Da den ægte dødsmetal fik comeback

Repugnant med en kommende pave (nr. to fra højre)

Før han blev pave og kardinal i Ghost, spillede han ultravoldeligt kødkrogs-dødsmetal i Repugnant. Hans navn er Tobias Forge, og han er et gigantisk musikalsk talent.

Flashback-artikel: Peter Béliath (Publiceret i Metalized nr. 103, april/maj 2016)  

REPUGNANT: EPITOME OF DARKNESS

(Udsendt på cd og vinyl af Soulseller i 2006)

Ghost har en sanger. Han kalder sig Papa Emeritus (I-III) og Cardinal Copia. Det har han ikke altid gjort. Da han i 1998-2004 var frontmand i Repugnant, kaldte han sig Mary Goore – tydeligvis med et hint til Gary Moore. 

Repugnants musik mindede dog ikke om Gary Moore. Eller om Ghost for den sags skyld. Repugnant spillede dødsmetal med stort D. Altså dødsmetal i den oprindelige stil, som kendes fra Possessed, tidligt Death, Necrovore og tidligt Morbid Angel. Thrash-fræsende, ultravoldelig kødkrogs-death metal med riffs, der flænser, og en iskold, metallisk skramlende produktion i stil med den, man fandt hos Entombed og andre dødssvenskere, før det hele stivnede i livløse, formulariske genre-konventioner.

Repugnant var (sammen med landsmændene i Kaamos) en slags pionerer for en revival af den oprindelige death metal. Siden da har vi fået Dead Congregation og Degial og flere andre, men Repugnant var tidligt ude. Så tidligt, at de faktisk havde svært ved at finde et publikum. 

Selvfølgelig opstod der hurtigt en kult omkring Mary Goore & Co. Og det manglede bare, for musikken på Repugnants hovedværk, albummet Epitome Of Darkness, er af en opsigtsvækkende høj kvalitet. Det er enestående brutalt og iørefaldende på samme tid, fyldt med grumme detaljer, som fx en effekt à la soundtracket til knivstikkeri-i-brusekabinen-scenen i filmen Psycho. 

Repugnant efterlod sig ikke et stort bagkatalog. Det blev kun til et par ep’er, nogle demoer og et par split-plader med andre obskure bands. Og så altså dunderalbummet Epitome Of Darkness, der havde Tore Stjerna (Watain, Funeral Mist etc.) som studietekniker, og som var prydet af artwork af Erik Danielsson (Watain). 

Repugnant kørte stilen. De indspillede fx cover versioner af über-kultbandet Morbids ”Another Vision” og Celtic Frosts ”The Usurper”. De optrådte med Misfits-agtig sminke, og de tog kunstnernavne, som var morbide, men som unægtelig havde et glimt i øjet: Chris Piss, Roy Morbidson, Carlos Sathanas og i den dur. Man kan altså her se starten på den selvironi/satire, som senere kom til udtryk i Ghost – om end i en helt anden musikalsk forklædning. 

Bandboss Mary Goore havde idéer nok, og et gigantisk musikalsk talent. Så da Repugnant havde udspillet deres rolle, krydsede Tobias Forge (Papas og Marys civile navn) over og spillede helt andre former for musik i Subvision og Magna Carta Cartel. Men det var først, da han fik idéen til Ghost, at succesen for alvor var i hus. 

Men tjek Repugnant. De var fantastiske, og det er noget af et held, at Epitome Of Darkness overhovedet udkom. Den blev indspillet i 2002, men blev først udsendt i 2006. Fordi metalpublikummet på det tidspunkt stadig var hypnotiseret af trendlort fra 1990’erne. <13>

FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama