Forvoksede headbanger-muskler

Hvis der findes noget, der kan give midaldrende mænd bumser, så er det lyden af Metallica, der bliver grebet af den gamle metal-militsånd.

Metallica klar til at cliff'e dem alle.

Rigtig gættet. Jeg hører til den generation, der udviklede forvoksede headbanger-muskler af bar Metallica-fanatisme. ”Kill ’Em All” var en åbenbaring, og de første koncerter i Danmark (Saga, Holstebro, Roskilde Festival) gav ud-af-kroppen-fornemmelser af bersærkergangs-begejstring.

I lang tid sagde vi ”metal up your ass” og ”Cliff ’em all” i hver anden sætning, og kaffen, vi trak, blev brygget på en Metal Melitta. Senere blev Lars Ulrich & Co. så store, at vi blev nødt til at dele dem med folk, der stammede fra en anden planet end os. Det tog Metallica desværre skade af. Og siden har det ikke været det samme.

Og dog. For hvis der findes noget, der kan give midaldrende mænd bumser, så er det lyden af Metallica, der bliver grebet af den gamle metal-militsånd. Og det sker stadig. Især når bandet trykker de gamle metalklassikere af – de klassikere, der i sin tid gav James Hetfield & Co. lyst til at spille heavy metal.

Selv i 1990’erne, hvor Metallica totalt tabte tråden, kunne de gamle thrash-pionerer blive grebet af heavy metal-manien. Det kom til udtryk på dobbelt-cd’en ”Garage Inc.”, der blev sendt i handlen op til jul i 1998.

Min anmeldelse kunne læses i Månedsmagasinet À Jour, december 1998. Og den lød sådan her:

Metallica har gjort det til en sport at indspille cover versioner af deres favoritnumre med andre bands. Og i bedste ”vi er Metallica, og vi gør det, som alle andre bands end ikke tør drømme om”-stil smider tungrockens største navn nu en dobbelt-cd med lutter cover versioner på markedet.

Disc 2 er et skrabsammen af alle Metallicas tidligere præstationer udi kopirocken. Her finder man f.eks. den tordnende fede version af Diamond Heads ”Am I Evil?”. Andre highlights på disc 2 er Blitzkriegs speed metal-krigsschlager ”Blitzkrieg” og Queens hårdtrockende ”Stone Cold Crazy”. Og så rummer disc 2 selvfølgelig også hele den legendariske ”Garage Days Re-revisited EP”, der har været uopdrivelig i årevis.

Disc 1 består derimod af nyindspilninger. Og her demonstrerer Metallica, at der ikke er groet mos på dem siden, de udgav de ualmindeligt lamme ”Load”- or ”Reload”-plader. Her rockes der med manér.

Godt nok lugter det af våd hund, når Lars Ulrich & Co. giver sig i lag med sydstatsrock à la Lynyrd Skynyrds ”Tuesday’s Gone”, og deres fortolkning af Nick Caves ”Loverman” er helt ærligt lidt gumpetung.

Men ellers er der masser af plads til begejstring. Diamond Heads blærede ”It’s Electric” får den gode, gamle Metallica-behandling. Det samme gør Black Sabbaths ”Sabbra Cadabra”, og deres elleve minutter lange Mercyful Fate-medley kan få selv KFUM-spejdere til at lave ”satantegnet.”

Versionerne af ”Astronomy” kan sagtens matche Blue Öyster Cults original, og ”Whiskey In The Jar” kan næsten hamle op med Thin Lizzys udgave af den gamle, irske folk-traver.

Jo, ”Garage Inc.” er et overflødighedshorn af heavy-freaks. \m/

FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama