Hellere medlem af et band end af en bande

Sadistic Intent har netop spillet en af årets stærkeste koncerter på dansk grund. Rifferama fortæller historien om de KVLT’ede death metal-legender, der voksede op i et miljø, hvor naboer og venner blev dræbt i bande-relaterede konflikter.

Sadistic Intent er en af de bedst bevarede hemmeligheder i ekstremmetal. Bandet burde have været mega. Indrømmet, Sadistic Intent opfandt hverken krudtet, den dybe tallerken eller death metal. Men de er et af de bands, som bedst har behersket Dødens tonekunst.

Derfor udpegede Jeff Becerra da også Sadistic Intent til at fungere som ”backing band”, da han i 2007 gendannede dødsmetal-pionererne Possessed. På den måde kan Bay Cortez (guitar, vokal), Rick Cortez (guitar) og Ernesto Bueno (guitar) skrive Possessed 2007-2010 på deres CV. (I dag hedder Sadistic Intents trommeslager Arthur Mendiola.)

Men Sadistic Intent kan sagtens stå på egne ben.

Først og fremmest skriver Sadistic Intent pissegode sange. Deres musik har den der ligstinkende gravstemning, som Hellhammer arvede fra Venom, og som Bathory gav videre til de kvikkeste af 1990’ernes norske black metal-navne.

Hvis du aldrig har hørt Sadistic Intent, så hold kæft med det og smut på nettet og tag et smuglyt på Youtube. NU!

Sadistic Intent, som de ser ud i dag. Foto scoret fra Metal Archives.

SADISTIC INTENT SPILLER den klassiske form for dødsmetal, som på bedste outlaw-manér trodser alle trends. Sadistic Intent er et af de mest selvberoende bands i metalhistorien. De er aldrig hoppet på nogen vogn for at booste salgstallene. Heller ikke i 1990’erne, hvor dødsmetal blev big business med ormegårde i studier som Morrisound (Florida) og Sunlight (Stockholm).

Sadistic Intent fandt det aldrig bekvemt at kravle i joggingtøj. For Sadistic Intent er dødsmetal ensbetydende med læder og nitter. Som i de gode, gamle dage.

Sadistic Intent var tidligt ude. Gruppen blev grundlagt i 1986 som Devastation. De skiftede navn til Sadistic Intent i 1987. Altså samme år som Autopsy, Amon (der blev til Deicide) og Nihilist (der blev til Entombed) blev dannet. Og et år før Obituary, Cannibal Corpse og Dismember så dagens lys.

Sadistic Intent har aldrig haft heldet med sig. De har ikke haft venner i musikbranchen, som har pushet dem over for pladeselskaber. På et tidspunkt blev de røvrendt af Wild Rags, et af metalundergrundens mest notoriske svindelfirmaer.

Det betyder, at Sadistic Intent aldrig har udgivet et regulært album. Gruppens sangskat er spredt ud over en single, en serie ep’er, diverse split-udgivelser og et par opsamlinger. Men for kendere er det at sidde med fx ”Resurrection” fra 1994 cirka det samme, som hvis det var lykkedes Otto Rahn at få fingre i den hellige gral.

Med rette.

Sadistic Intent spiller sort death metal. Dødens ældgamle ånd lever i L.A.-bandets musik. Her finder man de drabeligste elementer fra Slayer og Possessed. Sadistic Intent er i slægt med Necrovore og Morbid Angel. Også hvad angår kvalitet. For som jeg fablede om tidligere i denne artikel: Sadistic Intent er pissegode sangskrivere. Når de er bedst, som fx på ”Ancient Black Earth” (1997), er Dødens trone deres.

Uhyre få bands har som Sadistic Intent været i stand til at føre den traditionelle metals æstetiske krav ind i den brutale dødsgenre. Sadistic Intent er seriemordere, hvad angår dræber-riffs. Og de har stor dramatisk sans, så de kan kunsten at gå helt ned i de dystre, doomy parter, der trækker tarmene ud på enhver stereotyp forestilling om, hvordan dødsmetal skal lyde.

Hvorfor er Sadistic Intents musik så meget mere varieret og alsidig end 99% af det bras, der i en herrens masse år er blevet solgt som death metal? Rick Cortez har forklaringen:

”Hvis jeg kun lyttede til dødsmetal dag ud og dag ind, så ville Sadistic Intents musikalske spændvidde ikke blive særlig stor. Som kunstner ville jeg ikke være tilfreds med de negative begrænsninger, som går hånd i hånd med monotoni. Så foruden death/black metal hører jeg stadig heavy metal fra 1970’erne og 1980’erne, såsom AC/DC, Black Sabbath, Judas Priest etc. Men afhængigt af mit humør lytter jeg også til andre former for musik,” siger Cortez og nævner The Doors, The Rolling Stones, Jimi Hendrix, crust og klassisk musik som fx Mozarts ”Lacrimosa”.

