Interviewartikel: Peter Béliath (Publiceret
i Jam Magazine nr. 49, april 1994)
Bo Summer: "Der skal ikke gå for mange følelser i det hele." |
Odense. Det er en ganske banal torsdag eftermiddag i december. Udenfor i juletravlheden stæser normaldanskerne rundt i den forlængede åbningstid. Inde Progress Shoppen i Vindegade er der reception i anledning af udsendelsen af Konkhra-albummet ”Sexual Affective Disorder”.
Konkhra er
ikke tilstede. Men llldisposed er mødt op og de gør sig sammen med forskellige
prominente personer fra det lokale metalmiljø til gode med de store mængder gratis
vin og øl. Tværs gennem
tobakståger og mandfolkesnak kan man høre de alkoholiske væsker tørne ned i
halsrør, efterfulgt af lange, lindrende ræb.
En af
llldisposed-fyrene har medbragt en flaske slave-whiskey, som han med mellemrum tager
en forsvarlig slurk af, før flasken igen gemmes i inderlommen på death
metal-musikerens blotterfrakke. Der går hurtig svind i sprutten, og der kommer
faretruende gang i gemytterne. Et llldisposed-medlem prøver at puste sig op til
slagsmål, men det bliver ved snakken.
Senere hen
laver whiskey-drengen i blotterfrakken en underlig tranedans, før han spyr en gylden
stråle af vin, øl og whiskey ud over gulvtæppet. Sekunder senere styrter han om
i brækpølen med et dvask plask. Jublen fra de øvrige receptionsløver vil ingen
ende tage.
Nogle uger
senere, i januar, er llldisposed igen i Odense. Denne gang som hærgende
hovednavn på Rytmepostens scene. llldisposeds skarpslebne dødsmetal bliver
eksekveret
med en skarpretters præcision. Sub woofer Bo Summer vandrer truende frem og
tilbage på rampen, der kiler sig ud mellem de lokale headbangers’ huggende
hoveder, mens han growler med et stærkt fortrukkent ansigt. Når en spinkel stagediver
kommer inden for hans rækkevidde, giver sub wooferen ham et puf, så han ryger
ud over scenekanten.
”Næste gang,
I knepper jeres kælling, så tag de tre sidste træk for os,” opfordrer Herr
Summer i en kort pause, før Illdisposed igen sender et øresønderrivende lydtryk
ud over den hujende hob.
KÆRLIGHED & UR-INSTINKTER
”Vi har kun
fået negativ kritik for det,” indrømmer Bo Summer på mit spørgsmål, om
Illdisposed musik ikke er kommet til at stå i skyggen af bandets ry som alkoholiserede
hærgere.
”Men nu har
du jo drukket med os et par gange, så du har set, at det ikke er så galt,”
udglatter sangeren, som sammen med sine musikere er blevet blacklistet på
Barbue i København.
”Der sad 80
mand backstage, da vi havde spillet, og det hele var blevet smadret, og så får
vi fire mand skylden. Det kan jeg ikke se det rimelige i.”
”Life’s a
bitch and then you marry her,” filosoferer Bo Summer, der er notorisk sortseer.
Fremtiden tegner ellers lys for Illdisposed, hvis danske pladeselskab, Progress
Red Labels, er gået i samarbejde med tyske Nuclear Blast Records, som har
worldwide distribution.
”Vi har aldrig
solgt så mange plader, som efter vi er kommet på Nuclear Blast. Også her hjemme
sælger vi helt vildt. Vi fik 40.000 kroner at lave ”Four Depressive Seasons”
for, og vi har da solgt en fjerdedel af det, som Fielfraz solgte af ”Electric
Eel”, og de fik en million. Og den er slet ikke færdig med at sælge endnu, den
er slet ikke kommet til USA endnu,” fortæller sub wooferen om Illdisposeds
debutalbum fra i fjor.
Her i april
udsender Progress Red Labels en mini-cd med Illdisposed. Den hedder ”Return
From Tomorrow”, og teksttemaet, som titlen hentyder til, er
post-mortem-oplevelser og bevidsthedstilstande, der indtræffer efter, at
hjertet er stoppet.
- Hvor kommer vi så hen efter dødens
indtræden?
”Det kan man
jo kun gisne om, for der er jo ikke nogen walkie talkie, man kan melde tilbage
på der. Det er svært at sige, om vi overhovedet kommer nogen steder hen, men
jeg går da helt sikkert ud fra, at der er en bevidsthedstilstand. Men jeg tror
ikke på, at man som død har samme form, som man har som levende.”
- Du er ikke inde på reinkarnation?
”Nej,
overhovedet ikke. Som sagt, det handler om folk, som har overlevet. Det eneste,
jeg er inde på, er nogle oplevelser, man har med sig tilbage, når man er genoplivet.
Sådan en slags erindringer. ”
- Har du selv haft sådan nogle oplevelser?
"Nej,
det kan jeg ikke prale af. Det er simpelthen bare noget, jeg interesserer mig
for. 0g så synes jeg egentlig, det var et udmærket emne, når jeg nu har valgt,
at jeg aldrig vil skrive om splatter og gore. Jeg vil aldrig lade mine tekster
gå derind, for det findes der så meget lort af.”
- I en af sangene growler du noget i retning
af, at kærlighed er sex stavet fejl. Mener du det?
”Det er det
da i mange tilfælde. Det kommer an på, hvor mange urinstinkter, du har inden i
dig.”
- Du mener ikke, at der er plads til den
rigtige kærlighed i urinstinkt-manden?
”Jo, det er
der selvfølgelig. Men vi skal forholde os til det miljø, som teksten er skrevet
til. Der skal ikke gå for mange følelser i det hele. Så bliver musikken lige
pludselig for vild til teksterne.”
- Du nævnte, at du ikke vil skrive om
dødsmetal-emner som splatter og gore, og alligevel skal teksterne referere til
dødsmetal-miljøet. Er du ikke lidt begrænset af dødsmetal-genren?
”Nej, det
synes jeg ikke, for hvis jeg følte mig begrænset, så kunne jeg bare sætte mig
ned og skrive en masse digte. Og det har jeg overhovedet ikke trang til. Jeg
har egentlig ikke noget budskab, jeg vil have ud i den forstand.”
- Selvom du sikkert vil benægte det, kan jeg
se, at du gør dig umage med dine tekster. Er det ikke lidt utilfredsstillende
for dig, at så meget af poesien går tabt i growl?
”Nej, for
jeg ved, at folk nærlæser teksterne.”
- Men er det ikke korrekt, at meget af
ordmagien går tabt?
”Jo, det gør
den selvfølgelig, men på den anden side kunne jeg ikke bare begynde at stå og
snakke den af.”
- Nej, men du kunne jo synge?
”Ja. Eller
kunne jeg?”
- Kan du ikke synge?
”Det er
begrænset, tror jeg.”
Illdisposed kan opleves live på The Rock CPH fredag den 30. september og i De Sorte Huse, Agger lørdag den 1. oktober.
Illdisposed kan opleves live på The Rock CPH fredag den 30. september og i De Sorte Huse, Agger lørdag den 1. oktober.
Illdisposed
på MySpace
Ingen kommentarer:
Send en kommentar