Da metallen blev brutal ... for alvor!

Jubilæums-artikel: Peter Béliath (Publiceret den 8. marts 2014)

"The Sitting Death" hedder kunstværket, som ses på omslaget af "Apocalyptic Raids".
Kunstværket er kreeret af en vis Thomas Fischer aka Satanic Slaughter aka Tom G. Warrior.

”Nu må det stoppe!” mente folk, da Motörhead først dukkede op (ca. 1977). Det var for grimt, for grumt. Det var dårlig stil. Bare støj, larm. Men det var kun begyndelsen. Det skulle blive værre. Meget værre …

Da Venom troppede op, lød der et ramaskrig. ”Kalder I det musik?” skræppede en skriverkarl på Kerrang!. Venom var stolte af deres marodør-værk ”Welcome To Hell” (1981) og endnu mere af det stilskabende opus ”Black Metal” (1982). ”Hometaping is killing music. And so are Venom,” gnækkede Cronos & Co. Det var lidt alvor, men mest skæg og ballade.

MEN SÅ … kom vederstyggelighedernes vederstyggelighed: Hellhammer. Den schweiziske trio skabte totalt kaos i undergrunden med deres demos, som selv de ellers hardcore thrashere på det toneangivende magasin Metal Forces hadede som pesten. Det var lige før, der blev startet en journalistisk heksejagt på Hellhammer.

Hellhammer var for stor en udfordring. Det var ikke kun grimt og grumt. Det var lyden af et allerhelvedes inferno. Og Hellhammer mente det. Det var ALVOR! På deres egen (indrømmet!) kluntede og kejthåndede måde gav bandboss Satanic Slaughter & Co. udtryk for de vildeste følelser af eksistentiel smerte og fremmedgørelse. Fremmedgørelse over for det omgivende borgerlige samfund (pænhed, hykleri, undertrykkende religion etc.), fremmedgørelse over for hele det gudløse univers, som de var født ind i. ”Only death is real,” lød Hellhammers motto.

Da Hellhammers debutplade, ep’en ”Apocalyptic Raids”, udkom i foråret 1984, var der helt ærligt ikke mange, der fattede, hvad der foregik. Med tiden er tiøren faldet. Selv Metal Forces har indrømmet, at de tog fejl.

Hellhammer kunne ikke spille, javel. Men de gjorde det alligevel. Og al den afmagt, som tidligere tiders chokrockere og punkere havde givet udtryk for, fik af Satanic Slaughter (V axe holocaust, dambuster vocals), Denial Fiend (hellish crossfire on wooden coffins) og Slayed Necros (deadly bassdose, backing howling) en af de mest præcise kunstneriske former. Store ord, jeg ved det. Men med Hellhammer begyndte en ny ære for heavy metal.

Æggehoveder kan skændes fra nu af og til Kingdom Come, om ”Apocalyptic Raids” er thrash eller dødsmetal eller black metal. Sandheden er, at Hellhammer (på godt og ondt) lagde fundamentet til ekstremmetallen. For som man siger: døden er kun begyndelsen.

”Apocalyptic Raids” blev indspillet i dagene 2.-7. marts 1984. Tyske Noise Records udsendte lynhurtigt ep’en, der altså har 30-års jubilæum.

Jeg har hørt ”Apocalyptic Raids” så mange gange (på vinyl, på cd, i mp3-format), at hvert eneste haltende stortrommespor er ætset ind i min stakkels hjerne. Men jeg elsker den. Og jeg foretrækker den frem for horden af veltilpassede, privilegerede middelklasse-bands, der siden hen har gjort den ”ekstreme” metal til en steril genrekonvention. \m/