Drømmefabrikken Kiss

”Detroit Rock City” og de andre megalit-klassikere er blændende heavy rock, som overstråler Kiss’ overdimensionerede show.

Dvd-anmeldelse: Peter Béliath (Upubliceret; en kortere anmeldelse kunne læses i NRG nr. 29, 2006)

KISS

”ROCK THE NATION LIVE!”

(Kiss/Sony)

******

Kiss er teater. Guitaristen fra det ydre rum, Ace Frehley, spilles af en skuespiller, Tommy Thayer, der har en uhyggelig lighed med Ace; ikke alene bevæger han sig som Ace, han spiller også som Ace – tone for tone reproducerer Thayer de Ace-typiske guitarsoli, så man må knibe sig i armen og spørge: drømmer jeg, eller er jeg vågen? Svaret er, at man drømmer.

For Kiss er illusionister. Dæmonen Gene Simmons spilles af Chaim Klein Witz, og stjernebarnet Paul Stanley spilles af Stanley Eisen. Sådan har det været, siden bandet lp-debuterede i 1974. Og teatret fortsætter, når gruppen går af scenen.

Kiss er en drømmerfabrik, som kører 24 timer i døgnet. De største ofre for illusionen er Klein og Eisen selv. De tror nemlig, at de er Simmons og Stanley. Ligesom Paul Frehley og Peter Criscoula tror, at de er hhv. Ace Frehley og Peter Criss, selvom de ikke længere er medlemmer af bandet. Gad vide, om Eric Singer tror, at han er kattemanden Peter Criss?

Foto fra dvd'ens booklet.

”Rock The Nation Live!” er en laber dobbelt-dvd. Her er teatralske optagelser af bandet, både på og bag scenen. På scenen fletter Kiss bombastiske sange fra 1980’erne (”War Machine”, ”I Love It Loud” etc.) sammen med gruppens sidste rigtige hits (”Unholy” og ”God Gave Rock & Roll To You II”).

Men koncertens tyngdepunkt er megalit-klassikerne fra 1974-78 (”Love Gun”, ”Deuce”, Makin’ Love”, ”Parasite”, ”Detroit Rock City” etc.). Dét er blændende heavy rock, som overstråler Kiss’ overdimensionerede show. For Kiss er mere end teater. 

Læs blæret interview med Gene Simmons her.

FACEBOOK: Bliv ven med Peter Béliaths Rifferama