søndag den 1. januar 2017

Det kastede jeg hornene til i 2016


1. Denner/Shermann – Masters Of Evil (album, Metal Blade)
De gamle Mercyful Fate-legenders musik er majestætisk, og som et sneklædt Kilimanjaro rager Masters Of Evil op over, hvad jeg ellers har hørt af 2016s enorme masse af udgivelser.   

2. No Future – Den sista blomsterkransen (ep, Döda Barn)
In Solitude (R.I.P.) fra Uppsala fusionerede traditionel heavy metal med post-punk. No Future, ligeledes fra Uppsala, fortsætter i et endnu mere post-punket spor. Gruppen tæller medlemmer fra In Solitude og Watain.
 
3. Reveal – Flystrips (album, Sepulchral Voice)
En støjende dekonstruktion af heavy metal. Reveal kommer fra Uppsala, og det fornægter sig ikke.
 
4. Sadistic Intent – Invocations Of The Death-Ridden (ep, Iron Pegasus)
To nye sadistiske skæringer fra Los Angeles’ døds-markis’er. Del af split med Pentacle.
 
5. Black Sabbath – The End (ep, BS Productions)
Afskedsgave fra dommedagsmetallens supernauter. Outtakes og liveoptagelser.
 
6. Motörhead – Clean Your Clock (album, UDR)
Mand, du er savnet, Herr Kil(l)mi(ni)ster! Livealbum optaget en månedstid før Lemmys død. Udsendt på min fødselsdag, selvfølgelig.
 
7. Degial – Savage Mutiny (album, Sepulchral Voice)
Sorthjertet dødsmetal med styr på traditionen. Medlemmer med baggrund i Vorum, Repugnant etc. Ja, de er fra Uppsala.

8. Vircolac – Cursed Travail Of The Demeter (ep, Sepulchral Voice)
Irsk band, der spiller skorpet dødsmetal med ægte gravkammer-stemning. Vircolac optrådte på årets Metal Magic Festival.
 
9. Darkthrone – Arctic Thunder (album, Peaceville)
Ufarligt men ufatteligt underholdende udspil fra Fenriz og Nocturno Culto.
 
10. Sodom – Decision Day (album, SPV/Steamhammer)
De tyske trend-forsagere thrasher ufortrødent videre. Anti-krigsmusik i en krigsliderlig tid.
 
11. Rising – Oceans Into Their Graves (album, Indisciplinarian)
Tidløs og tidssvarende heavy rock, som nogen gider at kalde sludge, men som jeg bare kalder fedt.
 
12. Glenn Hughes – Resonate (album, Frontiers)
Han har stadig (hård)rockens bedste stemme. Og med Helligånden som hjælp skriver han stadig sange med et strejf af guddommelighed.
 
13. Vader – The Empire (album, Nuclear Blast)
Mens vi venter på, at Trey Azagthoth får styr på Morbid Angel, torterer jeg øregangene med polsk oppositions-metal.
 
14. Quartz – Fear No Evil (album, High Roller)
Stokkonservativ heavy rock med hjertet på rette sted. Ret overbevisende comeback for de britiske veteraner.
 
15. Pretty Maids – Kingmaker (album, Frontiers)
Ikke så skarp som forgængeren, men skarp nok til at skære halsen over på skumlere og skeptikere.
 
16. Dead Congregation – Sombre Doom (ep, Martyrdoom)
Dødsmetallens græske oplivere. Det tunge bliver ikke tungere, og det døde bliver ikke dødere.
 
17. Grand Magus – Sword Songs (album, Nuclear Blast)
Manowar har ikke levet forgæves, og ham Odin var slet ikke så skeløjet.
 
18. Destruction – Under Attack (album, Nuclear Blast)
Hvad fanden er der sket med rockens sande ånd? spørger Schmier. Han skulle spørge fra mig.
 
19. Artillery – Penalty By Perception (album, Metal Blade)
Stützer-brødrenes nye våben er væsentligt bedre farende end Putins sejlende knytnæve.
 
20. Sister – Stand Up, Forward, March! (album, Metal Blade)
Hør Sister og hør sleaze rockens beskidte fremtid. Et vræl af vrede fra sprukne læber med udtværet læbestift.  <13>