Deres sanger begik
selvmord, og deres guitarist blev myrdet med 23 knivstik. Trods disse voldsomme
begivenheder fortsætter Mayhem deres togt ind i mørkets hjerte.
Interviewartikel:
Peter Béliath (Publiceret i NRG nr. 3, 1996)
 |
| Euronymous i fotomontage, der illustrerede artiklen i NRG nr. 3. |
[Baggrund: Jeg
lavede nedenstående interview med Mayhem-trommeslageren Hellhammer, da han i
1995 som medlem af Immortal var med på ”Sons Of Northern Darkness”-turnéen [Korrektion: Det var åbenbart Battles Of The Ages-turnéen, red. 2017], der
førte norsk black metal til danske spillesteder. Interviewet blev lavet
backstage på Rytmeposten i Odense, med research-assistance fra Thomas Bøjden.
Ved samme lejlighed interviewede jeg Immortal, mens Hellhammer sad og skumlede
i baggrunden – han nettede sig bl.a. ved at rense negle med en stor jagtkniv
med blodskær. Så stemningen var perfekt. Hellhammer var gavmild med ekstreme
udtalelser om bl.a. narkomaner. I 1995 var Mayhem ved at vågne af sin dvale
efter mordet på Euronymous, og interviews med gruppen var derfor relativt
sjældne. Siden hen er historien om Mayhem og Black Metal Mafiaen aka Den Sorte Cirkel blevet fortalt
til hudløshed. Jeg beklager redundansen. Men jeg vælger alligevel at
genoptrykke interviewet her på Rifferama – for det giver et meget godt
tidsbillede af 1990’ernes norske black metal.]
* * *
* * *
End ikke et selvmord og et mord kan standse Mayhem.
Hellhammer, gruppens 26-årige trommeslager, er oprørt over, at nogen har vovet
af påstå, at det berygtede, norske black metal-band døde med Euronymous.
”Vi talte om det et par uger før Euronymous’ død. Vi blev
enige om, at vi aldrig skulle stoppe, og hvis en af os skulle blive dræbt,
skulle den anden køre bandet videre,” forklarer Hellhammer, der foruden at være
trommeslager er nattevagt på et sindssygehospital. Han har et smalt, pertentligt
studset overskæg, og hans hår falder i mørke, let krøllede lokker ned over
skuldrene. På de kraftige arme bærer han brede manchetter af tykt, sort læder,
beslået med blanke, spidse nitter. Der er noget på en gang forfinet og
barbarisk over ham.
 |
| Greifi Grishnackh før opgøret med Euronymous. |
Næst efter Kurt Cobains selvmord er drabet på Euronymous den
10. august 1993 nok det mest omtalte rockdødsfald her i 1990’erne. Ifølge
Hellhammer var det uundgåeligt, at noget tragisk måtte ske. Hadet mellem Black
Metal Mafia-rivalerne Euronymous og Burzum-føreren Greifi Grishnackh var til
sidst så indædt, at en af dem måtte dø, mener Hellhammer. Der var ingen mægling
mulig.
”Euronymous var en meget ekstrem person, og det var
åbenlyst, at han måtte falde. Grishnackh var også ekstrem, og han måtte også
falde, og på en måde faldt de sammen. Det hele var nået til de yderste
ekstremer med drab og kirkebrande, og det måtte få en ende, og på en måde
udryddede de hinanden.”
Grishnackhs mord på Euronymous var meget brutalt: 23
knivstik, i hoved, hals og ryg. Mordet var heller ikke synderlig tappert.
Greven var ledsaget af Euronymous’ bandkollega Blackthorn, der ringede på telecom-systemet
til Euronymous’ Oslo-lejlighed, og således overraskede Grishnackh sin rival ved
midnat: forsvarsløs og kun iklædt underbukser.
”Hvis Grishnackh havde ringet på, ville Euronymous aldrig
have lukket op. Blackthorn stod halvvejs nede på trappen, da han hørte
kamptummel og skrig. Euronymous kom løbende ned ad trappen og Grishnackh efter
ham, mens han dolkede ham i ryggen igen og igen. Blackthorn stod bare og gloede
lamslået, idet Euronymous styrtede om lige foran ham. Grishnackh dolkede ham i
øjet, og han var nødt til at bruge foden for at få kniven fri, så dybt sad den.
Ifølge obduktionsrapporten var Euronymous i live en halv time efter det sidste
knivstik, og da jeg besøgte Blackthorn [afsoner en dom på otte år for
meddelagtighed i drab] i fængslet, fortalte han, hvordan Euronymous havde
gurglet blod – utroligt, at han kunne holde sig i live efter al den
mishandling.”
TVUNGET TIL SELVMORD?
Euronymous var den anden martyr, som Mayhem leverede til
black metal-menigheden. Den første var gruppens svenske sanger Dead, der begik
selvmord i 1991, et selvmord, hvis PR-værdi Euronymous forsøgte at udnytte
kommercielt, bl.a. ved at sprede private fotografier af den blodtilsølede Dead
med sønderskudt kranium. Et af disse fotografier er senere hen havnet på omslaget
til pirat-cd'en ”The Dawn Of The Black Hearts”.
Hellhammer hævder, at Euronymous hadede Dead og derfor
pressede ham til at begå selvmord.
”Vi boede i et stort hus ude på landet, og de to gik
konstant hinanden på nerverne, og ofte sagde Euronymous: ’Hvorfor skyder du ikke bare hjernen ud på dig selv?’
Dead var en meget følsom person. Jeg kunne godt li’ ham, og jeg var mere
chokeret, da han begik selvmord, end da Euronymous blev dræbt.”
[Læs Rifferama-portræt af Dead her.]
[Læs Rifferama-portræt af Dead her.]
MAFIA-DUMHEDER
Hellhammer deltog ikke i Black Metal Mafiaens nedbrænding af
stavkirker, hvis oprindelse kan føres tilbage til det 10. og 11. århundrede, da
vikingekonger som Olav Tryggvasson og Olav den Hellige med sværd kristnede
Norge. Disse historiske mindesmærker burde skånes, mener Hellhammer, der desuden
ikke ser den kristne kirke som et problem i dagens Norge.
”Hvorfor brændte de ikke en moske i stedet for?” spørger
han. ”Kirken er ikke, hvad den var engang. Den er bare en forpulet institution
i dag. Kristendommen har bevæget sig så langt væk fra Bibelen, som det er
muligt. For fanden, i dag kan bøsser blive gift i kirken, og kvinder kan blive
biskopper i Norge! Det har intet at gøre med den oprindelige kristendom, og for
mig kan de brænde alverdens kirker ned til grunden, bare de lader stavkirkerne
være i fred, for de er meget smukke.”
I det hele taget har Hellhammer svært ved at tage Black
Metal Mafiaen alvorligt.
”Jeg vidste, at det ville gå galt før eller siden. Faust
[Emperors trommeslager, idømt 14 års fængsel for mordet på den homoseksuelle
Magne Andreassen i 1992] gik rundt og pralede vidt og bredt med, at han havde
dræbt en homoseksuel. Det var temmelig dumt.”
Generelt synes Hellhammer, at folkene fra det sorte
metalmiljø opførte sig dumt. Som han siger: ”Hvis man praler med sine
handlinger, bør man aldrig udføre dem.”
De norske ungersvende var ikke modne nok til at gennemføre
deres ikonoklasme og antikristne terrorisme i det skjulte; de var alt for
snakkesalige over for både presse og myndigheder. Grishnackh, Euronymous og
Fenriz bralrede op i pressen, mens andre, bl.a. Mortiis (ex-Emperor) brød
sammen under afhøringerne og gav politiet alle de ”hemmelige” detaljer om ”mafiaen”.
”Efter mordet på Euronymous fik de yngste kolde fødder og
fortalte politiet alt det, som Faust havde fortalt dem. Mortiis fortalte
politiet alt, og det var noget lort, men mange andre havde allerede givet
politiet de samme oplysninger, og Mortiis havde vel kun sig selv at tænke på.”
 |
| Brutalt cover til brutal album: "Deathcrush" fra 1987. |
LORTEBANDS ØDELÆGGER
SCENEN
Trods disse voldsomme begivenheder fortsætter Mayhem sit musikalske
togt ind i mørkets hjerte. I dag består Mayhem af Hellhammer (der også spiller
i Immortal og Arcturus) og en ny, ukendt guitarist [Blasphemer, red.] samt
bassisten Necrobutcher og sangeren Maniac, der begge medvirkede på ”Deathcrush”,
Mayhems debutalbum fra 1987 – en plade, hvis omslag prydes af et par afhuggede
hænder fra Mauretanien, og hvis riller hærges af en nærmest stenalder-primitiv
deathrash.
Hellhammer er vældig begejstret for den nuværende
Mayhem-besætning, der er i fuld gang med at skrive sange til bandets tredje
album [Det, der skulle vise sig at blive til ”Wolf’s Lair Abyss”, 1997, red.].
”De nye numre har samme stemning som dem på ”De Mysteriis
Dom Sathanas”, men de er lidt mere brutale. Jeg bryder mig ikke om, at de
fleste bands i Norge går i en blødere retning. Det hader jeg. De prøver på at
være atmosfæriske og sidder og trykker på deres forpulede synthesizer-knapper,
og så kan de ikke engang spille! Black metal skal ikke være blødt, det skal
være hårdt og brutalt, og det er, hvad Mayhem drejer sig om,” siger Hellhammer,
der ser med stor skepsis på den nuværende black metal-scene i Norge.
”Hvis man kommer fra Norge, får man øjeblikkelig en pladekontrakt. Det er helt
åndssvagt, for mange af de nye norske bands kan ikke engang spille! De
ødelægger vores omdømme. Norge var engang kendt for vores gode black
metal-bands, og nu kommer alle disse lortebands og ødelægger det hele,” tordner
Hellhammer, der selv har arbejdet meget hårdt for at blive en dygtig trommeslager.
FORTIDENS HEDENSKE
MYSTIK
Primivisme er kodeordet for Mayhem. Musikken på det dystre
og meget stemningsfulde black metal-mesterværk ”De Mysteriis Dom Sathanas” fra
1994 er primitiv og nærmest arkaisk; gruppens forhold til harmonier er mildest
talt besynderligt, men fordyber man sig i pladen, bliver man grebet og ført ind
i en verden af ildevarslende musikalsk dunkelhed. Deads simple poesi afspejler
en dyster, men romantisk tankegang, hvor længslen efter fortidens hedenske
mystik dominerer.
Mystikken slår også igennem på pladeomslaget, hvis forside
bærer en primitiv afbildning af Nidarosdomen i Trondheim.
”Det skulle have set meget bedre ud, men denne her skiderik
på Voices of Wonder [Oslo-selskab, der har udgivet ”De Mysteriis Dom Sathanas”
i Deathlike Silences navn] ville spare penge,” snerrer Hellhammer og forklarer
det underlige valg af en kristen domkirke som illustration på en satanisk black
metal-plade således:
”Vi valgte Nidarosdomen, fordi den er så monumental, den er
kæmpestor, og så ligger den i Norge.”
Det mystiske pladeomslag oplyser heller ikke, hvem der
medvirker på pladen ud over Hellhammer og Euronymous.
”Det må folk selv finde ud af,” siger Hellhammer, der både
spiller trommer og bas på skiven. Bassporet blev oprindeligt indspillet af
Grishnackh, men Euronymous’ forældre krævede deres søns morder slettet fra
masterbåndet. [NB! Hellhammer ændrede aldrig ved bassporet, og det er altså
Grishnackh, man hører på albummet, red.]. Guitarerne leveres af Euronymous.
På ”De Mysteriis Dom Sathanas” synges Deads tekster af
Attila Csihar fra det ungarske kultband Tormentor – en mand med en meget
særpræget og næsten operaagtig måde at growle på.
”Euronymous og jeg var enige om, at Attila sang meget bedre
end Dead. Attila havde en forståelse for musikken, som var unik. Vi ønskede ikke en typisk growler,
for det ville ikke passe til musikken – vi er jo ikke Cannibal Corpse. Men vi
kunne aldrig bruge Attila som frontfigur, for han har ikke det rette udseende,”
beklager Hellhammer og nævner Attilas to uacceptable svagheder:
”Han havde hanekam, og han tog stoffer, røg fede, men det
tillod vi ham selvfølgelig ikke at gøre, når vi var i nærheden. Nej, han var
ikke nogen rigtig frontfigur.”
 |
| Mayhem, som de kom til at se ud efter interviewet, da "Wolf's Lair Abyss" blev udsendt i 1997. Det er Maniac i forgrunden og Hellhammer til venstre. |
Ifølge Hellhammer er Maniac den perfekte frontfigur, og han
har desuden udviklet sig til en meget bedre sanger, end han var i 1980’erne. I
dag er Maniac tillige Mayhems tekstforfatter.
”Han er meget optaget af vampirisme. Det har intet at gøre
med satanisme. Heller ikke ”De Mysteriis Dom Sathanas” har noget med satanisme
at gøre, ordet Satan optræder kun i titlen, der er taget fra en bog med samme
titel. Teksterne er meget dybere end Deicides ”burn the church and I hate
Jesus” og alt sådan noget lort. Og jeg mener også, at Maniacs tekster er meget
dybe. Ellers ville jeg ikke have ham med i bandet.”
På spørgsmålet, om han er satanist, svarer Hellhammer
kategorisk: ”NEJ!” Om Euronymous’ livssyn siger han:
”Man kan sige, at han var djævledyrker, men han hadede
[popsatanisten Anton Szandor LaVeys] Church of Satan, der grundlæggende siger:
’Gør hvad du vil!’ Euronymous fulgte strenge regler, han lagde bånd på sig selv
for ikke at gøre visse ting, han prøvede at fornægte sin menneskelighed. Og det
er fedt, synes jeg.”
Euronymous havde meget totalitære holdninger; han var
kommunist, nærmere betegnet stalinist, og en overgang var hans brevpapir
udstyret med et logo, der forkyndte, at Albaniens efterkrigstid med sovjetisk
domineret kommuniststyre var ”45 years of freedom.” Hellhammer, derimod,
”bliver nødt til” at kalde sig fascist, og han giver et par smagsprøver på
yderligtgående meninger, som eventuelle sarte læsere af NRG skal forskånes for.
Den totalitære Euronymous havde forskellige idéer om,
hvordan han centralt kunne kontrollere scenen – bl.a. ved at fans skulle
indsende ansøgninger med fotodokumentation, før de kunne godkendes som ægte
black metal-fans og dermed bevilges ret til at købe Mayhem-plader.
”Euronymous var en drømmer, en utopist, og hvis hans idéer
kunne føres ud i livet, ville det være det bedste,” indrømmer Hellhammer, som ikke selv har forretningsmæssige og organisatoriske talenter og derfor har
afviklet Deathlike Silence Productions, der bl.a. har udsendt ”De Mysteriis Dom
Sathanas” og genudgivelsen af ”Deathcrush” samt plader med sorte bands som
Merciless, Abruptum, Burzum, Enslaved og Sigh.
”Mayhem vil sandsynligvis skrive kontrakt med Osmose
Productions,” afslutter Hellhammer. ”Osmose gør et stort stykke arbejde for
Immortal, og jeg mener, det ville være godt, hvis to af mine bands var på samme
selskab.” [Sådan kom det som bekendt ikke til at gå: Hellhammer forlod
Immortal, og Mayhem skrev kontrakt med Misanthropy Records, red.] \m/
FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama
