Aaron Weaver: En mønsterbryder i black metal. (Foto hentet fra Wolves In The Throne Rooms hjemmeside) |
”Jeg mener, at black metal er den vigtigste
musik lige nu,” siger Aaron Weaver. Hr. Weaver er trommeslager, guitarist og
meget mere i Wolves In The Throne Room, en amerikansk duo, der sammen med bl.a.
Nachtmystium har været med til at reformere black metal-genren i de seneste år.
For Aaron er black metal ikke bare feee smadder, men en kunstart med en åndelig
mission.
”Black metal taler virkelig til noget så dybt
og sandt og så presserende, at man ikke kan undgå at blive fortryllet af det,”
forklarer Aaron Weaver.
”For mig er black metal vigtigt, fordi det er
en kompromisløs opfordring til at ødelægge den moderne verden. Ikke bare ved at
brænde en kirke ned eller ved at smadre et vindue eller sådan noget.”
Selvom Wolves In The Throne Room henter store
mængder inspiration fra 1990’ernes norske black metal, er amerikanerne altså
ikke fortalere for terrorisme. Aaron Weaver taler måske nok om at ødelægge den
moderne verden, men han er ikke den nye generations svar på Euronymous og Count
Grishnackh, som var chefideologerne, dengang mord og brandattentater blev en
del af den sortmetalliske historie. Wolves In The Throne Room opererer på et
mere subtilt, åndeligt plan.
Den moderne verden skal ødelægges i ”en
åndelig apokalypse,” forklarer Aaron Weaver.
”Det handler mere om at ødelægge
modernitetens verdenssyn, om at ødelægge den måde, som moderniteten får dig til
at tænke og opfatte verden på, og den måde, som den påvirker dit åndsliv. For
mig udtrykker black metal en ældgammel, primal, transcendent ånd, som, jeg
mener, lurer lige under overfladen i alle mennesker, en slags åndelig understrøm
i vores verden og i vores univers.”
”Jeg mener, at der er en grund til, at black
metal er blevet sådan et verdensomspændende fænomen. For folk længes efter en
forbindelse til den transcendente energi. Jeg mener, at folk i 1960’erne og
1970’erne havde fat i denne energi via den psykedeliske rockmusik,
kollektiverne og tilbage-til-livet-på-landet-bevægelsen. Men hippierne fejlede,
mand. Jeg mener, at der findes dette desperate kald, som kommer fra universet
eller fra det kollektive ubevidste i menneskeheden, og black metal er en
manifestation af det.”
Aaron Weaver lyder ikke alene radikal. Han
lyder også intellektuel. Men Aaron Weaver er ingen fessortype. Han er øko-bonde
et sted ude i det amerikanske vildnis i staten Washington. Wolves In The Throne
Room har deres base på et landsted, kaldet Calliope. Her lever Weaver
angiveligt i en slags kollektiv sammen med bl.a. broren Nathan (sanger,
guitarist m.m. i Wolves In The Throne Room). Aaron Weaver & Co. er ikke kun
til oldschool lydanlæg, men også til oldschool dyrkningsmetoder. Så på Calliope
går biodynamik og metaldynamik op i en højere enhed.
SKOVEN SOM ET HELLIGT RUM
Aaron Weaver er en mønsterbryder inden for
black metal. For Wolves In The Throne Room er det den naturligste sag at
kombinere Burzums iskolde lydlandskaber og Emperors symfoniske storhed med
post-metal-elementer, der primært er inspireret af Neurosis.
Wolves In The Throne Room bruger ikke corpse
paint. De optræder ikke under grelle pseudonymer. Man tygger lidt på bandnavnet
og tænker: hvad er det mon for en tronsal, som ulvene residerer i? Er det
Valhal, hvor Odins trone står, flankeret af de to ulve Geri og Freki? Det er et
åbent spørgsmål, for Wolves In The Throne Room bekender sig ikke til en bestemt
hedensk mytologi.
I bookletten til gruppens nyeste album,
”Celestial Lineage” (udsendt af selskabet Southern Lord), spiller skoven en
central rolle. Wolves In The Throne Room lader til at følge historiefilosoffen
Oswald Spenglers forestilling om skoven som et helligt rum. En af albummets
skæringer hedder meget sigende ”Woodland Cathedral”, og flere af fotografierne
i bookletten ligner illustrationer til disse ord af Spengler:
”I katedralernes skovagtighed ligger den
arkitektoniske virkeliggørelse af en verdensfølelse, der havde fundet sit
oprindeligste symbol i de nordtyske sletters højskove, i løvskoven med grenenes
hemmelighedsfulde virvar og den evigt bevægede løvmasses hvisken over
betragterens hoved, højt over den jord, som toppene forsøger at løsgøre sig fra
ved hjælp af stammen. Skovens susen […] står med sit hemmelige spørgsmål om
’hvorfra og hvorhen’, med sin laden øjeblikket hensynke i det evige, i et dybt
forhold til skæbne, til følelse for historie og varighed, til sjælens
faustisk-vemodige retning ud i en uendelig fjern fremtid. Hvis man står i en
højskov med vældige stammer og hører stormen rase oven over sig, fatter man
pludselig meningen i tanken om kraften, der bevæger massen.” (Citeret fra side
196 i den danske oversættelse af værket ”Der Untergang des Abendlandes” fra 1918-22.)
SHAMANISTISK REJSE
”Jeg mener, at black metal
fundamentalt er et forsøg på at vække en ældgammel ånd. Det er et forsøg på at
få fat i en eller anden transcendent, primal indsigt, som, jeg mener, at
mennesker havde adgang til for 300-400 år siden, hvor verden ændrede sig på
grund af oplysningstiden og den industrielle revolution. Jeg mener, at black
metal er en kunstnerisk bevægelse, der kritiserer moderniteten på et
fundamentalt niveau. Black metal siger, at det moderne verdenssyn mangler noget.
Det mangler at anerkende eksistensen af den åndelige virkelighed. Fraværet af
den åndelige indsigt er en kilde til en meget dyb tristhed og en følelse af
fremmedgørelse. Jeg mener, at det fundamentalt er det, som black metal handler
om.”
Dette udgangspunkt kan ifølge Aaron
Weaver føre black metal i flere retninger.
”Man kan brodere videre på tristheden
og fremmedgørelsen, ligesom Watain gør det, og på den måde kan man nå frem til
en dybt satanistisk og nihilistisk manifestation. Man kan også gøre, som Wolves
In The Throne Room har gjort det: vi har taget tristheden og fremmedgørelsen og
forvandlet den til noget, der fundamentalt er positivt og livsbekræftende. Det
er interessant, for mange mennesker kigger på black metal og siger ’Det skal
fokusere på de absolut mørkeste dybder af menneskelivet, eller det skal være
satanistisk eller nihilistisk.’ Jeg mener ikke, at det er tilfældet. Jeg mener,
at satanismen og nihilismen kun er en overflade, og at der under den ligger et
dybere og mere primalt spørgsmål.”
For Wolves handler black metal
om at overvinde den eksistentielle smerte. Weaver mener, at man via black metal
kan opnå en katarsis, en renselse.
”For mig ville det ikke føles
autentisk at svælge i det intense mørke, som black metal giver adgang til. Jeg
anskuer det som en slags shamanistisk rejse. I traditionelle samfund er det
shamanens rolle via trance og ritualer at rejse til underverdenen. Det er en
anstrengende og farefuld rejse, som er nødvendig, for at shamanen kan erhverve
sig en åndelig indsigt eller vende tilbage med en ny åndelig kraft, der kan
bruges til samfundets fordel. Jeg mener, at black metal bedst kan betragtes som
en sådan proces. Man fordyber sig i ekstremt mørke ideer og følelser for at opnå
en indsigt og en styrke, som kan føre en hinsides tristheden og
fremmedgørelsen.”
Aaron Weavers udtalelser er citeret fra interviews på Heathen Harvest og Brooklyn Vegan.
Achtung! Wolves In The Throne
Room kan sammen med Wolvserpent (USA) opleves live på Beta, København den 12.
november.
Wolves In The Throne Rooms
officielle hjemmeside og
Facebook-side.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar