Sider

onsdag den 17. juni 2015

Mønsterbrydere


En soldat blev udstationeret i Kosovo. Han efterlod en kasse med cd’er. Det fik konsekvenser for dansk heavy rock.

SEA har styr på både musik og attitude.
SEA er mønsterbrydere. I mere end én forstand. SEA har bl.a. brudt med det ekstremmetal-mønster, som har domineret den danske metalscene siden 1990’erne. SEA spiller nemlig en form for hård rock, som mange definerer som ”retro” eller ”1970’er-agtig”.

Den slags termer er selvfølgelig stærkt begrænsende. Og meget tyder på, at SEA i virkeligheden er et tidssvarende band. Kvartetten hev nemlig hele to High Voltage Awards hjem her i foråret. Det var en succes, som kun blev matchet af dansk metals nye black metal-darlings, Solbrud.

Men også på en anden måde er SEA mønsterbrydere. Sangen ”Sorry To Be Sane” er således et opgør med klichéen om, at hård rock partout skal skabes på nød og elendighed.

”Den er faktisk lidt ironisk over det der med, at rockstjerner skal have et lorteliv for at skrive ordentlig musik,” forklarer sangeren og guitaristen Anders Brink om ”Sorry To Be Sane”, som SEA har lavet en video til.

”Det der med, at jo værre, man har haft det, jo bedre er det. Jeg har ikke noget lorteliv. Jeg har ikke haft forældre, der tæskede mig. Jeg har ikke boet på gaden. Jeg har ikke problemer med stoffer. Jeg har ikke depression. Derfor er jeg ked af at være normal,” siger Anders Brink, der gerne vil gøre op med den romantik, der omgærder den såkaldte 27 Club – dvs. rockstjerner, der døde som 27-årige (Jimi Hendrix, Jim Morrison, Brian Jones etc.).

- Mener I, at der findes en fastfrosset, cementeret myte om, at rock ’n’ roll og heavy rock er musik, som skal laves af musikere, der er blevet trukket igennem en lidelsesproces, for at være autentisk?

”Det er typisk sådan en historie, der sælger. Alle de gamle bands, som har gjort det, tjener ekstra super mange dejlige penge på, at de kan skrive selvbiografier om det. Folk sluger det råt. Og der bliver lavet film om det,” siger bassisten Maico Thyge.

”Den slags biografier kommer vi i hvert fald ikke til at kunne skrive. Vi kan nok ikke skrive en særlig spændende biografi om de første år. Det har været familieidyl,” griner Anders Brink.

- Der er lavet sociologiske undersøgelser om den slags. Og det er korrekt, at den hårde rock oprindelig var et arbejderklasse-fænomen. New Wave Of British Heavy Metal var således ærke-arbejderklasse-musik, lavet af og for folk fra de laveste sociale lag. Men i dag er hårdrocken blevet et middelklasse-fænomen. Den britiske working class-metalscene er for længst afgået ved døden, mens det hele sker i Sverige. Hvor slemt er det lige, de har det i Sverige? De får statstilskud for at spille dødsmetal og black metal. Dér falder hele teorien om working class-martyriet til jorden.

”Det var jo også en anden tid,” forklarer Anders Brink om NWOBHM. ”Og det kan også godt være, at den tid skabte noget musik, som ikke kommer igen. Bluesen og rock ’n’ roll var alle sammen sociale bevægelser. Så det er klart, at de ting hænger sammen. Men jeg håber da, at man godt kan lave fed heavy rock uden at have haft et lorteliv.”

SEA er et meget traditionsbevidst band, som både kan deres Creedence Clearwater Revival og deres Mercyful Fate på fingerspidserne. Gad vide, hvor de har deres viden om den hårde rocks godt 40-årige historie. Anders Brink afslører:

”Grundpillen i min musiksmag blev fundet i en papkasse på loftet hos en af vores venner, som havde sin storebrors gamle cd-samling stående. Han var vel de der 15 år ældre end os.”

Maico: ”Han var i Kosovo. Han var udstationeret.”

Brink: ”Han havde næsten alt, hvad man kunne købe fra slutfirserne. Det plus min fars lp’er fra 1960’erne og start-70’erne. Så jeg havde de der to grupper af heavy rock og metal.”

Maico Thyge forklarer, hvordan de vordende SEA-musikere gik til værks:

”Vi satte os ned med cd-afspilleren og hørte én cd ad gangen. Vi tog alle dem, der så fede ud på fronten som [Judas Priests] ”Painkiller” – ’wow, den skal vi høre!’.”

Brink: ”Vi sad med en lille ghettoblaster og 300 cd’er. Vi var 13-14 år gamle, og vi anede ikke en skid. Og så gik vi i gang. Vi havde en dårlig bunke og en god bunke. Det tog et par dage. Det var dér, hvor vores grundmusiksmag blev skabt. Så det var et held. Det var en meget vigtig kasse i vores liv.” \m/

Dette er et outtake fra et interview, som jeg lavede med SEA i efteråret 2014. Læs en mere fyldestgørende artikel om bandet i Metalized nr. 94 (okt./nov. 2014).


FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama

Ingen kommentarer:

Send en kommentar