Schenker i centrum på Hipgnosis' artwork til "Obsession". Omslaget spiller på guitaristens psykiske uligevægt. |
Øretæver. Sprut, stoffer og psykiske problemer. Det var den mistrøstige baggrund for et af den hårde rocks allersmukkeste albums.
Flashback-artikel: Peter Béliath (Publiceret i Metalized nr. 99, aug./sep. 2015)
UFO: OBSESSION
(Udgivet på vinyl i 1978 af Chrysalis. Udsendt af EMI på remasteret cd i 2008)
Hele albummet er nærmest én lang guitarsolo. En smuk, nervesitrende solo. Iørefaldende og fyldt med melodisk smerte.
Jeg taler selvfølgelig om Michael Schenker. Sammen med folk som Ritchie Blackmore (Deep Purple, Rainbow) og Gary Moore (Thin Lizzy m.fl.) tilhørte Schenker top-guitaristerne i 1970’ernes heavy rock. Schenker havde sin egen sound, sin egen tone. Og sandelig også sin egen spillestil.
Schenker havde en skarpskåret profil og signatur i sit spil. Han var øjeblikkeligt genkendelig. Også visuelt. Schenker var spinkel af bygning. Hans ansigt var skjult bag de lange, lyse lokker, når han på scenen gav sig hen til sin Flying V.
For det var mere end nogen anden Michael Schenker, som gjorde Gibson-modellen med V-faconen til et ikon i den hårde rock.
Michael Schenker er tysker. En meget følsom en af slagsen. Han havde allerede en brist, da han i 1973 – som 18-årig! – kom med i britiske UFO. Schenker talte dårlig nok engelsk, og tonen i UFO var hård. Det samme var livsstilen. Især sangeren Phil Mogg var hård ved den unge tysker. Kørte på ham psykisk. Og slog ham ved en enkelt lejlighed – hør Schenkers version her.
Smerten og frustrationen over livet i UFO kom ud i Schenkers guitarspil. Schenker var UFOs stjerne. Hans bidrag til sangskrivningen var essentielle. Ofte byggede UFO deres numre op omkring Schenkers soli. Det kom der nogle kanonsange ud af. Tjek lige åbnings-skæringen ”Only You Can Rock Me” på albummet Obsession. Et hammer-riff, der sparker kolossale mængder røvballeflæsk.
Men UFO havde også en anden stjerne: den vilde Pete Way, der med sin lavt-hængende bas og sin offensive optræden live blev showmæssig rollemodel for bl.a. Steve Harris (Iron Maiden) og Nikki Sixx (Mötley Crüe).
At Schenker ikke var uundværlig, demonstrerede UFO på skæringer som ”Cherry”, der blev brugt som singleudspil. ”Cherry” var skrevet af Mogg og Way uden Schenkers bidrag. Og den er et pragteksempel på UFOs evne til at skrive afvekslende sange, hvor dynamikken svinger fra nedtonede, nærmest ballade-agtige passager til heavy rock med fuld hammer.
UFO har efterladt sig en splittet arv. Stryper og mange af 1980’ernes hair metal-bands var inspireret af UFOs melodiske hårdrock. Men også mere bistre bands som Metallica, Mercyful Fate og Megadeth har betalt tribut til UFO, som må tage æren som et af den hårde rocks grundlæggende bands.
Men det var den guitar, vi kom fra. Schenkers guitar væver sig ud og ind af numrene på Obsession. Den flettes ind som fills og følsomme udbrud her, der og alle vegne, og på dén måde holdes hele albummet sammen i en velkomponeret helhed. Schenkers guitarspil på Obsession er nærmest en slags musikalsk svar på de smukke tribalistiske mønstre, man finder i tatoverings-kunsten. Man har ikke hørt noget, før ham har hørt Michael Schenker. <13>
UFO live. Pete Way (bas) og Michael Schenker i front. I baggrunden Paul Raymond (rytmeguitar, keyboards), Phil Mogg (vokal) og Andy Parker (trommer). |
Michael Schenker: Startede sin karriere i Scorpions – lp-debut som 16-årig på albummet Lonesome Crow (1972). Kom i 1973 med i UFO, hvor han medvirkede på fem stilskabende studiealbums plus det legendariske livealbum Strangers In The Night (1979). Schenker gik solo i 1980 med bandet MSG (=Michael Schenker Group, en overgang kendt som McAuley Schenker Group), hvor især debuten og Assault Attack (1982) står som højdepunkter. Schenkers karriere har været plaget af mange udfald som følge af psykisk ustabilitet. Forsøg på at genforene den ikoniske tysker med hhv. Scorpions og UFO har været kortvarige og ofte stormomsuste. Schenker var i starten af 1990’erne med i supergruppen Contraband. Schenkers diskografi er rodet og bærer præg af et virvar af medlemsudskiftninger og kortlivede projekter. Schenkers status er primært hængt op på hans ungdomstid i UFO og de tidlige albums med MSG.
Læs mere Rifferama-begejstring om Michael Schenker her.
Hej Peter! Hørte dig i Sort Søndag om Black Sabbath. Jeg vold-hørte MSG, da jeg var en meget ung knægt. One Night at Budokan-lp'en blev nærmest slidt op. Rigtig dejlig plade. MSG lavede mange fede numre - både i den rockende stil, men numre som Let Sleeping Dogs Lie og Courvoisier Converto er over-fede og nærmest som at smide perler for svin. Dbh Lars Bech
SvarSletHej Lars! Tak for din kommentar. Dejligt at høre. Rock on!
Slet