Kiss for dummies: Hvad er lort, og hvad er lagkage i det enorme bjerg
af albums, som Kiss har udgivet siden 1974?
Diskografi:
Peter Béliath (Publiceret i NRG nr. 30, november 2006)
[Achtung bangers! Diskografien omtaler
kun albums af Kiss i originalbesætningen: Gene Simmons, Paul Stanley, Ace
Frehley, Peter Criss. Derfor er ellers udmærkede plader som ”Creatures Of The
Night”, ”Revenge”, ”Sonic Boom” og ”Monster” ikke medtaget.]
”KISS”
(Casablanca,
1974)
******
Kiss struttede af selvtillid allerede
fra starten. Debuten indeholdt hele syv af gruppens mest legendariske sange:
”Strutter”, ”Deuce”, ”Black Diamond”, ”Cold Gin”, ”100.000 Years”, ”Firehouse”
og ”Nothin’ To Lose”, og lp’en hører til klassikerne i amerikansk hard rock.
”HOTTER THAN HELL”
(Casablanca,
1974)
******
Hvis produktionen på debut-lp’en var
garage-agtig, var lyden på ”Hotter Than Hell” direkte infernalsk. Det er her,
man finder Kiss’ heavieste sange, såsom ”Parasite”, ”Strange Ways” og den
bizarre ”Goin’ Blind”. Sidstnævnte var en gammel sang fra dengang, Kiss hed
Wicked Lester, og ”Watchin’ You” var oprindelig at finde på Kiss’ første demo.
(Casablanca,
1975)
******
”Dressed To Kill” bestod af
standard-rock’n’roll i en skrabet produktion og havde kriminel kort spilletid
(30 min.). Kiss’ lager af sange var næsten brugt op. ”Lover Her All I Can” og
”She” stammede fra Wicked Lester-tiden, de øvrige numre blev skrevet i studiet,
bl.a. ”Rock Bottom” og ”C’mon And Love Me”. Pladeboss Neil Bogart krævede en
hitsingle og fik ”Rock And Roll All Nite”.
(Casablanca,
1975)
******
Kiss’ store gennembrud. Dobbelt-lp’en,
der hovedsageligt var optaget i Kiss-højborgen Detroit foran et amok-publikum,
bød på adrenalin-drevne hammerversioner af bl.a. ”Deuce”, ”Parasite”, ”C’mon
And Love Me” og hitliste-stormeren ”Rock And Roll All Nite”. En af
rockhistoriens bedste livealbums.
(Casablanca,
1976)
******
Som nybagte millionærer hyrede Kiss
selveste Bob Ezrin (Alice Cooper, Pink Floyd etc.) til at producere ”Destroyer”
– en stramt komponeret og flot orkestreret plade med strygere og hele pivtøjet.
”Detroit Rock City”, ”God Of Thunder”, ”Flaming Youth”, ”Shout It Out Love”,
”Do You Love Me?” og hitballaden ”Beth” stammer alle fra dette mesterværk.
Coveret med de fire rocksupermænd midt i et ragnarok er ligeså klassisk som
musikken.
(Casablanca,
1976)
******
Tilbage til den gamle Kiss-formel:
rock’n’roll uden dikkedarer. “I Want You”, “Calling Dr. Love”, “Makin’ Love” og
seks andre skæringer med hårdtslående rock’n’roll gik op i en højere enhed med
balladen “Hard Luck Woman”, hvor Criss sang med sandpapirsrøst à la Rod
Stewart. Kiss’ mest miskendte album.
(Casablanca,
1977)
******
Pladen, der kanonerede ”Love Gun”,
”Christine Sixteen” og S&M-rockeren ”Shock Me” ind i Kiss’ imponerende
række af klassikere. Skiven bar i øvrigt præg af, at Casablanca pressede
citronen vel hårdt ved at kræve en Kiss-lp hvert halve år.
(Casablanca,
1978)
******
Et fremragende livealbum med
koncert-optagelser af cremen fra de tre seneste lp’er. Pladens side 4 bestod
dog af fem nye studie-indspilninger, hvoraf Ace kun medvirkede på den
fantastiske ”Rocket Ride”. Druk, narko og intern splid var begyndt at tære på kræfterne.
(Casablanca,
1978)
******
Dobbelt ”best of”-album, der dækker
perioden ’74-’78. ”She”, ”Calling Dr. Love” etc. var blevet remixet (ikke til
Kiss’ udelte begejstring), og ”Strutter” var genindspillet i en danserytmisk
’78-version. Alligevel er dette den klassiske (og bedste!) Kiss-opsamling. Ikke
for ingenting spillede bandet hele 14 af ”Double Platinum”-numrene på deres
reunion-tour i ’96-’97.
(Casablanca,
1978)
******
Bakket op af celebre gæster som Bob
Seger, Aerosmiths Joe Perry, Donna Summer og hans daværende parringspartner,
Cher, chokerede Gene med et besynderligt sammensurium af The Beatles-agtige
ballader og gakkede poprock-numre blæst op med soul’ede korarrangementer. Læg
dertil en øm fortolkning af Jesper Fårekyllings ”When You Wish Upon A Star”.
(Casablanca,
1978)
******
Ace gik i studiet med en håndfuld
bundsolide rock’n’roll-sange som ”Rip It Out” og den outspacede ”Ozone”. Den
instrumentale ”Fractured Mirror” var pladens glansnummer, og så tog Ace røven
på alt og alle med en coverversion af Hellos ”New York Groove”, der blev det
eneste singlehit fra de fire solo-lp’er.
(Casablanca,
1978)
******
Kiss-trætte Criss skuffede de fleste af
sine fans med en gang softrock. Pladen havde dog sine momenter som den
vidunderligt smukke ”Easy Thing” og ”I Can’t Stop The Rain”, men for få af
sangene hævede sig over ballade-banaliteter og r&b-trivialiteter.
(Casablanca,
1978)
******
Stanley leverede en række veloplagte
hard rock-sange i typisk Kiss-stil, om end bl.a. ”Tonight I Belong To You” og
”Take Me Away” med deres stemningsfulde akustiske passager var lidt mere
sofistikerede end de gængse Stanley-numre. Den mest helstøbte af solopladerne.
(Casablanca,
1979)
******
Kiss gik disco på megahittet ”I Was
Made For Lovin’ You”. Der var sat fokus på det dansable og radiovenlige. Især
”Sure Know Something” og Aces flabede fortolkning af Rolling Stones’ ”2.000
Man” reddede pladens ære. Criss var udbombet og spillede angiveligt kun på et ud af de ni
numre.
(Casablanca,
1980)
******
Peter Criss var ude, men optrådte af
kontraktmæssige grunde på coveret. Musikalsk havde Kiss forvildet sig ind i
diskotekspoppen. ”Shandi” og de øvrige ti skæringer var lamme. Hvad der evt.
måtte være af rockpotens i specielt Aces kompositioner blev neutraliseret af
Vini Poncias sterile produktion.
(Mercury,
1996)
******
Kiss unplugged på MTV den 9. august
1995. Hyggeligt, men også lidt kedeligt. Albummet indeholder “Goin’ Blind” m.fl.
i lejrbålsversioner. Trækplastret var, at Ace og Peter optrådte med Gene og
Paul for første gang siden 1980. Succesen var i hus, og vupti: Kiss blev
gendannet i originalbesætning den 28 februar 1996!
(Mercury,
1996)
******
Knap var Kiss gendannet i
originalbesætningen, før Simmons & Co. var ude for at score kassen. Otte
skæringer fra ”Alive!” og ”Alive II” blev parret med fire hidtil uudgivne
livenumre, bl.a. ”Room Service” og ”Take Me”, optaget tilbage i ’75 og ’77.
(Mercury,
1996)
******
Opsamlingsalbum, udsendt for at skumme
den kommercielle fløde af postyret i forbindelse med gendannelsen. Pladen er
næsten identisk med ”Double Platinum”. Findes i to forskellige versioner og med
let divergerende tracklister.
(Mercury,
1998)
******
Det med spænding ventede reunion-album,
som, bandet påstod, var indspillet i ånden fra ”Destroyer”. Titelnummeret var
helt på højde med materialet fra Kiss’ storhedstid, og der var også stof til
klassikerstatus på sange som ”I Pledge Allegiance To The State Of Rock &
Roll”, ”Within” og ”Into The Void”.
Edit: Reunion er måske et stort ord. Angiveligt spiller Peter Criss kun på et af pladens numre, mens Ace Frehley på flere skæringer dækkes ind af Tommy Thayer.
Edit: Reunion er måske et stort ord. Angiveligt spiller Peter Criss kun på et af pladens numre, mens Ace Frehley på flere skæringer dækkes ind af Tommy Thayer.
(Mercury,
2001)
******
Luksuriøst bokssæt, som på fem cd’er
rummer seks timers Kiss-musik. De 94 skæringer er digitalt remasterede og
bliver detaljeret kommenteret af bandmedlemmerne i den mere end 120-siders bog,
som følger med. Her er labre fotos fra arkiverne, her er alle Kiss’ hits plus
demoer og diverse sjældenheder helt tilbage fra Wicked Lester-tiden og frem til
genforeningen. Desværre mangler ”In Your Face”.
(Mercury,
2006)
******
Knaldebang-optagelse af Kiss’ koncert
nytårsaften 1999. Albummet blev udskudt af pladeselskabet og endte med at blive
smidt i 4-cd-boksen “Kiss Alive! 1975-2000”. Pladen indeholder en stjerneparade
af Kiss-klassikere plus et par sætliste-sjældenheder som “Into The Void” og “2,000
Man”. Bedre end udgivelses-forhalingerne lader ane.
Bemærk:
der er i de senere år udkommet en lind strøm af ”best of”-cd’er med Kiss, men
de har alle i større eller mindre grad tracklisten tilfælles med ”Double
Platinum” og ”Greatest Kiss”. \m/
FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama
FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama
Ingen kommentarer:
Send en kommentar