David Vincent er ude
af Morbid Angel. Igen. Og Steve Tucker er tilbage i Morbid Angel. Igen. Kan vi
så forvente et nyt mesterværk som ”Formulas Fatal To The Flesh”?
 |
| Steve Tucker sammen med en af Fenris' ætlinge. |
”Mand, jeg vil have, at bandet skal spille dødsmetal. Jeg
vil have, at bandet skal være brutalt. Jeg vil have, at bandet skal være
undergrund.”
Sådan lød det, da Morbid Angels boss, den fænomenale
guitarist Trey Azagthoth, ringede til Steve Tucker for at lokke ham med i
bandet igen. Det røber Tucker i et nyt interview, som kan læses her.
Det lader altså til, at konservative Morbid Angel-fans kan
ånde lettet op. Det tyder nemlig på, at Trey & Co. dropper de elektroniske
eksperimenter, der gjorde albummet ”Illud Divinum Insanus” (2011) så forkætret.
”Illud Divinum Insanus” blev lanceret som det store
genforeningsværk, efter at vokalisten og bassisten David Vincent var vendt
tilbage til Morbid Angel i 2004. Vincent forlod Morbid Angel i 1996 for at
hellige sig industrial-bandet Genitorturers.
Vincent blev som bekendt erstattet af vokalisten og
bassisten Steve Tucker (ex-Ceremony). Med Tucker i den vokale front indspillede
Morbid Angel tre albums, hvoraf især ”Formulas Fatal To The Flesh” (1998) har
et godt ry.
Lige præcis ”Formulas Fatal To The Flesh” var en retur til
noget, der kunne minde om Morbid Angels udgangspunkt som undergrundsorkester.
”Covenant”, Morbid Angels album fra 1993, hittede voldsom –
og blev angiveligt verdens mest solgte dødsmetalalbum. Nogensinde. Men
efterfølgeren, ”Domination” (1995), var for overproduceret for mange af bandets
langtidsfans.
Med David Vincent ude af vagten, og med Steve Tucker bag
mikrofonen, tog Trey Azagthoth & Co. i 1998 med dødsforagt det store
spring: at genvinde Morbid Angels ry som undergrundsband. Trey gravede sågar
musik frem af arkiverne fra 1984 – det kom der ”Invocation Of The Continual
One” ud af. Læs Rifferama-interview med Trey om ”Formulas” her.
Kunstnerisk set var ”Formulas Fatal To The
Flesh” en succes. Albummet blev generelt modtaget med kyshånd af fandommen. De efterfølgende to
albums blegnede dog, og det blev tydeligt for selv Trey, at David Vincent måtte
tilbage i bandet, hvis Morbid Angel skulle fortsætte karrieren.
Live-mæssigt blev David Vincents retur en hammersucces. Jeg var selv så heldig at opleve to af de danske koncerter, som Morbid Angel nåede at spille med Vincent efter hans
tilbagevenden. Og de var i topklasse. Det gjaldt både Copenhell 2011 (læs min
anmeldelse her) og gigget i Pumpehuset december 2014.
Derimod var folk generelt utilfreds med den mere
industrielle lyd på ”Illud”. Og når Trey og Steve Tucker nu begynder at tale om
at være undergrund, så drøner i hvert fald mine spekulationer løbsk: kan vi
være heldige at få et storm-album som ”Formulas” ud af det nye Tucker-frontede
Morbid Angel?
Anyway, her er min anmeldelse af ”Formulas”, ordret som den
stod trykt i Zoo Magazine nr. 13, april/maj 1998. Skulle jeg genskrive
anmeldelsen, ville jeg nok strø salt på konklusionen til slut.
MORBID ANGEL
”FORMULAS FATAL TO THE
FLESH
(Earache/Voices Of
Wonder)
******
Med mere end en million solgte plader bag sig er Morbid
Angel suverænt det dødsmetalband, der har haft størst gennemslagskraft. Efter
den temmelig digitaliserede og computeriserede ”Domination” (’95) går Morbid
Angel på deres 7. album tilbage til rødderne.
”Formulas Fatal To The Flesh” makerer både ilddåben for
bandets nye sanger, Steve Tucker, og en tilbagevenden til en mørkere og mere
primordial death metal, som Morbid Angel spillede den på debuten ”Altars Of
Madness” (’89).
Nyrekrutterede Tucker har en røst, der kan rejse de døde af
grave, om end han ikke overgår den karismatiske David Vincent, der er indehaver
af genrens bøseste growl. Vincent forlod bandet i ’96, og med ham forlod de
mere suspekte politiske undertoner Morbid Angel.
Gruppens grundlægger, guitaristen Trey Azagthoth, har igen
overtaget tekstskrivningen og styrer nu Florida-bandet i en meget åndelig
retning. Treys tekster er vildt esoteriske og åbner sig ikke uden et vist
kendskab til nyplatonisme og hermetisme. Treys religion er en okkult
sammentænkning af oldtidens sumeriske gudeverden og horror-forfatteren H.P.
Lovecrafts Cthulhu-mytologi. Denne religiøsitet afspejles i alt lige fra
albumtitler til tekster til sangskrukturer – guitarsoliene på ”Formulas” er
sågar indspillet i et tempel!
Alle i Morbid Angel (ikke mindst trommeslageren Pete
Sandoval) spiller med en disciplineret vildskab og en teknisk kunnen, der
indgyder ærefrygt. Trey hævder, at gruppen er instrumenter for guderne. Og man
tror ham, når man hører den knap 10 minutter lange og musikalsk komplekse
”Invocation Of The Continual One”, den rituelle trommesolo ”Hymnos Rituales De
Guerra” og kaosudladningen ”Chambers Of Dis”, hvor et guddommeligt inspireret
raseri slippes løs.
”Formulas” er ikke alene det ultimative death metal-album,
den er også den filosofisk og religiøst mest afklarede metalplade – nogensinde!
\m/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar