Det kastede jeg hornene til i 2016

1. Denner/Shermann – Masters Of Evil (album, Metal Blade)

De gamle Mercyful Fate-legenders musik er majestætisk, og som et sneklædt Kilimanjaro rager Masters Of Evil op over, hvad jeg ellers har hørt af 2016s enorme masse af udgivelser.   

2. No Future – Den sista blomsterkransen (ep, Döda Barn)

In Solitude (R.I.P.) fra Uppsala fusionerede traditionel heavy metal med post-punk. No Future, ligeledes fra Uppsala, fortsætter i et endnu mere post-punket spor. Gruppen tæller medlemmer fra In Solitude og Watain.

 

3. Reveal – Flystrips (album, Sepulchral Voice)

En støjende dekonstruktion af heavy metal. Reveal kommer fra Uppsala, og det fornægter sig ikke.

 

4. Sadistic Intent – Invocations Of The Death-Ridden (ep, Iron Pegasus)

To nye sadistiske skæringer fra Los Angeles’ døds-markis’er. Del af split med Pentacle.

 

5. Black Sabbath – The End (ep, BS Productions)

Afskedsgave fra dommedagsmetallens supernauter. Outtakes og liveoptagelser.

 

6. Motörhead – Clean Your Clock (album, UDR)

Mand, du er savnet, Herr Kil(l)mi(ni)ster! Livealbum optaget en månedstid før Lemmys død. Udsendt på min fødselsdag, selvfølgelig.

 

7. Degial – Savage Mutiny (album, Sepulchral Voice)

Sorthjertet dødsmetal med styr på traditionen. Medlemmer med baggrund i Vorum, Repugnant etc. Ja, de er fra Uppsala.

8. Vircolac – Cursed Travail Of The Demeter (ep, Sepulchral Voice)

Irsk band, der spiller skorpet dødsmetal med ægte gravkammer-stemning. Vircolac optrådte på årets Metal Magic Festival.

 

9. Darkthrone – Arctic Thunder (album, Peaceville)

Ufarligt men ufatteligt underholdende udspil fra Fenriz og Nocturno Culto.

 

10. Sodom – Decision Day (album, SPV/Steamhammer)

De tyske trend-forsagere thrasher ufortrødent videre. Anti-krigsmusik i en krigsliderlig tid.

 

11. Rising – Oceans Into Their Graves (album, Indisciplinarian)

Tidløs og tidssvarende heavy rock, som nogen gider at kalde sludge, men som jeg bare kalder fedt.

 

12. Glenn Hughes – Resonate (album, Frontiers)

Han har stadig (hård)rockens bedste stemme. Og med Helligånden som hjælp skriver han stadig sange med et strejf af guddommelighed.

 

13. Vader – The Empire (album, Nuclear Blast)

Mens vi venter på, at Trey Azagthoth får styr på Morbid Angel, torterer jeg øregangene med polsk oppositions-metal.

 

14. Quartz – Fear No Evil (album, High Roller)

Stokkonservativ heavy rock med hjertet på rette sted. Ret overbevisende comeback for de britiske veteraner.

 

15. Pretty Maids – Kingmaker (album, Frontiers)

Ikke så skarp som forgængeren, men skarp nok til at skære halsen over på skumlere og skeptikere.

 

16. Dead Congregation – Sombre Doom (ep, Martyrdoom)

Dødsmetallens græske oplivere. Det tunge bliver ikke tungere, og det døde bliver ikke dødere.

 

17. Grand Magus – Sword Songs (album, Nuclear Blast)

Manowar har ikke levet forgæves, og ham Odin var slet ikke så skeløjet.

 

18. Destruction – Under Attack (album, Nuclear Blast)

Hvad fanden er der sket med rockens sande ånd? spørger Schmier. Han skulle spørge fra mig.

 

19. Artillery – Penalty By Perception (album, Metal Blade)

Stützer-brødrenes nye våben er væsentligt bedre farende end Putins sejlende knytnæve.

 

20. Sister – Stand Up, Forward, March! (album, Metal Blade)

Hør Sister og hør sleaze rockens beskidte fremtid. Et vræl af vrede fra sprukne læber med udtværet læbestift.  <13>