optrådte medlemmerne i Gun på albummet <i>Gun Sight</i> som bandidos, bevæbnet med patronbælter og maskinpistoler. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Heavy metal adskilte sig markant fra al anden musik. Der opstod hurtigt en afgrund mellem heavy metal og al anden rytmisk musik. Tonalt og visuelt var metalrocken bevidst frastødende og provokerende. Musikken var høj og hård, og diskursen omkring den var radikal og militant. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Grupperne greb til militær-symboler for at overgå hinanden i choktaktik. Fx optrådte et medlem af The Stooges i naziuniform. Black Sabbath og Kiss brugte S-runen i deres logoer – S-runen, som oprindelig blev (mis)brugt som vartegn for Hitlers frygtindgydende og ultravoldelige SS-elitetropper. Sweet og Motörhead provokerede ved at bruge hagekorset. Den hårde rock var i krig med verden, med den gode smag og den politiske korrekthed.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I enhver hær skal der være en form for disciplin. Det er dér, begrebet ”true” kommer ind i billedet. Dem, der ikke var ”true blue heavy fans”, som Saunders kaldte dem, blev betragtet som en slags forrædere eller desertører. Det var ikke dem, der dyrkede den ægte form for hård rock.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Blandt den hårde rocks musikere opstod der hurtigt en sans for ægthed. Derfor hed en af Nazareths mest centrale sange ”Not Fakin’ It” (1973). I heavy-folkets selvforståelse var det netop ægtheden, der adskilte den hårde rock fra al anden musik. Hårdrocken gav identitet og integritet. ”If you ain’t a heavy metal rocker then you ain’t a shit!” stod der på nogle populære t-shirts i starten af 1980’erne. Ergo: du er ikke en skid, hvis du ikke er til heavy metal. Der blev sat skel mellem dem og os.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7B-_uiwy_gQIn7fhWyXfnDXBkykMAI4AlIEvw1DDYrsFDVDgIh1PSi-5nEnA4MpW8bjzi6TgWIDSo9kGO7EqhER2aXNuh89aJwKhcIZ0TOqT0hBg6fFO8vyapF5h1jjB9r4eO7JopBKSU/s1600/Exciter.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="687" data-original-width="939" height="292" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7B-_uiwy_gQIn7fhWyXfnDXBkykMAI4AlIEvw1DDYrsFDVDgIh1PSi-5nEnA4MpW8bjzi6TgWIDSo9kGO7EqhER2aXNuh89aJwKhcIZ0TOqT0hBg6fFO8vyapF5h1jjB9r4eO7JopBKSU/s400/Exciter.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Exciter. Et af de første bands, der blev lanceret som true heavy metal.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">METALLENS FRELSERE<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Lige siden den hårde rocks spæde start omkring 1967 har der været et stort publikum til den heavy musik. Og det har både pladeselskaber og kunstnere lukreret på fra dag et. Derfor opstod der allerede i 1970’erne en form for pseudo-heavy rock, ofte kaldet AOR (Adult-Oriented Rock eller Album-Oriented Rock), som blandede poppede melodier med en ufarlig dosering af metalliske guitarer. Tænk: Foreigner, Journey, REO Speedwagon etc. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Denne type pseudo-heavy kom til at dominere især det amerikanske marked i slutningen af 1970’erne og de tidlige 1980’ere. Og det var præcis AOR og lignende former for ”metal”, som Manowar gik i krig med, da de omkring 1982 diskede op med den nedladende term ”false metal”. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Det amerikanske publikum aner ikke, hvad ”true” heavy metal er, konstaterede bassisten Joey DeMaio i det første interview, som europæisk presse bragte med Manowar (Sounds nr. 35, 1982). I samme artikel brugte journalisten Tim Sommer termen ”true metal.”<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Året efter brugte journalisten Malcolm Dome begrebet ”true heavy metal” i et interview med gruppen Exciter i Kerrang! nr. 42 (maj-juni 1983). Dome var på forkant med det hårdeste af det hårde inden for metallen i de år, og han blev derfor en guru for læderhalsene i metalmiljøet. At Dome kaldte Exciter ”true heavy metal” var et kvalitetsstempel.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Der gik inflation i begrebet heavy metal i starten af 1980’erne. Det syntes Venom i hvert fald. Så for at distancere sig fra den sødsuppe-metal, som, de syntes, de fleste konkurrenter spillede, opfandt Venom et nyt genrebegreb: black metal. Venom affyrede en hel bandbulle om heavy metals tilstand, og gruppen iscenesatte sig selv som metalgenrens frelsere i en stort opsat artikel i Kerrang! nr. 29 (november 1982).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Venom satte en ny standard for, hvor støjende og brutal metalrocken kunne være. De skilte fårene fra bukkene. Og det var kun bukkene, som Venom ville have fat i. Venom dekorerede deres pladecovers med geder og omvendte pentagrammer, og de grundlagde en helt ny subgenre, som blev opkaldt efter gruppens andet album, <i>Black Metal</i> (1982).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj1nVyH2ZZMe1FYhxWyU-upbXEQ3xdL1kUgtLOJubDFuZmue8mFlsle60puP7cTpb3g0DAgdO6xFb51BE8nuqh5qulbv3eKCPcUnw31mWR3UTB0rVY0njUro6VSaISdlMr2O4lbvKUvSDmn/s1600/Euronymous.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="400" data-original-width="600" height="265" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj1nVyH2ZZMe1FYhxWyU-upbXEQ3xdL1kUgtLOJubDFuZmue8mFlsle60puP7cTpb3g0DAgdO6xFb51BE8nuqh5qulbv3eKCPcUnw31mWR3UTB0rVY0njUro6VSaISdlMr2O4lbvKUvSDmn/s400/Euronymous.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Euronymous sendte dødstrusler.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">SAND SATANIST-HORDE<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det er vigtigt at forstå, at black metal både som musikform og som begreb er uløseligt forbundet med opfattelsen af at være ægte, altså ”true”. Det er derfor en slags dobbeltkonfekt at tale om ”True Norwegian Black Metal”. Men sådan gik det altså. For Euronymous (alias Øystein Aarseth) brugte ”true”-begrebet, da han og hans norske bandfæller skulle lancere Mayhem i midten af 1980’erne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Der eksisterede flere bands med navnet Mayhem på det tidspunkt, og metalfundamentalisten Euronymous’ band var naturligvis The True Mayhem. Det stod der i hvert fald på coveret til gruppens debutplade, <i>Deathcrush</i> (1987).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Euronymous udviklede sig til at blive en guru for den norske (og delvist også den svenske) black metal-scene i starten af 1990’erne. Euronymous var en omvandrende tænketank og idébank, og han havde mange forestillinger om, hvordan heavy metal burde udforme sig. Alt fra tøjstil til lyd på plader havde han en mening om. Og som en sortmetallisk guru prædikede han sit budskab til alt og alle. I tale og pr. brev. Euronymous havde et stort internationalt netværk, og hans idéer blev spredt helt til Latinamerika og Japan.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Euronymous var en strammer. Og han gjorde i endnu højere grand end Venom black metal til en renhedskult. Der skulle renses ud. Euronymous gjorde op med dødsmetal- og thrash-bands, som forrådte sagen, og som blev for samfundskritiske og spillede ”drivhuseffekt-metal”, altså ekstremmetal med økologisk bevidste tekster. Dødsmetal skulle ikke handle om menneskerettigheder og humanisme, dødsmetal skulle omfavne død og helvede. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Den kult, som opstod omkring Euronymous i pladebutikken Helvete i Oslo, begyndte også at dele black metal-bands op i ”sande” og ”falske”. Der opstod således en ”True Black Metal”, som var de bands, der troede på en personlig Satan (teistisk satanisme). De ”falske” black metal-bands var dem, der havde relation til Anton LaVeys Church Of Satan, hvor Satan bare er et symbol (ateistisk satanisme). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Euronymous blev sammen med Count Grishnackh (alias Varg Vikernes) fra Burzum ledere af Den Sorte Cirkel i Norge. Denne cirkel var egentlig en udløber af The True Satanist Horde i Sverige, ledet af It fra gruppen Abruptum. Disse to grupperinger arbejdede sammen om at udrense de falske black metal-bands. Der blev brugt dødstrusler, ja, Count Grishnackh stod sågar bag et (noget kikset) attentat på Therions Christofer Johnssons hjem i Sverige. Den teistiske satanisme og ideologien bag ”True Black Metal” blev omtalt ret indgående i Kerrang!s legendariske artikel i nr. 436 (marts 1993).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men nogen er mere ”true” end andre. Og It fra The True Satanist Horde måtte gå under jorden, da der i 1995 opstod en mere rabiat gruppering i Sverige: Misanthropic Luciferian Order. Som medlem havde MLO bl.a. Jon Nödtveidt fra gruppen Dissection, der sammen med MLO-lederen Vlad i 1997 blev dømt for mord. Inden da, i 1993, havde Count Grishnackh myrdet Euronymous.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8bLkGrbA8ccXYaHGsc0LqFKPGEXK8jhuOTQclBsRXkt2Zpuc8xF5-U3PvOIXIDLw55eIcew2w6zhgqJlXPYvi81DbtLCBlSUOWECMXEkV-sACUToNMbSVCbLjQqeLTy410pXBHTmfye7a/s1600/MC5.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="718" data-original-width="1119" height="255" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8bLkGrbA8ccXYaHGsc0LqFKPGEXK8jhuOTQclBsRXkt2Zpuc8xF5-U3PvOIXIDLw55eIcew2w6zhgqJlXPYvi81DbtLCBlSUOWECMXEkV-sACUToNMbSVCbLjQqeLTy410pXBHTmfye7a/s400/MC5.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Det militante i hårdrocken blev allerede fra starten understeget i genren. <br />
Her MC5 i 1969.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">HELLIG KRIG<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Der har aldrig hersket den store enighed om, hvad der er ”ægte”, og hvad der er ”falsk” metal. ”True” er et diffust begreb. Der eksisterer ingen universel konsensus om, hvad der er ”true”. ”True” er noget subjektivt, for ”true” er (næsten) umulig at definere. Hvad der er ”true”, kan variere stærkt fra individ til individ, fra gruppering til gruppering, fra subgenre til subgenre, fra epoke til epoke. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det er klart, at journalister som Mike Saunders og Malcolm Dome har haft indflydelse på, hvad der er blevet kanoniseret som ”true”. Men reelt har det været kunstnerne selv og deres fans, som har bestemt, hvad der er ”true”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I 1980’erne smed Judas Priest om sig med titler som ”Defenders Of The Faith”, hvor heavy metal blev sat i scene som en slags religion, der skulle forsvares. Når man meldte sig ind i Virgin Steeles fanklub, blev man kåret til at være ”a guardian of the flame and defender of truth, justice and heavy metal.” Ifølge denne ideologi gik der en lige linje mellem heavy metal og sandhed og retfærdighed. Og headbangerne var en slags sorte riddere midt i en hellig krig.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”Holy War” og ”Defender” var centrale titler i Manowars repertoire i 1980’erne. Manowar er vel det band, som mest bombastisk har kørt frem med ægtheds-kriteriet. For Manowar var musikken en ideologi, som skulle forsvares. Og de kræfter, som truede metallens ægthed, skulle bekæmpes musikalsk. Manowar var lige fra deres debut i 1982 selvbestaltede forsvarere af ægte metal, og de fordømte alle former for falsk metal. I deres tekster og interviews knæsatte Manowar begreber som ”false metal”, ”true metal”, ”wimp” og ”poser”. De to sidste begreber (der betyder ”tøsedreng” og ”posør”, altså en, der stiller sig an som noget, vedkommende ikke er) blev adopteret af thrash metal-kulturen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Thrash blev primært promoveret via lokale radiostationer og fanzines i undergrunden. Og i 1980’ernea undergrund holdt man streng justits med ”wimps and posers”. ”Posers Will Die!” (1984) sang gruppen Thrust, og på coveret til kompilationen <i>Metal Massacre VI</i> (1985) ses en tegning af en gravsten. På gravstenen står den dødes navn: James Q. Poser. Mayhem udgav deres første plade, <i>Deathcrush</i> (1987), på deres eget selskab, som meget sigende hed Posercorpse. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxRWCrJ0FnsrCCz4aM1oen6VJLgHjt-S3WjoVAtYXeiOlQzIeGBCnGtmdj33N6jGHnTI9Sch-_-lD_EdZ-2FPdOZJ6LA2XdUw2yjz2p4WnxsCqc98yOMXaYZwJtrFH0eVpMdbysqA6V9JL/s1600/Hammerfall.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="612" data-original-width="926" height="263" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxRWCrJ0FnsrCCz4aM1oen6VJLgHjt-S3WjoVAtYXeiOlQzIeGBCnGtmdj33N6jGHnTI9Sch-_-lD_EdZ-2FPdOZJ6LA2XdUw2yjz2p4WnxsCqc98yOMXaYZwJtrFH0eVpMdbysqA6V9JL/s400/Hammerfall.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Hammerfall bragte den sande heavy metal tilbage i fokus.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">PERSONLIG SATAN<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I 1997 kom begrebet true metal igen på mode. Det var ellers gået i glemme under grunge rockens, nymetallens og de forskellige alternative former for metals regime i 1990’erne. Men da Hammerfall udgav <i>Glory To The Brave</i> (1997), blev det begyndelsen til en revival af traditionel heavy metal med Hammerfall og Sacred Steel i front. Denne revival var en reaktion på den alternative metal. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">1990’ernes true metal-bands greb tilbage til genrens gamle dyder, de sang om riddere og drager og genintroducerede den ”gammeldags” metalvokal, som ellers var blevet overrulet af growl og råberi. På den måde kom fx Hammerfall til at betyde meget for en ny generations opfattelse af, hvad der er ”true”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det er her vigtigt at slå fast, at i 1990’erne fik ”true” to forskellige betydninger. To forskellige definitioner. Hammerfall, Sacred Steel og andre dengang nye bands blev af presse og fans anset som videreformidlere af Manowars definition af, hvad der er ”true”. Det var altså en strengt musikalsk definition. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Inden for black metal kørte ”true”-termen mere på ideologien/religionen. I 1990’ernes black metal var ”true” ikke ensbetydende med en bestemt spillestil (musikalsk var der, ahem, himmelvid forskel på græske Rotting Christ, svenske Dissection og norske Emperor, som alle blev betegnet som ”true”). Det, der gjorde disse bands ”true”, var deres tro på en personlig Satan (teistisk satanisme). Musikere som Euronymous (Mayhem), It (Abruptum) og Jon Nödtveidt (Dissection) havde stor indflydelse på denne teologiske definition af ”true”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3gN4OMeoj3aYAhdQxSZUCaqPjPN35n-3bAaxzR2z1v8Vs5RxMCoVDkoQ_ERipqxWtTb8FNPxR9DMLVCnGotufDdy8njvKttOQSFUtfoe0eT1Jm5pzJckLBSFq-cGD2qihuMMx91X7tNO_/s1600/Bathory.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="734" data-original-width="741" height="395" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3gN4OMeoj3aYAhdQxSZUCaqPjPN35n-3bAaxzR2z1v8Vs5RxMCoVDkoQ_ERipqxWtTb8FNPxR9DMLVCnGotufDdy8njvKttOQSFUtfoe0eT1Jm5pzJckLBSFq-cGD2qihuMMx91X7tNO_/s400/Bathory.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Bathorys gule ged. Når en trykfejl bliver kult.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">GUL GED<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Der findes stadig enklaver i heavy metal, hvor ”true” bruges i den Manowar’ske betydning. Tænk på en festival som Keep It True eller Facebook-grupper som True Metal Nation og True Til’ Death. Men det er ikke hér, heavy metals fremtid skabes. Det er snarere tumlepladser for nostalgi.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I januar 2016 lukkede Amalie Bruun af for muligheden for at sende personlige beskeder til Myrkur på Facebook. Hun var blevet træt af at modtage dødstrusler og hade-mails.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”True”-begrebet er blevet udvandet. Ødelagt af trolde, som bruger ”true”-mentaliteten til at sende dødstrusler og puste sig op som ”elite”. Det betyder, at ”true” i dag ofte bruges i en ironisk eller ligefrem i en i nedladende betydning. Det er blevet et reservat for umodne black metal-fans, som med Jon Nödtveidts ord ”er mere interesseret i at dyrke deres skiver – <i>Bathory</i> med en gul ged og Mayhems <i>Deathcrush</i> med rosa omslag – end i at åbne en bog” (citeret efter Johannesson & Klingberg: <i>Blod Eld Död </i>(Alfabeta, 2011).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I black metal er der sket en stor åndelig modning siden de rabiate 1990’erne. Det betyder bl.a., at visse kunstnere og fans, som tager deres religion dybt seriøst, har erstattet ”true” med et mere klerikalt begreb: ortodoks. <b><13></b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><i>ACHTUNG!</i>Dette er et redigeret uddrag af de svar, jeg gav i et interview med Adriana Zak Echeverria i forbindelse med hendes kandidatspeciale <i>Black metal – det nye sort </i>(RUC, 2016).<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<o:p><b style="color: #1c1c1c; font-size: 18.66666603088379px;"><span class="Apple-style-span" style="color: black; font-size: 14px; font-weight: normal; line-height: 19px;"><span class="Apple-style-span" style="color: red;"><b>FACEBOOK:</b></span> Bliv en SMF ven af <a href="https://www.facebook.com/rifferamablog" style="color: black; text-decoration: none;"><span class="Apple-style-span" style="color: blue;">Peter Béliaths Rifferama</span></a></span></b><span style="font-family: inherit;"> </span></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<o:p><span style="font-family: inherit;"><br /></span></o:p></div>
Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-21087338851470998172018-07-14T14:22:00.000+02:002018-07-14T14:22:05.179+02:00You are so weeshus!<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh50ZxOMKmHK9GLJk_fLaUVXj25kEg1VawapKHYJb82UZzkVs0m2gMDuX9k6Imc9jZSS7bE5oaLw-FQC_wzPbgKxEXmYlLT3RmEPhVtEoTPa8E0ShcxkgTeThngD_EVICDPzgIS-Ir2y03G/s1600/fullsizeoutput_16b.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="480" data-original-width="640" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh50ZxOMKmHK9GLJk_fLaUVXj25kEg1VawapKHYJb82UZzkVs0m2gMDuX9k6Imc9jZSS7bE5oaLw-FQC_wzPbgKxEXmYlLT3RmEPhVtEoTPa8E0ShcxkgTeThngD_EVICDPzgIS-Ir2y03G/s400/fullsizeoutput_16b.jpeg" width="400" /></a></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<span style="color: #1d2129;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></span></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<span style="color: #1d2129;"><span style="font-family: inherit;">I starten af 1980’erne var glam ikke helt det samme, som det endte med at være i dagene op til grunge-revolutionen i 1991. Glam var stadig beskidt, gadeplans-orienteret.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<span style="color: #1d2129;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></span></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="color: #1d2129;">I slipstrømmen fra finsk-svenske Hanoi Rocks dukkede der hurtigt glamourøse grupper op i Sverige: Easy Action, Glorious Bankrobbers og Trash. Grupper, der plyndrede 1970’ernes skatkammer for glitter-ramasjang à la Alice Cooper, New York Dolls etc.</span><span style="color: #1d2129;"> </span></span></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<span style="color: #1d2129;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></span></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="color: #1d2129;">Trash brokkede sig over den svenske rockscene, da de blev interviewet til Kerrang nr. 47 (juli-august 1983). Svenske unge var forkælede, de havde ikke noget at kæmpe for. Det lød jo lidt som en forsmag på nutidens curling-forældre.</span><span style="color: #1d2129;"> </span></span></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<span style="color: #1d2129;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></span></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="color: #1d2129;">Trash kunne deres AC/DC, og de ville gerne have lyden af storbyens undergrund ned i rillerne. Derfor åbnede de deres debutalbum med en cover version af Lou Reeds ”Vicious”, som med Svensson’sk accent blev til ”Weeshus” – hvilket Pete Makowski så malende beskrev i anmeldelsen af Trash-lp’en ”Watch Out!” i Kerrang! nr. 38.</span><span style="color: #1d2129;"> </span></span></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<span style="color: #1d2129;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></span></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="color: #1d2129;">Trash fik aldrig den store betydning for rockhistorien. Men sammen med The Runaways’ cover version af ”Rock And Roll” var Trashs ”Weeshus” med til at gøre yours tr00ly til fan af Lou Reed ...</span><span style="color: #1d2129;"> </span><b style="color: #1d2129;"><13></b></span></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><b style="color: #1d2129;"><br /></b></span></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="color: #1d2129;">Hør Trashs Lou Reed-cover </span><a href="https://www.youtube.com/watch?v=1SoPNSnuJ7s"><span style="color: blue;">her</span></a><span style="color: #1d2129;">.</span></span></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><b style="color: #1d2129;"><br /></b></span></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<b style="color: #1c1c1c; font-size: 18.66666603088379px;"><span class="Apple-style-span" style="color: black; font-size: 14px; font-weight: normal; line-height: 19px;"><span class="Apple-style-span" style="color: red;"><b>FACEBOOK:</b></span> Bliv en SMF ven af <a href="https://www.facebook.com/rifferamablog" style="color: black; text-decoration: none;"><span class="Apple-style-span" style="color: blue;">Peter Béliaths Rifferama</span></a></span></b><span style="font-family: inherit;"> </span></div>
<div style="margin: 4.5pt 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><b style="color: #1d2129;"><br /></b></span></div>
Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-48626837529736201932018-07-01T19:50:00.000+02:002018-07-02T20:12:20.449+02:00Da Mötley Crüe blev Generation Nul & Niks<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiID4cfu4qhETzTH6fPfdaiO2Q4UoTPlmtzJ0xC7mBmdHQtuBKnoQsUMwfNIRl42keCaEOsBfEW3oOlS7ZYNr7vYhHJXwqxlLFbsH89nvHObnHh0n_N3f4aRjDSAch0ubpCQ26Uj66tYIqQ/s1600/fullsizeoutput_15e.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="675" data-original-width="667" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiID4cfu4qhETzTH6fPfdaiO2Q4UoTPlmtzJ0xC7mBmdHQtuBKnoQsUMwfNIRl42keCaEOsBfEW3oOlS7ZYNr7vYhHJXwqxlLFbsH89nvHObnHh0n_N3f4aRjDSAch0ubpCQ26Uj66tYIqQ/s400/fullsizeoutput_15e.jpeg" width="395" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit; font-size: large;">M</span><span style="font-family: inherit;">ötley Crüe var Generation Her & Nu, da de refrænfræsede sig vej ud af Sunset Strip i starten af 1980’erne. De så seje ud på en syg måde (eller så de syge ud på en sej måde?). De lignede en californisk metaludgave af det New York Dolls, som ti år tidligere startede deres dødstrip på USA’s østkyst.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Der kom flere lig på bordet hos dukkerne, om end Crüe-sangeren Vince Neil i 1984 kørte Razzle (Hanoi Rocks’ trommeslager) i døden. Tragik og rock and roll har alle dage hørt sammen (tænk: Buddy Holly, Eddie Cochran, Brian Jones og frem). Men Mötley Crüe reflekterede ikke mere over dette, end New York Dolls gjorde, da deres trommeslager, Billy Murcia, døde i badekarret i 1972. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Der var drøn på Mötley. Crües højhælede støvler rørte dårlig nok jorden op gennem 1980’erne, hvor de bl.a. takket være EmtyTV og en dødsdromagtig turnévirksomhed nåede toppen af hitlisterne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men vi ved alle, hvad der skete med hårdrockens flitterstads i september 1991. Fra den ene dag til den anden var Mötley Crüe ikke længere Generation Her & Nu. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Mötley Crüe havde lige fra deres karrierestart været hadeobjekt nr. 1. Men historien har vist, at det netop er i dén position, at hitpotentialet venter (tænk bare på Sex Pistols). I 1990’erne var Mötley Crüe ikke længere værd at hade, og de politisk sprængfarlige Manic Street Preachers var den eneste form for glam, som medierne gad beskæftige sig med.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Kæmpe identitetskrise dér. Crüe smed Vince Neil ud og prøvede lykken med en relativ ukendt L.A.-sanger (John Corabi), der lød mere som Nazareths Dan McCafferty end som Marc Bolan (prototypen på glam-vokal). Mængden af hårlak blev reduceret, og Nikki Sixx & Co. positionerede sig ikke længere som teen-idoler (læs Rifferama-historien om Mötleys nedtur i grunge-alderen <a href="https://peterbeliath.blogspot.com/2011/10/heavy-metal-fans-er-trolse.html"><span style="color: blue;">her</span></a>).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Lige meget hjalp det. Grunge-generationen ville have stjerner iklædt luvslidt fløjt med dårlig pasform. Stack heels, stramt læder og spandex var til grin. Og Mötleys gamle fans fra 1980’erne tog en kold rocktyrker: de giftede sig, fik børn og begyndte at møde på job til aftalt tid. Game over med det der rock and roll.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Muligheden for, at Nikki Sixx kunne lave samme stunt, forelå ikke. Så han gik i tænkeboks. Han havde set, hvilket mirakel der skete, da Kiss i 1996 (iført rumdragter og sminke!) lod sig genforene med Ace og Peter. Bankrådgiveren ville have givet samme råd:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Mötley Crüe uden heliumskrigeren Neil var ligeså sexet som Kiss uden make-up. Så nøden drev Nikki Sixx, Tommy Lee og Mick Mars til at tage Vince til nåde. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men … Mötley Crüe var ikke Kiss. Kiss var ikke et 1980’er-hair band. Og tiden var en anden. Især Tommy Lee var søgt væk fra den stereotype hair metal. Lee legede med ”nye lyde”, samples og så’n. Industial var den nye dille – også for en dulle som Marilyn Manson. Bandboss Nikki var frisk, så Mötley Crüe satte saksen i håret, lod sig fotografere med bare tæer, stjal et par tricks fra Backyard Babies (tjek cd-coveret!) og vupti: den 24. juli ramte ”Generation Swine” gaden … <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det skete der absolut intet ved. Ikke alene var Mötley Crüe ikke længere Generation Her & Nu. De var ikke engang Generation Svin. De var Generation Nul & Niks. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">I dag: det er som om, ”Generation Swine” slet ikke findes. Sidst jeg tjekkede på youSees streaming-tjeneste, kunne jeg ikke engang finde en karaoke-version af ”Generation Swine”. Samtlige andre Crüe-albums kan man sætte snyltesnablen i. Bare ikke ”Generation Swine”. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">”Generation Swine” solgte til en sølle guldplade. Den slags er næppe værd at samle op for et band, som i 1980’erne slæbte så mange platinplader til huse, at de havde råd til at bruge dem som frisbees i baghaven i deres Beverly Hills-hjem.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Anmeldelserne af ”Generation Swine” var generelt et blodbad. Ikke mindst i hårdrock-medierne. Herhjemme donerede Lars Schmidt to ud af seks stjerner til ”Generation Swine” i Zoo Magazine (nr. 10, okt./nov. 1997). Tue Madsen var mere gavmild. Han gav fem ud seks stjerner i NRG (nr. 7, 1998). Her kan Rifferama-læsere mæske sig i min anmeldelse fra Jam Magazine (#66, aug./sept. 1997). Værsgo og had!<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi9DCpMdY-Ic99QVuF5apv6T8zYzjr6fzUYy754GNEt6L31rrhKoIcY1DANhyLlfszf-VXjhJgW5-9DaYUkT6BsGtxEIOb4EywKwE1LflWWDMNfyRQ-6PHF7FhSHFwwXHmoAwLSqa4uq0lw/s1600/fullsizeoutput_160.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="365" data-original-width="367" height="397" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi9DCpMdY-Ic99QVuF5apv6T8zYzjr6fzUYy754GNEt6L31rrhKoIcY1DANhyLlfszf-VXjhJgW5-9DaYUkT6BsGtxEIOb4EywKwE1LflWWDMNfyRQ-6PHF7FhSHFwwXHmoAwLSqa4uq0lw/s400/fullsizeoutput_160.jpeg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Mötley Crüe anno 1997. Ikke ligefrem looks that kill.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">G</span>lam-glammeren Vince Neil er tilbage i Mötley Crüe, ja, selv omlydene i bandnavnet er dukket op igen [Crües umlauts var fjernet på det foregående album fra 1994, red.]. Og Mötley er tilmed vendt tilbage på hitlisterne med</span><span style="font-family: inherit;"> </span><i style="font-family: inherit;">Generation Swine</i><span style="font-family: inherit;"> </span><span style="font-family: inherit;">(Elektra/Warner).</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Mötley Crüe var 1980’ernes teen/glam metal-superstjerner. I 1990’erne er de metalscenens underdogs, latterliggjorte og udskældte, men også ret ligeglade. <i>Generation Swine</i> er glamourøs jetset-punk, spillet af fire overtatoverede rockmillionærer, der ynder at omgive sig med sportsvogne og starletter med silikonebryster. <i>Generation Swine</i> er glam rock moderniseret med 1990’er-aggression, her og der endda shinet op med industrial-narrestreger. Den industrielle og kælne ballade ”Glitter” er således et godt bud på, hvordan Marc Bolan ville have lydt i 1997.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Den forrige plade, <i>Motley Crue</i>(1994) – gruppens forsøg på at justere deres glam metal til 1990’erne ved at skifte forsanger og lade modeproduceren Bob Rock pumpe musikken op med tungmetalliske hormoner – var noget af en kolos. Der er meget mere letbenet punkfræs over <i>Generation Swine</i>. Det er lige før, at man skal helt tilbage til Mötleys unge dages lømmelplader, <i>Too Fast For Love</i> (1982) og <i>Shout At The Devil</i> (1983), for at finde et mere anarkistisk og fandenivoldsk Crüe end på skæringer som ”A Rat Like Me”, ”Find Myself”, ”Afraid” og den hammer-heavy aggro-industrial-hærger ”Let Us Prey”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><i>Generation Swine</i> er ikke noget mesterværk, men bare et svinefedt rock og rul-album. <b><13></b></span><span style="font-family: "calibri" , sans-serif;"><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><br /></b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="color: #1c1c1c; font-size: 18.66666603088379px;"><span class="Apple-style-span" style="color: black; font-size: 14px; font-weight: normal; line-height: 19px;"><span class="Apple-style-span" style="color: red;"><b>FACEBOOK:</b></span> Bliv en SMF ven af <a href="https://www.facebook.com/rifferamablog" style="color: black; text-decoration: none;"><span class="Apple-style-span" style="color: blue;">Peter Béliaths Rifferama</span></a></span></b><span style="font-family: inherit;"> </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b><br /></b></span></div>
Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-55969173111759242062018-06-19T20:23:00.000+02:002018-06-19T20:23:06.941+02:00Blackie nikker dødningeskaller <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiW90ZoXHvPkvEF9BnslAiUbTQP7CXQOTUy7hoaJs49JDGQxELumcvl6GEZWAACRY6I43Dsnlfil8txlTxKhi5Ky-hyzdiPaTzTUsClTFaZ-fecjmRT5ublMTeGqvKUhiszUIlGLnDiXAox/s1600/WASP.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="702" data-original-width="689" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiW90ZoXHvPkvEF9BnslAiUbTQP7CXQOTUy7hoaJs49JDGQxELumcvl6GEZWAACRY6I43Dsnlfil8txlTxKhi5Ky-hyzdiPaTzTUsClTFaZ-fecjmRT5ublMTeGqvKUhiszUIlGLnDiXAox/s400/WASP.png" width="392" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">Man kan ikke tro på Satan uden også at tro på Gud, påstår Blackie Lawless. På W.A.S.P.s seneste udspil, <i>Golgotha</i>, kulegraver Blackie det religiøse billedsprog og de psykiske dybder i heavy metal.</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span style="font-family: inherit;">Interviewartikel: Peter Béliath (Publiceret i Metalized nr. 100, okt./nov. 2015)<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">- J</span>eg forstår godt, at folk er så tiltrukket af vores første album. For det var et meget råt album lavet af et meget råt band, siger Blackie Lawless, bandboss i W.A.S.P. – et band, som pladedebuterede i 1984 med en musik, der var voldsomt medrivende – og voldsomt provokerende.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">W.A.S.P. var platte, vulgære og sjofle. De var grænseoverskridende og tabunedbrydende. De var alt det, som Alice Cooper var ti år tidligere. Bare meget værre. Og hvad angår choktaktik, så var de alt det, som Marilyn Manson skulle blive ti år senere.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">W.A.S.P. kom fra Los Angeles, som på det tidspunkt var den hårde rocks metropol. Det væltede frem med behårede bands i glamourøse kostumer. L.A.-boomet startede med Van Halen i slutningen af 1970’erne og fortsatte i 1980’erne med Mötley Crüe, Quiet Riot, Ratt, Dokken, Black ’n Blue, Poison, Guns N’ Roses <i>und so weiter</i>. L.A. var kraftcentret, karrieremulighedernes Mekka. Selv Yngwie Malmsteen drog til L.A. for at blive stjerne i bandet Steeler.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Så konkurrencen var hård på Los Angeles-scenen i de år. Men Blackie havde – bogstaveligt talt – savklinger på albuerne. Og såmænd også en savklinge i skridtet, som pumpede frem og tilbage, når W.A.S.P. gik på scenen og spillede det superkontroversielle hit ”Animal (Fuck Like A Beast)”. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">W.A.S.P. var ekstreme. Det mest ekstreme band på metalscenen på det tidspunkt. De fire medlemmer var klædt ud i outrerede kostumer, der fik dem til at ligne sci-fi-krigere fra en skrottet <i>Mad Max</i>-film. Gruppen smed råt kød ud til publikum og havde en halvnøgen kvinde tøjret til et skafot på scenen. Teksterne kredsede om alle de tabuer, som læderklædte fyre kunne komme i tanke om. Og det gav pote. Salgstallene var pæne. Og Tipper Gores censurorganisation Parents Music Resource Center puttede ”Animal” på deres ”Filthy Fifteen”-liste over de mest ungdoms-undergravende rocksange. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">GODT AT BRÆKKE BENET<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Meget er sket siden. I dag er Blackie erklæret kristen. Genfødt kristen, som han kalder sig. Og han vil ikke røre ”Animal” med en ildtang. Hans sangskrivning er da også blevet meget mere moden med årene.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Blackie begyndte at skrive mere dybsindige sange på albummet <i>The Headless Children</i>(1989). Siden er der fulgt ambitiøse konceptalbums som <i>The Crimson Idol </i>(1992) og <i>The Neon God Part I & II</i>(2004). Når man taler med Blackie er det tydeligt, at han er stolt af sine bedrifter på disse værker.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Jeg synes nu også, at de sidste par plader, vi har lavet, er meget gode, siger han og nævner <i>Dominator</i>(2007) og <i>Babylon</i>(2009). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">W.A.S.P.s nyeste opus, <i>Golgotha</i>, overgår dog det meste af Blackies bagkatalog. Det er et heavy album. Men med finesser og store, dramatiske dynamikudsving. Blackie nikker virkelig dødningeskaller på <i>Golgotha</i>. Der er selvfølgelig en forklaring på albummets høje kvalitet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Det blev lavet over en periode på fire år, fortæller Blackie, hvis borgerlige navn er Steven Edward Duren.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Indspilningsprocessen blev forhalet af flere grunde. Bl.a. brækkede jeg benet. Og det gav os mulighed for at reflektere over musikken på en måde, som vi aldrig har kunnet gøre før. Før vi startede vores 2012-turné, havde vi allerede indspillet halvdelen af pladen. Så vi var i stand til at vende tilbage til den et halvt år senere og lytte til den med et helt nyt sæt ører. Det gjorde det muligt for os at være objektive på en måde, som vi aldrig har været før. Jeg har aldrig haft denne luksus før. Ikke engang med vores første album. Og det endte med at blive en god ting.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">IKKE ROCK ’N’ ROLL MEN LITTERATUR<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Anmeldere har nu i en lille menneskealder rakket ned på W.A.S.P. Men mit forsøg på at få Blackie til at bralre op om, at han er et miskendt geni, falder til jorden. Han gider tydeligvis ikke spille offerrollen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- <i>The Crimson Idol</i>blev nærmest anerkendt, så snart den udkom. Jeg var i Canada, lige da den blev udsendt, og jeg hørte, at en professor på universitetet i Toronto brugte albummet til at undervise i et helt semester på et creative writing-kursus. Og jeg lyttede til en radiostation deroppe, og dj’en sagde: Det her er ikke rock ’n’ roll, det er litteratur. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span style="font-family: inherit;">Så du føler dig ikke bare en lille smule miskendt, Blackie? <o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Som jeg lige fortalte, så bliver man ekstremt beæret, når folk siger den slags ting. Jeg ved virkelig ikke, hvad mere jeg kan ønske mig. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">En af sangene på <i>Golgotha</i>hedder ”Miss You”. Egentlig var det meningen, at den skulle have været med på <i>The Crimson Idol</i>, som mange anser for at være W.A.S.P.s hovedværk. Hvorfor valgte Blackie mon at droppe den i 1992?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Det var ikke mit valg. Det var EMIs beslutning. Det, der skete, var, at det tog mig to år at skrive den plade. Og EMI skreg efter at få mig til at give dem, hvad jeg havde. Jeg havde gentagne gange misset udgivelsesdatoen. Så til sidst måtte jeg give dem pladen i en form, som, jeg syntes, var ufærdig. Der var sange, som ikke kom med på albummet, fordi de ikke var skrevet færdig. ”Miss You” var en af den. Faktisk var ”Miss You” den første sang, som blev skrevet til det album.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">HVAD TÆNKER SATAN?<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Der er mange interessante sange på <i>Golgotha</i>. Musikkens kvalitet er i top. Men også teksterne er lidt ud over det sædvanlige.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span style="font-family: inherit;">Har jeg ret i, at ”Eyes Of My Maker” handler om den faldne engel, Lucifer eller Satan?<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Ja. Men jeg skriver sange med flere betydningslag. Og da jeg skrev den sang, tænkte jeg, at der må være en masse mennesker, som føler på den måde. Jeg prøver på ikke bare at skrive fra én indfaldsvinkel. Jeg prøver at skrive sådan, at andre mennesker måske kan genkende sig selv i sangene. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span style="font-family: inherit;">Normalt bliver Satan portrætteret som en helt i rock ’n’ roll og heavy metal. Men det er ikke sådan, du føler for ham, vel?<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Jeg er genfødt kristen, og jeg skriver sange, som er set gennem øjnene på min tro. Så jeg ser på tingene på en anden måde. Men uanset om heavy metal betragter Satan som en helt eller ej, så forholder det sig sådan: Hvis det er sandt, at Satan eksisterer, så er det også sandt, at der findes en Gud, som har skabt ham. Den ene kan ikke eksistere uden den anden. Og hvis det er sandt, så må Satan på et tidspunkt stå foran Gud for at blive dømt. Hvad vil der foregå i hans hoved, når det sker? Det, han siger i denne tekst, er: Du skabte mig, hvorfor må jeg lide på grund af det her? I sangens løb kommer han med undskyldninger. Han siger: Det var ikke mig, der gjorde det, det var dig, der gjorde det. Jeg har aldrig før hørt nogen skrive en sang med den indfaldsvinkel, så jeg tænkte, at det ville være en god idé.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">DEN KORSFÆSTEDE TYV<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span style="font-family: inherit;">Jeg synes, at den stærkeste sang på Golgotha er titelnummeret. Her synger du: Jesus, I need you now. Det er en bøn, ikke sandt?<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Golgata betyder hovedskalsstedet. Og det var dér, Jesus blev korsfæstet. Vi ved også, at der var to andre fyre, to tyve, som blev korsfæstet sammen med ham. Den ene troede, at Jesus var Guds søn, den anden troede ikke på det. Så jeg tænkte: Ville det ikke være interessant at skrive sangen ud fra den troende tyvs synsvinkel? I sangen hænger de på korsene ved siden af hinanden. Og de taler med hinanden. For Bibelen fortæller os, at det gjorde de. Og han siger til Jesus: Er du virkelig den, som de der mennesker påstår, du er? Er du virkelig ham? Og senere i sangen råber han: Jesus, jeg har brug for dig NU! <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Jeg fandt det interessant. For her har vi en fyr, som hænger på et kors. Og det er ikke et spørgsmål OM, at han måske skal dø. Det er et spørgsmål om, HVORNÅR han dør. Så den her fyr er ved at gøre sig klar til at dø. Han kan ikke slippe væk. Han ved, at han snart skal stå ansigt til ansigt med sin skaber. Og han siger til Jesus: Husk mig på den her dag. Jeg syntes, det var en god idé. For selvom vi ikke bliver korsfæstet, så gennemgår vi alle sammen lidelser her i livet. Ting, der er katastrofer eller livstruende, ting, som virkelig sætter os i forbindelse med vores dødelighed. Og her har vi altså en fyr, som står over for døden. Og han søger efter sandheden. Der må være mange mennesker, som på et tidspunkt i livet har haft det ligesom tyven. Hvor de råber til Gud om hjælp. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">STUDIER I DET OKKULTE<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Blackie Lawless blev opdraget som kristen. Han voksede op i et fundamentalistisk baptist-miljø, som han brød med, da han var ung. Blackie tog senere et opgør med sin opdragelse i forbindelse med albummet <i>Unholy Terror</i>(2001). Men siden da har han fulgt en retning, som minder om Megadeth-lederen Dave Mustaines. Hvilket betyder, at Blackie i dag befinder sig på den kristne højrefløj.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det var ikke just dér, den lovløse Blackie befandt sig, da han i sin ungdom (en meget kort overgang) var medlem af New York Dolls, som optrådte foran et bagtæppe med de kommunistiske symboler hammer og sejl. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Senere dannede Blackie gruppen Sister (ikke at forveksle med Twisted eller White Sister) sammen med Nikki Sixx (senere Mötley Crüe). I Sister rodede medlemmerne med okkultisme, og det er en velkendt historie, at Blackie droppede det okkulte og overlod rekvisitterne til Nikki, som fortsatte flirterierne med djævlen på de første par Crüe-albums.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Du nævnte selv lige før, at Satan er en helt i heavy rocken, byder Blackie ind.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Der findes ikke en eneste genre, ikke jazz, ikke pop, der har så stærkt et religiøst billedsprog som heavy metal. Heavy metal er fuldstændig besat af religion. Bibelen fortæller os, at sandheden er blevet plantet i hjertet på alle mennesker. Det, jeg mener, er: Hvad enten et menneske beslutter sig for at tro eller ej, så er sandheden stadig i dets hjerte. Jeg taler af erfaring. Jeg studerede det okkulte i tre år, da jeg forlod kirken. Så jeg ved, hvad det er, der er så tiltrækkende ved det okkulte. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Man kan ikke være tiltrukket af det okkulte uden at vide, at det faktisk eksisterer. Man kan ikke bare lege med noget, som, man tror, er fantasi eller fiktion. Man bliver nødt til at vide, at det er virkeligt. Man kan ikke tro på Satan uden at tro på Gud. Det kan man bare ikke! Og dem, der dyrker black metal eller sådan noget, de ved i deres hjerte, at der findes en Gud. Det er de helt på det rene med. For ellers ville de ikke være så tiltrukket af de andre billeder. Jeg taler af erfaring. Jeg gennemgik alt det der. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Jeg er blevet velsignet, for Gud hev mig ud af det. Så jeg føler, at jeg er tosproglig. Jeg kan sige til mennesker, som ikke er kristne: Jeg kan tale dit sprog. Men du kan ikke tale mit sprog. Så jeg ved, hvor du kommer fra. Men du ved ikke, hvor jeg kommer fra, for du er ikke nået så vidt endnu. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Blackie lægger ikke skjul på, at hans tro har ændret hans sangskrivning.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Hvis man skriver ud fra sandhedens synsvinkel, så tror jeg, det ville være umuligt ikke at skrive gennem det filter, som er ens tro. For man ser alting med troens øjne. For mig ville det i hvert fald være umuligt. Det betyder dog ikke, at alt for mig skal være centreret omkring troen. Men jeg er meget omhyggelig med de tekstmæssige emner, som jeg behandler nu om dage. Der er ting, som jeg ikke længere ville kunne gøre. Sangen ”Animal” er et godt eksempel. Vi har ikke spillet den sang i ti år. Og jeg ønsker ikke at skrive sådan en sang i dag. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">CHAINSAW CHARLIE FOR RETTEN<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Man skriver om, hvad man ved. Man skriver, hvad man tror, folk kan forholde sig til. Sangen ”The Last Runaway” er et godt eksempel. Sangen handler om mig, der kom til Hollywood som teenager for 40 år siden. Om hvor bange, jeg var. Men uanset om det handler om mig, der danner et rockband, eller om hvad andre mennesker gennemgår i deres liv, så vil det hive dem ud af tryghedszonen. Der vil være udfordringer, som skræmmer dem. Ting, vi ønsker at løbe væk fra. Jeg tror, at det er noget, som alle kan forholde sig til. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det er netop W.A.S.P.s stærke side, at Blackie skriver gribende sange. Sange, lytteren kan relatere sig til. <i>The Crimson Idol</i>er et godt eksempel. Det er et ambitiøst værk med et dramatisk plot, hvor en rockkunstner kommer i kløerne på en gusten type ved navn Chainsaw Charlie.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span style="font-family: inherit;">Er Chainsaw Charlie en moderne version af fristeren Mephisto eller djævelen?<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Tjah, det kunne man måske godt sige. For mig repræsenterer han musikindustrien. Jeg forsøgte at menneskeliggøre hele industriens væsen. Fortælle, hvad den gør ved unge mennesker. Folk aner ikke, hvordan en pladekontrakt ser ud. Det er en slaveri-aftale. Hvis man tog en pladekontrakt med i retten, hvor der foregik en retssag om fast ejendom, lad os sige, det drejede sig om et hus. Hvis dommeren ved en fejltagelse fik den forkerte kontrakt i hænderne, altså pladekontrakten. Så ville han sætte de folk i spjældet så hurtigt, at de ikke ville opfatte, hvad der ramte dem. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><i>The Crimson Idol</i>blev som bekendt udsendt i 1992. Dengang var pladeselskaber meget magtfulde.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Pladeselskaberne var så stærke, og de var i stand til at få lovgivningen ændret. Og de var i stand til at misbruge unge mennesker i årevis, fordi de unge var så desperate efter at blive berømte, at de ville skrive under på hvad som helst. Chainsaw Charlie er et symbol. Som sagt forsøgte jeg bare at gøre industrien til en figur, så de unge kunne forstå, hvad der foregår.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">NÅR HIMLEN GÅR I SORT<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">På 2007-albummet<i>Dominator</i>findes en af Blackies mest gåsehudsfremkaldende sange, nemlig power balladen ”Heaven’s Hung In Black”. Om den fortæller W.A.S.P.-bossen:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Krigen i Irak var stadig i gang, og jeg læste et citat af Abraham Lincoln [amerikansk præsident i 1860’erne, red.]. Hver dag, da han var præsident, fik han rapporter med tabstal fra borgerkrigen. En dag fik han en rapport, der virkelig overvældede ham. Og så sagde han: <i>Surely tonight the heaven’s hung in black.</i>Og jeg tænkte: Wauw, det var en utrolig stærk måde at udtrykke det på. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<i><span style="font-family: inherit;">Er du enig med mig i, at det er en af de bedste W.A.S.P.-sange?<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Den er god. Helt bestemt. Jeg forsøger at skrive noget, som bevæger folk. Og som får dem til at tænke. Og jeg håber afgjort, at den sang gør det. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Det mest bevægende ved <i>Golgotha</i>er guitarspillet. W.A.S.P. har i årenes løb haft berygtede guitarister som Chris Holmes og Randy Piper i besætningen. Senere hjalp bl.a. Bob Kulick (som har spillet for Kiss, Lou Reed, Meat Loaf m.fl.) til. I dag lyder W.A.S.P.s lead guitarist navnet Doug Blair. Han er fantastisk. Og det er Blackie helt bevidst om. På <i>Golgotha</i>får Blair lov at spille soli, der er så lange som den kinesiske mur.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">- Folk spørger mig, om der er mulighed for, at det gamle band kan finde sammen igen. Og mit svar er … Og det her handler især om Doug Blair. Det band, jeg har lige nu, kan spille alle de gamle sange. Det gamle band kan ikke spille de nye sange. De er mere kompliceret. Hvis du lytter til, hvad Doug laver på de seneste W.A.S.P.-plader, så er det utroligt. Det er meget, meget svært at erstatte det. Og han kan ikke kun spille det i studiet. Han spiller de her ting live. Hvis der er nogen, der kan gøre ham kunsten efter, så vil jeg gerne høre det. <b><13></b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<o:p><b style="color: #1c1c1c; font-size: 18.66666603088379px;"><span class="Apple-style-span" style="color: black; font-size: 14px; font-weight: normal; line-height: 19px;"><span class="Apple-style-span" style="color: red;"><b>FACEBOOK:</b></span> Bliv en SMF ven af <a href="https://www.facebook.com/rifferamablog" style="color: black; text-decoration: none;"><span class="Apple-style-span" style="color: blue;">Peter Béliaths Rifferama</span></a></span></b><span style="font-family: inherit;"> </span></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<o:p><span style="font-family: inherit;"><br /></span></o:p></div>
Unknownnoreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-90286358533002374782018-05-28T19:20:00.000+02:002018-05-28T19:20:36.091+02:00Da den ægte dødsmetal fik comeback<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZ4QTLRppKmZVoemnIRuiL_1mbn1Wa1TZMIn_YDR_uVL38J8MLF8A8s_YspPery4QTBHWPK6ZAGEGvM26aOvE2jfp-ArElSFXM1xgqc7P9KHpmm3nJCgbdbTDAcykdTjdX9tgb4rJ-TAUm/s1600/Repugnant.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="695" data-original-width="991" height="280" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZ4QTLRppKmZVoemnIRuiL_1mbn1Wa1TZMIn_YDR_uVL38J8MLF8A8s_YspPery4QTBHWPK6ZAGEGvM26aOvE2jfp-ArElSFXM1xgqc7P9KHpmm3nJCgbdbTDAcykdTjdX9tgb4rJ-TAUm/s400/Repugnant.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Repugnant med en kommende pave (nr. to fra højre)</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b><span style="font-family: inherit;">Før han blev pave og kardinal i Ghost, spillede han ultravoldeligt kødkrogs-dødsmetal i Repugnant. Hans navn er Tobias Forge, og han er et gigantisk musikalsk talent.</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><i>Flashback-artikel: Peter Béliath (Publiceret i Metalized nr. 103, april/maj 2016) </i><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><b>REPUGNANT: </b></span><i><span style="font-family: inherit;"><b>EPITOME OF DARKNESS</b></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">(Udsendt på cd og vinyl af Soulseller i 2006)<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">G</span>host har en sanger. Han kalder sig Papa Emeritus (I-III) og Cardinal Copia. Det har han ikke altid gjort. Da han i 1998-2004 var frontmand i Repugnant, kaldte han sig Mary Goore – tydeligvis med et hint til Gary Moore. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Repugnants musik mindede dog ikke om Gary Moore. Eller om Ghost for den sags skyld. Repugnant spillede dødsmetal med stort D. Altså dødsmetal i den oprindelige stil, som kendes fra Possessed, tidligt Death, Necrovore og tidligt Morbid Angel. Thrash-fræsende, ultravoldelig kødkrogs-death metal med riffs, der flænser, og en iskold, metallisk skramlende produktion i stil med den, man fandt hos Entombed og andre dødssvenskere, før det hele stivnede i livløse, formulariske genre-konventioner.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Repugnant var (sammen med landsmændene i Kaamos) en slags pionerer for en revival af den oprindelige death metal. Siden da har vi fået Dead Congregation og Degial og flere andre, men Repugnant var tidligt ude. Så tidligt, at de faktisk havde svært ved at finde et publikum. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Selvfølgelig opstod der hurtigt en kult omkring Mary Goore & Co. Og det manglede bare, for musikken på Repugnants hovedværk, albummet <i>Epitome Of Darkness</i>, er af en opsigtsvækkende høj kvalitet. Det er enestående brutalt og iørefaldende på samme tid, fyldt med grumme detaljer, som fx en effekt à la soundtracket til knivstikkeri-i-brusekabinen-scenen i filmen <i>Psycho</i>. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Repugnant efterlod sig ikke et stort bagkatalog. Det blev kun til et par ep’er, nogle demoer og et par split-plader med andre obskure bands. Og så altså dunderalbummet <i>Epitome Of Darkness</i>, der havde Tore Stjerna (Watain, Funeral Mist etc.) som studietekniker, og som var prydet af artwork af Erik Danielsson (Watain). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Repugnant kørte stilen. De indspillede fx cover versioner af über-kultbandet Morbids ”Another Vision” og Celtic Frosts ”The Usurper”. De optrådte med Misfits-agtig sminke, og de tog kunstnernavne, som var morbide, men som unægtelig havde et glimt i øjet: Chris Piss, Roy Morbidson, Carlos Sathanas og i den dur. Man kan altså her se starten på den selvironi/satire, som senere kom til udtryk i Ghost – om end i en helt anden musikalsk forklædning. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Bandboss Mary Goore havde idéer nok, og et gigantisk musikalsk talent. Så da Repugnant havde udspillet deres rolle, krydsede Tobias Forge (Papas og Marys civile navn) over og spillede helt andre former for musik i Subvision og Magna Carta Cartel. Men det var først, da han fik idéen til Ghost, at succesen for alvor var i hus. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Men tjek Repugnant. De var fantastiske, og det er noget af et held, at <i>Epitome Of Darkness </i>overhovedet udkom. Den blev indspillet i 2002, men blev først udsendt i 2006. Fordi metalpublikummet på det tidspunkt stadig var hypnotiseret af trendlort fra 1990’erne. <b><13></b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<b style="color: #1c1c1c; font-size: 18.66666603088379px;"><span class="Apple-style-span" style="color: black; font-size: 14px; font-weight: normal; line-height: 19px;"><span class="Apple-style-span" style="color: red;"><b>FACEBOOK:</b></span> Bliv en SMF ven af <a href="https://www.facebook.com/rifferamablog" style="color: black; text-decoration: none;"><span class="Apple-style-span" style="color: blue;">Peter Béliaths Rifferama</span></a></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-25101776262053325362018-04-23T13:28:00.001+02:002018-04-23T17:00:13.869+02:00Man har ikke hørt noget før man har hørt Schenker<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEitQq7n7RubhrbMMgoiC6TU3xb7CNrcwrHlycax3wikQOwCZoj7QIlRg6zwjlcnM4qW5Zh0iJQx7UHHqAxWuGpMtcxuNmzmVLLEIVFylqpqLtdQlnjRdiyflIBpaYAyulv5T4s2zS3dnghR/s1600/UFO+Obsesssion.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="493" data-original-width="494" height="398" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEitQq7n7RubhrbMMgoiC6TU3xb7CNrcwrHlycax3wikQOwCZoj7QIlRg6zwjlcnM4qW5Zh0iJQx7UHHqAxWuGpMtcxuNmzmVLLEIVFylqpqLtdQlnjRdiyflIBpaYAyulv5T4s2zS3dnghR/s400/UFO+Obsesssion.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Schenker i centrum på Hipgnosis' artwork til "Obsession". Omslaget spiller på guitaristens <br />
psykiske uligevægt.</td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: inherit;"><b><br /></b></span>
<b style="font-family: inherit;">Øretæver. Sprut, stoffer og psykiske problemer. Det var den mistrøstige baggrund for et af den hårde rocks allersmukkeste albums. </b><br />
<i style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US"><br /></span></i>
<i style="font-family: inherit;"><span lang="EN-US">Flashback-artikel: Peter Béliath (Publiceret i Metalized nr. 99, aug./sep. 2015) </span></i><br />
<b><span lang="EN-US"><br /></span></b>
<span lang="EN-US"><b>UFO: </b></span><i><span lang="EN-US"><b>OBSESSION</b></span></i><br />
(Udgivet på vinyl i 1978 af Chrysalis. Udsendt af EMI på remasteret cd i 2008)<br />
<span style="font-family: inherit;"><br /><span style="font-size: large;">H</span>ele albummet er nærmest én lang guitarsolo. En smuk, nervesitrende solo. Iørefaldende og fyldt med melodisk smerte.<br /><br />Jeg taler selvfølgelig om Michael Schenker. Sammen med folk som Ritchie Blackmore (Deep Purple, Rainbow) og Gary Moore (Thin Lizzy m.fl.) tilhørte Schenker top-guitaristerne i 1970’ernes heavy rock. Schenker havde sin egen sound, sin egen tone. Og sandelig også sin egen spillestil.<br /><br />Schenker havde en skarpskåret profil og signatur i sit spil. Han var øjeblikkeligt genkendelig. Også visuelt. Schenker var spinkel af bygning. Hans ansigt var skjult bag de lange, lyse lokker, når han på scenen gav sig hen til sin Flying V.<br /><br />For det var mere end nogen anden Michael Schenker, som gjorde Gibson-modellen med V-faconen til et ikon i den hårde rock.<br /><br />Michael Schenker er tysker. En meget følsom en af slagsen. Han havde allerede en brist, da han i 1973 – som 18-årig! – kom med i britiske UFO. Schenker talte dårlig nok engelsk, og tonen i UFO var hård. Det samme var livsstilen. Især sangeren Phil Mogg var hård ved den unge tysker. Kørte på ham psykisk. Og slog ham ved en enkelt lejlighed – hør Schenkers version <a href="https://www.youtube.com/watch?v=Yp5LssOPRx8"><span style="color: blue;">her</span></a>.<br /><br />Smerten og frustrationen over livet i UFO kom ud i Schenkers guitarspil. Schenker var UFOs stjerne. Hans bidrag til sangskrivningen var essentielle. Ofte byggede UFO deres numre op omkring Schenkers soli. Det kom der nogle kanonsange ud af. Tjek lige åbnings-skæringen ”Only You Can Rock Me” på albummet <i>Obsession</i>. Et hammer-riff, der sparker kolossale mængder røvballeflæsk.<br /><br />Men UFO havde også en anden stjerne: den vilde Pete Way, der med sin lavt-hængende bas og sin offensive optræden live blev showmæssig rollemodel for bl.a. Steve Harris (Iron Maiden) og Nikki Sixx (Mötley Crüe).<br /><br />At Schenker ikke var uundværlig, demonstrerede UFO på skæringer som ”Cherry”, der blev brugt som singleudspil. ”Cherry” var skrevet af Mogg og Way uden Schenkers bidrag. Og den er et pragteksempel på UFOs evne til at skrive afvekslende sange, hvor dynamikken svinger fra nedtonede, nærmest ballade-agtige passager til heavy rock med fuld hammer.<br /><br />UFO har efterladt sig en splittet arv. Stryper og mange af 1980’ernes hair metal-bands var inspireret af UFOs melodiske hårdrock. Men også mere bistre bands som Metallica, Mercyful Fate og Megadeth har betalt tribut til UFO, som må tage æren som et af den hårde rocks grundlæggende bands.<br /><br />Men det var den guitar, vi kom fra. Schenkers guitar væver sig ud og ind af numrene på <i>Obsession</i>. Den flettes ind som fills og følsomme udbrud her, der og alle vegne, og på dén måde holdes hele albummet sammen i en velkomponeret helhed. Schenkers guitarspil på <i>Obsession </i>er nærmest en slags musikalsk svar på de smukke tribalistiske mønstre, man finder i tatoverings-kunsten. Man har ikke hørt noget, før ham har hørt Michael Schenker. <b><13></b></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><b><br /></b></span>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbPLKLSMfhyphenhyphenn2aHdNvFThLCp26oo3IFQhyphenhyphenAa5Z2fP7zeOUKs2lGM1nI2IwEjaoKTV-rPWmdgCD7gyXxWB_ghXa2r7Oo0kRLz6WafpFBfCwamHGPdJCyDY4axpcPKdfxa8OhaCGGsm-GKJ1/s1600/UFO+live.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="468" data-original-width="644" height="290" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbPLKLSMfhyphenhyphenn2aHdNvFThLCp26oo3IFQhyphenhyphenAa5Z2fP7zeOUKs2lGM1nI2IwEjaoKTV-rPWmdgCD7gyXxWB_ghXa2r7Oo0kRLz6WafpFBfCwamHGPdJCyDY4axpcPKdfxa8OhaCGGsm-GKJ1/s400/UFO+live.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">UFO live. Pete Way (bas) og Michael Schenker i front. <br />
I baggrunden Paul Raymond (rytmeguitar, keyboards), Phil Mogg (vokal) <br />
og Andy Parker (trommer).</td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: inherit;"><b><br /></b><b><span style="color: red;">Michael Schenker:</span> </b>Startede sin karriere i <b>Scorpions </b>– lp-debut som 16-årig på albummet <i>Lonesome Crow </i>(1972). Kom i 1973 med i <b>UFO</b>, hvor han medvirkede på fem stilskabende studiealbums plus det legendariske livealbum <i>Strangers In The Night </i>(1979). Schenker gik solo i 1980 med bandet <b>MSG </b>(=Michael Schenker Group, en overgang kendt som McAuley Schenker Group), hvor især debuten og <i>Assault Attack </i>(1982) står som højdepunkter. Schenkers karriere har været plaget af mange udfald som følge af psykisk ustabilitet. Forsøg på at genforene den ikoniske tysker med hhv. Scorpions og UFO har været kortvarige og ofte stormomsuste. Schenker var i starten af 1990’erne med i supergruppen <b>Contraband</b>. Schenkers diskografi er rodet og bærer præg af et virvar af medlemsudskiftninger og kortlivede projekter. Schenkers status er primært hængt op på hans ungdomstid i UFO og de tidlige albums med MSG.</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
Læs mere Rifferama-begejstring om Michael Schenker <a href="https://peterbeliath.blogspot.dk/2011/07/med-nerverne-uden-pa-lderjakken.html"><span style="color: blue;">her</span></a>.<br />
<span style="font-family: inherit;"><br /><o:p></o:p><b style="caret-color: rgb(28, 28, 28); color: #1c1c1c; font-size: 18.66666603088379px;"><span class="Apple-style-span" style="color: black; font-size: 14px; font-weight: normal; line-height: 19px;"><span class="Apple-style-span" style="color: red;"><b>FACEBOOK:</b></span> Bliv en SMF ven af <a href="https://www.facebook.com/rifferamablog" style="color: black; text-decoration: none;"><span class="Apple-style-span" style="color: blue;">Peter Béliaths Rifferama</span></a></span></b></span><br />
<div class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif;"><br /></span></div>
Unknownnoreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-30654035827952908892018-03-11T20:37:00.000+01:002018-03-31T15:56:06.556+02:00Ondskaben dør aldrig<div class="MsoNormal">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPw4tIuAYdfd7swFPzB-4mCuWgEM548Q-t4XXMPvVuCLcsxdhg8fmVVLNuWsaBmUltXAheWoL5xVwpnbP3SaA2E5K9_MxMEIZhz_U1m-VobpgfJoEIkQOS2RRGZi45_LmBuxJe74FLbZ-7/s1600/firepower.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="316" data-original-width="316" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPw4tIuAYdfd7swFPzB-4mCuWgEM548Q-t4XXMPvVuCLcsxdhg8fmVVLNuWsaBmUltXAheWoL5xVwpnbP3SaA2E5K9_MxMEIZhz_U1m-VobpgfJoEIkQOS2RRGZi45_LmBuxJe74FLbZ-7/s400/firepower.jpg" width="400" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><b><span style="font-size: large;">V</span>il du have riffs? Jeg mener RIFFS! Bjergkæder af RIFFS, fjeldmassiver
af RIFFS?!? Godt, så skal du bare hyre en ung, lyshåret guitarist – og skaffe
dig noget parkinson! </b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Sådan lader logikken til at være. For der er ellers ingen logik
i, at et ældgammelt heavy metal-band, som i deres yngre år i perioder virkede
udbrændt, begynder at lange mesterlige albums ud til deres fans. Vel at mærke
efter, at én af deres to stilskabende guitarister er gået på pension.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">”Firepower” er Judas Priests andet album med Richie
Faulkner, der i 2011 erstattede K.K. Downing som Glenn Tiptons twin
lead-makker. At Priest overhovedet overlevede denne udskiftning, kom bag på de
fleste. At den tilmed viste sig at revitalisere bandet på en måde, der minder
om det boost, som Scott Travis gav Judas Priest, da han i 1989 overtog
trommepodiet efter Dave Holland (R.I.P.), ja, den havde <i style="mso-bidi-font-style: normal;">jeg</i> i hvert fald ikke set komme.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Kigger man på Faulkners cv, er han en ubetydelig guitarist.
Men Tipton har et mirakuløst gehør, og han kunne altså høre en Judas-broder i
Faulkners spil. Eller måske snarere en Judas-søn, for Richie er født samme år,
som Priest udgav deres store gennembrudsalbum, ”British Steel” (1980). Det mest
imponerende ved Faulkner er, at han er så aldeles uimponeret. At han uden at
ryste i læderbukserne kan deltage i sangskrivningen på et niveau, som K.K.
næppe kunne overtrumfe.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Men lad os ikke glemme, hvem der er den kunstneriske dynamo
i Judas Priest. Det er Glenn Tipton. Præcis hvorfor K.K. havde brug for at
mistænkeliggøre Tipton i forbindelse med udsendelsen af ”Firepower”, er
ubegribeligt for de fleste fans. ”Hvem spiller reelt guitarerne på albummet?” spurgte
KK inkvisitorisk, med henvisning til Tiptons fremskredne sygdom. Læs<span style="color: blue;"> <a href="http://teamrock.com/news/2018-02-27/kk-downing-shocked-that-judas-priest-didnt-ask-him-to-replace-glenn-tipton"><span style="color: blue;">her</span></a></span>.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Rob Halford var hurtigt ude i medierne for at sætte K.K. på
plads. Den parkinson-ramte Tipton spiller sine egne parter på ”Firepower”! Og allerede
ved første gennemlytning kan man konstatere, at Tiptons fingeraftryk som
riffmeister er spredt over hele albummet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Jeg ønsker ikke at forklejne Faulkners bidrag til sangskrivningen.
Men Glenn Tipton tilhører heavy metals absolutte elite, hvad angår det at
kreere riffs. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">”Firepower” holder en stolt riff-tradition i hævd. ”Riff
After Riff” kaldte fans i sin tid ”Sin After Sin” (1977). Og på det punkt følger
”Firepower” trop. Prøv at sidde bumstille under riffet i omkvædet til ”Flame
Thrower”. Kropumuligt! <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Det nye album har endnu skarpere riffs end forgængeren ”Redeemer
Of Souls” (2014). Og mange af sangene på ”Firepower” er struktureret efter episke
mønstre, som leder tankerne hen på Judas Priests kunstneriske storhedstid i
halvfjerdserne. Sæt ”Sad Wings Of Destiny” (1976) på og hør de store
dynamikudsving, se de musikalske farver changere, og føl stemninger kæntre fra
smerte til had med et karatehugs præcision. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">”Firepower” har nogle af disse kvaliteter. En fiks detalje
er fx, at den dystre intro på ”Never The Heroes” flyder ud i Ian Hills basspil,
der således er med til lave et underliggende stemningsmaleri.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Det er ikke kun i riffingen, ”Firepower” brillerer. Det er
også i melodierne og i solosekvenserne. Effekten af guitarduellen i ”Children
Of The Sun” løfter musikken et pænt stykke over ordinært heavy metal. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">På ”Firepower” indgår det episke og det skallesmækkende en
alliance – akkurat som det var tilfældet på fx ”Stained Class” (1978). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Lad gå, at ”Firepower”s to åbningsnumre er overivrige efter
at please lytteren med nakkegymnastik à la ”Painkiller” (1990). Jeg bilder
hverken mig selv eller andre ind, at der er noget egentligt nyskabende på ”Firepower”.
Men der er en friskhed i numrene, en kådhed, hvor det hårdslående og det
iørefaldende smedes sammen i en ubrydelige enhed. Hør Halfords dolkestød af en
hookline i omkvædet” på ”Evil Never Dies”. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Smertensbarnet i Judas Priest har alle dage været Rob
Halford. The Metal God, der allerede tidligt i sin karriere havde problemer med
at holde de sølverne stemmebånd blanke under det hårde turnéliv. På ”Firepower”
gør han det godt. Virkelig godt. Måske det bedste vi har hørt Halford, siden han
i 2000 fandt ud af sin midtvejs- og identitetskrise med det fænomenale heavy
metal-comeback, ”Resurrection”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Rob Halford er en stor, om end ujævn rockpoet. Jo, der <i style="mso-bidi-font-style: normal;">er</i> tåkrummere på ”Firepower” – altså,
hvor mange hårdrocksange har vi ikke allerede om lynnedslag og om aldrig at
overgive sig? Men der er sandelig også fejende flot poesi som fx: </span><br />
<i><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></span></i>
<i><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: inherit;">The devil’s
moved from Georgia </span></span></i><br />
<i style="font-family: inherit;">His mission’s
still the same</i><span style="font-family: inherit;"> </span><br />
<i><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: inherit;">The world’s
become his oyster once again</span></span></i></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Det er specielle tekster, Halford skriver. Også når han udplyndrer
genrens skatkammer af klichéer. Hvis fans virkelig lyttede til, hvad Halford synger
på ”Firepower”, tror jeg, der ville rejse sig et ramaskrig. Halford vover at gå
imod metalgenrens teologiske trend.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Halford havde allerede i sine unge år en evne til at hugge
ordene ud som skulpturer, ligesom hans metalliske form for symbolisme gav plads
til en samfundskritik, der var mere flertydig og åben for fortolkning end
datidens noget udtrådte socialrealisme. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">På ”Firepower” er der også tekster, hvor der inde bag
symbolerne gemmer sig kommentarer til den politiske situation og det økologiske
ragnarok omkring os. Fx er ”Never The Heroes” et smukt alsangs-egnet nummer,
som danner modbillede til den patriotisme, som bl.a. Five Finger Death Punch
har blameret sig med de seneste år. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Produktionen? Andy Sneap og Tom Allom hører ikke blandt mine
yndlingsproducere. Men ”Firepower” har Priests bedste lyd, siden Chris Tsangarides
(R.I.P.) gav Tipton & Co. eksplosionskraften tilbage på ”Painkiller”. Musikken
kommer bedre ud af højttalerne, end den gjorde på den noget altmodisch
producerede ”Redeemer Of Souls”. ”Firepower” har en moderne sound, men den kvæles
ikke i den hyperkompression, som er blevet resultatet af den såkaldte <i style="mso-bidi-font-style: normal;">loudness war</i>.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Forbedringerne og fremskridtene når helt ud i coveret. Åh ja,
hvordan gik det lige til, at Judas Priest, der oprindelig havde verdens bedste
og mest banebrydende pladeomslag, endte med være serielle spredere af grafisk
crap? <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Nuvel, denne gang har Claudio Bergamin fået opgaven. Et besynderligt
valg, vurderet ud fra hans portfolio. Men den italiensk/chilensk kunstner har
faktisk skabt et cover, som har (LIDT!) af den futuristiske dynamik, jeg personligt
elsker de tidlige Priest-omslag for. Indtil man vender pladen om og kigger på
bagsiden … I guder!!!<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">”Firepower” er ikke et formfuldendt album som fx ”Killing
Machine” (1978). Men det er et vitalt og stilsikkert album, hvor der – ahem –
ikke rystes på hånden. <b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><13></b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<!--[if gte mso 9]><xml>
<o:OfficeDocumentSettings>
<o:AllowPNG/>
</o:OfficeDocumentSettings>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:TrackMoves/>
<w:TrackFormatting/>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:DoNotPromoteQF/>
<w:LidThemeOther>DA</w:LidThemeOther>
<w:LidThemeAsian>X-NONE</w:LidThemeAsian>
<w:LidThemeComplexScript>X-NONE</w:LidThemeComplexScript>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
<w:SplitPgBreakAndParaMark/>
<w:EnableOpenTypeKerning/>
<w:DontFlipMirrorIndents/>
<w:OverrideTableStyleHps/>
</w:Compatibility>
<m:mathPr>
<m:mathFont m:val="Cambria Math"/>
<m:brkBin m:val="before"/>
<m:brkBinSub m:val="--"/>
<m:smallFrac m:val="off"/>
<m:dispDef/>
<m:lMargin m:val="0"/>
<m:rMargin m:val="0"/>
<m:defJc m:val="centerGroup"/>
<m:wrapIndent m:val="1440"/>
<m:intLim m:val="subSup"/>
<m:naryLim m:val="undOvr"/>
</m:mathPr></w:WordDocument>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" DefUnhideWhenUsed="false"
DefSemiHidden="false" DefQFormat="false" DefPriority="99"
LatentStyleCount="375">
<w:LsdException Locked="false" Priority="0" QFormat="true" Name="Normal"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 7"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 8"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 9"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 6"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 7"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 8"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 9"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 7"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 8"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 9"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Normal Indent"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="footnote text"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="annotation text"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="header"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="footer"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index heading"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="35" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="caption"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="table of figures"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="envelope address"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="envelope return"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="footnote reference"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="annotation reference"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="line number"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="page number"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="endnote reference"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="endnote text"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="table of authorities"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="macro"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="toa heading"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Bullet"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Number"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Bullet 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Bullet 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Bullet 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Bullet 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Number 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Number 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Number 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Number 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="10" QFormat="true" Name="Title"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Closing"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Signature"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="1" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="Default Paragraph Font"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text Indent"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Continue"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Continue 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Continue 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Continue 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Continue 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Message Header"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="11" QFormat="true" Name="Subtitle"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Salutation"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Date"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text First Indent"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text First Indent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Note Heading"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text Indent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text Indent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Block Text"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Hyperlink"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="FollowedHyperlink"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="22" QFormat="true" Name="Strong"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="20" QFormat="true" Name="Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Document Map"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Plain Text"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="E-mail Signature"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Top of Form"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Bottom of Form"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Normal (Web)"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Acronym"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Address"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Cite"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Code"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Definition"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Keyboard"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Preformatted"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Sample"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Typewriter"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Variable"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Normal Table"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="annotation subject"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="No List"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Outline List 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Outline List 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Outline List 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Simple 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Simple 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Simple 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Classic 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Classic 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Classic 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Classic 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Colorful 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Colorful 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Colorful 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Columns 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Columns 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Columns 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Columns 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Columns 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 6"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 7"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 8"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 6"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 7"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 8"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table 3D effects 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table 3D effects 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table 3D effects 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Contemporary"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Elegant"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Professional"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Subtle 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Subtle 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Web 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Web 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Web 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Balloon Text"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="Table Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Theme"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" Name="Placeholder Text"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="1" QFormat="true" Name="No Spacing"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" Name="Light Shading"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" Name="Light List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" Name="Medium Shading 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" Name="Medium Shading 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" Name="Medium List 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" Name="Medium List 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" Name="Medium Grid 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" Name="Medium Grid 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" Name="Medium Grid 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" Name="Dark List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" Name="Colorful Shading"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" Name="Colorful List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" Name="Colorful Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" Name="Light Shading Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" Name="Light List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" Name="Medium Shading 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" Name="Medium Shading 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" Name="Medium List 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" Name="Revision"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="34" QFormat="true"
Name="List Paragraph"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="29" QFormat="true" Name="Quote"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="30" QFormat="true"
Name="Intense Quote"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" Name="Medium List 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" Name="Medium Grid 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" Name="Medium Grid 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" Name="Medium Grid 3 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" Name="Dark List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" Name="Colorful Shading Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" Name="Colorful List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" Name="Colorful Grid Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" Name="Light Shading Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" Name="Light List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" Name="Medium Shading 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" Name="Medium Shading 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" Name="Medium List 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" Name="Medium List 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" Name="Medium Grid 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" Name="Medium Grid 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" Name="Medium Grid 3 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" Name="Dark List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" Name="Colorful Shading Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" Name="Colorful List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" Name="Colorful Grid Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" Name="Light Shading Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" Name="Light List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" Name="Medium Shading 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" Name="Medium Shading 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" Name="Medium List 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" Name="Medium List 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" Name="Medium Grid 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" Name="Medium Grid 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" Name="Medium Grid 3 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" Name="Dark List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" Name="Colorful Shading Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" Name="Colorful List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" Name="Colorful Grid Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" Name="Light Shading Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" Name="Light List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" Name="Medium Shading 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" Name="Medium Shading 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" Name="Medium List 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" Name="Medium List 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" Name="Medium Grid 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" Name="Medium Grid 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" Name="Medium Grid 3 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" Name="Dark List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" Name="Colorful Shading Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" Name="Colorful List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" Name="Colorful Grid Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" Name="Light Shading Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" Name="Light List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" Name="Medium Shading 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" Name="Medium Shading 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" Name="Medium List 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" Name="Medium List 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" Name="Medium Grid 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" Name="Medium Grid 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" Name="Medium Grid 3 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" Name="Dark List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" Name="Colorful Shading Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" Name="Colorful List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" Name="Colorful Grid Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" Name="Light Shading Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" Name="Light List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" Name="Medium Shading 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" Name="Medium Shading 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" Name="Medium List 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" Name="Medium List 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" Name="Medium Grid 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" Name="Medium Grid 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" Name="Medium Grid 3 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" Name="Dark List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" Name="Colorful Shading Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" Name="Colorful List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" Name="Colorful Grid Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="19" QFormat="true"
Name="Subtle Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="21" QFormat="true"
Name="Intense Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="31" QFormat="true"
Name="Subtle Reference"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="32" QFormat="true"
Name="Intense Reference"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="33" QFormat="true" Name="Book Title"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="37" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="Bibliography"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="TOC Heading"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="41" Name="Plain Table 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="42" Name="Plain Table 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="43" Name="Plain Table 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="44" Name="Plain Table 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="45" Name="Plain Table 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="40" Name="Grid Table Light"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46" Name="Grid Table 1 Light"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="Grid Table 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="Grid Table 5 Dark"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51" Name="Grid Table 6 Colorful"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52" Name="Grid Table 7 Colorful"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="Grid Table 1 Light Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="Grid Table 3 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="Grid Table 5 Dark Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="Grid Table 6 Colorful Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="Grid Table 7 Colorful Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="Grid Table 1 Light Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="Grid Table 3 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="Grid Table 5 Dark Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="Grid Table 6 Colorful Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="Grid Table 7 Colorful Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="Grid Table 1 Light Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="Grid Table 3 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="Grid Table 5 Dark Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="Grid Table 6 Colorful Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="Grid Table 7 Colorful Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="Grid Table 1 Light Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="Grid Table 3 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="Grid Table 5 Dark Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="Grid Table 6 Colorful Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="Grid Table 7 Colorful Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="Grid Table 1 Light Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="Grid Table 3 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="Grid Table 5 Dark Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="Grid Table 6 Colorful Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="Grid Table 7 Colorful Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="Grid Table 1 Light Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="Grid Table 3 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="Grid Table 5 Dark Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="Grid Table 6 Colorful Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="Grid Table 7 Colorful Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46" Name="List Table 1 Light"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="List Table 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="List Table 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51" Name="List Table 6 Colorful"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52" Name="List Table 7 Colorful"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="List Table 1 Light Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="List Table 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="List Table 4 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="List Table 6 Colorful Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="List Table 7 Colorful Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="List Table 1 Light Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="List Table 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="List Table 4 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="List Table 6 Colorful Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="List Table 7 Colorful Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="List Table 1 Light Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="List Table 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="List Table 4 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="List Table 6 Colorful Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="List Table 7 Colorful Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="List Table 1 Light Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="List Table 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="List Table 4 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="List Table 6 Colorful Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="List Table 7 Colorful Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="List Table 1 Light Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="List Table 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="List Table 4 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="List Table 6 Colorful Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="List Table 7 Colorful Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="List Table 1 Light Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="List Table 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="List Table 4 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="List Table 6 Colorful Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="List Table 7 Colorful Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Mention"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Smart Hyperlink"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Hashtag"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Unresolved Mention"/>
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Calibri",sans-serif;
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;
mso-fareast-language:EN-US;}
</style>
<![endif]-->
<!--StartFragment-->
<!--EndFragment--><br />
<div class="MsoNormal">
<i><b><o:p><span style="font-family: inherit;">Judas Priest: </span></o:p>”Firepower”, dobbelt lp, sort vinyl (Columbia/Sony Music)</b></i></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Læs flere artikler om Judas Priest her på Rifferama (se tags i venstre spalte).</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgC92F47MP2gPq636XqPyEYkgdetAZrbK-t1__HLPVbrpfyz6xB6vc_ZUfRoly_S3Lf09Nq3IWn7WMPYoMr5Kwgd6WLU98z2dQGOoC6OwZE1qiw5hn5QUdwwAGSomFpgD4Jmzm43vjfeyzm/s1600/judas+2018.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="441" data-original-width="1438" height="121" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgC92F47MP2gPq636XqPyEYkgdetAZrbK-t1__HLPVbrpfyz6xB6vc_ZUfRoly_S3Lf09Nq3IWn7WMPYoMr5Kwgd6WLU98z2dQGOoC6OwZE1qiw5hn5QUdwwAGSomFpgD4Jmzm43vjfeyzm/s400/judas+2018.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Judas Priest fra venstre: Travis, Hill, Halford, Tipton, Faulkner.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="color: red;">FACEBOOK:</span></b></span><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"> Bliv en SMF ven af </span><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><a href="https://www.facebook.com/rifferamablog" style="color: black; text-decoration: none;"><span style="color: blue;">Peter Béliaths Rifferama</span></a></span></b></span></b></span></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p><span style="font-family: inherit;"><br /></span></o:p></div>
Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-55182230379047569532018-02-18T14:24:00.000+01:002018-02-21T21:33:13.846+01:00De mejer metal-genren ned<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgex47wL8kxhOOJi63-MkZhRE9k-kxd2bVXovsH9NFe56gx6aAJN5Ckbsufumofvi8mEqThubsa0wm6Lff_wJi_i-SBoGVBwENsCmQy4k9qMoLIeBRv3-2WvVCB5XMiWOjZd5kb52UYOtmH/s1600/Maggot+Heart.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="480" data-original-width="640" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgex47wL8kxhOOJi63-MkZhRE9k-kxd2bVXovsH9NFe56gx6aAJN5Ckbsufumofvi8mEqThubsa0wm6Lff_wJi_i-SBoGVBwENsCmQy4k9qMoLIeBRv3-2WvVCB5XMiWOjZd5kb52UYOtmH/s400/Maggot+Heart.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Maggot Heart</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal">
<b><span style="font-family: inherit;">Lørdag aften slog
metallens fremtid ned i CPH. På halvanden time rev Reveal og Maggot Heart genren
ned og byggede den op på ny. Det foregik på Spillestedet Stengade.</span></b></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">I</span> 2018-perspektiv er både Reveal og Maggot Heart unge. Men de
består af garvede musikere med CV’er, der bl.a. namedropper In Solitude, No Future,
Repugnant, The Oath, Beastmilk, Procession, Death Alley.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><b>Reveal</b> var ikke kønt. Hverken at se på eller at høre på.
Uppsala-gruppen mejer metalgenren ned. De dekonstruerer den, jævner den med
jorden, så en ny, frisk tonekunst kan bygges op af brokkerne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Præcis hvad sangeren Crack sang af ord, skal jeg ikke gøre
mig klog på. Måske skreg han bare. En overgang proppede han mikrofonen langt ind
i kæften og gav hals med begge hænder frie til manisk gestik. Han havde en
hobby-saks stukket ned i støvleskafterne. Dadaismen længe leve!<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Jeg stod og tænkte: Hvad minder det her om? Ikke lige noget,
jeg havde oplevet før. Og dog. For inde bag kakofonien hørte jeg noget, som i
korte flash mindede mig om støjen fra post-punk. Som var disse fire langhårede
ungersvende kravlet op i røven på The Birthday Party eller No Knox og nu gav
sig til at smadre løs på deres instrumenter. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Men det er selvfølgelig kun en gammel mand, der kan få en sådan forestilling. For det her var 2018, hvor noget nyt er ved at ske. På
Stengade skete det til lyden af grise, der fik skåret struben over.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><b>Maggot Heart </b>ligger langt tættere på traditionel rock end
Reveal. Men også her var der skåret ned på hårdrock-klichéerne. Ingen dobbelte
stortrommer, ingen fjeldvægge af Marshall-forstærkere. Bare det allermest
nødvendige gear og en enkel, iørefaldende hårdrock med et groove, der i lange
stræk var mindst ligeså inciterende som L7s. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Maggot Heart har en nervetråd i klemme i post-punken, men
man leder forgæves efter den selvhøjtidelige skjoldmur, som firsergenerationen
rejste omkring sig selv.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Kapelmester Linnéa Olsson ledte mest mine tanker hen på en blond
udgave af Joan Jett. Stærk, lidt sky men alligevel selvbevidst stod hun dér ved
mikrofonen og sang sine tekster, mens hun håndterede den seksstrengede. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Olsson var smuk, iført stramtsiddende bukser af kunstlæder –
men der var ikke dømt dum blondine. For i de øjne ser man noget, der er skarpt
som stål. Her er en ung sangskriver, som ved, hvad hun vil med sin musik. Det her
foregår på Linnéas præmisser, dette er Linnéas sag og de unge kvinders sag. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Med på scenen havde Olsson to mænd (Neta Shimoni (guitar), Uno
Bruniusson (trommer)) og en anden ung kvinde, tæt på at ligne Olssons
dobbeltgænger: Olivia Airey.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"> </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Pigepower-effekten udeblev da heller ikke. Op mod halvdelen
af publikum var kvinder, mange purunge. Spejlneuronerne virker. Og i Maggot Heart
er der noget at spejle sig i. Her er et talerør for storbypiger, for ”City
Girls”, som en af Maggot Hearts sange hedder. </span><span style="font-family: inherit;"> </span><b style="font-family: inherit;"><13></b></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><br /></b></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><i>Maggot Heart & Reveal på Spillestedet Stengade, lørdag den 17. februar 2018</i></span></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="color: red;">FACEBOOK:</span></b></span><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"> Bliv en SMF ven af </span><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><a href="https://www.facebook.com/rifferamablog" style="color: black; text-decoration: none;"><span style="color: blue;">Peter Béliaths Rifferama</span></a></span></b></span></b></span></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><br /></span></b></span></b></span></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></div>
Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-34548846506600899822018-01-28T14:16:00.000+01:002018-02-05T10:35:28.006+01:00Lad ulvene begynde at hyle igen<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgu2O6e_2wZ39wVVTUVXNdnTsWs-XqhSy9yW4M1kKUJNkug4pKhAIBGTW1PlNzw7_mQyi73gLTWL91QBmCTNcp33oCzZ8E-6SzY6is6josxyHdvYWLDQ0Br7DeuGGFgd3Aub0IjNkE_R5JS/s1600/Emperor+Slayer+mag.jpg" imageanchor="1"><img border="0" data-original-height="1383" data-original-width="949" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgu2O6e_2wZ39wVVTUVXNdnTsWs-XqhSy9yW4M1kKUJNkug4pKhAIBGTW1PlNzw7_mQyi73gLTWL91QBmCTNcp33oCzZ8E-6SzY6is6josxyHdvYWLDQ0Br7DeuGGFgd3Aub0IjNkE_R5JS/s640/Emperor+Slayer+mag.jpg" width="436" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: inherit;">Mindeartikel: Peter Béliath
(Publiceret på Rifferamas Facebook-side, februar 2014, i anledning af 20-års
jubilæet for udsendelsen af ”In The Nightside Eclipse”. Artiklen er let
redigeret)<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: inherit;">I februar 1994 udsendte et af verdens mest forhadte bands deres debutalbum.<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">E</span>mperors black metal-storværk ”In The Nightside Eclipse” kom
på gaden den 21. februar 1994. </span><span style="font-family: inherit;">Trods albummets ubestridelige kvaliteter udkom
det i første omgang ikke i Danmark. De danske distributører boykottede bandet
pga. Fausts, Samoths, Tchorts og vel egentlig også Ihsahns forbindelse til den
såkaldte Black Metal Mafia (aka Den Sorte Cirkel), der på det tidspunkt var
berygtet for brandattentater mod kirker, mord og vilde politiske og religiøse udtalelser.
<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Man må forstå, at i 1994/5 blev Emperor betragtet som et af
de farligste bands i verden. De var pariaer! Jeg måtte drage til Göteborg for
at købe et eksemplar af albummet, før de danske distributører nogle måneder
senere forbarmede sig. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">I min anmeldelse i Jam Magazine nr. 54 (februar 1995)
beklagede jeg boykotten, ”for Emperor er andet end mord og kirkebrand;
debutalbummet ”In The Nightside Eclipse” er intet mindre end et mesterværk.
Musikken er voldsom og episk med inspiration fra filmsoundtracks og klassisk
musik, og teksterne rådyrker de mørkets magter, der bebor de norske fjelde og
fjorde.” </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">I anledning af 20 års-jubilæet for udsendelsen af ”In The
Nightside Eclipse” blev Emperor gendannet. Ihsahn, Samoth og Faust optrådte
således på årets Wacken og flere andre festivaler. På de fotos, der er knipset
i anledning af gendannelsen, ser d’herrer rigtig rare ud. Det var ikke ligefrem
tilfældet i 1994. </span><br />
<span style="font-family: inherit;">Bandfotoet, som pryder dette Rifferama-indspark, er sakset
fra det legendariske Slayer nr. 10, som i 1994 rapporterede fra den skumleste
metalundergrund – magasinet bragte bl.a. et interview med den fængslede Samoth.
Det var dengang, det borgerlige Norge fik kuldegysninger, når Ihsahn kvad: ”May
the wolves start to howl again …” <b>\13/</b> </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><span style="color: red;"><i>Eftertan</i></span><i><span style="color: red;">ke, 2018:</span></i> At det danske distributionsselskab tøvede med at udsende ”In The Nightside Eclipse”, er måske ikke uforståeligt. Allerede i 1993 var Fenriz (Darkthrone) ude med en proklamation på vegne af Black Metal Mafiaen: <span style="background-color: white; font-size: 13.859999656677246px;">”Vi har fascistiske holdninger; vi er fjender af fred og lykke i verden.” Læs uddybende artikel <a href="http://peterbeliath.blogspot.dk/2012/01/satanistisk-rockterror.html"><span style="color: blue;">her</span></a>. Tilsæt et utal af voldelige handlinger (nedbrænding af kirker, overfald på kristne, mord, hærværk, dødstrusler etc.). Det er måske ikke lige det, man har allermest lyst til at lægge firmanavn til, hvis man i forvejen har humanistiske holdninger. </span></span><br />
<span style="background-color: white; font-size: 13.859999656677246px;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></span>
<span style="font-family: inherit;"><span style="background-color: white; font-size: 13.859999656677246px;">Det underlige er snarere, at jeg stillede mig så relativt ukritisk over for den norske black metal-bevægelse (efter et par famlende brokkerier i begyndelsen). Ingen i mit netværk fattede, hvad jeg havde gang i. Jeg stod til at starte med helt alene med black metal, ikke mindst i metalpressen, hvor (næsten) alle, lige fra mastodonten Kerrang! til små fanzines, hadede og hånede black metal. At jeg overhovedet fik lov til at skrive så meget om den sorte scene skyldtes, at jeg var boss på Jam Magazine – et gratisblad med et oplag på 20.000 eksemplarer. Aldrig før eller senere er jeg nået ud til så mange læsere.</span><span style="background-color: white; font-size: 13.859999656677246px;"> </span></span><br />
<span style="background-color: white; font-size: 13.859999656677246px;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></span>
<span style="font-family: inherit;"><span style="background-color: white; font-size: 13.859999656677246px;">Hvorfor var jeg så fascineret af Emperor & Co.? Forklaringen skal nok søges i tiden. I det historiske tidspunkt, hvor det her foregik. Jerntæppet var faldet, og der var intet alternativ til vestlig materialisme. Jeg søgte et alternativ i det åndelige, bl.a. i Friedrich Nietzsches filosofi, i nordisk mytologi og Erwin Neutzsky-Wulffs forfatterskab. Jeg længtes efter storhed, efter en ny tidsalder som dengang, </span>”<span style="background-color: white; font-size: 13.859999656677246px;">da det strålte i Norden, da himlen var på jorden,</span>”<span style="background-color: white; font-size: 13.859999656677246px;"> for nu at citere Adam Oehlenschläger. </span></span><br />
<span style="background-color: white; font-size: 13.859999656677246px;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></span>
<span style="font-family: inherit;"><span style="background-color: white; font-size: 13.859999656677246px;">Derfor var Emperor & Co.'s omvurdering af værdierne, af deres togt hinsides godt og ondt nogenlunde kompatibelt med mit iøvrigt stærkt romantiske livssyn. Jeg husker en samtale med en af mine kolleger på NRG. Han sagde noget klogt: </span>”Det er ikke de nedbrændte kirker, der er interessante. Det er det, der fører til de nedbrændte kirker, der er interessant.” </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Til NRG skrev jeg en artikel, hvor jeg analyserede black metal: </span>”<span style="font-family: inherit;">Slaver af Den Hornede</span>”<span style="font-family: inherit;"> – den blev en aha-oplevelse for mange, omend den set i bagklogskabens lys har et par skavanker. Læs artiklen </span><a href="http://peterbeliath.blogspot.dk/2012/01/slaver-af-den-hornede.html" style="font-family: inherit;"><span style="color: blue;">her</span></a><span style="font-family: inherit;">. </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Norsk black metal var et ungdomsoprør, ikke et venstreorienteret ungdomsoprør, men et konservativt ungdomsoprør. Det gik med det som med alle de andre ungdomsoprør: med The Summer of Love i tresserne og med punkens anarkisme i halvfjerdserne. Det tog kun nogle få år, så var ånden feset ud af den norske black metal. Den blev til en handelsvare, som satte sit positive præg på Norges betalingsbalance. Kommercialiseringen af den ellers så kompromisløse musikkultur er kommet så vidt, at Hollywood i disse uger udspyr en biopic om excesserne omkring Euronymous og Greven. </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">I dag ser jeg 1990'ernes black metal i et andet lys. Jeg finder stor værdi i genrens æstetik, i tonekunsten, i artwork og attituder, i corpse paint og scenekostumer. Hvis man betragter scenariet fra en lidt skæv vinkel, kan man se sammenfald med 1970'ernes glam rock. </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">David Bowie lærte os, at det først er, når man bærer maske, at man finder sig selv, sin kunstneriske identitet. Maske hedder på latin <i>persona. </i>Bemærk forbindelsen mellem maske og personlighed. Og i antikkens teater gik der en direkte linje fra teater/drama (scenekunst) til religiøs kult. Ved at iføre sig masker plus stramt læder, nitter og patronbælter, ved at påkalde natten og mørkets kræfter blev Euronymous, Faust, Greifi Grishnackh, Fenriz & Co. instrumenter for en kunst, som ikke var af denne verden. </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Akkurat ligesom Aladdin Sane var Ihsahn (bemærk navnenes lighed!) en skikkelse fra en anden dimension. De kom begge fra en anden verden. De kom for at samle en kult omkring sig ved skabe ravage, ved at sprede ekstase, rockfurore. Og ligesom David Bowies alter ego Ziggy Stardust efterlod black metal-karaktererne sig diverse eksempler på Rock And Roll Suicide. Tragik er en del af det drama ...</span></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="color: red;">FACEBOOK:</span></b></span><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"> Bliv en SMF ven af </span><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><a href="https://www.facebook.com/rifferamablog" style="color: black; text-decoration: none;"><span style="color: blue;">Peter Béliaths Rifferama</span></a></span></b></span></b></span></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><span style="color: blue; text-decoration: none;"></span></span></b></span></b></span></b></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><br /></span></b></span></b></span></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><br /></span></b></span></b></span></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></div>
Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-70634862756037426312017-07-30T19:23:00.000+02:002017-07-31T18:33:02.607+02:00De unge lugter blod<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEga_-thvJEVZiA4X6Smt8vIK0WuPj4BR5_ZQ2ln44j85c5yu-dU_XjVEn3Y3cFcpGZTDkTPicEY7MMXQnZ_rWBnMZJn27Xgg3a1Kv5M0RgoG8Sfx2KoFF7qLIXRQqR941EPx9t2-jKmYbwT/s1600/Sl%25C3%25A6gt+farver.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="1200" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEga_-thvJEVZiA4X6Smt8vIK0WuPj4BR5_ZQ2ln44j85c5yu-dU_XjVEn3Y3cFcpGZTDkTPicEY7MMXQnZ_rWBnMZJn27Xgg3a1Kv5M0RgoG8Sfx2KoFF7qLIXRQqR941EPx9t2-jKmYbwT/s400/Sl%25C3%25A6gt+farver.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><br /></td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal">
<b><span style="font-family: inherit;">Der er et
generationsskifte i gang i dansk metal. Rifferama rabler løs om to af de mest
lovende unge bands: Slægt og Encyrcle.</span></b></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><i>[<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="color: red;">DISCLAIMER</span></b>:
Dette er ikke en anmeldelse, men et rableri fra fandommens yderste forpost.
Enhver vrangforestilling om objektivitet og smagsdommeri skamskydes på stedet.]</i><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-size: large;">D</span>er er et generationsskifte i gang i dansk metal.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Den unge generation er ikke talstærk, men den er der. Både
blandt fans, blandt journalister og blandt musikere. Denne blog handler om to
af de mest lovende metalbands lige nu: <a href="https://slaegt.bandcamp.com/album/domus-mysterium"><span style="color: blue;">Slægt</span></a> og <a href="https://encyrcle.bandcamp.com/album/burning-child"><span style="color: blue;">Encyrcle</span></a>.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Fælles for de to bands er: <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><span style="mso-char-type: symbol; mso-symbol-font-family: Symbol;">♠︎</span> De er
unge;<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
♠︎<span style="font-family: inherit;"> De bygger
på tradition, men deres musik er ikke retro;<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
♠︎<span style="font-family: inherit;"> De falder
uden for de herskende trends;<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
♠︎<span style="font-family: inherit;"> De
udsender deres plader på udenlandske selskaber;<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
♠︎<span style="font-family: inherit;"> De har
en vision – de vil noget med deres musik, og de er mere reflekterede end danske
metalbands generelt var i går, er i dag og vil være i morgen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">For en Jeronimus Banger som mig er det interessant at sætte
hørerøret til to så unge bands. For med al respekt for den hæderværdige, gamle
DK-metalliske garde (Denner/Shermann, Pretty Maids, Artillery et al.), så
spiller unge mennesker med en anden nerve og med en større fandenivoldskhed. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5Idmde-rWV9Ni94TB75dVa-NPUxB-EDobfhBaz-M6NLQsHsqYPKFS3xbC43aPMZS4vYftqkCGLG5TYdrzaFci9eVO_ZeyCxudzFTjzTs7Fkj_VMWQ9K3HDP9jg38cx1at4bPT1ZNZQSCV/s1600/Sl%25C3%25A6gt.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="1200" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5Idmde-rWV9Ni94TB75dVa-NPUxB-EDobfhBaz-M6NLQsHsqYPKFS3xbC43aPMZS4vYftqkCGLG5TYdrzaFci9eVO_ZeyCxudzFTjzTs7Fkj_VMWQ9K3HDP9jg38cx1at4bPT1ZNZQSCV/s400/Sl%25C3%25A6gt.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Slægt, fra venstre: Adam "Ccsquele" Nielsen (trommer), Anders M. Jørgensen (lead guitar),<br />
Oskar J. Frederiksen (vokal, rytmeguitar), Olle Bergholz (bas).</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: inherit;">SLÆGT<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Slægt ejer noget, der er unikt. De leverer ikke bare en
omgang pløj, deres musik har en ekstra dimension. </span><span style="font-family: inherit;">Slægt har en faible for den svenske metalscene, der selv
efter Jon Nödtveidts selvmord i 2006 har Dissection i den kunstneriske front.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Men man skal være mere end almindelig tonedøv for ikke at høre
elementer fra traditionel heavy metal. Mangt et Slægt-guitarriff kører
parallelt med Iron Maidens ”Phantom Of The Opera”. Og både, hvad angår stemning
og stilren anderledeshed, er der flere ting, der peger i retning af Angel Witch
og andre trendforsagende kultbands.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Slægt burde altså kunne appellere både til fans af
ekstremmetal og til fans af mere traditionsbundet hårdrock, om end wimps og
folk med growl-fobi vil få krysterknyster af Oskar J. Frederiksens vokal. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">”Domus Mysterium” (udsendt af tyske Ván Records) er Slægts
andet album. Skæringen ”Move In Chaos” fra 2015-ep’en ”Beautiful And Damned” var
ekstremt lovende. Og ”Domus Mysterium” indfrier løfterne. Albummet vrimler med
episke arrangementer. Silketråde af de smukkeste melodier væves ind i Slægts
musikalske ultravold. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Slægt er et band, der er traditionsbevidst. I mere end
musikalsk forstand. På ”Eye Of The Devil” høres en kvindestemme, der giver
associationer til Celtic Frosts ”Return To The Eve”. På ”The Tower” sender
Slægt en venlig hilsen til Burzum, før musikken snor sig op i et spir af
metallisk drama. På ”I Smell Blood” slipper det purunge band furor teutonicus
løs. Her er vi virkelig nede og pille ved nogle indoeuropæiske arketyper.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Det er sjældent, man kan sige det her om et dansk metalband:
men der er ikke rigtig nogen, der lyder som Slægt. Slægt lyder som Slægt. Frederiksen
& Co. er ikke bare en copypaste-version af internationale trends. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">”Domus Mysterium” er et musikalsk prisme. Her er masser af blodrus
og bersærkergang. Men albummet rummer også stille passager og intermezzoer.
Piano. Sprøde guitarklange. Sågar en tibetansk bedeklokke! Det sidste lyder måske
lamt. Men det er det ikke. Det er med til at skærpe lytterens opmærksomhed, det
er med til at tune øret ind på musikkens dybere lag.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Slægts metal har en spændvidde, som ellers har været kriminelt
sjælden siden heavy rockens guldalder i 1970’erne. Dengang var det normalt, at
grupperne blandede lys og skygge på deres værker. Det var noget, som fx Led
Zeppelin, Thin Lizzy, Judas Priest og UFO var mestre i. Og det er en arv, som Slægt
har taget op. På deres egen, sorte måde. Der er dynamikudsving på ”Domus
Mysterium”, som blæser 99% af Slægts konkurrenter af scenen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmPKdZLBZeo2RlEdWV1Jb_yPlFHU-XoQZylxImohfB8wnsDWrAeFDJCh26rAPzwX0U-OctF3kKsiNbCJX4QN1YPJ_ai6jtAEeQ9moj5tJYpHjEEtRZH7RlVCLwSxR3BNmARINQ4_emmiRc/s1600/Encyrcle.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="892" data-original-width="1600" height="221" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmPKdZLBZeo2RlEdWV1Jb_yPlFHU-XoQZylxImohfB8wnsDWrAeFDJCh26rAPzwX0U-OctF3kKsiNbCJX4QN1YPJ_ai6jtAEeQ9moj5tJYpHjEEtRZH7RlVCLwSxR3BNmARINQ4_emmiRc/s400/Encyrcle.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Encyrcle, fra venstre: Simon Klem (guitar), Søren Kammer (guitar), Philip Butler (vokal),<br />
Anders Edalis (trommer) og Rune Koldby (bas).</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: inherit;">ENCYRCLE<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Mens Slægt kommer fra CPH, har Encyrcle base i Odense. Der
har været ret stille i Odins vi siden de vilde sen-firsere, hvor Sliced
Pimples, Rigid Domain og Prophets Of Doom gjorde byen til lidt af en metallisk
højborg. Men her er altså Encyrcle, og de har et kunstnerisk højt
ambitionsniveau.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Fynboerne album-debuterede med ”Encyrcle” (2015), der var
kraniekandis for enhver fan af Jaguars ”Power Games”, Savage Graces ”Master Of
Disguise”, Agent Steels ”Skeptics Apocalypse” og andre af speed metallens
kronjuveler. Men Encyrcle er ikke meget for at blive låst fast i
subgenre-stereotyper. Godt nok har Encyrcle styr på traditionen, men
Odense-bandet bærer ikke skyklapper. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Jeg har været heldig at løbe ind i medlemmer fra gruppen til
gigs et par gange, og hver gang er jeg blevet slået af deres musikalske udsyn. At
Encyrcle har en fin musikforståelse, flashede de allerede på debuten, hvor
”Serpent’s Dream” havde et Bowie’sk løb på tangenter. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">På deres nye ep, ”Burning Child” (udsendt af amerikanske Unspeakable
Axe Records), demonstrerer Encyrcle atter, at de har en vid musikalsk horisont.
Her giver de nemlig en effektiv cover version af ”Strange Days”. Virkelig godt
set af de unge musikere, at der ligger et heavy metal-nummer skjult i The
Doors’ klassiker fra 1967.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">”Burning Child” inkluderer fire numre, som skyder i hver sin
retning som en kaosstjerne. Men helhedsindtrykket er homogent. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Det klæder Encyrcle, at de benytter sig af en traditionel
metalvokal. Forestil dig noget i retning af Bruce Dickinson. Og dog. Der er en
inderlighed og en smerte i Philip Butlers vokal, som får mig til at tænke på
Fritz Fatal fra de danske postpunk-legender Before.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Der er noget hymnisk, noget poetisk over Encyrcles heavy
metal. Også når de går i speed-mode, som de periodevis gør på ”Delight Of Evil”.
Men det generelle indtryk er, at Encyrcle er på vej mod en tonekunst, som er
noget mere alsidig end den, man fandt på debutalbummet. Det bliver spændende at
høre, hvad der ligger på lur på Encyrcles kommende album … <b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><13></b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><i style="mso-bidi-font-style: normal;">OPROP</i></b><i style="mso-bidi-font-style: normal;">: Både ”Domus
Mysterium” og ”Burning Child” kan nassehøres gratis på nettet. Men
vær tr00: køb musikken!<o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="color: red;">FACEBOOK:</span></b></span><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"> Bliv en SMF ven af </span><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><a href="https://www.facebook.com/rifferamablog" style="color: black; text-decoration: none;"><span style="color: blue;">Peter Béliaths Rifferama</span></a></span></b></span></b></span></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span><span style="font-family: inherit;"> </span> </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p><span style="font-family: inherit;"><br /></span></o:p></div>
Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-47973513992065128032017-07-02T20:27:00.000+02:002017-07-04T13:18:01.191+02:00Kolonihave-idyl iført patronbælte og battle vest<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjp1zfdBxY-LD0p7aXlUe2YbUVN3EL2JsQZ5W078xfoM6R1hHlmMY8ck9IZGVkK1bxjVgihdXVKqGZner2NLtz3g6kiJvC_jw4cHjo6aNb4_F-UxxMjEmtCXjdq03WpqC6VtYQqCMRPEySd/s1600/Destroyer+666.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="640" data-original-width="480" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjp1zfdBxY-LD0p7aXlUe2YbUVN3EL2JsQZ5W078xfoM6R1hHlmMY8ck9IZGVkK1bxjVgihdXVKqGZner2NLtz3g6kiJvC_jw4cHjo6aNb4_F-UxxMjEmtCXjdq03WpqC6VtYQqCMRPEySd/s640/Destroyer+666.jpg" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Deströyer 666 stangede allerede fra starten.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<b>Metal Magic Festival
er de heavies samfund, når det er mest TRVE. Her er et rifferat af yours
tr00lys oplevelser på festivalen i 2016.</b><br />
<b><br /></b>
<i>Koncertreportage: Peter Béliath</i><i> (Publiceret i Metalized nr. 105, aug./sep. 2016)</i><br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: large;">J</span>eg vidste det! Jeg fik stress allerede efter et par timer.
Metal Magic Festivals fredagsprogram var så tætpakket, at jeg måtte rende fra
den ene scene til den anden i pendulfart. Normalt, når jeg er til festival (og
det gælder også Copenhell), så kan der gå en halv dag mellem, at der optræder
et band, som jeg brænder for at se. Men på Metal Magic kom disse opflammende
koncerter i salver. Der spillede konstant et band, der var værd at se. Og på et
tidspunkt (efter at have stået i regnen og headbanget til DeathRiders) måtte
jeg tage en time-out. Sætte mig ned og få noget at spise og prøve at nyde en øl
uden at risikere at stå og hælde den hujende ned ad nakken på en af dem, der
stod foran mig til koncerterne. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhV7mnACarMSZBcdMzGiNbL6zH_aeIDQJFmknL64pxvP4NwuKf97HaB3TrETIkbacX0VIXeeldeXUJf_L3iu3YUbR78Ev21y_d1ZQjgdT1JjdepKqSB8_qr62U-ok76uqL8V_Q-bgCLqD1M/s1600/Med+Obersten.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="480" data-original-width="640" height="150" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhV7mnACarMSZBcdMzGiNbL6zH_aeIDQJFmknL64pxvP4NwuKf97HaB3TrETIkbacX0VIXeeldeXUJf_L3iu3YUbR78Ev21y_d1ZQjgdT1JjdepKqSB8_qr62U-ok76uqL8V_Q-bgCLqD1M/s200/Med+Obersten.jpg" width="200" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Rifferenten sammen med Obersten.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal">
Både mad og drikke er billig på Metal Magic, og vurderet ud
fra mine opgivelsers adfærd havde især øl-priserne en vis effekt på
forsamlingen. Men det var druk uden aggression. Headbangere er et kultiveret
folkefærd, der kan styre deres brandert, og som kan diskutere passioneret om
uenigheder i musiksmag, uden at der kommer dårlig stemning ud af det. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Copenhell
roses ofte (og med rette!) for den gode stemning. Men det er for intet at regne
i forhold til Metal Magic, som nærmest er kolonihave-idyl iført battle vest og
patronbælte. De heavies samfund, når det er mest TRVE.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Festival-faciliteterne er beskedne, men de fungerer tiptop.
Betjening er høflig, og det er superlet at falde i snak med folk. Leder man
efter en 7” single med et obskurt bulgarsk horror metal-band, er der god chance
for, at man kan finde den i en af boderne. Hoodies, vinyler, patches, cd’er, bøger,
dvd’er – det hele bydes til salg. Til yderst rimelige priser!<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">LUCIFERICON</b> var
første band, jeg så. Hollænderne tilbød noget ud over den sædvanlige blastbeat-
og growl-rumlen, nemlig gode sange. Et af medlemmerne optrådte i en
Possessed-t-shirt, yes! Lucifericon viste demonstrativt fra start til slut, at
de havde styr på døds-rødderne, og gennem lydtrykket kunne man ane arven fra Necrovore.
Lucifericon mestrede virkelig kunsten at tale i dødstunger, for nu at
parafrasere end af deres sangtitler. Det var brutalitet med stemning og mening,
ikke bare pløj. Det var dødsmetal med hug i dybden, og legender som Allan
Iversen og Krigsguden headbangede på forreste række.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Der findes en britisk undergrund, som har lavet et
kunstnerisk Brexit. Dvs. at de har meldt sig ud af det internationale trendsetteri
og derfor ikke er underlagt de amerikanske 1990’er-moder, der stadig udsuger
store dele af metalscenen for ægthed. Metal Magic har spottet, at der ikke
mindst i Irland foregår noget interessant. De havde således booket en række
spændende navne: ZOM, Vircolac m.fl. Jeg var klog nok til at tjekke ZOM ud. Og
det blev en oplevelse for livet!<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMwmylTbklnqcOJinGnnpzPJ7dkTSKHb8uQoiZD1mUe24XqSxMbzWGhrcHL9nXiPF2CJE8P3MqggUO8vDMRtrCAyLbcakGJOHKEx3V6Lp4bymxSWM8zqKTZm81egyXhtyx2PIdPg_CRCkg/s1600/zom.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="1000" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMwmylTbklnqcOJinGnnpzPJ7dkTSKHb8uQoiZD1mUe24XqSxMbzWGhrcHL9nXiPF2CJE8P3MqggUO8vDMRtrCAyLbcakGJOHKEx3V6Lp4bymxSWM8zqKTZm81egyXhtyx2PIdPg_CRCkg/s640/zom.jpg" width="425" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">ZOM: Terrorangreb på al normalitet.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">ZOM </b>hørte afgjort
til blandt de mest interessante bands på festivalen. Dublin-trioen blev dannet
i 2011, og de havde en E-K-S-T-R-E-M lyd. En crusty sound, som om store skorper
af rust og slagger blev blæst ud af højttalerne. Det var som at stå i en
stålstorm af feedback og ekko. Det var ægte alternativ musik. Et terror-angreb
på al normalitet. Det lød som dødsmetallens genfødsel, komplet med smerteskrig
og indsmurt i en sort blodkage. Mens ZOM tonsede igennem deres sæt, blev min
hjerne bombarderet med associationer til Autopsy, Hellhammer, Voivod, Amebix,
Sadistik Exekution, Von etc. Og så alligevel ikke, for ZOM er ZOM. There can be
only one!<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">MANILLA ROAD </b>kunne
have været skarpere, og deres sæt kunne have været strammere. Det blev lidt for
meget hygge-hejsa i længde. En skam, for Kansas-gruppen har et
ærefrygtindgydende bagkatalog. Mark ”The Shark” Shelton har fået ulvegråt hår,
og han har en stemme som en gammel vismand – eller riddle master. I de stræk,
hvor det kørte bedst for Manilla Road, leverede de episk metal med islæt af
myte og mystisk. Det blev til en musikalsk færgefart over Styx, og dermed blev
det åbenbaret, at death metal ikke har monopol på at være Dødens metal. Hos
Manilla Road er det dog ikke splat og indvolde, der svælges i. Derimod udmaler
Shelton & Co. døds-temaets dybere mytologiske lag. Sætlisten var
imponerende, men afslørede også, at gruppen lever i skyggen af Sheltons præstationer
i 1980’erne. Før ekstranumrene fik vi da også stormfulde versioner af
”Necropolis” og ”Crystal Logic”. Manilla Road gav udtryk for deres dybe
taknemlighed over at spille på Metal Magic, og ”Heavy Metal To The World” satte
et passende punktum for koncerten.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">IN AETERNUM </b>husker
jeg som del af 1990’ernes blakkede svensker-boom (Dissection, Necrophobic,
Dawn, Sacramentum etc.), så det var et kærkomment genhør på Metal Magic. Den
nyligt udsendte ”Wolfpack” beviste, at de halvgamle herrer stadig har det i
sig. In Aeternum spillede foran et bagtæppe, hvor der var afbildet et
overdimensioneret gedekranium i et pentagram. Så var scenen ligesom sat. Der
blev gået til den. Skaldepander headbangede på scenen, og David ”Impious”
Larsson demonstrerede, at nitter passer perfekt sammen med et stort vikingeskæg.
In Aeternums musik er mindre melodisk end typisk blackened svensker-død, og
koncerten var grum og intens lige til sidste stortromme-bulder.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzKQialsMRFQ4j1Tsr5GK77Y1i1H9szzVMCASsLgT1jPPaMrhj682v7OZrp6KZbwZCsW6z8NsXC1Lv1hIzx6YChnkG5ORLCN7r10sOnZLieDhOfErfxAtaj-vPCblsvHSGx-AHV4tnJxaj/s1600/Denner+shermann.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="896" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzKQialsMRFQ4j1Tsr5GK77Y1i1H9szzVMCASsLgT1jPPaMrhj682v7OZrp6KZbwZCsW6z8NsXC1Lv1hIzx6YChnkG5ORLCN7r10sOnZLieDhOfErfxAtaj-vPCblsvHSGx-AHV4tnJxaj/s640/Denner+shermann.jpg" width="476" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Organisk videreudvikling af Mercyful Fate.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">DENNER/SHERMANN </b>var
fredagens hovednavn på Metal Magics udendørsscene. Og de spillede <span style="mso-ascii-font-family: Calibri; mso-hansi-font-family: Calibri;">højt.
Ørepropper? Glem det, man skulle næsten have nyrebælte på. Det betød, at det i
starten var svært at høre Michael Denners soli. Men ro på. Denner/Shermann
levede op til deres status som headlinere. </span><span style="color: #16191f; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Helvetica; mso-hansi-font-family: Calibri;">Sættet var en mirakuløs blanding af Mercyful Fate-klassikere og
nye sange, som demonstrerede, at riffmeister Hank Shermann og Michael Denner
stadig har evnen til at skabe kompositioner, der vil finde indpas i heavy
metals arsenal af udødeligheder. Jeg var især imponeret over de nye numre fra
albummet <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Masters Of Evil</i>. De stod sig
rigtig godt side om side med ”Evil”, ”Curse Of The Pharaos” og de andre
Mercyful Fate-numre. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="color: #16191f; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Helvetica; mso-hansi-font-family: Calibri;">Reelt er Denner/Shermann
en organisk videreudvikling af Mercyful Fate. Det er traditionelt metal spillet
med ekstremmetallisk power. Og det er fuldstændig unikt!</span><span style="mso-ascii-font-family: Calibri; mso-hansi-font-family: Calibri;"> Denner/Shermann
har naturligvis fornyet interessen for en Mercyful Fate-genforening. Og det er
især Sean Peck, som MF-fundamentalisterne gransker for fejl. De vil have King
Diamond tilbage på scenen sammen med Denner og Hank Shermann. Bevares, jeg har
set bedre sammenspillede bands, end Denner/Shermann var denne aften, men én
ting står fast: Sean Pecks præstationer var godkendt. Hver fugl synger med sit
næb, og Pecks røst er mere i stil med Ripper Owens’ end med King Diamonds. Både
som ceremonimester og som vokalist gjorde Sean Peck en god figur. Da jeg forlod
festivalen spekulerede jeg over, om der reelt eksisterer et band på jordens
overflade, som for tiden kan overgå Denner/Shermann – både hvad angår
kompositioner og individuelle præstationer.<span style="mso-spacerun: yes;">
</span><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><13></b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p><span style="font-family: inherit;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="color: red;">FACEBOOK:</span></b></span><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"> Bliv en SMF ven af </span><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><a href="https://www.facebook.com/rifferamablog" style="color: black; text-decoration: none;"><span style="color: blue;">Peter Béliaths Rifferama</span></a></span></b></span></b></span></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span><span style="font-family: inherit;"> </span> </o:p></div>
<!--[if gte mso 9]><xml>
<o:OfficeDocumentSettings>
<o:AllowPNG/>
<o:PixelsPerInch>96</o:PixelsPerInch>
</o:OfficeDocumentSettings>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:TrackMoves/>
<w:TrackFormatting/>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:DoNotPromoteQF/>
<w:LidThemeOther>DA</w:LidThemeOther>
<w:LidThemeAsian>X-NONE</w:LidThemeAsian>
<w:LidThemeComplexScript>X-NONE</w:LidThemeComplexScript>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
<w:SplitPgBreakAndParaMark/>
<w:EnableOpenTypeKerning/>
<w:DontFlipMirrorIndents/>
<w:OverrideTableStyleHps/>
</w:Compatibility>
<m:mathPr>
<m:mathFont m:val="Cambria Math"/>
<m:brkBin m:val="before"/>
<m:brkBinSub m:val="--"/>
<m:smallFrac m:val="off"/>
<m:dispDef/>
<m:lMargin m:val="0"/>
<m:rMargin m:val="0"/>
<m:defJc m:val="centerGroup"/>
<m:wrapIndent m:val="1440"/>
<m:intLim m:val="subSup"/>
<m:naryLim m:val="undOvr"/>
</m:mathPr></w:WordDocument>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" DefUnhideWhenUsed="false"
DefSemiHidden="false" DefQFormat="false" DefPriority="99"
LatentStyleCount="382">
<w:LsdException Locked="false" Priority="0" QFormat="true" Name="Normal"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 7"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 8"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="heading 9"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 6"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 7"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 8"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index 9"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 7"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 8"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="toc 9"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Normal Indent"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="footnote text"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="annotation text"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="header"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="footer"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="index heading"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="35" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="caption"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="table of figures"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="envelope address"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="envelope return"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="footnote reference"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="annotation reference"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="line number"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="page number"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="endnote reference"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="endnote text"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="table of authorities"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="macro"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="toa heading"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Bullet"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Number"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Bullet 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Bullet 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Bullet 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Bullet 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Number 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Number 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Number 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Number 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="10" QFormat="true" Name="Title"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Closing"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Signature"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="1" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="Default Paragraph Font"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text Indent"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Continue"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Continue 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Continue 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Continue 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="List Continue 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Message Header"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="11" QFormat="true" Name="Subtitle"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Salutation"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Date"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text First Indent"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text First Indent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Note Heading"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text Indent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Body Text Indent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Block Text"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Hyperlink"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="FollowedHyperlink"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="22" QFormat="true" Name="Strong"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="20" QFormat="true" Name="Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Document Map"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Plain Text"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="E-mail Signature"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Top of Form"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Bottom of Form"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Normal (Web)"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Acronym"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Address"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Cite"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Code"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Definition"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Keyboard"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Preformatted"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Sample"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Typewriter"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="HTML Variable"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Normal Table"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="annotation subject"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="No List"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Outline List 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Outline List 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Outline List 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Simple 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Simple 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Simple 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Classic 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Classic 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Classic 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Classic 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Colorful 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Colorful 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Colorful 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Columns 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Columns 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Columns 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Columns 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Columns 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 6"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 7"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Grid 8"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 6"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 7"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table List 8"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table 3D effects 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table 3D effects 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table 3D effects 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Contemporary"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Elegant"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Professional"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Subtle 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Subtle 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Web 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Web 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Web 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Balloon Text"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="Table Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Table Theme"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Note Level 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Note Level 2"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Note Level 3"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Note Level 4"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Note Level 5"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Note Level 6"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Note Level 7"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Note Level 8"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Note Level 9"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" Name="Placeholder Text"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="1" QFormat="true" Name="No Spacing"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" Name="Light Shading"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" Name="Light List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" Name="Medium Shading 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" Name="Medium Shading 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" Name="Medium List 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" Name="Medium List 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" Name="Medium Grid 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" Name="Medium Grid 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" Name="Medium Grid 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" Name="Dark List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" Name="Colorful Shading"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" Name="Colorful List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" Name="Colorful Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" Name="Light Shading Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" Name="Light List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" Name="Medium Shading 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" Name="Medium Shading 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" Name="Medium List 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" Name="Revision"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="34" QFormat="true"
Name="List Paragraph"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="29" QFormat="true" Name="Quote"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="30" QFormat="true"
Name="Intense Quote"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" Name="Medium List 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" Name="Medium Grid 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" Name="Medium Grid 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" Name="Medium Grid 3 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" Name="Dark List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" Name="Colorful Shading Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" Name="Colorful List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" Name="Colorful Grid Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" Name="Light Shading Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" Name="Light List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" Name="Medium Shading 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" Name="Medium Shading 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" Name="Medium List 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" Name="Medium List 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" Name="Medium Grid 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" Name="Medium Grid 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" Name="Medium Grid 3 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" Name="Dark List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" Name="Colorful Shading Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" Name="Colorful List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" Name="Colorful Grid Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" Name="Light Shading Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" Name="Light List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" Name="Medium Shading 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" Name="Medium Shading 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" Name="Medium List 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" Name="Medium List 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" Name="Medium Grid 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" Name="Medium Grid 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" Name="Medium Grid 3 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" Name="Dark List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" Name="Colorful Shading Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" Name="Colorful List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" Name="Colorful Grid Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" Name="Light Shading Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" Name="Light List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" Name="Medium Shading 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" Name="Medium Shading 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" Name="Medium List 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" Name="Medium List 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" Name="Medium Grid 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" Name="Medium Grid 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" Name="Medium Grid 3 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" Name="Dark List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" Name="Colorful Shading Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" Name="Colorful List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" Name="Colorful Grid Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" Name="Light Shading Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" Name="Light List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" Name="Medium Shading 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" Name="Medium Shading 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" Name="Medium List 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" Name="Medium List 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" Name="Medium Grid 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" Name="Medium Grid 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" Name="Medium Grid 3 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" Name="Dark List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" Name="Colorful Shading Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" Name="Colorful List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" Name="Colorful Grid Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" Name="Light Shading Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" Name="Light List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" Name="Medium Shading 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" Name="Medium Shading 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" Name="Medium List 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" Name="Medium List 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" Name="Medium Grid 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" Name="Medium Grid 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" Name="Medium Grid 3 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" Name="Dark List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" Name="Colorful Shading Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" Name="Colorful List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" Name="Colorful Grid Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="19" QFormat="true"
Name="Subtle Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="21" QFormat="true"
Name="Intense Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="31" QFormat="true"
Name="Subtle Reference"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="32" QFormat="true"
Name="Intense Reference"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="33" QFormat="true" Name="Book Title"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="37" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" Name="Bibliography"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true"
UnhideWhenUsed="true" QFormat="true" Name="TOC Heading"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="41" Name="Plain Table 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="42" Name="Plain Table 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="43" Name="Plain Table 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="44" Name="Plain Table 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="45" Name="Plain Table 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="40" Name="Grid Table Light"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46" Name="Grid Table 1 Light"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="Grid Table 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="Grid Table 5 Dark"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51" Name="Grid Table 6 Colorful"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52" Name="Grid Table 7 Colorful"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="Grid Table 1 Light Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="Grid Table 3 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="Grid Table 5 Dark Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="Grid Table 6 Colorful Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="Grid Table 7 Colorful Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="Grid Table 1 Light Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="Grid Table 3 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="Grid Table 5 Dark Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="Grid Table 6 Colorful Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="Grid Table 7 Colorful Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="Grid Table 1 Light Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="Grid Table 3 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="Grid Table 5 Dark Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="Grid Table 6 Colorful Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="Grid Table 7 Colorful Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="Grid Table 1 Light Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="Grid Table 3 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="Grid Table 5 Dark Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="Grid Table 6 Colorful Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="Grid Table 7 Colorful Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="Grid Table 1 Light Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="Grid Table 3 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="Grid Table 5 Dark Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="Grid Table 6 Colorful Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="Grid Table 7 Colorful Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="Grid Table 1 Light Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="Grid Table 3 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="Grid Table 5 Dark Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="Grid Table 6 Colorful Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="Grid Table 7 Colorful Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46" Name="List Table 1 Light"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="List Table 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="List Table 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51" Name="List Table 6 Colorful"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52" Name="List Table 7 Colorful"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="List Table 1 Light Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="List Table 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="List Table 4 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="List Table 6 Colorful Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="List Table 7 Colorful Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="List Table 1 Light Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="List Table 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="List Table 4 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="List Table 6 Colorful Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="List Table 7 Colorful Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="List Table 1 Light Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="List Table 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="List Table 4 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="List Table 6 Colorful Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="List Table 7 Colorful Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="List Table 1 Light Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="List Table 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="List Table 4 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="List Table 6 Colorful Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="List Table 7 Colorful Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="List Table 1 Light Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="List Table 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="List Table 4 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="List Table 6 Colorful Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="List Table 7 Colorful Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="46"
Name="List Table 1 Light Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="47" Name="List Table 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="49" Name="List Table 4 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="51"
Name="List Table 6 Colorful Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="52"
Name="List Table 7 Colorful Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Mention"/>
<w:LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"
Name="Smart Hyperlink"/>
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Calibri;
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-language:EN-US;}
</style>
<![endif]-->
<!--StartFragment-->
<!--EndFragment--><br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8059825572520597592.post-68564457852093465542017-05-07T19:31:00.000+02:002017-05-07T20:42:44.737+02:00Fra rædselsrock til disco<!--[if gte mso 9]><xml>
<o:DocumentProperties>
<o:Template>Normal.dotm</o:Template>
<o:Revision>0</o:Revision>
<o:TotalTime>0</o:TotalTime>
<o:Pages>1</o:Pages>
<o:Words>1148</o:Words>
<o:Characters>6544</o:Characters>
<o:Company>gunnar</o:Company>
<o:Lines>54</o:Lines>
<o:Paragraphs>13</o:Paragraphs>
<o:CharactersWithSpaces>8036</o:CharactersWithSpaces>
<o:Version>12.0</o:Version>
</o:DocumentProperties>
<o:OfficeDocumentSettings>
<o:AllowPNG/>
</o:OfficeDocumentSettings>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:TrackMoves>false</w:TrackMoves>
<w:TrackFormatting/>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:DrawingGridHorizontalSpacing>18 pkt</w:DrawingGridHorizontalSpacing>
<w:DrawingGridVerticalSpacing>18 pkt</w:DrawingGridVerticalSpacing>
<w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery>0</w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery>
<w:DisplayVerticalDrawingGridEvery>0</w:DisplayVerticalDrawingGridEvery>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:DontGrowAutofit/>
<w:DontAutofitConstrainedTables/>
<w:DontVertAlignInTxbx/>
</w:Compatibility>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="276">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
</style>
<![endif]-->
<!--StartFragment-->
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">Kiss for dummies: Hvad er lort, og hvad er lagkage i det enorme bjerg
af albums, som Kiss har udgivet siden 1974? <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;"><i>Diskografi:
Peter Béliath</i><i><span lang="EN-US"> (Publiceret i NRG nr. 30, november 2006)</span></i><i><o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">[Achtung bangers! Diskografien omtaler
kun albums af Kiss i originalbesætningen: Gene Simmons, Paul Stanley, Ace
Frehley, Peter Criss. Derfor er ellers udmærkede plader som ”Creatures Of The
Night”, ”Revenge”, ”Sonic Boom” og ”Monster” ikke medtaget.]<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/a/ab/Kiss_first_album_cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/a/ab/Kiss_first_album_cover.jpg" width="400" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”KISS”
<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1974) <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;"><b><span style="color: red;">*****</span>*<o:p></o:p></b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Kiss struttede af selvtillid allerede
fra starten. Debuten indeholdt hele syv af gruppens mest legendariske sange:
”Strutter”, ”Deuce”, ”Black Diamond”, ”Cold Gin”, ”100.000 Years”, ”Firehouse”
og ”Nothin’ To Lose”, og lp’en hører til klassikerne i amerikansk hard rock.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/e/e2/Cover_hth_large.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/e/e2/Cover_hth_large.jpg" width="400" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”HOTTER THAN HELL” <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1974)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;"><b><span style="color: red;">*****</span>*<o:p></o:p></b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Hvis produktionen på debut-lp’en var
garage-agtig, var lyden på ”Hotter Than Hell” direkte infernalsk. Det er her,
man finder Kiss’ heavieste sange, såsom ”Parasite”, ”Strange Ways” og den
bizarre ”Goin’ Blind”. Sidstnævnte var en gammel sang fra dengang, Kiss hed
Wicked Lester, og ”Watchin’ You” var oprindelig at finde på Kiss’ første demo.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/a/ac/Dressed_to_Kill_(album)_cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="398" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/a/ac/Dressed_to_Kill_(album)_cover.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”DRESSED TO KILL” <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1975)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><span style="color: red;">****</span><span style="color: red;">*</span>*<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">”Dressed To Kill” bestod af
standard-rock’n’roll i en skrabet produktion og havde kriminel kort spilletid
(30 min.). Kiss’ lager af sange var næsten brugt op. ”Lover Her All I Can” og
”She” stammede fra Wicked Lester-tiden, de øvrige numre blev skrevet i studiet,
bl.a. ”Rock Bottom” og ”C’mon And Love Me”. Pladeboss Neil Bogart krævede en
hitsingle og fik ”Rock And Roll All Nite”.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/4/48/Kiss_alive_album_cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/4/48/Kiss_alive_album_cover.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”ALIVE!”
<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1975)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><span style="color: red;">******</span><o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Kiss’ store gennembrud. Dobbelt-lp’en,
der hovedsageligt var optaget i Kiss-højborgen Detroit foran et amok-publikum,
bød på adrenalin-drevne hammerversioner af bl.a. ”Deuce”, ”Parasite”, ”C’mon
And Love Me” og hitliste-stormeren ”Rock And Roll All Nite”. En af
rockhistoriens bedste livealbums.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/0/06/200px-Kiss_destroyer_album_cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/0/06/200px-Kiss_destroyer_album_cover.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”DESTROYER”
<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1976)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="color: red;">******</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Som nybagte millionærer hyrede Kiss
selveste Bob Ezrin (Alice Cooper, Pink Floyd etc.) til at producere ”Destroyer”
– en stramt komponeret og flot orkestreret plade med strygere og hele pivtøjet.
”Detroit Rock City”, ”God Of Thunder”, ”Flaming Youth”, ”Shout It Out Love”,
”Do You Love Me?” og hitballaden ”Beth” stammer alle fra dette mesterværk.
Coveret med de fire rocksupermænd midt i et ragnarok er ligeså klassisk som
musikken.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/f/fc/Rock_and_roll_over_cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/f/fc/Rock_and_roll_over_cover.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”ROCK AND ROLL OVER” <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1976)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="color: red;">*****</span>*</b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Tilbage til den gamle Kiss-formel:
rock’n’roll uden dikkedarer. “I Want You”, “Calling Dr. Love”, “Makin’ Love” og
seks andre skæringer med hårdtslående rock’n’roll gik op i en højere enhed med
balladen “Hard Luck Woman”, hvor Criss sang med sandpapirsrøst à la Rod
Stewart. Kiss’ mest miskendte album.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/e/ef/Love_gun_cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/e/ef/Love_gun_cover.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”LOVE GUN” <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1977)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="color: red;">****</span>**</b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Pladen, der kanonerede ”Love Gun”,
”Christine Sixteen” og S&M-rockeren ”Shock Me” ind i Kiss’ imponerende
række af klassikere. Skiven bar i øvrigt præg af, at Casablanca pressede
citronen vel hårdt ved at kræve en Kiss-lp hvert halve år.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/5/5e/Alive_2_cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/5/5e/Alive_2_cover.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”ALIVE II” <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1978)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><span style="color: red;">*****</span>*<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Et fremragende livealbum med
koncert-optagelser af cremen fra de tre seneste lp’er. Pladens side 4 bestod
dog af fem nye studie-indspilninger, hvoraf Ace kun medvirkede på den
fantastiske ”Rocket Ride”. Druk, narko og intern splid var begyndt at tære på kræfterne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/2/23/Double_platinum_album_cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="398" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/2/23/Double_platinum_album_cover.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”DOUBLE PLATINUM” <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1978)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="color: red;">*****</span>*</b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Dobbelt ”best of”-album, der dækker
perioden ’74-’78. ”She”, ”Calling Dr. Love” etc. var blevet remixet (ikke til
Kiss’ udelte begejstring), og ”Strutter” var genindspillet i en danserytmisk
’78-version. Alligevel er dette den klassiske (og bedste!) Kiss-opsamling. Ikke
for ingenting spillede bandet hele 14 af ”Double Platinum”-numrene på deres
reunion-tour i ’96-’97.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/9/9a/Gene_Simmons_(album)_cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/9/9a/Gene_Simmons_(album)_cover.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”GENE SIMMONS” <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1978)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><span style="color: red;">**</span>****<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Bakket op af celebre gæster som Bob
Seger, Aerosmiths Joe Perry, Donna Summer og hans daværende parringspartner,
Cher, chokerede Gene med et besynderligt sammensurium af The Beatles-agtige
ballader og gakkede poprock-numre blæst op med soul’ede korarrangementer. Læg
dertil en øm fortolkning af Jesper Fårekyllings ”When You Wish Upon A Star”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/b/be/Ace_frehley_solo_album_cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/b/be/Ace_frehley_solo_album_cover.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”ACE FREHLEY” <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1978)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="color: red;">****</span>**</b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Ace gik i studiet med en håndfuld
bundsolide rock’n’roll-sange som ”Rip It Out” og den outspacede ”Ozone”. Den
instrumentale ”Fractured Mirror” var pladens glansnummer, og så tog Ace røven
på alt og alle med en coverversion af Hellos ”New York Groove”, der blev det
eneste singlehit fra de fire solo-lp’er.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/1/1b/Peter_criss_solo_album_cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/1/1b/Peter_criss_solo_album_cover.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”PETER CRISS” <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1978)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="color: red;">***</span>***</b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Kiss-trætte Criss skuffede de fleste af
sine fans med en gang softrock. Pladen havde dog sine momenter som den
vidunderligt smukke ”Easy Thing” og ”I Can’t Stop The Rain”, men for få af
sangene hævede sig over ballade-banaliteter og r&b-trivialiteter.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/9/94/Paul_Stanley_(album)_cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/9/94/Paul_Stanley_(album)_cover.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”PAUL STANLEY” <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1978)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="color: red;">****</span>**</b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Stanley leverede en række veloplagte
hard rock-sange i typisk Kiss-stil, om end bl.a. ”Tonight I Belong To You” og
”Take Me Away” med deres stemningsfulde akustiske passager var lidt mere
sofistikerede end de gængse Stanley-numre. Den mest helstøbte af solopladerne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/b/b6/Dynasty_(album)_cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="392" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/b/b6/Dynasty_(album)_cover.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”DYNASTY”
<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1979)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><span style="color: red;">***</span>***<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Kiss gik disco på megahittet ”I Was
Made For Lovin’ You”. Der var sat fokus på det dansable og radiovenlige. Især
”Sure Know Something” og Aces flabede fortolkning af Rolling Stones’ ”2.000
Man” reddede pladens ære. Criss var udbombet og spillede angiveligt kun på et ud af de ni
numre.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/5/55/Kiss_Unmasked_Album_Cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="398" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/5/55/Kiss_Unmasked_Album_Cover.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”UNMASKED”
<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Casablanca,
1980)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="color: red;">*</span>*****</b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Peter Criss var ude, men optrådte af
kontraktmæssige grunde på coveret. Musikalsk havde Kiss forvildet sig ind i
diskotekspoppen. ”Shandi” og de øvrige ti skæringer var lamme. Hvad der evt.
måtte være af rockpotens i specielt Aces kompositioner blev neutraliseret af
Vini Poncias sterile produktion.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<br />
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/f/fd/KISS_Unplugged.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="396" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/f/fd/KISS_Unplugged.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”MTV
UNPLUGGED” <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Mercury,
1996)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><span style="color: red;">***</span>***<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Kiss unplugged på MTV den 9. august
1995. Hyggeligt, men også lidt kedeligt. Albummet indeholder “Goin’ Blind” m.fl.
i lejrbålsversioner. Trækplastret var, at Ace og Peter optrådte med Gene og
Paul for første gang siden 1980. Succesen var i hus, og vupti: Kiss blev
gendannet i originalbesætning den 28 februar 1996!<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/3/36/You_Wanted_the_Best,_You_Got_the_Best.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/3/36/You_Wanted_the_Best,_You_Got_the_Best.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”YOU WANTED THE BEST, YOU GOT THE BEST!!</span></b><b><span style="font-family: inherit;">”</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Mercury,
1996)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="color: red;">****</span>**</b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Knap var Kiss gendannet i
originalbesætningen, før Simmons & Co. var ude for at score kassen. Otte
skæringer fra ”Alive!” og ”Alive II” blev parret med fire hidtil uudgivne
livenumre, bl.a. ”Room Service” og ”Take Me”, optaget tilbage i ’75 og ’77.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/7/76/Greatest_KISS.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/7/76/Greatest_KISS.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”GREATEST KISS” <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Mercury,
1996)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><span style="color: red;">****</span>**<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Opsamlingsalbum, udsendt for at skumme
den kommercielle fløde af postyret i forbindelse med gendannelsen. Pladen er
næsten identisk med ”Double Platinum”. Findes i to forskellige versioner og med
let divergerende tracklister.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/1/1b/Psycho_Circus.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="396" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/1/1b/Psycho_Circus.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”PSYCHO CIRCUS” <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Mercury,
1998)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><span style="color: red;">****</span>**<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Det med spænding ventede reunion-album,
som, bandet påstod, var indspillet i ånden fra ”Destroyer”. Titelnummeret var
helt på højde med materialet fra Kiss’ storhedstid, og der var også stof til
klassikerstatus på sange som ”I Pledge Allegiance To The State Of Rock &
Roll”, ”Within” og ”Into The Void”. <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: inherit;">Edit: Reunion er måske et stort ord. Angiveligt spiller Peter Criss kun på et af pladens numre, mens Ace Frehley på flere skæringer dækkes ind af Tommy Thayer.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/9/9b/KISS_Box_Set.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/9/9b/KISS_Box_Set.jpg" width="270" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”KISS”
<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Mercury,
2001)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><span style="color: red;">*****</span>*<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Luksuriøst bokssæt, som på fem cd’er
rummer seks timers Kiss-musik. De 94 skæringer er digitalt remasterede og
bliver detaljeret kommenteret af bandmedlemmerne i den mere end 120-siders bog,
som følger med. Her er labre fotos fra arkiverne, her er alle Kiss’ hits plus
demoer og diverse sjældenheder helt tilbage fra Wicked Lester-tiden og frem til
genforeningen. Desværre mangler ”In Your Face”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br />
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/3/37/Kiss_Alive!_1975-2000_cover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="356" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/3/37/Kiss_Alive!_1975-2000_cover.jpg" width="400" /></a></div>
<b><span style="font-family: inherit;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: inherit;">”ALIVE! THE MILLENNIUM CONCERT” <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;">(Mercury,
2006)<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b><span style="font-family: inherit;"><span style="color: red;">****</span>**<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;">Knaldebang-optagelse af Kiss’ koncert
nytårsaften 1999. Albummet blev udskudt af pladeselskabet og endte med at blive
smidt i 4-cd-boksen “Kiss Alive! 1975-2000”. Pladen indeholder en stjerneparade
af Kiss-klassikere plus et par sætliste-sjældenheder som “Into The Void” og “2,000
Man”. Bedre end udgivelses-forhalingerne lader ane.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; margin-left: 0cm; margin-right: 2.45pt; margin-top: 0cm; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-family: inherit;"><b><i>Bemærk</i></b>:
der er i de senere år udkommet en lind strøm af ”best of”-cd’er med Kiss, men
de har alle i større eller mindre grad tracklisten tilfælles med ”Double
Platinum” og ”Greatest Kiss”. <b>\m/</b></span><span style="font-family: "times new roman";"><o:p></o:p></span><br />
<br />
<span style="font-family: inherit;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b style="font-family: inherit;"><b style="font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14px;"><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><b><span class="Apple-style-span" style="color: red;">FACEBOOK:</span></b></span><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"> Bliv en SMF ven af </span><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><a href="https://www.facebook.com/rifferamablog" style="color: black; text-decoration: none;"><span style="color: blue;">Peter Béliaths Rifferama</span></a></span></b></span></b></span></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span></b></b></span><span style="font-family: inherit;"> </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><b><br /></b></span></div>
<!--EndFragment-->Unknownnoreply@blogger.com0