Mange veteraner i metalundergrunden oplever, at musikken var mere ærefrygtindgydende i genrens start. Cortez: ”Sandheden er, at selvom de originale death/black metal-bands var onde, havde de en bredere musikalsk horisont, og det kom frem på deres udgivelser.”

Sadistic Intent kulegraves i tredje udgave af Compilation Of Death.

SELVOM HEAVY METAL i almindelighed og den sorte metalundergrund i særdeleshed er ret konservativ, skal man ikke være blind for, at den er bærer af en modkultur. På en helt anden måde end punk rocken står den sorte metalundergrund i et modsætningsforhold til de mekanismer, som kendetegner kapitalismen.

Ingen kan hæve sig 100% over markedsøkonomien, men ethvert knæfald for profit og kølig kasse betragtes som forræderi mod den hellige metal. Det er ikke TRVE at spille for pengenes skyld. Grupper, som sælger ud, ryger øjeblikkeligt i bad standing. Også hos Sadistic Intent.

Rick Cortez indrømmer, at han bliver arrig, når han tænker på ”grådige forretningsmænd (som på den mest skamløse måde er ligeglade med at holde metallens essens i live). Det er dem, der kontrollerer den såkaldte metalscene. Jeg ved helt bestemt, at disse folk er arrogante røvhuller, som kun går op i at blive rigere og rigere.”

Men selv idealistiske dødskunstnere skal have mad på bordet. Medlemmer af Sadistic Intent er indehavere af pladebutikken Dark Realm Records i Downey, en by i Los Angeles County.

Downey er James Hetfields fødeby, og det var her, folk som Tom Araya og Kerry King gik på high school. Befolkningsflertallet i Downey er latinoer. Meget apropos Sadistic Intents etniske oprindelse.

Wikipedia fortæller, at mere end 10% af befolkningen i Downey lever under fattigdomsgrænsen. Via pladebutikken kunne Sadistic Intent lige akkurat skrabe sammen til det, der svarer til minimumslønnen i 2000. Vi taler ikke ligefrem om rockmillionærer her. Vi taler om passion.

Rick Cortez: ”Det her er vores livsstil. Det er ikke bare en hobby eller noget, vi sysler med i weekenderne.”

Indrømmet, dødsmetal kan let blive en triviel affære. En stabel klichéer og umodne forestillinger, som evigt senpubertære drenge gør sig om døden. Men hos Sadistic Intent fornemmes der en alvor, som overskrider klichéerne. Man kunne kalde det en livserfaring. Rick Cortez:

”Vi voksede op i en barsk bydel, og Bay og jeg var ofte i slagsmål. Ikke at vi var ude på ballade, men man bliver nødt til at forsvare sig. Sådan var det bare, og det gav mig den der følelse af vrede, en følelse, som er svær at sætte ord på. Men den gjorde, at jeg blev tiltrukket til den mørke side af livet.”

”Da vi dannede bandet, havde vi allerede oplevet, at naboer var blevet dræbt. Døden er en realitet. Jeg har været vidne til den, og jeg ved, at vores miljø direkte og indirekte førte os ned ad den sti, som vi er på i dag.”

Med den seneste revival af klassisk dødsmetal (tænk: Repugnant, Dead Congregation etc.) er det, som om at Sadistic Intents stjerne igen er begyndt at stige over metalundergrunden.

Compilation Of Death er navnet på et fanzine, der udkommer i bogformat (knap 400 sider), og magasinets tredje udgave er dedikeret til Sadistic Intent. I Compilation Of Death, der herhjemme kan købes hos Vinyl Records 666, kan man læse et langt interview med Rick Cortez samt diverse sidehistorier om bandet.

Compilation Of Death graver dybt i bandhistorien, og miljøet beskrives detaljeret. Flere af Sadistic Intents venner er blevet dræbt i banderelaterede skyderier, og guitaristen fortæller bl.a., at forældrene støttede Cortez-brødrene i starten. For som han udtrykker det:

”Med alle de bandeproblemer, der er her i Los Angeles, ville de hellere have, at vi var medlemmer af et band end af en bande.” <13>

Alle interview-citater er sakset fra Sleepless Magazine nr. 9, 2000 (kan læses på her) og Compilation Of Death: The Third Coming (HellsHeadbangers, 2014)

Sadistic Intent-diskografi kan tjekkes her

Sadistic Intent spillede på KB18 torsdag den 8. december 2016

FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama