Leopard-mand med klør og kælen stemme

Brats brød sammen i et kaos af pladeselskabs-idioti og musikalske stridigheder. Dansk metals pionerband knækkede over og blev til hhv. Mercyful Fate og Geisha.

(Flashback-artikler: Peter Béliath (Publiceret i Metalized nr. 92, juni/juli 2014 + Metalized nr. 94, okt./nov. 2014)

Yenz (Cheyenne, Leonhardt) var som sanger og bassist i Brats en central skikkelse i skabelsen af Danmarks metalscene. Rifferamas Brats-historie kan læses her. Nedenfor følger historiens fortsættelse:

GEISHA: PHANTASMAGORIA

(Udgivet på vinyl af Heavy Metal Records i 1987, udsendt på bootleg-cd i 2009 af Time Warp)

Brats brød sammen i et kaos af pladeselskabs-idioti og interne, musikalske stridigheder. Dansk metals pionerband knækkede over og blev til hhv. Mercyful Fate og Geisha.

Brats-sangeren Yenz fulgte sit hjerte og gik i en knap så heavy retning som Mercyful Fate – men Yenz lavede en vigtig del af forarbejdet for King Diamonds solokarriere, skulle det senere vise sig. Yenz drønede nemlig til Sverige og samlede en flok kompetente musikere omkring sig. Trommeslageren Mikkey Dee (King Diamond, Don Dokken, Motörhead, Scorpions), guitaristen Pete Blakk (King Diamond), Hal Patino (Maltese Falcon, King Diamond, Force Of Evil m.fl.), trommeslageren Tony Nemisto (Europe), bassisten Magnus Rosén (Hammerfall, Jorn etc.) og bassisten Joel Starander (Swedish Erotica) var nogle af de navne, som udgjorde bandet Geisha op gennem 1980’erne.

Ligesom King brugte Yenz (der nu kaldte sig Cheyenne til efternavn) Kiss-lignende ansigtsmaling. Hele konceptet omkring Geisha var gennemtænkt i mindste detalje, og der indgik punk-rebelskhed, psykologiske arketyper og en indianer-inspireret religiøsitet i det livssyn, som Yenz minutiøst byggede bandet op omkring. Geisha var glam, ja, de var nærmest ultra-glam. Men Geisha var også metal – med tryk på METAL! Store dele af musikken blev da også skrevet af Pete Blakk, hvis riffs mindede en del om Ozzy Osbournes materiale fra starten af 1980’erne.

Geisha var så tjekkede, at selv King Diamond ikke kunne ignorere det. Kings guitarist Andy LaRocque kaldte i Hot Rockin’ nr. 11 (januar 1986) Geisha for ”vores værste konkurrent.” Allerede før Geisha nåede at indspille deres eneste plade, minialbummet Phantasmagoria, i 1986, gik King på hugst i Geisha. Mikkey Dee fulgte villigt med over i Kings soloband, men Pete Blakk troede så meget på Geishas potentiale, at han takkede nej. I første omgang.

Phantasmagoria var et helstøbt album. Der var masser af power i de Randy Rhoads-agtige riffs og i den Bob Daisley-agtige pumpebas, og de glamourøse omkvæd var ikke nær så fesne, som det ofte var tilfældet i 1980’ernes glam-stil.

Åbningsnummeret ”You Got What It Takes” blev boostet med en musikvideo, som havde leopardmanden Yenz Cheyenne i det visuelle midtpunkt. Geishas musik var ikke voldsomt original, men den var effektiv, og numre som ”Shock Rock School”, ”Claws Of Sin”, ”Gangland Sector 21” og ”S & M Youth” havde en kant, man kunne skære sig på.

Men albummet floppede. Hvorfor? Måske var Geishas musik for heavy for datidens feminiserede glam-publikum. I 1987 gik det for alvor galt. Ugen før Geishas andet album skulle indspilles, gik Pete Blakk og Hal Patino over til King Diamond. Ildsjælen Yenz fortsatte dog ufortrødent, og Geisha blev videreført i gruppen =Y=, der udsendte to glimrende plader i starten af 1990’erne.

=Y=: RAWCHILD

(Udgivet af Mega Records i 1993)

I Flashback i Metalized nr. 92 fortalte jeg historien om dansk-svenske Geisha, som endte med at blive storleverandør af musikere til King Diamonds band. Efter Geisha fortsatte kapelmester Yenz Cheyenne (ex-Brats) den melodiske metal-stil i bandet =Y=.

Akkurat ligesom Geisha bestod =Y= af både danske og svenske musikere: foruden Yenz talte line-uppen guitaristen Oliver Steffensen (Freak Of Nature), Tony NeMisto (Europe, Geisha) og Hal Patino (Maltese Falcon, King Diamond, Force Of Evil). På papiret et stærkt hold. Og mindst ligeså stærkt på plade.

=Y= debuterede i 1991 med minialbummet ? (ja, det hed det). =Y=s sangskrivning var unik. Og tjekket. Produceren Tommy Hansen (Helloween, Illdisposed, Pretty Maids etc.) gav gruppens første og eneste fuldlængde-album, RawChild, et rigt-facetteret lydbillede med masser af plads til Yenz’ kælne, Marc Bolan-agtige vokal samt til individuelle præstationer fra især Steffensen, der er en af dansk hårdrocks mest miskendte guitarister.

Pladeselskabet Mega Records ønskede at gøre Yenz & Co. til et nyt D.A.D. Det var desværre et urealistisk ønske. =Y= manglede fuldstændig den ”folkekære” faktor, som tager kegler på Grøn Koncert.

=Y= var for ekstreme, for langt ude. Yenz talte åbent om, at han troede på reinkarnation, og at han var en genfødt cheyenne-indianer. Yenz’ tekster var fyldt med religiøs alvor, vilde metaforer om totemdyr og om at leve med guderne. Det var for hård kost for protestantiske danskere med de materialistiske fødder plantet i den mentale pløjemarks muld. Det blev ikke bedre af, at den krigeriske og rebelske Yenz i sine sange hånede ”almindelige”, jordbundne mennesker for at være tamme. Og så stavede han sine titler på en blæret, glam’et måde, som fx ”Rebel ResurreXion”. Det flugtede ikke lige med janteloven.

Dertil kom musikken. Den var for melodisk for thrasherne og for sofistikeret til at passe ind i den metervare-stil, der var typisk for hair metal-bølgen i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. =Y= havde deres rødder i 1970’ernes T.Rex, Iggy Pop, Alice Cooper og Aerosmith. Plus den der skæve trickster-faktor, som vist nok kom fra grupper som Faith No More!

=Y= var ganske enkelt for anderledes. Der skal store doser kommerciel dødsforagt til at starte et melodisk metal-album med et godt 7-minutter langt titelnummer. Men det gjorde =Y= altså. Gruppen var heller ikke blege for at ”låne” en sangtitel fra pornoen. Albummets første single-udspil hed således ”SheMale” – en sang, der var bygget op omkring et (ahem) potent rockriff. Det var musik, som fik alt det forkerte til at stritte på majoriteten af DK’s ikke alt for udfordringslystne rock- og metal-publikum.

Men hvad med udlandet? Mega Records påstod selvfølgelig, at de havde ambitioner om at lancere =Y= internationalt. Desværre fik de travlt med at gøre disco-gruppen Ace Of Base til millionærer ca. samtidig med, at RawChild blev sendt på gaden …

Achtung!

Efter opløsningen af =Y= immigrerede Yenz til Hamburg. I Tyskland har han således været medlem af Iron Savior, Savage Circus og Stormwarrior, ligesom han har fungeret som livemusiker for Saxon, Kingsom Come og Lacrimosa. I 2017 udkom kompilationen Youth Stand Tall (Demon Doll Records), som samler Geishas indspilninger fra 1980’erne, inkl. skæringer fra den uudgivne Transform Or Conform. <13>