"Heavy Metal Mania"-singlen var så metal, at Holocaust måtte bruge hele tre omgange umlauts i deres bandnavn! |
Metalguruen Ken Anthony betød meget for min generation af
headbangere. Som pladepusher i landets førende pladebutikker (først Bristol
Music Center, dernæst Double Fun og HMV) leverede han de plader, som blev
lydsporet til store dele af mit liv som heavy rocker. Her er en playlist med ti af de vigtigste bands/plader, som Ken Anthony enten gjorde mig opmærksom på
eller gjorde tilgængelig for mig.
1. BLUE CHEER:
”SUMMERTIME BLUES ” (ALBUMTRACK, PHILIPS, 1968)
En røvsyg torsdag aften i 1981 tændte jeg som sædvanlig for
Danmarks Radio. Til min forbløffelse var programmet Rock-Nyt blevet omdøbt til
Heavy Rock-Nyt. Det hele blev åbnet med Tygers Of Pan Tangs allermest bad-ass nummer, ”Killers”. Det blev til
to timer i eventyrland for enhver heavy rocker, for i studiet sad ingen ringere
end DK’s metalguru nr. 1, Ken Anthony, og delte ud af sin uudtømmelige fond af
viden om hård rock. Ken spillede brandnye ting krydret med tilbageblik på hårdrockens
historie. Som et eksempel på noget af det allertidligste heavy rock spillede
han ”Summertime Blues” fra ”Vincebus Eruptum” (indspillet i 1967!). Et allerhelvedes
støjinferno! En psykedelisk-psykopatisk udknaldet cover version af Eddie Cochrans
1950’er-traver. Heavier end det meste af det, som udkommer nu om dage.
2. BANG: ”IDEALIST
REALIST” (ALBUMTRACK, CAPITOL, 1972)
I Heavy Rock-Nyt spillede Ken også det, der på stedet blev et
af mine all-time favoritnumre: Bangs
”Idealist Realist”. En fantastisk sang med et riff, som selv Tony Iommi må
kunne blive misundelig over. Proto-doom metal fra et amerikansk band, som
aldrig slog igennem. Bang burde være obligatorisk lytning for alle fans af mørk
og doomy metal. ”Idealist Realist” er hentet fra albummet ”Mother/Bow To The
King”, men generelt er debutalbummet fra 1971 heavier.
3. HOLOCAUST: ”HEAVY
METAL MANIA” (MAXISINGLE, PHOENIX, 1980)
Med i stakken af tungmetallisk gods, som Ken spillede i
Heavy Rock-Nyt, var også denne New Wave Of British Heavy Metal-sag. Den står
stadig her flere årtier senere som den ultimative heavy metal-hyldestsang. Med
et primitivt riff og et hårdpumpet omkvæd, der får knytnæverne til at jage i
vejret af bar begejstring. Sirenen i nummerets start kan stadig give mig
gåsehud.
Totalt kult-maxisingle fra en af Englands mest oversete
grupper. Quartz hørte til de bands, der byggede bro mellem 1970’ernes betonrock
og 1980’ernes New Wave Of British Heavy Metal. ”Satan’s Serenade” er et
tæskeheavy nummer fyldt med proto-black metal-stemning. Absolut Quartz’ bedste
bidrag til heavyhistorien. Singlen købte jeg på en af de ture, som jeg og min
makker tog med toget fra Hjørring til Bristol Music Center.
5. RIOT: ”FIRE DOWN
UNDER” (ALBUM, ELEKTRA, 1981)
Alle rigtige headbangere rådyrkede ”Fire Down Under”, da den
– endelig! – udkom i 1981. Et fantastisk album, helt på højde med de klassiske
værker fra Judas Priest og Iron Maiden. Men Elektra troede ikke på Riot (den
amerikanske rockscene var lam i starten af 1980’erne). Så gik aktivisterne ellers
i gang med at samle underskrifter. I DK var det Ken Anthony, som stod for
indsamlingen. Musikken var topklasse, men euforien blev ikke mindre af, at en
danskers navn optrådte på takkelisten side om side med kendte rockskribenter.
Rifferamas læsere har gættet, hvis navn jeg taler om.
6. VENDETTA: ”VENDETTA”
(ALBUM, EPIC, 1982)
Det her var den første lp, jeg købte hos Ken i Bristol Music
Center, en kold vinterdag i 1982. Frygteligt miskendt band med kultlegenden
Nikki Buzz på guitar/vokal. Vendetta var barske, lede – og iørefaldende.
Forestil dig noget i retning af Aerosmith med boller af stål. Vendetta var
simpelthen for hårde for datidens amerikanske rockscene.
7. TWISTED SISTER: ”RUFF
CUTS” (EP, SECRET, 1982)
Det er sikkert ufatteligt for mange, som kun kender Dee
Snider & Co. fra deres poppede MTV-hits, men Twisted Sister var til at
begynde med RÅ. Titlen på debut-ep’en taler for sig selv. Kerrang! hypede dem,
men … som sædvanlig: pladerne kunne ikke købes i DK. Traditionen tro var Ken redningen.
Hans motto må have været: findes det, findes det hos mig i Bristol.
8. WARLORD: ”DELIVER
US” (MINIALBUM, METAL BLADE, 1983)
En af de første udgivelser på Metal Blade Records. Den var
uopdrivelig i DK, men Ken havde den selvfølgelig som specialimport. Warlords
stilfulde blanding af traditionel heavy metal og episke tilbøjeligheder gik
lige i hjertekulen på mig, og ”Deliver Us” har været en af mine yndlingsskiver
lige siden. På dette minialbum lyder Warlord som en stilfuld udgave af Manowar.
9. BATHORY: ”BATHORY”
(ALBUM, TYFON, 1984)
Hvis Bristol Music Center var et eldorado, så var kælderen i
Double Fun et mekka for headbangere i midten af 1980’erne. Her mødtes man før
koncerterne, man fik solgt sine demobånd (i mit tilfælde: Nigro Mantia) i Double Funs
kælder, og turnerende bands lavede in-stores i butikken. Jeg kendte allerede
Bathory fra opsamlingsalbummet ”Scandinavian Metal Attack”. Bathorys første
album havde Ken naturligvis på import i en helt friskpresset, nyudgivet
version. Jeg drog stolt hjem med et af verdens første black metal-albums.
Der gik sleaze i den i slutningen af 1980’erne. Dogs D’Amour
havde det perfekte mix af snavs og glamour. Jeg vidste, at de lød fedt, så
snart jeg så et foto af dem i Kerrang!. En af deres første singler var ”How
Come It Never Rains”. Om den blev udgivet i DK? Gæt selv. Men ro på, Ken havde
den selvfølgelig i HMV, hvor han flyttede hen efter Double Fun.
ACHTUNG! Torsdag aften den 24. april kl. 20 på Zeppelin Bar,
København, fortalte Ken Anthony om sit liv som manager, koncertarrangør,
skribent pladepusher - og som sanger i Switchblade. Det blev en stor succes med udsolgt hus.
Så lørdag den 21. juni kl. 20 gentages succesen på Zeppelin Bar. Devilutions Lars Schmidt og jeg griller metalguruen, der åbenhjertigt fortæller om sit liv med den hårde rock ... og den livsstil, der ofte følger med. \m/
Så lørdag den 21. juni kl. 20 gentages succesen på Zeppelin Bar. Devilutions Lars Schmidt og jeg griller metalguruen, der åbenhjertigt fortæller om sit liv med den hårde rock ... og den livsstil, der ofte følger med. \m/
FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama
Ingen kommentarer:
Send en kommentar