Denners Trickbag er et fantastisk togt ind i
1970’ernes mere obskure del. De sejeste riffs og de solideste melodier er på
sætlisten, når Michael Denner & Co. går på scenen.
Den tidligere Mercyful Fate- og King Diamond-guitarist fortæller her, hvordan
hans livslange kærlighed til den hårde rock gav ham impulsen til at knække Ritchie
Blackmores og andre mesterguitaristers koder.
 |
| Led Zeppelins debutalbum ændrede Michael Denners liv. |
Michael Denner er en af de
meget få danske rockmusikere, som er en notabilitet på verdensplan. Fra nær og
fjern tager fans på pilgrimsfærd til Denners pladebutik, Beat-Bop i København,
for dér at møde den danske heavy rock-guitarist. Mange af disse fans er selv
musikere i dag. F.eks. fik Beat-Bop i januar besøg af Watain, et af nutidens mest
berygtede black metal-bands, der lige skulle have en autograf og en stabel Mercyful
Fate-vinyler med hjem.
Denner er venligheden i egen
høje (!) person. Han giver gerne autografer og lader sig fotografere med fans. Og
så har han et uudtømmeligt reservoir af viden om hård rock. Denner har
klæbehjerne og kan sin rockhistorie (og meget mere!) på fingerspidserne.
Sin pladedebut fik Michael
Denner med den Brats’ legendariske album ”1980” (1980). Som bekendt muterede
Brats og blev til de herostratisk berømte Mercyful Fate, hvor Denner sammen med
King Diamond (vokal), Hank Shermann (guitar), Timi ”Grabber” Hansen (bas) og
Kim Ruzz (trommer) efterlod sig et af den hårde rocks væsentligste spor.
Siden gjorde Michael Denner
karriere i King Diamonds band. Denner kan altså skrive metalklassikere som
”Melissa” (1983) og ”Abigail” (1987) på sit CV. Og han har tilmed ladet sit
melodiske men pænt aggressive guitarspil høre på albums med Zoser Mez og Force
Of Evil, ligesom han har været gæst på plader med Volbeat, Furious Trauma,
Saturnus m.fl.
I 2013 udsendte Michael
Denner et særpræget værk: et album, som – på nær et enkelt selvkomponeret
nummer – bestod af lutter cover versioner fra heavy rockens gyldne tid i
1970’erne. Albummet var med Denners Trickbag, en kvintet som Denner med omhu
har samlet omkring sig. Foruden kapelmesteren tæller Trickbag guitaristen Peter
”Petse” Domtorp, bassisten Flemming Muus, trommeslageren Kim Hagemann og
sangeren Berthel.
Trickbag-albummet inkluderer
sange af grupper som Montrose, Captain Beyond, Jericho, Mountain, Axis etc. Hvert
eneste nummer, som Denners Trickbag spiller, er udvalgt med omhu ud fra
kriteriet om, at numrene skal have haft stor betydning for musikerne i deres
ungdom. Det koncept har givet pote, for hver eneste skæring på ”Denners
Trickbag” gnistrer af kærlighed til betonrocken fra 1970’erne.
Nedenstående interview er
ren revolverjournalistisk. Mchael Denner har svaret med deadline-revolveren for
tindingen. Men vores lille chat skulle gerne give et dybere indtryk af Denner
og hans
Trickbag.
 |
| Affektionsværdien er i top hos Denners Trickbag: - Kriteriet for deres musik er kærlighed til heavy rocken i 1970'erne. |
- Du lader til at bære på en livslang kærlighed til
hård rock. Er der en bestemt begivenhed eller oplevelse, som du kan udpege: her
blev jeg ramt af heavy rocken. Er der en skelsættende musikalsk oplevelse for
dig, som har betydet, at du bare måtte blive musiker?
“Det, der for alvor satte
tingene i gang, var en sen nat omkring 1969, hvor min onkel kom på besøg med
den helt nye debutplade med Led Zeppelin. Jeg lå på mit værelse og hørte den
hårde guitar og de høje vokaltoner, og det åbnede døren til et helt andet syn
på musik. Når andre børn ønskede sig en racerbane eller fodboldstøvler til jul
og fødselsdage, var der kun plader med Zeppelin, Deep Purple, Black Sabbath, Mountain
og Uriah Heep på min ønskeliste. Og det fra jeg var 11-12 år gammel. Min far
spillede bluesrock-guitar, så da jeg blev interesseret i den hårde rock, hvor
guitarsoloerne jo var i højsædet, måtte jeg selv i gang med at spille seriøst
og bryde de koder, som Ritchie Blackmore, Jimi Hendrix, Jimmy Page og Leslie
West havde lagt.”
- Der er kun ét nummer på albummet med Denners
Trickbag, som ikke er et covernummer: ”Wasteland”. Det nummer var imidlertid
inkluderet på Zoser Mez’ fremragende album ”Vizier Of Wasteland” (1991).
Hvorfor gik Zoser Mez egentlig i opløsning?
”Zoser Mez var et to-mands-projekt,
som Hank og jeg skruede sammen i tiden, efter jeg forlod King Diamonds band, og
efter at Hank havde sagt farvel til Fate. Vi havde begge brug for at genoptage
vores gamle makkerskab. Hank var træt af at spille puddelrock og var sulten på at
spille den hårde skuffe igen, hvilket passede mig helt fortrinligt. Vi komponerede
nogle numre og ringede rundt til de sangere og trommeslagere, vi vidste, der
kunne levere det, vi havde brug for. Vi tog os selv af guitar- og bas-siden. Bandet
endte med at blive fast, indtil den famøse dag, hvor Kenny Lübcke vandt det
danske melodi-grandprix [i 1992 vandt Kenny og Lotte med sangen ”Alt det som
ingen ser”, red.], så var det forbi. Hank og jeg sad så noget tid efter og fik
en kop kaffe med King, hvor vi lyttede på det, der skulle havde været Zoser Mez
2. King udbrød: ’Det lyder jo som gammelt Mercyful Fate,’ og vupti, så var
Mercyful Fate gendannet, og ”In The Shadows”-albummet så dagens lys [1993, red].”
- Kim Hagemann og Berthel fra Denners Trickbag
medvirkede også på Zoser Mez-pladen. Anser du Denners Trickbag for at ligge i
direkte forlængelse af Zoser Mez?
”Da jeg havde Trickbag på
tegnebrættet, var det min direkte hensigt at hylde den tid, der inspirerede mig
mest, nemlig i start-70’erne. Berthel og Kim Hagemann var netop to, som jeg
delte denne passion med, helt tilbage fra ungdomsklubben på Nørreport for 40 år
siden. Dette gælder i øvrigt også for basguitaristen Flemming Muus, som er min
barndomsven. Så det var et helt indlysende valg, at det blev dem til Trickbag. Og
nej, Zoser Mez og Trickbag er ikke tænkt i sammenhæng. I Zoser Mez var vi
heller ikke så sikre i vores udtryk, som det jeg har nu med Trickbag.”
 |
| Michael Denners favoritalbum. |
- Jeg har engang hørt dig sige, at Captain Beyonds
første album fra 1972 er din favoritplade. Var det en fortalelse? Hvilke
kvaliteter finder du i Captain Beyond?
”Ja, Captain Beyonds første
album er min all time-favorit. I øvrigt en ting, jeg deler med både Hank og
King. Alt ved dette album oser af klasse: cover, produktion, kompositioner og
instrumentering og vokal. Man skal bemærke den fremragende trommeslager Bobby
Caldwell, der også er arkitekten bag numrene, og den lidt undervurderet Rod
Evans, som jo var den første sanger i Deep Purple. Dette album er sprængfyldt
med fede riffs og temaer, og det var klasser over mange af de bands, der fik
succes i start-70’erne.”
- Hvorfor tror du, at Captain Beyond aldrig slog
igennem?
”Det er ganske uforståeligt,
at Captain Beyond ikke blev et superband af samme kaliber som Black Sabbath,
Deep Purple og Uriah Heep. Det faktum, at medlemmer gik ind og ud af bandet på
de tre albums, de indspillede, kan være en årsag. Den gode trommeslager var
ikke på det andet album, og den gode sanger var ikke med på det tredje. Derfor
var disse albums ikke i nærheden af den fantastiske debut.”
- Denners Trickbag-pladen indeholder hele to numre af
Jericho. Har Jericho en særlig plads i dit hjerte?
”Da Jericho-pladen kom, var
vi flere fra Trickbag, der faldt for den. Også det faktum, at bandet var fra Israel,
bevirkede, at man spærrede øjne og ører lidt mere op. Vi sad og skulle vælge
imellem disse to numre, men syntes, at de var så fede, at vi snuppede begge to
til vores album.”
ANDERLEDES END KING DIAMONDS SVENSKERE
- Hvordan forholder Denners Trickbag sig musikalsk
til den musik, du spillede i Brats, Mercyful Fate og King Diamond?
”Der er ingen tvivl om
Trickbags respekt for min fortid med førnævnte bands. De åbner jo også døre for
dem i det store udland. Petse har en fortid i 80’er-metalbandet Jane Doe, så
han havde en naturlig holdning og stor bevidsthed omkring mit virke med især
Mercyful Fate. Petse har i øvrigt været meget nysgerrig omkring alle
anekdoterne og myterne fra dengang, det var stort, tungt og farligt. Flemming
Muus er jo min barndomsven, så han var med på tætteste hold, da jeg
albumdebuterede med Brats i 1980. Han er takket på pladecoveret og arbejdede i øvrigt
på CBS, da vi udgav Brats-pladen. Også på ”Melissa”-albummet figurerer han, dog
under navnet Mus. Kim Hagemann og
Berthel blev en del af historien, da vi i senfirserne lavede Bandits of Rock,
hvor Timi Hansen var bassist. Timi og jeg havde netop forladt King Diamond
band, hvor Bandits of Rock blev forgængeren for det, der kom til at hedde Led
Zeppelin Jam, da guitaristen Ivan Horn gæstede vores sæt i et par Zeppelin-numre
i et livejob på Musik Cafe'en og fik smag for konceptet. Men kort fortalt er
alle mand udstyret med metal i blodet, nogle dog en del mere end andre, det vil
sige: de to seks-strengede solister.”
- Hvad er forskellen mellem at spille sammen med fyre
som Petse og Muus frem for at spille med svenske heavy-typer som dem, der var
med i King Diamond?
”Jeg har haft det
privilegium at spille med nogle af de bedste folk i heavy rock-regi, og Petse
og Muus følger fint i det mønster. De er to musikere med øre for detaljer, de
er jo begge skolet i musik fra barnsben, med nodelæsning, tonelære og hele
svineriet. Det lærte jeg ikke på stenbroen, hvor jeg kommer fra, så det lærer
jeg meget af. Disciplin og grundighed kan være en god ting.”
- Hvordan ser fremtiden ud for Denners Trickbag?
Kommer der et album nr. 2?
”Ja, der vil komme en
Trickbag 2. Jeg er så småt ved at få stykket den sammen. Jeg har fundet nogle
endnu mere obskure numre, og jeg har også en god portion selvkomponerede ting
med i potten. Min tanke er at skrue bissen lidt mere på denne gang med lidt
tungere og hårde ting, men samtidigt bevare fornemmelsen af 70’erne.” \m/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar