Grusom skønhed

Morbid Angel begik et attentat mod den politiske korrekthed med deres 1995-opus, ”Domination”. Det var et meget drømmende og dysterdunkelt album, der rummede noget af det mest hadefulde og gennemtærskende dødslarm i metalhistorien.

Anmeldelse: Peter Béliath (Publiceret i Jam Magazine nr. 56, juni 1995)

Morbid Angel hyldede Cæsar Caligula, en despotisk og vanvittig kejser,
der regerede romerriget 37-41 e. Kr.

[Baggrund: En satanist, der er i opposition til Det Onde? Hva’ beha’r? Men det var sådan en krabat, der ringede mig op en forårsaften i 1995. Krabaten var David Vincent, Morbid Angels kontroversielle growler og bassist. Det blev til et af de bedste interviews, jeg nogensinde har lavet.

Vincent forklarede bl.a.: ”Når jeg siger det virkelig onde, taler jeg om manipulation, ensretning, global harmonisering, undertrykkelse af folkeslag og forsøg på at ødelægge andre folkeslags kulturer ved at påtvinge dem ting, der undergraver deres kultur.”

”Der er kræfter i verden, som forsøger at undertrykke folk eller knuse deres muligheder og forhindre dem i det, som de har potentiale til at blive. Der er kræfter, som ønsker at gøre mennesker til brikker i et puslespil, kræfter som ønsker at gøre folk til forbrugere i stedet for mennesker. Og det, synes jeg, er forkert.”

Jeg kannibaliserede interviewet og lavede et kortere version til Jam Magazine nr. 57 (som optakt til Morbid Angels 1995-turné, der bragte Florida-bandet til Esbjerg, Odense og København), mens samtalen med David Vincent blev bragt næsten uforkortet i NRG nr. 1. Den lange version kan læses her.

Velan, interviewet med David Vincent blev lavet i forbindelse med udgivelsen af Morbid Angels fjerde opus, ”Domination”. Jeg anmeldte albummet i Jam Magazine nr. 56. ”Domination” gjorde mig elektrisk af begejstring. Og begejstringen har holdt sig lige siden.]

MORBID ANGEL

”DOMINATION”

(Earache/Pingo)

Morbid Angel har med deres tekniske death metal konstant udvidet grænserne for, hvad dødsgenren kan rumme. Og deres fjerde album er ingen undtagelse. ”Domination” er en både rasende og meget drømmende plade med en lyd, der er endnu dybere og mere dysterdunkel end den på ”Covenant” (1993).

Både som guitarist og komponist får ny-rekrutterede Erik Rutan god plads på ”Domination” – og ikke overraskende står Rutan for det mest gennemtærskende dødsmetal på pladen. 

Men det er, når riffmeister Trey Azagthoth tager fat, at den morbide engel for alvor hæver sig på sine sorte vinger og søger nye domæner at slå ned i; lyt f.eks. til den knusende tunge og nærmest Black Sabbath-agtige udvaskning af Tschandala-slim i ”Where The Slime Live” og den politisk aldeles ukorrekte tribut til den romerske kejser Caligula: ”Caesar’s Palace” – en voldsomt medrivende sang i al sin grusomme skønhed.

Af andre højdepunkter kan nævnes den militante og Laibach-agtige ”Hatework” og ”Inquisition (Burn With Me)”; sidstnævnte er en hyldest til de kættere, der led martyrdøden på bålet under inkvisitionen, og David Vincents hadunderløbne tekst rundes af med et par tankevækkende vers i fakkelskær: ”The night is young … I’m feeling very bold / I think I’ll do some burning of my own.” \m/

FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama